Teknisk forskrift om havnebaserede kystredningsfartøjer (* 1)

Kapitel 1 Almindelige bestemmelser

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Anvendelse

1.1 Efterfølgende regler finder anvendelse på kystredningstjenestens havnebaserede kystredningsfartøjer.

Definitioner

1.2 Ved anvendelsen af denne forskrift gælder følgende definitioner

1) Loa: Fartøjets største længde i m, eksklusiv eventuel fenderlist

e, bovspryd eller udvendigt ror.

2) B: Fartøjets største bredde i m, eksklusiv eventuel fenderliste.

3) D: Fartøjets sidehøjde midtskibs i borde fra underkant af dæk ti

l inderkant af køl eller spundingslinie i meter.

4) d: Fartøjets dybgang midtskibs fra dybeste lastevandlinie til inderkant af køl eller spundingslinie i m.

5) Heldækket fartøj: Fartøj med et gennemgående vandtæt dæk over vandlinien ved dybeste nedlastning, og forsvarlige, vejrtætte lukkemidler for alle åbninger.

6) Godkendt: Godkendt af Søfartsstyrelsen, jf. dog punkt 1.5.2.

Forskellige bestemmelser

1.3 Gasinstallationer må ikke forefindes om bord.

1.4 Alt maskineri, herunder elektriske komponenter og udstyr, skal kunne fungere under og efter en 360 grader rulning. Alt skal være fast anbragt og forsvarligt fastgjort under hensyntagen til de påvirkninger, fartøjet kan forventes udsat for.

Ækvivalens og anerkendelse af prøver

1.5.1 Dersom denne forskrift kræver, at et bestemt tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, skal anbringes eller forefindes i et skib, eller at der skal træffes en bestemt foranstaltning, eller der stilles bestemte krav til bygning og konstruktion, tillader Søfartsstyrelsen, at der anbringes eller forefindes et andet tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, eller at der træffes en anden foranstaltning i skibet, eller at skibet er bygget eller konstrueret på anden måde, hvis den ved afprøvning heraf eller på anden måde finder det godtgjort, at et sådant tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, eller foranstaltning, eller bygning og konstruktion, er mindst lige så effektiv som det, der kræves efter forskriften.

1.5.2 Søfartsstyrelsen accepterer afprøvninger, der udføres af anerkendte prøveinstitutter, herunder af prøveinstitutter i andre EU-medlemsstater samt i lande, der har tiltrådt EØS-aftalen, og som giver passende og tilfredsstillende garantier af en teknisk, fagmæssig og uafhængig art.

§ 1. Denne forskrift finder anvendelse på kystredningstjenestens havnebaserede kystredningsfartøjer med en bruttotonnage under 75.

Stk. 2. Forskriften omfatter fartøjer, hvis køl er lagt eller som befinder sig på et tilsvarende byggestadium den 1. januar 1996 eller senere.

Stk. 3. For fartøjer, der er bygget før den 1. januar 1996, men som efter denne dato underkastes ombygning, herunder motorudskiftning, finder bestemmelserne anvendelse på den del af fartøjet, der er berørt af ombygningen.

Kapitel 2 Syn og prøver

Kapitel 2

Syn og prøver

Synsterminer

2.1 Et kystredningsfartøj skal gennemgå følgende syn

1) 1. hovedsyn , som skal finde sted inden fartøjet som nyt tages i brug.

2) Hovedsyn , som skal finde sted mindst 48 og højst 60 måneder efter det sidst afholdte hovedsyn.

3) Udrustningssyn , som skal finde sted mindst 27 og højst 33 måneder efter det sidst afholdte hovedsyn.

4) Bundsyn , som skal finde sted mindst 27 og højst 33 måneder efter det sidst afholdte hovedsyn.

5) Radiosyn med mellemrum af højst 12 måneder.

Prøver

2.2 I forbindelse med 1. hovedsyn skal følgende prøver gennemføres i tillæg til de prøver, som udføres med et lastskib af samme størrelse

1) Krængningsprøve .

2) Selvopretningsprøve , ved hvilken det skal påvises, at det intakte fartøj er i stand til at rette sig op fra en hvilken som helst krængning fra 180 grader. Prøven kan foretages ved en kontinuerlig langsom affiring af krængningswiren. Motorer, instrumenter m.m. kan under prøven erstattes af modeller med samme vægt, rumfang og tyngdepunktsplacering.

3) Søprøve af mindst 6 timers varighed, så vidt muligt under dårlige vejrforhold.

4) Tryk-, tætheds- og sprøjteprøver

Generelt

Alle run, tanke og vandtætte begrænsninger skal prøves i henhold til efterfølgende krav. Formålet med de angivne prøver er at kontrollere styrken af konstruktionen eller tætheden af rum og tanke eller begge dele.

5) Tankprøver

Alle tanke skal prøves ved en acceptabel metode til Søfartsstyrelsens tilfredshed. Prøven kan udføres med luft eller med væske efter aftale med den synende skibsinspektør. Tankene må være primet, men ikke malede eller overfladebehandlet på anden måde, når prøven udføres. Dobbeltbundtanke og peaktanke skal trykprøves med væske. Hvis der efter udførelsen af trykprøven foretages gennembrydning af tankbegrænsningerne, f.eks. for rør, skal der udføres en ny tæthedsprøve. Denne prøve udføres med luft og med skibet i vandet.

a) Trykprøve med væske (styrkeprøve)

Trykprøver skal normalt ske på byggebedding eller i tørdok. Trykprøven skal ske ved at fylde tanken med vand til top af luftrør eller til en trykhøjde svarende til det tryk, tanken er dimensioneret til. Trykket skal være min. 0,25 bar (2,5 m vandsøjle) ved top af tank eller målt i top af luftrør/overløbsrør. Som prøvemedium skal benyttes ferskvand eller den væske, tanken er bestemt for.

b) Trykprøvning af ror og skruedyser

Dobbeltpladeror og skruedyser skal trykprøves enten med vand med et tryk på 0,25 bar (2,5 m vandsøjle) eller med luft ved et tryk af 0,20 bar (2,0 m vandsøjle). Denne prøve udføres med roret liggende på siden.

c) Tæthedsprøve

Lufttrykket skal under prøven let kunne aflæses på en vandsøjletrykmåler (U-rør bestående af transparent plasticslange med vandsøjle). Lufttrykket i tanken øges først til 0,2 bar (2,0 m vandsøjle), med færrest mulige antal personer i nærheden. Derefter sænkes trykket til prøvetrykket på 0,15 bar (1,5 m vandsøjle), der påføres sæbeopløsning på tankens samlinger og disse besigtiges.

Prøven bør undgås på varme flader eller på tidspunkter, hvor tanken er udsat for stærkt solskin. Trykket skal holdes i en forholdsvis lang periode, min. ca. 0,5-1 time. Såfremt der konstateres lækager, skal disse repareres og ny prøve afholdes.

6) Prøve af vandtætte skotter

Peakskotter, der ikke er del af tanke, skal prøves med vand op til en højde, der svarer til dybeste vandlinie. Peakskotter, der er en del af tanke, skal trykprøves med vand som angivet under trykprøven. Agterpeakskot prøves, efter at stævnrør er monteret. Almindelige vandtætte skotter og inddelinger sprøjteprøves.

7) Sprøjteprøver

Sprøjteprøver af dæk, skotter, samt vejrtætte lukkemidler skal udføres med en vandstråle. Strålerørets indvendige diameter skal være 12,5-mm og trykket skal mindst være 2,5 bar. Strålerøret skal holdes i en afstand af maksimalt 1,5 m fra den tætning, der prøves.

Typegodkendelse

2.3 Mindre kystredningsfartøjer vil kunne typegodkendes på særlige vilkår

§ 2. De nærmere bestemmelser omfattende fartøjernes bygning og udstyr m.v. ligger til gennemsyn hos Søfartsstyrelsen og forhandles af Iver C. Weilbach & Co. A/S, Toldbodgade 35, 1253 København K.

Kapitel 3 Konstruktion, styrke m.v.

Kapitel 3

Konstruktion, styrke m.v.

3.1 Ethvert skib skal i hele dets indretning besidde den for formålet fornødne styrke.

3.2 For uklasset skib gælder med hensyn til konstruktion, styrke, materialedimensioner, ankre, kæder, ankerspil og slæbetrosse, hvor intet andet er fastsat, i almindelighed regler svarende til dem, som anvendes at et af Søfartsstyrelsen til enhver tid anerkendt klassifikationsselskab, som betingelse for, at skibet under hensyn til dets type og brug kan opnå optagelse i klasse.

3.3 For klasset skibe eller skib, der bygges til optagelse i klasse, anerkendes klassens regler med hensyn til konstruktion, styrke, materialedimensioner og for ankre, kæder, ankerspil og slæbetrosser som fyldestgørende på de områder, disse regler dækker.

§ 3. Overtrædelse af denne forskrift straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelse.

Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 4. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Kapitel 4 Stabilitet og flydeevne

Kapitel 4

Stabilitet og flydeevne

Intakt stabilitet

4.1 Skibet skal konstrueres og bygges således, at kriterierne i dette kapitel kan opfyldes under lastekonditionerne beskrevet i punkterne 4.5.1 - 4.5.4.

Definitioner

4.2.1 Basislinien for træskibe er en linie parallel med skibets konstruktionsvandlinie gennem udvendig spunding på middelspantet.

4.2.2 Basislinien for skibe af stål, aluminium, fiberarmeret polyester (FRP), sandwich konstruktioner og lignende er en linie parallel med skibets konstruktionsvandlinie gennem kølpladens indvendige skæring med centerlinien på middelspantet.

4.2.3 Grænsekurve (kæntringssikkerhedsdiagram) er et diagram, som viser det maksimale KG afsat i forhold til deplacement eller middeldybgang for opfyldelse af stabilitetskriterierne i punkterne 4.4.1 - 4.4.8.

Beskrivelse af beregninger

4.3.1 Hydrostatiske og isocline data skal beregnes på et godkendt EDB-program eller udføres af en anerkendt institution.

4.3.2 Hydrostatiske og isocline data skal beregnes på basis af skibets konstruktionsvandlinie.

4.3.3 For skibe af stål, aluminium, fiberarmeret polyester (FRP), sandwich konstruktioner eller lignende materiale skal beregningerne udføres for skroget opmålt til overkant af dæksbjælker og spanternes yderside. For træskibe foretages opmålingen til ydersiden af klædningen og overkant af dæk.

4.3.4 For skibe af andre materialer afgør Søfartsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde, hvordan opmålingen skal foretages.

4.3.5 Overbygninger på fribordsdækket kan medregnes, forudsat at alle åbninger er forsynet med forsvarlige vejrtætte lukkemidler.

4.3.6 Lukkede dækshuse, trunke og luger, der opfylder bestemmelserne i den internationale lasteliniekonvention af 5. april 1966, kan medtages i beregningerne, såfremt de ligger umiddelbart på øverste gennemgående dæk.

Stabilitetskriterier

4.4.1 Følgende kriterier skal betragtes som minimumskriterier, der i alle tilfælde skal være opfyldt, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt.

4.4.2 Arealet under stabilitetskurven (GZ-kurven) skal være

1) Mindst 0,055 radianmeter op til en krængningsvinkel på 30 grader.

2) Mindst 0,09 radianmeter op til en krængningsvinkel på 40 grader eller indstrømningsvinklen Hf, hvis denne vinkel er mindre end 40 grader. (Hf er den krængningsvinkel, hvor åbningen i skrog og overbygning, der ikke skal lukkes vejrtæt, kommer under vand).

3) Mindst 0,03 radianmeter mellem krængningsvinklerne 30 grader og 40 grader eller Hf, hvis denne er mindre end 40 grader.

4.4.3 Stabilitetsarmen GZ skal være mindst 0,20 m ved en krængningsvinkel, der er lig med eller større end 30 grader, men ikke over 40 grader.

4.4.4Den maksimale stabilitetsarm (GZ) skal forekomme ved en krængningsvinkel, der er mindst 25 grader.

4.4.5 Metacenterhøjden GM skal være mindst 0,35 m efter evt. korrektioner for frie overflader.

4.4.6 Stabiliteten skal være positiv indtil 180 grader (360 grader).

4.4.7 Hvor rulledæmpningstanke er installeret, skal det påvises, at ovennævnte kriterier kan overholdes, efter at korrektion for frie overflader i sådanne tanke er foretaget.

4.4.8 Der skal foretages en supplerende undersøgelse af stabilitetsforholdene ved anvendelse af anerkendte vejrkriterier, eksempelvis de russiske kriterier.

Lastekonditioner, beregninger m.v.

