Tekniske bestemmelser Analoge trådløse telefoner
Statutory Text (2 Articles)
Tekniske bestemmelser Analoge trådløse telefoner
Tekniske bestemmelser for analoge trådløse telefoner (CT1)
TB 94 053 rev. A
januar 1995
Gyldighedsområde
Disse tekniske bestemmelser specificerer de tekniske krav og de tilhørende prøvningsforskrifter, som en analog, trådløs telefon (CT1) skal overholde for at kunne godkendes til brug i Danmark.
Hjemmelsgrundlaget for disse tekniske bestemmelser fremgår af Kommunikationsministerens bekendtgørelse nr. 737 af 13. august 1994 »Bekendtgørelse om teleterminaludstyr« (* 1), § 5.
Ikrafttræden
Disse tekniske bestemmelser træder i kraft 1. januar 1995 og erstatter TB 94 053 juni 1994.
Overgangsbestemmelser
Indtil 1. juni 1996 vil analoge trådløse telefoner (CT1) også kunne typegodkendes efter Telestyrelsens Publikation 5/89 af januar 1990.
Godkendelse
Fremgangsmåden for opnåelse af typegodkendelse fremgår af Kommunikationsministerens bekendtgørelse nr. 737 af 13. august 1994 om teleterminaludstyr, § 11.
Tekniske krav
De tekniske krav og de tilhørende prøvningsforskrifter, som udstyret skal opfylde, fremgår af
- ETSI standard I-ETS 300 235, March 1994 Radio Equipment and Systems Technical characteristics, test conditions and methods of measurement for radio aspects of cordless telephones CT1.
- Tekniske bestemmelser, Telefonapparater, TB 93 004 rev.B, august 1993. (TBTA)
- Tekniske bestemmelser, TB 94 052 pkt.2.1, pkt. 2.4.2, pkt 2.5, og pkt 4.3.
Nærmere angivelse af anvendelse af og undtagelser fra de to sidstnævnte dokumenter fremgår af bilag 1.
Rekvirering af love, bekendtgørelser, standarder m.v.
Love, bekendtgørelser, og tekniske bestemmelser kan fås ved henvendelse til Telestyrelsen.
ETSI-standarder kan købes hos Telestyrelsen.
ITU-rekommandationer kan købes direkte hos ITU, Place des Nations, CH-1211 Geneve 20, tlf: +41 22 730 5111, fax: +41 22 730 5194 eller +41 22 733 7256 eller eventuelt gennem Telestyrelsen.
CEPT rekommandationer og NET standarder kan købes hos Office de Liaison CEPT, Case postale, CH-3001 Bern, tlf. +41 31 338 2501, fax. +41 31 338 2078 eller eventuelt gennem Telestyrelsen.
ISO/CEN/CENELEC/IEC/DS standarder kan købes hos Dansk Standard, Baunegårdsvej 73, 2900 Hellerup, tlf. 39 77 01 01, fax. 39 77 02 02.
(* 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 91/263/EØF, De Europæiske Fællesskabers Tidende (EF-Tidende) 1991 L 128 s.1.