4.5.1 Der skal foretages beregninger af lastekonditioner med tilhørende GZ-kurver svarende til den forventede brug af skibet. Til de forskellige lastekonditioner skal angives samtlige vægte, for let skib, ladning, tankindhold, besætning og stores, med lodret og langskibstyngdepunkt, korrektioner for frie overflader, deplacement, GM, KG, dybgange, trim og min. fribord samt arealer under GZ-kurven.

4.5.2 Der skal i almindelighed beregnes mindst følgende konditioner

1) Let skib.

2) Afgangskondition med besætning og fuld beholdning af brændstof, ferskvand og stores.

3) Ankomstkondition som under .2, men med 10% brændstof, ferskvand og stores.

4) Ankomstkondition som under .3, men med det totalt tilladte antal reddet.

5) Som under .2, .3 og .4, men med is.

Alle lastekonditioner skal opfylde de ovennævnte minimumskriterier i de dårligst forekommende konditioner.

4.5.3 I de konditioner hvor der skal regnes med overisning, skal der ved beregningerne indregnes følgende tillæg for is

1) 30 kg pr. m2 udsatte dæk, herunder ruf og styrehustag.

2) 7,5 kg pr. m2 i begge sider af skrogarealet over vandlinien, sider af overbygninger og dækshuse samt dæksmaskineri og -arrangementer af væsentlig størrelse.

4.5.4 Der skal om bord findes egnede trækøller til fjernelse af is i et antal svarende til skibets besætning.

Krængningsprøve og letvægtsopgørelse

4.6.1 Ethvert skib skal ved færdiggørelse underkastes en krængningsprøve og en letvægtsopgørelse for bestemmelse af den endelige letvægt og dennes tyngdepunkt i lodret og langskibs retning.

4.6.2 Krængningsprøve og letvægtsopgørelse skal udføres under kontrol af Søfartsstyrelsen eller anden institution, som Søfartsstyrelsen har bemyndiget hertil.

4.6.3 Der skal til alle tanke findes pejlemuligheder og tilhørende pejlekurver eller -tabeller.

4.6.4 Data for krængningsprøve og letvægtsopgørelse skal angives på Søfartsstyrelsens standardformular. Formularen skal underskrives af den person, som har kontrolleret krængningsprøven og letvægtsopgørelsen, inden det samlede stabilitetsmateriale fremsendes til Søfartsstyrelsen.

Krængningsprøvens og letvægtsopgørelse praktiske udførelse

4.7 Ved Krængningsprøvens og letvægtsopgørelsens praktiske udførelse, skal følgende iagttages

1) Alle skibets tanke skal pejles. De skal så vidt muligt være fulde eller tomme.

2) Skibet skal så vidt muligt være færdigudrustet, således at korrektion for manglende og overtallige vægte bliver så lille som mulig.

3) Opgørelse af overtallige og manglende vægte skal vedlægges krængningsrapporten.

4) Som manglende vægt kan maksimalt medregnes ekstra fast ballast svarende til 3% af skibets letvægt. Ilægges en større mængde fast ballast end de nævnte 3% af letvægten efter krængningsprøven, skal der udføres en ny krængningsprøve.

5) Hvis vejrforholdene skønnes at være for dårlige, eller hvis korrektioner for overtallige og manglende vægte skønnes at være for store, skal krængningsprøven og letvægtsopgørelsen udsættes indtil et tidspunkt, hvor tilstrækkeligt nøjagtige data kan opnås.

6) Søfartsstyrelsen kan forlange en ny krængningsprøve og letvægtsopgørelse udført, hvis der ved gennemgangen af krængningsrapporten konstateres unøjagtigheder, som kan have væsentlig indflydelse på beregningen af skibets stabilitetsforhold.

7) Formularer til krængningsprøve og letvægtsopgørelse rekvireres hos Søfartsstyrelsen.

8) En krængningsprøve kan ikke erstattes af en rulleprøve.

Stabilitetsmateriale

4.8.1 Foreløbige stabilitetsberegninger skal på så tidligt et tidspunkt som muligt og senest 3 måneder før skibets aflevering fremsendes til Søfartsstyrelsen for godkendelse.

4.8.2 Disse beregninger kan danne grundlag for tilladelse til sejlads umiddelbart efter beregningen af krængningsprøven og letvægtsopgørelsen, men inden godkendelsen af de endelige stabilitetsberegninger foreligger, forudsat at de foreløbige beregningers data ligger inden for følgende afvigelser fra krængningsprøvens og letvægtsopgørelsens resultat

1) KG er lig med eller mindre end foreløbigt beregnet, og

2) letvægten max. +/- 3% af den foreløbigt beregnede.

4.8.3 De foreløbige beregninger skal i princippet indeholde samme oplysninger som angivet i pkt. 4.5 og 4.8.

4.8.4 Sammen med ovennævnte foreløbige beregninger skal der i samlet form fremsendes et eksemplar af følgende oplysninger og dokumentationer

1) Identifikation af det firma, som har udført beregningerne.

2) Beskrivelse af, hvilke programmer der er anvendt.

3) Et eksemplar af de tegninger, der ligger til grund for beregningerne, såsom linietegning, generalarrangement, spanterids, overbygninger, trunke og luger.

4) Beskrivelse af off-set opbygninger, d.v.s. antal stationer, spantepositioner (x-koordinater) og beskrivelse af "appendages".

5) Beregningsudskrifter, der danner grundlag for kurveblade og interpolerede tabeller.

6) Maskinel kontroludtegning af offset i 3-dimensional form af skrogdefinitionen.

7) Grænsekurve udregnet, så minimumskravene til stabilitetskriterier netop er opfyldt.

Stabilitetsoplysninger

4.9 Der skal om bord til brug for skibets fører findes en stabilitetsbog på dansk, som er godkendt og forseglet af Søfartsstyrelsen. Stabilitetsbogen skal indeholde følgende

1) En vejledning, som gør føreren i stand til at vurdere skibets stabilitetsforhold under forskellige driftsforhold. Vejledningen skal samtidig give oplysninger om brugen af KG-grænsekurven og oplysning om, at skibets stabilitet generelt er utilstrækkelig i lastekonditioner, hvor KG ligger uden for det tilladte område på KG-grænsekurven. Hvis skibet er udstyret med rulledæmpningstanke, skal det fremgå af vejledningen, hvordan anlægget benyttes forsvarligt.

2) Det skal endvidere fremgå af vejledningen

a) at overholdelse af de godkendte konditioner ikke sikrer ubetinget mod kæntring eller fritager skibsføreren for hans ansvar, og at skibsføreren derfor stadig skal udøve sund dømmekraft og godt sømandskab under hensyntagen til vejrforhold og farvand og træffe sådanne hensigtsmæssige foranstaltninger med hensyn til sejladsen, som de tilstedeværende omstændigheder tilsigter,

b) at der skal drages omsorg for, at reddede personer m.m. anbringes forsvarligt,

c) at der drages omsorg for, at større udrustningsgenstande er forsvarligt stuvet, således at risikoen for forskydning under sejlads begrænses mest muligt, og

d) at skibets stabilitet forringes væsentligt ved overisning.

3) Søfartsstyrelsen skal kontaktes, hvis der foretages ændringer ved skibet eller dets udstyr, for vurdering af, om ændringerne nødvendiggør, at skibets stabilitetsberegninger korrigeres.

4) Kapacitetsplan med angivelse af volumen og tyngdepunkter af alle tanke.

5) Målsat skitse, der viser styrlastighed, kølens højde, basislinien for beregningerne samt dybgangsmærkers placering.

6) Endelige lastekonditioner baseret på den afsluttende krængningsprøve med oplysninger om

a) vægte,

b) tyngdepunkter,

c) deplacement,

d) dybgange,

e) trim,

f) fribord,

g) metacenterhøjde med evt. korrektion for frie overflader,

h) GZ-beregning og -kurve,

i) beregnede arealer under GZ-kurven, samt

j) skitse af skibet med signaturer af tankindhold m.v.

7) Krængningsprøverapport underskrevet af den institution, som har kontrolleret krængningsprøven og letvægtsopgørelsen.

8) KG-grænsekurve (kæntringssikkerhedsdiagram) med de beregnede konditioner indplottet.

9) Hydrostatiske tabeller med ca. 5 cm dybgangsinterval eller kurver, som skal indeholde følgende data

a) Deplacement i m3 og t (mf 1,025)

b) Opdriftscentrets beliggenhed over B.L. (KB)

c) Metacentrets beliggenhed over opdriftscentret (BM)

d) Metacentrets beliggenhed over B.L. (KM)

e) Opdriftscentrets langskibs beliggenhed (LCB)

f) Vandlinietyngdepunktets langskibs beliggenhed (LCF)

g) Trimmoment (MTC (tm/cm))

h) Nedtrykningsvægt (TPC (t/cm))

10) Isocline tabeller med ca. 2 cm dybgangsintervaller eller kurver opsat over mindst 6 deplacementer fra let skib til fuld last beregnet til krængningerne 10 grader, 20 grader, 25 grader, 30 grader, 40 grader, 50 grader og 60 grader.

Kystredningsfartøjer indkøbt fra udlandet

4.10.1 Hvis der om bord findes stabilitetsoplysninger, som i det væsentligste svarer til de faktiske forhold om bord, og disse beregninger er godkendt af sælgerlandets skibsmyndighed, kan der gives en frist på op til 6 måneder for fremsendelse af stabilitetsberegninger, som opfylder bestemmelserne for nye danske skibe.

4.10.2 Hvis den sidst afholdte krængningsprøve er mere end 5 år gammel, skal ovennævnte nye beregninger være baseret på en ny krængningsprøve.

Ombygning af eksisterende kystredningsfartøjer

4.11.1 Når der foretages ændringer på et skib, hvorved skibets vægt eller tyngdepunkt berøres, skal Søfartsstyrelsen kontaktes for vurdering af ændringernes indflydelse på skibets stabilitetsforhold.

4.11.2 Vurderingen af ændringerne vil medføre en af følgende foranstaltninger

1) Ubetydelige ændringer: Skibets oprindelige stabilitetsberegninger kan fortsat anvendes uden ændringer.

2) Mindre vægtændringer (typisk udskiftning af motor til lettere type): De eksisterende beregninger korrigeres ved en vægt-momentberegning omkring dækket, og der ilægges evt. supplerende ballast for at opnå samme stabilitetsforhold som før ændringen.

3) Væsentlige vægtændringer: Hvis vægtændringerne vurderes til at få væsentlig indflydelse på skibets stabilitet, skal der foretages en ny krængningsprøve som grundlag for korrektionen af de oprindelige beregninger. Hvis skibet på grund af byggetidspunktet ikke har stabilitetsberegninger, skal der i almindelighed stilles krav om, at komplette beregninger udføres.

4) Ombygninger, som medfører ændringer i hydrostatiske og isocline data: Ved sådanne ombygninger skal der i alle tilfælde udføres komplette beregninger som for en nybygning.

Periodisk stabilitetskontrol

4.12.1 Stabilitetsforholdene skal kontrolleres periodisk ved udførelsen af en krængningsprøve og en letvægtsopgørelse. De ombordværende stabilitetskonditioner skal korrigeres, hvis disse viser sig ikke at opfylde minimumskriterierne.

4.12.2 Denne kontrolprøve, som skal overværes af Søfartsstyrelsen eller en af Søfartsstyrelsen bemyndiget institution, skal foretages ved hvert andet periodiske hovedsyn (periode 8-10 år).

4.12.3 Hvis der foretages ombygning af skibet, hvorved stabilitetsberegningerne korrigeres på basis af en ny krængningsprøve og letvægtsopgørelse, betragtes ombygningstidspunktet dog som sidestillet med ovennævnte periodiske kontroltidspunkt.

4.12.4 Hvis der foretages en ombygning af skibet, hvor stabilitetsberegningerne korrigeres på basis af en ballast-momentberegning eller lignende, som ikke kan sammenlignes med en fuldstændig stabilitetsundersøgelse, vil dette ikke kunne accepteres som sidestillet med ovennævnte periodiske kontrol.

Flydeevne

4.13.1 Flydeevnen, der skal beregnes for den mest ufordelagtige lastekondition, skal beregnes på basis af konkrete permeabiliteter og skal sikres ved anvendelse af faste, godkendte opdriftsmidler.

4.13.2 Flydeevnen skal være tilstrækkelig til at sikre, at fartøjet med samtlige rum under dækket (fribordsdækket) åbne til søen flyder i en opret stilling med et minimumsfribord på ikke under 76 mm. Reserveopdriften foran- og agten for flydecenteret skal have et indbyrdes størrelsesforhold, der sikrer, at skibet flyder uden nævneværdigt trim i forhold til konstruktionsvandlinien.

4.13.3 Usymmetrisk fyldning kan i almindelighed accepteres, og eventuelle krydsfyldningsanordninger skal være selvvirkende. Udligningen skal ske inden for et tidsinterval, der ikke overstiger 2 minutter. Krængningen under og efter fyldningen må ikke overstige 7 grader.

Lækstabilitet

4.14.1 Fartøjet skal i beskadiget stand i sluttilstanden have en metercenterhøjde på mindst 0,30 meter. Sluttilstanden skal være opnået inden for et tidsinterval på 2 minutter regnet fra det tidspunkt, hvor styrehuset er vandfyldt. Styrehus skal være selvlænsende.

4.14.2 I beskadiget tilstand og i den for tilfældet mest kritiske lastekondition skal fartøjets selvopretningsevne være positiv i området fra 0 grader til 180 grader (360 grader).

4.14.3 Opfyldelsen af punkterne 4.14.1 og 4.14.2 skal påvises ved anvendelse af anerkendte beregningsmetoder og udføres af en anerkendt institution. Der skal som forudsætning for beregningerne regnes med følgende skadestilfælde

1) Styrehuset åbent til søen og øvrige rum intakte.

2) Styrehuset samt øvrige overbygninger åbne til søen og rum under dæk intakte.

3) Samtlige rum under dæk vandfyldte og overbygninger intakte.

§ 4. Forskriften træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. Teknisk forskrift af 26. juli 1984 for bygning og udstyr m.v. for havnebaserede kystredningsfartøjer ophæves.

Søfartsstyrelsen, den 15. december 1995

Hans Christensen

/Peter Lauridsen

----------

*) Forskriften er notificeret i overensstemmelse med Rådets direktiv 83/189/EØF, som ændret senest ved direktiv 94/10/EF.

----------

Bilag til Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 10 af 15. december 1995 om havnebaserede kystredningsfartøjer

Indholdsfortegnelse

1 Almindelige bestemmelser

2 Syn og prøver

3 Konstruktion, styrke m.v.

4 Stabilitet og flydeevne

5 Styre- og propellerarrangement

6 Gelænder, fortøjningsbeslag, slæbearrangement, hejsemidler m.v.

7 Skotter, luger, døre og vinduer

8 Ankerudrustning m.v.

9 Fremdrivnings- og hjælpemaskineri

10 Maskinrumsinstallationer

11 El-installationer

12 Konstruktiv brandsikring

13 Brandslukning

14 Rumopvarmning

15 Styrehus, rednings- og storesrum

16 Udrustning

Tillæg 1: Ankerudrustning m.m.

Tillæg 2: Slæbetrosse og fortøjningsudstyr

Tillæg 3: Lænsepumpe og lænseledning

Tillæg 4: Medicinkistens indhold

Bilag til Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 10 af 15. december 1995 om havnebaserede kystredningsfartøjer

Kapitel 5 Styre- og propellerarrangement

Kapitel 5

Styre- og propellerarrangement

Styrearrangement

5.1.1 Fartøjet skal have et egnet styrearrangement, som skal sikre en støt og pålidelig manøvrering med den maksimale motoreffekt, som fartøjet bliver godkendt til. Styrearrangementet skal opfylde følgende bestemmelser

1) Arrangementet til aktivering af ror eller de anordninger, der anvendes til styring, skal være maskinelt drevet (servostyring), hvis betjeningen overstiger normerne for, hvad et menneske kan præstere.

2) Arrangementet til aktivering af hvert ror skal bestå af selvstændige aktivatorer, der skal være dimensioneret til både hver for sig og sammen at dreje ror eller styreanordningerne. Aktivatorerne kan, hvis servostyring er nødvendig, forsynes fra en fælles energikilde. Fejl i en aktivator eller dens forbindelse med enegiforsyningen må ikke hindre funktionen af den anden.

3) Der skal være mulighed for umiddelbart at omkoble til reservestyring. Fejl i enegiforsyningen som krævet i nr. 2 må ikke hindre anvendelse af reservestyringen.

4) Evt. cross-over ventiler for hydraulisk styresystem eller andet arrangement med tilsvarende funktion for reservestyring skal placeres i styrehus.

5) Såfremt der anvendes ratstyring, skal arrangementet være sådant udført, at der opnås fuldt udslag fra borde til borde ved mindst 2 og højst 5 omdrejninger af rattet, samtidig med, at rorudslaget ikke pludseligt ændres, dersom rattet slippes under fart.

6) Arrangementet skal være forsynet med passende rorstop, som begrænser rorudslaget til ca. 35 grader til hver side.

5.1.2 Ved fjernstyring skal der forefindes midler, som let og hurtigt kan tilkobles rorstammen, således at der opnås en sikker nødstyring. Nødstyringsplads under dæk kan anvendes, såfremt der er installeret et egnet kommunikationssystem til frit dæk.

5.1.3 Styrearrangementet skal være beskyttet imod berøring med andre faste, bevægelige eller varme dele på fartøjet.

5.1.4 På fartøjer med 2 propeller kræves ikke nødstyring, såfremt at fartøjet kan manøvreres sikkert med propellerne. Dette skal dokumenteres ved en manøvreprøve.

5.1.5 På fartøjer, hvor hovedstyrearrangementet består af 2 af hinanden uafhængige systemer, af hvilke det ene ikke er afhængig af fartøjets hovedkraftforsyning, kræves ikke nødstyring.

5.1.6 Hovedstyreanlægget skal kunne lægge roret over fra 35 grader på den ene side til 35 grader på den anden side på højst 10 sekunder.

Afstande omkring propeller

5.2.1 Afstanden imellem propellerens bladtip og vandoverfladen må ikke være mindre end 10% af propellerens diameter i en hvilken som helst kondition.

5.2.2 I fartøjer med dobbelt propelleranlæg skal afstanden imellem propellerakslerne være mindst 1,5 gange propellerdiameteren.

5.2.3 Afstanden fra propelleren til de omgivende konstruktioner skal mindst være som angivet på figur-1.

figur 1 hvor a = 0,10.D b = 0,10.D c = 0,15.D (gælder også afstand til akselbærere) d = 0,03.D

Ved propelleromdrejninger på 1000 o/min. og derover skal "b" mindst være på 0,24.D. Ved omdrejninger imellem 600 og 1000 o/min. interpoleres imellem 0,10.D og 0,20.D.

Ved propelleromdrejninger under 600 o/min. kan en reduktion af "b" tillades, dog aldrig til mindre end 0,05.D.

Rorarrangement

5.3.1 Anden form for styring end ror (f.eks. waterjet) kræver særlig godkendelse.

5.3.2 Ror med beslag, rorstamme, koblinger m.v. skal have den fornødne styrke, og der skal udføres nødvendige afstivninger og forstærkninger, hvor der anbringes gennemføringer og beslag.

5.3.3 Roret skal være forsvarligt sikret mod at kunne løfte sig, og bolte i rorkoblinger m.v. skal sikres, så boltene ikke løsner sig ved vibrationer etc.

5.3.4 Rorstammens pakdåse skal i almindelighed anbringes mindst 350 mm over dybeste vandlinie. Rorlejets og hællejets længde skal være mindst 20% større end diameteren af rorstamme eller tap. Såfremt afstanden mellem rorlejet og kvadranten overstiger 6 gange diameteren af rorstamme, skal der anbringes et topleje.

5.3.5 Hvis rorets samlede lodrette belastning ikke kan optages i et hælleje, skal roret forsynes med et passende rorbæreleje.

Rorstamme

5.4.1 I det efterfølgende gælder betegnelserne: K styrekraft i N 2 P rorkraft i N P = 2 (110 . A . V ) A rorareal i m2 V fartøjets største fart i knob S længde af styrearm i mm a Sb afstanden i mm fra trykcenteret til rorlejet nærmest v ovenfor roret S afstanden i mm fra trykcenteret til rorets vridningsaksel, målt vinkelret på vridningsakslen. Pladeror har trykcentrum 40% agten for rorets forkant. Profilror har trykcentrum 30 % agten for rorets forkant. U maksimal motoreffekt i kW M moment i N mm v d rorstammens diameter i mm for masiv rorstamme P 0,2 materialets flydegrænse i N/mm2 p 5.4.2 Styrekraften for fartøjer med ror er K = P . S / S v a 5.4.3 Ved et konventionelt ror med hæl- og hækleje er rorstammens vridningsmoment M = (0,25 P . S + 0,5 P .\/ S + 2 S 2) . 1,15 b b v 5.4.4 Ved spaderor skal rorstammen dimensioneres for et kombineret vridnings- og bøjningsmoment M = (0,5 P . S + 0,5 P .\/ S b2 + 2 S 2) . 1,15 b b v 5.4.5 Rorstammens diameter må ikke være mindre end: d = 2,2 . \ 3 / M / R mm v \/ 0,2 5.4.6 Rorstamme af rør skal dimensioneres i henhold til følgende formel: 3 / d = \/ ( 4 - d 4) /d mm v 1 2 1 hvor d v = regeldiameter for massiv rorstamme i mm d 1 = rørets udvendige diameter i mm d 2 = rørets indvendige diameter i mm

5.4.7 Rorstammens lejer og dets indfæstninger skal dimensionereres for en kraft, som modsvarer rorkraften P. Lejernes længde skal

være mindst d . Rortappen skal mindst have en diameter d = 5 + v 0,6 d mm. For spaderor skal der normalt arrangeres et øverste v leje, der mindst er S ovenfor det nederste leje. b 5.4.8 Rorstammens diameter ved kvadrant eller rorpind (d ) skal mindst være: k d = 0,8 . d , dog minimum 20 mm k v 5.4.9 Rortappens diameter (d ) eksklusive eventuel foring skal mindst være: t d = 0,7 . d , dog minimum 18,0 mm t v 5.4.10 Diamereten af bolte i rorkoblinger må ikke være mindre end: d = 0,65 d / \/n b v hvor d er rorstammens diameter i mm v d boltdiametren i mm b n antal bolte, og ikke mindre end 4 Koblingsboltene delingsradius må ikke være mindre end rorstammens diameter. Koblingsflangens tykkelse og flangebredden udenfor bolthullerne må ikke være mindre end d . b

Ror

5.5.1 Ror udført som enkelt- eller dobbeltpladeror i stål eller aluminium skal have en gennemgående rorstamme, som mindst skal have en diameter som rortappen. Et andet arrangement kan dog anvendes, såfremt det er af en tilsvarende styrke.

5.5.2 Roret skal have en top- og bundweb samt evt. vandrette webbe med en afstand, der i almindelighed ikke må overstige 600 mm, for at opnå en tilstrækkelig stiv konstruktion. Topwebbens tykkelse skal mindst have samme tykkelse som rorkoblingen.

5.5.3 Pladeror skal have en tykkelse på mindst

t = 3 + 0,125 d mm e v 5.5.4 Pladen i profilror skal have en tykkelse på mindst: t = k . t mm d e hvor k = 0,46 for stål og aluminium k = 0,33 for rustfrit stål t = tykkelsen af pladeror jf. ovenfor e

5.5.5 Ror af glasfiberarmeret polyester skal være profilror og have stålforstrækninger svejst til rorstammen med højst 200 mm afstand. Tykkelsen af stålforstærkningerne skal være mindst lig tykkelsen af pladeroret jf. pkt 5.5.3, bredden mindst ti gange tykkelsen og længden ikke mindre 75% af afstanden fra rorakslen til agterkant eller forkant af roret.

5.5.6 Ror af glasfiberarmeret polyester, som lamineres i to dele, skal fyldes med armeret polyester eller tilsvarende materiale og delene limes effektivt sammen ved kanterne. Tykkelsen af sidedelene må ikke være mindre end tykkelsen af pladen i profilror af stål eller aluminium jf. pkt. 5.5.4.

5.5.7 Træror skal være af eg og indfæstet til rorstamme og rortap med stålgafler af en tykkelse som er mindst 0,8 gange tykkelsen af pladeror jf. pkt. 5.5.3. Stålgafler skal svejses kontinuerligt til roraksel og rortap og boltes til roret med mindst tre bolte foroven og to bolte forneden, som har en diameter som boltene i rorkoblinger jf. pkt. 5.4.10.

5.5.8 For ror udført af træ skal rorbladet have en tykkelse på mindst

t = 7,3 . t mm t e hvor t er tykkelsen af pladeror jf. pkt. 5.4.10 e

Ved træror skal rorstamme og -tap tildannes med en smedet gaffel af forsvarlige dimensioner. Hvis gaflen er påsvejst rorstamme og -hæl, skal svejsningen udføres med passende skærpning og svejsedimensionering.

Kapitel 6 Gelænder, fortøjningsbeslag, slæbearrangement, hejsemidler m.v.

Kapitel 6

Gelænder, fortøjningsbeslag, slæbearrangement, hejsemidler m.v.

Gelænder og skanseklædning

6.1.1 Der må ikke arrangeres en egentlig skanseklædning andre steder end ved boven og hækken.

6.1.2 Åbent dæk beregnet til opholdsplads for besætning skal være omgivet af fast gelænder eller sceptre med strækwire. Dette gælder også på en evt. bak og andre steder, hvortil det er nødvendigt at have adgang.

6.1.3 Gelænder eller sceptre kan være nedtagelige på steder, hvor det er nødvendigt for fartøjets drift.

6.1.4 Højden af skanseklædning, gelænder, sceptre eller en kombination heraf skal være mindst 1 m.

6.1.5 Gelænder eller strækwire må ikke have en større åbning end 230 mm under den nederste ribbe eller strækwire og en større indbyrdes åbning mellem de øvrige ribber eller strækwire end 380 mm.

Gribelister m.v.

6.2.1 Der skal anbringes passende gribelister på styrehus og ruf, og hvor det i øvrigt findes påkrævet.

6.2.2 På arbejdsdæk m.v. samt på udsatte dæk, hvortil det er nødvendigt at have adgang, skal dækket gøres skridsikkert ved hjælp af skridmønster el.lign.

Fortøjningsbeslag

6.3.1 Ethvert fartøj skal have egnede klamper, pullerter eller beslag til at kunne ankre og fortøje forsvarligt, og skal være forsynet med mindst 1 beslag forude og 2 beslag agter med gennemgående bolte af korrosionsbestandigt materiale. Der skal anbringes solide underlagsskiver med en diameter på mindst 3 gange boltediameteren under møtrikkerne og disse skal være sikret. Der skal forefindes fornødne fortøjningsbeslag samt kraftige pullerter for og agter.

6.3.2 Der skal udføres en forsvarlig forstærkning af det område, hvor beslagene skal fastgøres.

6.3.3 Hvert beslag og dets befæstigelse skal være solidt konstrueret og monteret. Beslagene og deres befæstigelse skal kunne optage en direkte trækbelastning i længderetningen på mindst

P = 1,3 . 50 . depl/Loa (N) hvor P = trækket i længderetningen (N) depl = deplacementet ved fuld last (kg) Loa = fartøjets længde over alt

6.3.4 Klamper og pullerter m.v. skal have en sådan størrelse, at det er muligt at lægge mindst 4 tørner af fartøjets ankertov eller fortøjning, under tværpinden på klampen eller den øverste udspringende kant på pullerten.

Slæbearrangement

6.4.1 Hvis fartøjet udstyres med slæbeskrog eller andet arrangement beregnet til slæbning agter skal slæbet hurtigt kunne frigøres eller kappes fra styrehuset.

6.4.2 Slæbearrangementet skal arrangeres således, at redningsfartøjet bevarer sine styreegenskaber under slæbning.

Hejsemidler

6.5.1 Hejsemidler skal dimensioneres med en passende sikkerhedsfaktor, med en fornøden styrke, være af en hensigtsmæssig konstruktion og holdes i en forsvarlig stand.

6.5.2 Det færdige arrangement skal prøves med arbejdsbelastningen forøget med 25%. Prøven skal udføres med hængende last og alle bevægelser, der udføres under normal håndtering af hejsearrangementet.

6.5.3 Arbejdsbelastningen skal angives på hejsemidlet og må ikke være større, end at fartøjets stabilitet er tilstrækkelig.

Kapitel 7 Skotter, luger, døre, vinduer

Kapitel 7

Skotter, luger, døre, vinduer

Skotter

7.1.1 Der skal forefindes dobbeltklædning og dobbeltbund i størst muligt omfang under hensyntagen til fartøjets indretning samt mindst forpeakskot, maskinrumsskotter og agterpeakskot, samt de nødvendige skotter for opretholdelse af den vandtætte inddeling under hensyn til lækstabilitet. Skotterne skal udføres vandtætte.

7.1.2 Skotter kan udstyres med vandtætte døre eller dæksler, som skal være forsynet med tilfredsstillende lukkeanordninger, og som skal have samme styrke som det skot, hvori de er anbragt. Hvis der etableres luger i dæk og skotter, skal de udføres vandtætte og forsynes med påskriften: "Skal holdes lukket i søen, må kun åbnes for passage".

7.1.3 Styremaskine, tankarrangement og lignende, der er placeret i last- eller storesrum, skal være afskærmet med egnede skotter. Ventilationskanaler m.v., som gennembryder vandtætte dæk og skotter, skal arrangeres således, at vandtætheden automatisk sikres ved bordfyldning af rum på den ene side.

7.1.4 Hvor rør og elektriske kabler er ført igennem et vandtæt skot, skal gennemføringen være af en sådan beskaffenhed, at skottets vandtæthed opretholdes.

Luger

7.2.1 Lugekarme og -dæksler m.v. skal have samme styrke som dækket.

7.2.2 Karme til luger skal have en højde over dækket på mindst 380 mm.

7.2.3 Lugerne skal være vandtætte og skal de åbnes i søen, skal de være hængslede og kunne sikres i åben stilling.

7.2.4 For at en luge kan betragtes som vandtæt, kræves følgende

1) Lugedækslet skal være forsynet med mindst 2 hængselbeslag,

2) lugen skal være forsynet med pakninger, der ikke kan presses ud, og

3) tilspændinger skal anbringes med en indbyrdes afstand på maksimalt 600 mm og med maksimalt 300 mm fra lugehjørner.

7.2.5 Kravet til lugekarmhøjde kan mindskes eller helt bortfalde, hvis samtlige efterfølgende betingelser er opfyldt

1) Lugen skal ikke åbnes til søs,

2) lugen skal være forsynet med pakninger i nødvendigt omfang, som skal trykke mod en passende anlægsflade,

3) tilspændingerne skal være af en permanent karakter og skal være monteret med en indbyrdes afstand på højst 300 mm.

7.2.6 Kravene i pkt. 7.2.5 kan bortfalde, såfremt luger til mindre rum under dæk har form og størrelse som isdæksler, og det kan tillades, at disse ikke er forsynet med hængsler og tilspændinger. Dækslerne skal dog kunne lukkes vandtæt og, når de er aftaget, være sikrede med kæde eller lign., så de hurtigt kan genanbringes.

Døre

7.3.1 Åbninger fra frit dæk til styrehus, nedgangskappe eller lign., hvorfra der er adgang til lukkede rum under dæk, skal forsynes med vejrtætte døre, der ikke må åbne indad.

7.3.2 For at en dør kan betragtes som vejrtæt, kræves følgende

1) Døren skal være afstivet i en sådan grad, at den har samme styrke som det skot, den er monteret i,

2) døren skal være hængslet og kunne sikres i åben stilling,

3) døren skal være forsynet med pakninger, der ikke kan presses ud, og

4) døren skal være forsynet med mindst 2 tilspændinger, der skal kunne åbnes og lukkes fra begge sider af skottet.

7.3.3 Tærskelhøjden under døre til rum, hvorfra der er adgang til rum under dæk, skal mindst være 380 mm.

7.3.4 Åbninger fra frit dæk til rum under dæk skal beskyttes af luger, nedgangskappe eller hus.

Vinduer

7.4.1 Vinduesarealer skal begrænses således, at de er forenelige med fartøjets drift, og der må ikke forekomme lysåbninger til rum under dæk, dog undtaget i døre til sådanne rum.

7.4.2 Der skal anvendes hærdet glas eller lignende materiale med tilsvarende styrke og egenskaber.

7.4.3 Styrken af glasset må ikke være mindre end det dobbelte som anført i BS MA 25 : 1973.

7.4.4 Vinduer skal isættes i faste rammer, som udføres i en styrke og med befæstigelser, der svarer til det dobbelte af normal standard. Vinduer, som kan åbnes, må kun forekomme ved lytteposter i siderne af styrehuset og eventuelt som nødudgang fra styrehusets agterpart.

Ventilationsåbninger

7.5.1 Ventilationsåbninger skal være konstrueret og placeret sådan, at der ikke sker vandindtrængning i fartøjet ved overbrydende sø. Det skal sikres, at der ved placeringen af ventilationsåbningerne og eventuelt ved anvendelse af vandfælder og automatisk virkende lukkemidler undgås, at der trænger vand ind i fartøjet.

7.5.2 Ventilationsåbninger må ikke komme under vand ved krængninger indtil 70 grader.

Luftrør

7.6.1 Luftrør skal placeres således, at de ikke udsættes for overlast ved fartøjets drift.

7.6.2 Luftrør skal være forsynet med svanehals eller kontraventil, så overbrydende sø ikke trænger ned i tanke m.v.

7.6.3 Luftrør skal føres op til underkant lønning, dog mindst 450 mm over dæk.

Kapitel 8 Ankerudrustning m.v.

Kapitel 8

Ankerudrustning m.v.

Generelt

8.1.1 Fartøjet skal udrustes med en ankerudrustning mindst af en størrelse som angivet i bilag 1 og arrangeret på en sådan måde, at det er muligt at ankre hurtigt og sikkert.

Anker

8.2.1 Der skal forefindes to ankre af en type, der er anvendelig i fartøjets operationsområde, hvoraf det ene dog skal have en vægt på mindst 2/3 af det angivne. Et af ankrene skal placeres i klyds eller på sliske, således at det er klar til udsætning. Udsætning af dette anker skal kunne foregå uden unødig risiko for besætningen.

8.2.2 Den anførte ankervægt er baseret på traditionelle ankertyper.

8.2.3 Såfremt ankeret er af en speciel type med stor holdeevne, kan ankervægten reduceres med op til 25%.

Kædeforfang

8.3.1 Fartøjet skal udrustes med mindst 1 stk. kædeforfang af en længde og dimension som angivet i tillæg 1. Kædeforfang kan dog udelades, såfremt det hindrer ankersystemets funktion.

Ankertov og fortøjninger

8.4.1 Fartøjet skal udrustes med mindst 1 stk. ankertov og 3 stk. fortøjninger af en længde og med en brudstyrke som angivet i tillæg 1.

Kapitel 9 Fremdrivningsmaskineri og hjælpemaskineri

Kapitel 9

Fremdrivningsmaskineri og hjælpemaskineri

Generelle bestemmelser

9.1.1 Ved fremdrivningsanlæg forstås fremdrivningsmaskineri, -aggregat, gear, propelleraksel, propeller, startudstyr, manøvreudstyr, brændstofsystem, kølesystem, smøresystem, overvågningsudstyr og øvrigt nødvendigt udstyr for at sikre fremdriften.

9.1.2 Fartøjet skal være forsynet med mindst to fremdrivningsanlæg.

9.1.3 Motorrum, motorinstallationer, brændselsolieinstallationer og trykbeholdere m.v. skal være forsvarligt konstrueret og sikret.

9.1.4 De tekniske installationer skal være overskuelige, tilgængelige for pasning og vedligeholdelse og skal være udført under hensyn til sikkerheden og sundhedstilstanden for de ombordværende personer.

9.1.5 Fremdrivningsanlæg skal kunne arbejde kontinuerligt ved gentagne rulninger indtil 140 grader (70 grader til hver side) og med et trim på 20 grader.

9.1.6 For uklassede maskin- og kedelanlæg m.v. gælder med hensyn til konstruktion, styrke og materialedimensioner i almindelighed, at de regler, som anvendes af et af de af søfartsstyrelsen til enhver tid anerkendte klassifikationsselskaber, kan anvendes på ethvert punkt, om hvilket der i nærværende forskrift ikke er fastsat særlige bestemmelser.

9.1.7 For anlæg, som er klasset, eller som bygges til optagelse i klasse, anerkendes klassens regler som fyldestgørende på ethvert punkt, om hvilket der i denne forskrift ikke er fastsat særlige bestemmelser.

9.1.8 Ved klassede skibe, hvor tilsyn m.v. af omhandlede maskin og el komponenter, udstyr og anlæg ikke er omfattet af klasningen, eller ved uklassede maskinanlæg (uklasset skib) skal komponenter, udstyr og anlæg der installeres være godkendt eller typegodkendt af søfartsstyrelsen i den udstrækning der er krav herom. Hvor der ikke er krav om typegodkendelse eller godkendelse af søfartsstyrelsen skal komponenterne være godkendt af et anerkendt klassifikationsselskab.

Maskinrum og hjælpemaskineri

9.2.1 Hvert fremdrivningsmaskineri/-aggregat, gear, startsystem, brændstofsystem, kølesystemer, smøresystemer samt nødvendigt udstyr for sikker fremdrift skal installeres i et særskilt rum.

9.2.2 Der må ikke anbringes vinduer eller anden form for lysningsglas i skibssiden i motorcasinger eller i dæk over motorrum.

9.2.3 Rummene skal være forsynet med elektrisk belysning.

9.2.4 Der skal være nødudgang fra rummet. Denne kan eventuelt være en luge med min. mål 60x60 cm.

Fremdrivningsmaskineri/-aggregat

9.3.1 Motorer skal være af en type egnet til fremdrivning af skibe. Motorer skal være forsynet med mærkeplade, der angiver fabrikant, typebetegnelse og fabrikantens produktionsnummer.

9.3.2 Udfald af et fremdrivningsanlæg må ikke kunne hindre fortsat sikker fremdrift og manøvreevne.

9.3.3 Gear skal være konstrueret til den pågældende fremdrivningsmotor og skal være dimensioneret til motorens maksimale drejningsmoment ved alle ydelser.

9.3.4 Der må ikke anvendes brændstof med et flammepunkt på under 60 grader C.

9.3.5 Motorophæng skal udføres i henhold til motorleverandørens forskrifter. Hvor der anvendes elastisk ophængning af fremdrivningsmotorer, skal propellerakslen være længere end 40 x diameteren af akslen, såfremt elastisk akselkobling udelades. Elastiske koblinger skal være således konstruerede, at nøddrift er mulig.

9.3.6 Hvis fremdrivningsmaskineriet/-aggregatet er direkte eller indirekte kølet ved saltvand (kølkøling undtaget), skal det godtgøres, at motoren ved 50% belastning kan køre mindst 5 min. uden salt-kølevand.

Propeller og propelleraksel

9.4 Propeller og aksel skal være dimensioneret i overensstemmelse med et anerkendt klassifikationsselskabs gældende regler, svarende til laveste isklasse. Propellerne skal være beskyttet mod skader ved fartøjets grundberøring og sikret mod beskadigelse af personer i vandet, f.eks. ved gitter, akselbremse eller andet.

Instrumentering

9.5 Ved styrepladsen skal der være instrumenter, som viser fremdrivningsmaskineriets smøreolietryk, kølevandstemperatur, kontrolanordning for batteriladning samt smøreolietryk - temperatur for gear.

Afskærmning

9.6.1 Alle bevægende dele, herunder koblinger på skrueaksler, skal afskærmes på betryggende måde.

9.6.3 Alle for berøring udsatte varme dele skal være skærmet eller isoleret.

Dørk i motorrum

9.7 Eventuelle dørkplader i motorrum skal være af stål eller letmetal med skridsikker overflade og skal ligge fast og sikres.(skruet fast).

Isolering

9.8.1 Overflader med en temperatur over 65 grader C skal være isolerede eller afskærmede.

9.8.2 Trykolierør og slanger skal afskærmes mod motorens varme dele og mod den elektriske installation, samt beskyttes mod mekanisk overlast.

9.8.3 Isolering af motorrum resp. motorkasse mod varme og støj skal udføres med materialer, som i alle tilfælde skal opfylde følgende brandtekniske forudsætninger

1) Der skal foreligge dokumentation for, at materialet har et oxygenindex på mindst 21, bestemt ved prøvemetode ASTM, D.2863.

2) Prøven skal være udført af et anerkendt prøvelaboratorium.

3) Materialets frie overflade skal være uigennemtrængeligt for oliestænk og oliedamp eller skal afdækkes med et ubrændbart materiale med samme egenskaber.

Ventilation af maskinrum

9.9.1 Ventilationsåbninger skal være forsynet med lukkemidler, der kan betjenes uden for motorrummet. Lukkemidlerne skal kunne fastholdes i såvel åben som lukket stilling.

9.9.2 Ventilationsindtag skal være placeret og udformet således, at der ikke kan forekomme indtrængen af vand.

9.9.3 Ventilationssystemet skal bestå af mindst 2 ventilationskanaler til hvert rum, hensigtsmæssigt placeret med en dimension, der sikrer en tilstrækkelig luftfornyelse og en passende temperatur overalt i motorrummet. Mindst en af ventilationskanalerne skal på et hensigtsmæssigt sted være ført til bunden af motorrummet.

9.9.4 Lufttilførsel til motorrummet samt ventilationsforhold skal udføres i henhold til motorleverandørens specifikationer.

9.9.5 Ventilatorerne skal kunne standses fra et tilgængeligt sted uden for motorrummet.

9.9.6 Ventilationssystemet skal være udført med et effektivt arrangement, der automatisk lukker for ventilationsafkast under krængning udover 70 grader.

Kapitel 10 Maskinrumsinstallationer

Kapitel 10

Maskinrumsinstallationer

Startsystem

10.1.1 Alle motorer skal være således indrettet, at igangsætning kan ske på betryggende måde.

10.1.2 Start, stop og regulering af maskinanlæggene skal kunne foretages fra styrepladsen.

10.1.3 Alle motorer skal være således indrettet, at igangsætning sker ved anvendelse af elektrisk energi.

10.1.4 Der skal for hvert fremdrivningsanlæg findes mindst 2 af hinanden uafhængige, godkendte energikilder, der hurtigt og let ved et fast arrangement uden omskiftelige kabler kan tilsluttes såvel start- som ladearrangement. Hver energikilde skal være i stand til uden fornyet opladning at levere energi til 6 starter, defineret som startperiode på 3 sek. efterfulgt af 5 sek. pause inden næste startperiode. Såfremt det andet maskinrums startbatteri anvendes til at opfylde denne regel, skal hvert batteris kapacitet øges til 12 starter.

10.1.5 Ethvert startbatteri skal kunne oplades fuldstændigt i løbet af 6 timer. Anvendes et startbatteri til andre formål, skal batterikapaciteten øges tilsvarende, og startsystemets ledningsnet skal holdes fuldstændigt adskilt fra andre strømkredse.

10.1.6 Ved elektrisk start skal hvert af de 2 af hinanden uafhængige batterier have tilstrækkelig kapacitet til 6 igangsætninger.

10.1.7 Elektriske startsystemer skal være udført som isoleret 2-ledersystem og skal desuden opfylde bestemmelserne i afsnit 10.

Trykluftbeholdere

10.2.1 Trykluft skal være opsamlet i en eller flere dertil indrettede trykluftbeholdere, der skal være fremstillet af trukne stålrør eller af dampkedelplade (certifikatplade) og samlet ved svejsning. Sådanne beholdere skal med hensyn til konstruktion, styrke og materialedimensioner opfylde de af Søfartsstyrelsen fastsatte eller anerkendte regler, dog skal godstykkelsen mindst være 5 mm.

10.2.2 På enhver beholder skal arbejdstrykket, prøvetrykket, fabrikantens eller leverandørens navn, beholderens byggeår samt løbenummer eller andet mærke, hvorved beholderens identitet kan godtgøres, være angivet på solid og iøjnefaldende måde, enten ved indhugning i selve beholderen eller på en til denne befæstet metalplade.

10.2.3 Beholderne skal være fast anbragt og tilgængelige for udvendigt eftersyn i hele deres udstrækning. De skal som hovedregel være forsynet med afspærringsventil, bundaftapningshane eller -ventil, trykmåler og fornødne renseåbninger og skal desuden være forsynet med sikkerhedsventil eller smelteprop.

10.2.4 Om brug af sikkerhedsventiler gælder følgende

1) Sikkerhedsventiler skal have tilstrækkelig størrelse til at hindre en overskridelse af det for beholderen fastsatte arbejdstryk og må i intet tilfælde have en diameter under 10 mm. Sikkerhedsventilen kan være anbragt på beholderens tilgangsledning eller på kompressoren og kan være fælles for flere beholdere med samme tryk. Enhver beholder, hvis forbindelse med sikkerhedsventilen kan afbrydes ved mellemliggende afspærringsmidler, skal være forsynet med smeltepropper, der smelter ved en temperatur af ikke over 100 grader C.

2) Hvis den opsamlede luftmængde i trykluftbeholderne i forhold til rummets størrelse vil medføre særlig risiko i tilfælde af brand, skal såvel smeltepropper som sikkerhedsventiler monteret på beholderne være omsluttet af et tilstrækkeligt dimensioneret afblæsningsrør, der er ført til frit dæk.

10.2.5 Aftapning af fortætningsvand og olie skal kunne ske fra beholderens laveste sted.

10.2.6 Arbejdstrykket skal på trykmåleren være angivet ved en rød streg, og inddelingen skal være fortsat mindst 25% af arbejdstrykket ud over dette.

10.2.7 Beholdere med en indvendig diameter over 150 mm skal være forsynet med renseåbninger af en sådan størrelse, at rensning og indvendigt eftersyn kan foretages på betryggende måde. Sådanne renseåbninger må i intet tilfælde have mindre diameter end 75 mm. Er beholderens længde 2,5 m eller derover, skal den, medmindre den er forsynet med mandehul, have en renseåbning i hver ende.

Undersøgelse og trykprøver af trykbeholdere

10.3.1 Alle nye trykbeholdere til opbevaring af atmosfærisk luft eller andre luftarter under tryk skal trykprøves så vidt muligt inden anbringelsen om bord.

10.3.2 Trykbeholdere, der ikke er tilgængelige for en betryggende indvendig besigtigelse, skal underkastes periodisk trykprøve hvert femte år, ligesom det til fremstilling, overføring samt opbevaring af trykluft hørende materiel i øvrigt trykprøves, såfremt det ved eftersynet viser sig at være i en sådan tilstand, at den fortsatte brug skønnes at være forbundet med fare.

10.3.3 Prøvetrykket skal være 1,3 gange arbejdstrykket ved såvel første som ved efterfølgende trykprøver. På beholderen skal arbejdstrykket, prøvetrykket, fabrikantens eller leverandørens navn, beholderens byggeår samt løbenummer eller andet mærke, hvorved beholderens identitet kan godtgøres, være angivet på solid og iøjnefaldende måde, enten ved indhugning i selve beholderen eller på en til denne fæstet metalplade.

10.3.4 Søfartsstyrelsens trykprøve eller undersøgelse kan bortfalde, for så vidt der foreligger attest fra et godkendt firma eller fra en godkendt person om, at den omhandlede trykprøve eller undersøgelse er foretaget med tilfredsstillende resultat.

Trykluftledninger

10.4.1 Trykluftledninger skal være udført af stål- eller kobberrør. På steder hvor det det godtgøres at være nødvendigt kan korte slangeforbindelser af godkendt materiale anvendes.

Brændstoftanke

10.5.1 Brændstoftanke skal være forsynet med fornødne skvalpeplader og indvendige afstivninger. Tanke på 50 l og derover skal desuden være forsynet med fornødne rensedæksler min. Ø 150 mm. Tanke på 1500 l og derover skal være forsynet med mandedæksler. Det anbefales, at tankene gøres høje og smalle for at undgå for store frie overflader og for at undgå, at olien ved fartøjets rulninger forsvinder fra sugestudsen.

10.5.2 Brændstoftanke skal trykprøves til mindst det tryk, de under brugen udsættes for, dog mindst 0,25 Bar for løse tanke, jf. pkt. 2.2. nr. 4. Trykprøvning af løse brændstoftanke kan foretages af autoriserede personer eller firmaer.

10.5.3 Løse brændstoftanke af stål, rustfrit stål, aluminium samt indbyggede tanke af GRP, hvor styrkemæssige hensyn ikke kræver større tykkelser, skal med hensyn til dimensioner og materialer mindst være i overensstemmelse med værdierne i det efterfølgende skema

--------------------------------------------------------------------- Tanktop og tankside af Størrelse Løse tanke indbyggede tanke --------------------------------------------------------------------- Dokumenteret Dokumenteret Søvands Glasfiber- stål Rustfrit stål bestandigt armeret 37-2 SIS 2353 Aluminium Polyester AISI 316 L GRP --------------------------------------------------------------------- 0- 49 l 1,5 mm 0,8 mm 4 mm 4 mm 50- 99 l 3 mm 0,8 mm 4 mm 4 mm 100-199 l 3 mm 1,0 mm 4 mm 4 mm 200-999 l 5 mm 3 mm 6 mm 5 mm 1000 og derov. 5 mm 4 mm 7 mm 5 mm ---------------------------------------------------------------------

10.5.4 Løse brændstoftanke af stål, rustfrit stål og aluminium skal være udført som fuldsvejste konstruktioner, idet kantsvejsning ikke kan accepteres. Eksempelvis som vist på følgende svejseskitser figur 2, hvor eksempel 1 og 2 kan tillades, mens 3 ikke må anvendes og 4 kun med den anførte begrænsning.

Svejseskitser Eks. 1. Eks. 2. Eks. 3. Eks. 4. Må ikke anvendes. Må ikke anvendes ved tanke af rustfrit stål, aluminium og ståltanke på 50 l og derover.

Figur 2.

10.5.5 Brændstoftanke af aluminium skal være af søvandsbestandigt materiale med klassecertifikat eller af tilsvarende kvalitet.

10.5.6 Aluminiumstanke skal installeres uden for motorrum og rum, der anvendes til opbevaring af maling eller tilsvarende stores. Dog tillades tanke, der indgår i skibets dobbeltbund, installeret i motorrummet.

10.5.7 Placeres aluminiumstanke op til rum med varmeudviklende installationer, skal separationsskoddet isoleres med mindst 15 mm hård mineraluld med en olietæt ubrændbar inddækning.

10.5.8 Fast indbyggede brændstoftanke af glasfiberarmeret polyester kan accepteres, såfremt disse er bundtanke eller ikke-bundtanke, idet overkanten af sidstnævnte type ikke må ligge over vandlinien. Ved en ikke-bundtank forstås i denne forbindelse en tank, der indgår i skibets konstruktion og har karakter som sidetank eller lign. Ved en bundtank forstås en i bunden af skibet fast indbygget tank, hvis topbegrænsing ikke har recesser, der overstiger 100 mm i dybden, og som i siderne begrænses af skibets sideklædning samt enderne af det pågældende rums endeskodder.

10.5.9 Såfremt der forefindes ikke-bundtanke i maskinrummet, skal disse udvendig isoleres på de dele, som ikke afgrænses af en skibsside. Isoleringen skal være udført med 15 mm hård mineraluldsplade, som skal afdækkes vand- og olietæt med glasfiberarmeret polyester af en maksimal tykkelse på 2 mm. Ikke-bundtanke anbragt uden for maskinrum skal isoleres på samme måde, såfremt de ved deres placering nær kabys, oliefyringsinstallation eller lignende kan blive udsat for ydre varmepåvirkning af tilsvarende karakter, som hvis de var anbragt i et maskinrum.

10.5.10 Brændstoftanke skal have påfyldningsrør og udluftningsrør af passende stor dimension ført til frit dæk, og således anbragt, at vand ikke kan trænge ned i tankene. Fylderør skal slutte tæt til dækket og indrettes, så evt. oliespild under fyldning ikke kan løbe til fartøjets indre.

10.5.11 Fylderør og udluftningsrør skal have samme diameter, dog skal udluftningsrør have en indvendig diameter på mindst 38 mm for tanke over 200 l og mindst 12 mm for tanke derunder.

10.5.12 Interne ledninger imellem brændstoftanke kan anvendes.

10.5.13 Brændstoftankes udluftningsarrangement skal hindre, at der slipper olie ud og søvand ind i tilfælde af kæntring.

10.5.14 Hver tank skal kunne pejles. Påfyldningsrøret kan også benyttes som pejlerør. Der skal være anbragt en stødplade under pejlerør. Luftrør, pejlerør og fylderør skal være påmærket ved deres udmunding på dækket.

10.5.15 Pejlearrangement, der har forbindelse til tanken under dennes top, skal forsynes med selvlukkende ventil af stål eller andet godkendt materiale. Standrør må ikke anvendes, medmindre de er typegodkendt.

Brændstofsystem

10.6.1 Hvert fremdrivningsanlægs brændstofbeholdning skal være størst mulig, dog mindst til 20 timers drift eller 240 sømil ved normal servicefart.

10.6.2 Interne ledninger imellem brændstoftanke hørende til samme fremdrivningsanlæg kan anvendes.

10.6.3 Pumpning af brændselsolie fra et fremdrivningsanlæg til et andet må kun kunne foretages ved hjælp af en håndpumpe.

10.6.4 Sugerøret i tanken skal være placeret således, at tanken kun kan tømmes ned til 100 mm over tankens bund.

10.6.5 Haner og ventiler anbragt på brændstoftanke skal være af stål eller andet godkendt materiale, og være forsynet med tilgængelig betjeningsnøgle eller håndhjul.

10.6.6 Der må kun anvendes skrueventiler på tanken og der må ikke forefindes fjernbetjente hurtiglukkerventiler i brændstofsystemet.

10.6.7 Brændstofledninger skal være udført af stål- eller kobberrør. Samlingerne skal være udført enten som svejste samlinger, flangesamlinger samlet med egnede af Søfartsstyrelsen accepterede fittings eller med hårdlodning, d.v.s. lodning udført ved en arbejdstemperatur på 450 grader C eller derover. Rør med en diameter på 50 mm og derover må ikke samles med gevindfittings eller gevindflanger.

10.6.8 Korte typegodkendte slangeforbindelser kan anvendes, når de er forsvarligt monteret på lange studse fastgjort med 2 stk. rustfri spændebånd i hver ende eller fastgjort med forskruninger indbygget i slangen. 1 stk. spændebånd kan dog anvendes, såfremt rørstudsen er forsynet med en krave.

10.6.9 Slangeforbindelser skal være synligt oplagt i hele længden.

10.6.10 Filtre, vandudskillere og lignende skal være udført som dobbelte i parrallel således at de kan renses under drift. Filterarrangementer skal være indrettet således, at de ikke suges tomme, når afspærringsmidlet på brændstoftanken lukkes.

10.6.11 Måleudstyr og lignende, som er indskudt i systemet, skal være forsynet med en by-pass mulighed.

10.6.12 Komponenter og dele, som ikke er fremstillet af stål, skal være modstandsdygtige overfor brand.

10.6.13 Dele af måleudstyr, filtre og udskillere kan evt. udføres af aluminium, forudsat at dette er af en sej kortspåndet type og med tykvægget gods, samt har et smeltepunkt på ikke under 400 grader C.

10.6.14 Elektrisk udstyr monteret på brændstofsystemet, og som ved lækage eller på gennemføringer eller andre steder kan komme i forbindelse med brændstoffet, skal være af eksplosionssikker udførelse.

10.6.15 Brændstofrør skal være oplagt eller skærmet, således at en eventuel lækage ikke kan forårsage, at olie drypper på varme dele.

Udstødssystem

10.7.1 Der skal forefindes et arrangement til hindring af vandindtrængning i udstødsrøret.

10.7.2 Hver motor skal have et separat udstødssystem, som skal føres så direkte som muligt til fri luft.

10.7.3 Rørføringen skal være udført af solide stålrør, oplagt således, at ekspansion kan finde sted uden at skadelige spændinger opstår, og uden at røret skades på grund af vibrationer.

10.7.4 Ved mellemtryksmotor med vandkølet lyddæmper kan udstødsrøret være fremstillet af en kobberlegering.

10.7.5 Ved flangesamlinger må kun anvendes pakning beregnet for udstødsrør.

10.7.6 Udstødsrør, der er placeret, hvor henstuvning af stores eller lignende normalt finder sted, skal forsynes med skærm, der sikrer 10 cm fri luft om røret.

10.7.7 Udstødsrør skal føres gennem dæk/ruf på en forsvarlig måde, så opvarmning og antændelse af det omkringliggende materiale ikke kan forekomme.

10.7.8 Isolation må ikke være olieabsorberende samt indeholde asbest.

10.7.9 Består motorens udstødssystem af slanger, skal disse være vandkølede og af godkendt type. Der skal være alarm for svigt på denne vandkøling.

10.7.10 Udstødssystemet skal være udført således, at der ikke kan ske vandfyldning af motor eller fartøj.

10.7.11 Udmunder udstødet mindre end 300 mm over vandlinien ved dybeste nedlastning, skal røret/slangen være forsynet med en let tilgængelig afspærringsventil anbragt direkte på skibssiden.

Kølevandssystem og søforbindelser

10.8.1 Kølevandspumpen skal kunne suge fra mindst to af hinanden uafhængige søforbindelser.

10.8.2 Alle rør, der har forbindelse til søen under dybeste vandlinie samt rør til udenbords kølespiraler, skal være af stål, kobber eller andet godkendt materiale og skal være forsynet med let tilgængelige afspærringsmidler monteret direkte på skibssiden. Eventuelle fleksible slangeforbindelser skal være så korte som muligt, være synlige i hele deres længde og være af en godkendt type.

10.8.3 Søforbindelser skal være af stål, bronze eller andet godkendt, sejt materiale.

10.8.4 Søforbindelser skal være forsynet med fastsiddende betjeningsnøgle eller håndhjul. Forbindelserne skal være tilgængelige (evt. ført op gennem dørken) og forsynet med indikator, der viser åben/lukket.

10.8.5 Søforbindelser med dæksel, der er fastgjort til huset med gevind, skal være sikret mod, at dækslet kan løsne sig ved betjening.

10.8.6 Der skal være installeret automatisk overvågning med vandstandsalarm.

10.8.7 Anvendes søvand til direkte køling af motor og/eller udstødssystem, skal der enten monteres en udvendig rist i forbindelse med søvandsindtaget, eller der skal på kølevandsledningens tilgangsside monteres et filter, der kan renses uden anvendelse af værktøj.

10.8.8 Filterhuset skal være af stål, bronze eller andet godkendt sejt materiale. Støbejern eller lignende materiale må ikke anvendes.

10.8.9 Der skal anbringes en afspærrelig kontraventil på skibssiden, hvor kølevandsafgangen er ført overbord. Denne ventil kan udelades, såfremt afgangsrøret er ført i en sløjfe på mindst 0,5 m op over dybeste vandlinie.

10.8.10 Kølevandspumper skal være selvansugende.

10.8.11 Systemer for indirekte køling skal være forsynet med et passende antifrostudstyr.

Lænsesystem

10.9.1 Der skal installeres et effektivt lænsearrangement, der under alle forhold er i stand til at lænse fra ethvert vandtæt rum.

10.9.2 For mindre vandtætte rum kan dræn til et tilstødende vandtæt rum tillades, såfremt drænet er forsynet med en afspærrelig kontraventil.

10.9.3 For hvert fremdrivningsanlæg skal der være en mekanisk drevet lænsepumpe med en kapacitet på mindst 15 m3/t. Pumpen skal suge direkte fra maskinrummet via en separat sugeledning eller over en ventilkasse forsynet med kontraventiler.

10.9.4 Samtlige rør skal være af stål, kobber eller godkendt, fleksibel slange. Sugerøret skal være forsynet med sugekurv, som dog kan udelades, når der anvendes membranpumper, der hurtigt kan åbnes og lukkes. Fleksible slanger må ikke anvendes i forbindelse med et kombineret lænse- og spulesystem.

10.9.5 Pumperne skal være modstandsdygtige over for mekanisk overlast, og ventiler, membran m.v. må ikke være af naturgummi, hvor pumperne lænser fra maskinrum eller andet olieholdigt lastvand.

10.9.6 Udbygges lænsesystemet til et kombineret lænse/spulesystem, skal systemet være udført således, at der ikke ved fejlbetjening eller på anden måde kan sendes lænsevand ud i systemet.

10.9.7 Der skal være truffet forholdsregler imod, at der kan strømme vand ind i skibet gennem lænse- samt lænse/spulesystemer, jf. de efterfølgende principskitser, figur 3.

10.9.8 Udbygges lænsesystemet med en el-dreven pumpe, kan denne tilsluttes det primære lænsesystem forudsat at rørføringen består af stål- eller kobberrør, og afgangsrøret er forsynet med en kontraventil. Pumpen skal tilsluttes en separat akkumulator eller skibets lysnet. Installationen skal være forsvarligt sikret i elektrisk henseende. Elektriske lænsepumper medregnes ikke i antallet af lænsepumper.

10.9.9 Der skal være installeret bundvandsalarm

10.9.10 Fartøjet skal være forsynet med udstyr til opbevaring af olie eller olieholdige blandinger ombord. (olieholdigt lænsevand fra maskinrum). Dette krav betragtes opfyldt hvis fartøet er forsynet med en opbevaringstank på mindst 200 l samt pumpe og landtilslutning således at det olieholdige vand fra maskinrummets rendestene kan opbevares ombord for senere aflevering til modtageanlæg i land eller med andre systemer som kan godkendes af Søfartsstyrelsen samt en landtilslutning med pumpe.

Principskitser for lænse- og spulesystemer

Alternativ I

1. Såfremt afspærringsmidlet "C" er placeret direkte på klædningen, skal der være uhindret plads til betjening og vedligeholdelse af ventilen.

2. Afspærrelig kontraventil "D" kan ækvivalere kontraventil og afspærrelig ventil "C".

3. Er afspærringsmidlet ikke placeret direkte på klædning, men som vist på skitsen, skal røret mellem klædning og ventil(er) have en kraftig godstykkelse.

Alternativ II

1. Afstand "A" mindst 0,5 m.

2. Vacuumbryder-arrangement skal udføres som vist med vacuumbryderventil "B".

3. Røret mellem lyrebøjning og klædning skal have en kraftig godstykkelse.

Kombineret lænse- og spulesystem

1. Samtlige sugerør skal være forsynet med kontraventil.

2. Kontraventil "A" skal monteres, medmindre trevejshane monteres.

3. Ved lænsesystemer skal ligeledes alle sugerør være forsynet med kontraventil.

Figur 3

Kapitel 11 El-installationer

Kapitel 11

El-installationer

Generelt

11.1.1 For uklasset skib gælder med hensyn til det elektriske materiel og installationens udførelse i almindelighed, at de regler, som anvendes af et anerkendt klassifkationsselskab, kan anvendes på ethvert punkt, hvorom der i nærværende forskrifter ikke er fastsat særlige bestemmelser.

11.1.2 For klasset skib eller skib der bygges til optagelse i klasse, anerkendes klassens regler med hensyn til det elektriske anlæg og installationens udførelse som fyldestgørende på ethvert punkt, hvorom der i nærværende forskrift ikke er fastsat særlige bestemmelser.

11.1.3 Ved klassede skibe, hvor tilsyn m.v. af omhandlede komponenter, udstyr og anlæg ikke er omfattet af klassen, eller ved uklassede maskinanlæg (uklasset skib) skal komponenter, udstyr og anlæg der installeres være godkendt eller typegodkendt af søfartsstyrelsen i den udstrækning der er krav herom. Hvor der ikke er krav om typegodkendelse eller godkendelse af søfartsstyrelsen skal komponenterne være godkendt af et anerkendt klassifikationsselskab.

11.1.4 Ved enhver nyinstallation eller efter en større reparation skal der udføres en isolationsmåling af en autoriseret person eller firma.

Hovedenergikilder

11.2.1 Den elektriske hovedenergikilde skal bestå af mindst to generatorsæt, evt. tvungent trukket fra hver sit fremdrivningsanlæg. Kapaciten af hvert anlæg skal være tilstrækkelig til at sikre driften af de anlæg der er væsentlig for fartøjets fremdrivning og sikkerhed.

Hovedfordelingsanlæg

11.3.1 Hovedfordelingsanlægget skal være sikret således at uanset at det ene generatorsæt er ude af drift, kan de normale funktioner opretholdes.

11.3.2 Fordelingstavler skal være udført af flammesikkert materiale.

11.3.3 Fordelingstavlen må ikke anbringes i fartøjets bund eller i forbindelse med rum, hvor batterier eller lignende er installeret.

11.3.4 Det elektriske system skal udføres som et 2-leder isoleret system. Skrog, maskin/motordele o.lign. må ikke anvendes til tilbageledning.

11.3.5 For fremdrivningsmotor med en effekt mindre end 100 kW tillades relæ, således at motoren anvendes som leder i startøjeblikket i overensstemmelse med efterfølgende principdiagram, figur 4.

Figur 4

11.3.6 Undtaget fra bestemmelserne i punkterne 11.3.3 og 11.3.4 er kun systemer og anlæg til katodisk beskyttelse af skibsskroget.

El-kabler

11.4.1 Alle ledninger og kabler skal være marinekabler og opfylde bestemmelserne i IEC publikationer 92-3.

11.4.2 Alle elektriske kabler og ledninger uden for brugsgenstanden skal som minium være af en brandhæmmende type og skal være således installeret at deres oprindelige flammehæmmende egenskaber ikke forringes. Udføres i henhold til IEC standard 332, 332-3.

11.4.3 Ledere i den faste installation skal have så stort et tværsnit, at spændingsfaldet i det enkelte kabel ikke overstiger 6%, dog skal tværsnittet mindst være 1,5 mm2.

11.4.4 Alle ledere i isolerede ledninger skal være af kobber og i overensstemmelse med IEC's standarder.

11.4.5 Kabler og ledninger skal oplægges således, at de ikke er udsat for en større påvirkning, mekanisk og/eller miljømæssig end højst nødvendigt. Hvor det er nødvendigt, skal kablerne beskyttes imod de forekommende påvirkninger.

11.4.6 Kabelgennemføringer i dæk eller vandtætte skodder skal være vandtætte, d.v.s. modsvare IP 67.

11.4.7 Til opsætning af elektrisk materiel på yderskrog og vandtætte skodder må der ikke anvendes gennemgående skruer og bolte. Ligeledes må der til opsætningen ikke anvendes udstyr, der giver anledning til galvanisk tæring.

El-tavler og kapsling

11.5.1 Fordelingstavlen skal være opdelt i grupper, der er forsynet med afbrydere og sikringer for hver udgående strømkreds. Enpolede afbrydere kan anvendes. Afbrydere og sikringer skal dimensioneres efter strømkredsens maksimale belastning og varmeudvikling. Dimensioneringen kan foretages efter stærkstrømsreglementet eller i overensstemmelse med efterfølgende tabel

Tabel for belastning og sikring af kabler, når omgivelses- temperaturen er 15 grader C lavere end kablernes temperaturklasse.

--------------------------------------------------------------------- Leder- Kontinuerlig Maks. sikring til Maks. sikring til kort- tværsnit belastning overbelastnings- slutningsbeskyttelse beskyttelse (ved videregående mind- ste ledningstværsnit) --------------------------------------------------------------------- mm2 A A A --------------------------------------------------------------------- 1,5 9 10 20 2,5 12 16 35 4 16 20 35 6 21 25 63 10 28 35 100 16 37 50 160 25 49 63 200 35 60 80 315 50 76 100 400 ---------------------------------------------------------------------

11.5.2 Pinolsikringer, samt sikringer med automatisk tilkobling må ikke anvendes.

11.5.3 Forsyningskablet mellem akkumulator og fordelingstavle skal være sikret så tæt ved akkumulatoren som muligt.

11.5.4 Er driftspændingen over 50 V, skal kapslingen på alle elektriske maskiner og apparater, der ikke er dobbeltisolerede, være forsynet med en beskyttende jordforbindelse forbundet til en jordplade af kobber på skibsskroget med et areal på mindst 0,2 m2. Pladen må ikke anvendes til evt. radioanlæg.

11.5.5 Udrustningen i forskellige rum skal med hensyn til kapsling som minimum opfylde kravene i efterfølgende tabel

Akkumulatorer

11.6.1 Der må kun anvendes ventilregulerede batterier. Installation, ventilation, ladeforhold m.m. skal udføres i henhold til "Søfartsstyrelsens vejledning for installation af ventilregulerede batterier".

Lanternetavle

11.7.1 Der skal i styrehuset installeres en kontroltavle for lanterne med hørlig eller synlig indikering, der skal træde i funktion, såfremt en eller flere af lanternerne slukkes. Denne indikering skal kunne høres eller være synlig fra styrepladsen. Såfremt man fra styrepladsen kan overvåge alle lanterner, kan den visuelle indikering undlades.

11.7.2 Kontroltavlen skal være forsynet med sikring og 2-polet afbryder for hver lanterne. Endvidere skal den være forsynet med omskifter tilsluttet en ekstra fødeledning fra fordelingstavlen.

Landtilslutning

11.8.1 Ved tilslutning fra land til skibets elektriske system med spændinger større end 50 volt, skal tilslutningen være elektrisk adskilt fra skibets el-system.

11.8.2 Som landtilslutningskabel skal der anvendes et egnet kraftigt gummikabel. Tilslutningen skal monteres på et hensigtsmæssigt sted og beskyttes imod stænk og vejrlig. Tilslutning i skibet må ikke foretages ved brug af en stikprop på tilslutningskablet (hanstik).

11.8.3 Apparat for landtilsluting skal indeholde tilslutning til landanlæggets beskyttelsesjord.

11.8.4 Det skal ved apparatet for landtilslutningen være angivet, hvilken strømart og spænding, der må tilføres anlægget.

Elektrisk nødenergikilde

11.9.1 Der skal forefindes en selvstændig elektrisk nødenergikilde anbragt i overensstemmelse med søfartsstyrelsens krav udenfor maskinrummet, og således indrettet, at dens funktioner er sikret i tilfælde af brand eller andre årsager til svigt i hovedforsyningen.

11.9.2 Den elektriske nød energi, der står til rådighed, skal være tilstrækkelig til drift af alle de anlæg, der er nødvendige for sikkerheden i en nødsituation, herunder i et tidsrum af 3 timer

.1 al nødbelysning,

.2 navigationslysene og andre lys, der er påbudt i de internationale søvejsregler,

.3 internt kommunikationsudstyr, der kræves i en nødsituation,

.4 alle foreskrevne navigationshjælpemidler, Søfartsstyrelsen kan dog frafalde kravet for enkelte navigationshjælpemidler, hvor det forekommer rimeligt,

.5 brandvisnings- og brandalarmanlægget; samt

.6 intermitterende brug af dagsignallampen, skibets fløjte og alle interne signaler, der kræves i en nødsituation.

11.9.3 I skibe, hvor nødenergikilden tillige leverer strøm til radioanlægget, skal den - udover at opfylde de i særlige regler om radiostationer og radiotjeneste i skibe stillede fordringer - have tilstrækkelig energi til at sikre driften af den ovenfor omhandlede nødstrømforsyning i det foreskrevne antal timer.

Kapitel 12 Konstruktiv brandsikring

Kapitel 12

Konstruktiv brandsikring

12.1.1 Maskinrummet skal, i stål- og aluminiumsfartøjer, brandisoleres til klasse A-30 på skodder og dæk, som danner begrænsninger til rum, der repræsenterer en brandrisiko. I fartøjer af brandbart materiale skal sådanne skodder og dæk isoleres med en isolation svarende til klasse A-30. Brandisolationen skal i almindelighed anbringes på maskinrumssiden, i stålfartøjer er placeringen dog valgfri. Isoleringsmateriale, anbragt på maskinrumssiden, og som kan opsuge oliestænk og oliedamp, skal afdækkes med uperforeret stålplade eller kraftigt glasvæv, som er gjort olietæt med vandbaseret plastmaling.

12.1.2 I maskinrum i fartøjer, hvor skroget er udført af FRP eller aluminium, skal frie overflader på undersiden af dæk og på klædningen, inkl. bjælker og spanter, brandisoleres med en isolation svarende til klasse A-30, og isolationen skal også her afdækkes olietæt. På klædningen isoleres til 300 mm under let-vandlinien, målt langs klædningen.

12.1.3 Garnering, lofter og evt. opdelingsskodder i opholdsrum skal være udført af ubrændbart materiale, hvor de synlige overflader dog må beklædes med godkendt overflademateriale. Hvis skrog og overbygning er udført af FRP eller aluminium, skal der altid være en sådan indvendig beklædning.

12.1.4 Den frie passage (gangbredde) skal være minimum 800 mm, og dørbredder skal have en minimumlysning på 750 mm.

12.1.5 Der skal være mindst 2 udgangsmuligheder fra alle rum, hvor personer normalt opholder sig. Den ene udgang kan, alt efter forholdene, udføres som en nødudgang med en fri lysning på minimum 600x600 mm med afrundede hjørner.

Kapitel 13 Brandslukning

Kapitel 13

Brandslukning

Brandslukningsudstyr

13.1.1 Der skal forefindes mindst 2 godkendte transportable ildslukkere for hvert fremdrivningsanlæg, hver på mindst 6 kg. Ildslukkerne skal være anbragt hensigtsmæssigt i forhold til adgangen til motorrummene.

13.1.2 I hvert redningsrum skal forefindes mindst 1 godkendt transportabel ildslukker på mindst 6 kg anbragt umiddelbart inden for indgangen.

13.1.3 For hvert motorrum skal der være installeret et fast brandslukningsanlæg. Endvidere skal der være et brandmeldeanlæg. Slukningsanlægget skal kunne udløses fra styrehuset.

Kapitel 14 Rumopvarmning

Kapitel 14

Rumopvarmning

Generelle bestemmelser

14.1.1 Ethvert varmeaggregat skal være udført af egnede og veldimensionerede materialer samt være forsynet med solide beslag for fastgørelse.

14.1.2 Kun opvarmning ved el eller kølevand må anvendes.

14.1.3 Ethvert varmeaggregat skal have en let tilgængelig, holdbar og forsvarligt fastgjort mærkeplade, som tydeligt angiver

1) Fabrikat samt importør

2) Typebetegnelse

3) Fabrikationsår og løbenummer

4) Maksimal varmeydelse, samt evt.

5) Prøvningstryk

14.1.4 Elektriske komponenter skal opfylde DEMKO's bestemmelser eller tilsvarende udenlandske bestemmelser.

14.1.5 Anlæg med elektriske komponenter skal kunne afbrydes uden for rummet, hvori de er placeret. Dette gælder dog ikke cirkulationspumper for varmt vand.

14.1.6 Opstilleren af enkeltkomponenter eller af hele anlæg skal afprøve anlæggets funktion ved idriftsætning.

Kabyskomfurer og -ovne

14.2.1 Komfurer og ovne til madlavning må ikke forefindes. Dog tillades en el-kogeplade, en mikrobølgeovn og en kaffemaskine.

El-opvarmning

14.3.1 Aggregater til elektrisk rumopvarmning skal opfylde DEMKO's bestemmelser eller tilsvarende udenlandske bestemmelser. Installationerne skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 11.

14.3.2 Elvarmeovne skal være typegodkendt og skal i øvrigt være indkapslet i perforeret stålbeskyttelseskappe, som er udformet så nedfaldende genstande automatisk glider ud af varmezonen. Installationen skal udføres i overensstemmelse med den godkendte installationsvejledning. Størst tilladelige spænding er 250 volt og aggregatet skal udstyres med beskyttelsesleder (jordledning).

14.3.3 Strålevarmeaggregater må ikke anvendes.

14.3.4 Anvendes elektrisk opvarmning ved cirkulationsvand, skal anlægget som hovedregel udstyres som andre centralvarmeanlæg. Derudover skal anlægget være godkendt og installationen skal udføres i overensstemmelse med den godkendte installationsvejledning. Størst tilladelige spænding er 250 volt og aggregatet skal udstyres med beskyttelsesleder (jordledning).

14.3.5 Størst tilladelige elektriske spænding på varmeaggregater anbragt i apteringen er 250 volt.

Varmluftanlæg

14.4.1 Opvarmningsanlæg ved hjælp af motorkølevand er underkastet relevante bestemmelser om centralvarmeanlæg. Anvendes fælles ekspansionstank, skal sikring mod utilsigtet afspærring af ekspansionsledning forhindres. Installationen kan udføres som angivet på figur 5.

Motorkølevand og centralvarmevand til samme ekspansionstank

Hanerne skal være således konstrueret, at kun de viste gennemstrømningsretninger kan etableres.

Figur 5

Kapitel 15 Styrehus, rednings- og storesrum

Kapitel 15

Styrehus, rednings- og storesrum

Alle rum

15.1.1 I alle rum skal skarpe hjørner og kanter undgås i størst mulig udstrækning. Hvor dette er uundgåeligt, skal der anbringes polstringer.

15.1.2 Der skal opsættes håndgreb langs alle gangveje, og hvor der ikke forefindes siddemuligheder.

15.1.3 Fastgørelsespunkter for livliner skal opsættes i nødvendigt omfang.

15.1.4 Opvarmning skal ske ved enten el eller motorkølevand.

15.1.5 Støjniveauet skal holdes så lavt som praktisk muligt og må i styrehuset ikke overstige 75 dB(A).

Styrehus

15.2.1 I styrehusfronten skal mindst 2 af vinduerne være forsynet med vinduesviskere. Det skal ved anvendelse af varmetråde eller lignende arrangement sikres, at de 2 nævnte ruder samt mindst en rude i hver side er frost- og dugfri.

15.2.2 Adgangen til styrehuset udefra skal af hensyn til faren for vandindtrængen så vidt muligt ske fra en beskyttet position eller forsynes med en dørsluse.

15.2.3 Hvis der arrangeres fast udkigsplads, skal der etableres et kommunikationsmiddel til styrehus.

15.2.4 Der skal være monteret en hensigtsmæssig stol til føreren.

15.2.5 Der skal forefindes et ventilationsanlæg i styrehuset med en luftkapacitet på 15 luftskifter pr. time. Anlægget skal kunne reguleres fra styrehuset på en nem og bekvem måde. Andre arrangementer vil kunne godkendes under forudsætning af, at de frembyder tilsvarende vilkår for mandskabet.

Redningsrum

15.3.1 Der skal være bekvem adgang med en båre til redningsrum, og der skal forefindes en båre, som er passende placeret og fastgjort i redningsrummet.

15.3.2 Siddepladser i redningsrum skal være forsynet med seler.

15.3.3 Der skal forefindes elektrisk "natbelysning".

15.3.4 Der skal forefindes et ventilationsanlæg med et luftskifte på minimum 10 luftskifter pr. time.

Storesrum

15.4.1 Rum, der anvendes til opbevaring af grej af enhver art, skal indrettes med hylder med slingreribber og pauner med hængslede lemme, der skal kunne sikres i lukket stilling.

Kapitel 16 Udrustning

Kapitel 16

Udrustning

Magnetkompasser

16.1.1 Et magnetisk hovedkompas og, medmindre kursoplysninger fra hovedkompasset kan aflæses klart af rorgængeren fra hovedstyrepladsen, et magnetisk styrekompas.

16.1.2 Et reservemagnetkompas, som er ombytteligt med hovedkompasset, medmindre fartøjet er udstyret med styrekompas eller gyrokompas.

16.1.3 Et fartøjs magnetkompas skal være korrekt rettet, og tabel eller kurve over dets restdeviation skal være opslået i styrehuset. Fast opstillede magnetkompasser skal være således anbragt i fartøjet, at deviationen ved hjælp af passende kompensationsmidler kan holdes inden for rimelige grænser. De skal være fjernet, så langt som de stedlige forhold tillader, fra jern og installationer, der skaber forstyrrende magnetfelter.

16.1.4 Fast opstillede magnetkompasser skal kunne belyses ved en lampe, der er uafhængig af skibets elektriske hovedstrømforsyning.

16.1.5 Et fartøjs magnetkompas til brug ved navigering skal være af godkendt type. Såfremt et magnetkompas, er blevet underkastet en reparation, der kan have indflydelse på de forhold, der betinger dets typegodkendelse, påhviler det fartøjets fører snarest muligt at lade det undersøge.

16.1.6 Der skal årligt foretages en fuldstændig deviationsundersøgelse (kompensation) af kompasset. Om sådan undersøgelse skal der ske indførsel til fartøjets tilsynsbog.

16.1.7 I fartøjer, der er udstyret med nødstyrepladser, skal der træffes foranstaltninger til at forsyne disse steder med kursoplysninger.

Navigationshjælpemidler

16.2.1 Følgende navigationsmidler skal forefindes om bord

1) kikkert, barometer og vagtur,

2) midler til at sætte en kurs,

3) fyldestgørende og ajourførte søkort, fiskeriårbogen samt i nødvendigt omfang de sejlhåndbøger, som er nødvendige for sejlads i fartøjets operationsområde,

4) et radarapparat,

5) et ekkolod,

6) elektronisk stedbestemmelsesudstyr egnet til navigering i kystfarvande, og

7) rorindikator som kan ses fra alle styrepositioner.

16.2.2 Fartøjet skal være forsynet med en effektiv radarreflektor.

Signaludstyr

16.3.1 Følgende signaludstyr skal forefindes om bord

1) En fyldestgørende dagsignallampe.

2) "Den internationale signalbog" med tilhørende flag samt "Samling af Maritime Standardudtryk".

3) En tavle visende de internationale signalflag og morsetegnene samt betydninger af etbogstavssignalerne skal være opslået i styrehuset.

4) Fartøjet skal være forsynet med et dansk nationalflag af passende størrelse.

Lanterner

16.4.1 Fartøjet skal opfylde kravene i de internationale søvejsregler til udsrustning med elektriske lanterner, signalfigurer og lydsignalapparater. Lanterner skal være af en type, som er godkendt til anvendelse i et fartøj af den pågældende længde.

Redningsudstyr m.v.

16.5.1 Et redningsfartøj skal være udstyret med følgende redningsudstyr

1) Oppustelige gummiredningsflåder med tilstrækkelig kapacitet til at optage den normale besætning i hver side. Den samlede kapacitet af redningsflåderne skal være tilstrækkelig til, at både besætningen og det for fartøjet normerede antal reddede kan optages i disse.

2) To godkendte redningskranse. Den ene skal være forsynet med selvtændende lys og røgsignal, den anden med selvtændende lys. Udstyret kan være arrangeret, så det let og hurtigt kan til- og frakobles redningskransen efter behov.

3) En redningsvest med lys til hver ombordværende redningsmand og en redningsvest til hver af det antal reddede fartøjet er normeret til.

4) Hver ombordværende redningsmand skal være forsynet med en godkendt redningsdragt.

16.5.2 Et redningsfartøj med operationsområde i Nordsøen skal medføre 12 godkendte faldskærmssignaler og 12 godkendte røde håndblus. Redningsfartøjer med operationsområde i Kattegat, Østersøen og mellemliggende farvande skal medføre 6 af hver af nævnte nødsignaler. Signalerne skal udskiftes ved første lejlighed efter udløbet af 4 år, regnet fra fabrikationsdatoen.

16.5.3 Redningsudstyr skal være SOLAS-godkendt eller specielt godkendt til anvendelse i kystredningsfartøjer.

Udstyr til brug ved redningsaktioner m.v.

16.6.1 Kystredningsfartøjet skal så vidt muligt i begge sider, men mindst i den ene side, være forsynet med en særlig redningszone. Redningszonen skal

1) være gjort iøjenfaldende for personer udenfor fartøjet,

2) være indrettet, så personer i vandet let kan bringes om bord uden at lide overlast,

3) kunne oplyses af fast installeret belysning sammen med dækket ved og vandet rundt om redningszonen,

4) være forsynet med et redningsnet eller tilsvarende som kan udrigges, så personer fra vandet kan entre skibet uden assistance, og

5) være forsynet med midler til at hjælpe livløse personer i fartøjets umiddelbare nærhed ind til skibssiden.

16.6.2 Der skal forefindes et egnet mekanisk hjælpemiddel, som f.eks. en hydraulisk kran, der er i stand til at løfte en bevidstløs person fra vandet og om bord i redningsfartøjet. Operationen skal kunne foregå hurtigt og sikkert uden at påføre personen overlast.

16.6.3 Mindst to egnede lyskastere skal være klar til brug ved eftersøgnings- og redningsoperationer.

16.6.4 Kystredningsfartøjet skal være effektivt affendret med henblik på at gå langs siden af et nødstedt skib.

16.6.5 Fartøjet skal være forsynet med kasteliner, fortøjningsudstyr og slæbetrosser i nødvendigt omfang.

16.6.6 Der skal medføres et godkendt linekastningsapparat, således at 4 liner kan udskydes. Projektilerne skal fornyes ved første lejlighed efter 4 år regnet fra fabrikationsdatoen. Det godkendte linekastningsapparat kan erstattes af et trykluftdrevet linekastningsapparat med tilsvarende antal skud og rækkevidde.

16.6.7 Fartøjet skal medføre en effektiv megafon.

16.6.8 Dersom fartøjets størrelse og dybgang begrunder det, skal der medføres en egnet flåde eller en egnet båd til brug ved overføring af personer, pumpeudstyr m.m. mellem et forulykket skib og redningsfartøjet eller til brug ved helikopteroperationer.

16.6.9 En eventuel påhængsmotor skal anbringes på et beslag i et velventileret rum i nærheden af det sted, hvor båden er anbragt, så motoren altid er i tør stand og klar til brug. Benzin til påhængsmotoren ,maksimalt 40 l, skal opbevares i dertil godkendte beholdere af højst 20 l, anbragt i et stativ på frit dæk.

16.6.10 Mindst 2 orange røgsignaler og 6 hvide stjerneraketter til visning af de i De internationale Søvejsregler anførte signaler for søredningsenheder.

16.6.11 Kystredningsfartøjet kan, når det er i aktion, foruden de i

De internationale Søvejsregler foreskrevne lanterner vise et blåt blinkende lys.

Lægemidler m.v.

16.7.1 Et kystredningsfartøj skal udstyres med

.1 medicin og lægemidler m.v. i henhold til tillæg 4,

.2 genoplivningsapparat,

.3 en hejsebåre af egnet type,

.4 et passende antal uldtæpper eller lignende til brug for reddede personer, samt

.5 mulighed for tilberedning af varme drikke eller suppe til reddede personer.

Radioudstyr

16.8.1 Hvor intet andet er anført betyder "godkendt" godkendt af Telestyrelsen.

16.8.2 Et kystredningsfartøj skal være udrustet med følgende radioudstyr

1) To godkendte fast installerede maritime VHF-radiotelefonanlæg, hvoraf den ene skal opfylde kaplingsgraden IP67.

2) Et godkendt, bærbart, vandtæt, maritimt VHF-radiotelefonanlæg med mindst tre kanaler (kanal 6, kanal 16, samt en havnetjenestekanal).

3) En godkendt vagtmodtager for den radiotelefoniske nødfrekvens 2182 kHz.

4) Et radiopejleapparat for homing på den radiotelefoniske nødfrekvens 2182 kHz, enten med fast indstilling på frekvensen 2182 kHz eller med en simpel og hurtig indstilling på denne frekvens. Radiopejleapparatet skal være godkendt af Søfartsstyrelsen og skal være forsynet med en særskilt modtageantenne.

5) Et godkendt radiopejleapparat for de maritime VHF-kanaler samt for frekvensen 121,5 MHz.

6) Et godkendt MF-radiotelefonanlæg, der som minimum er indrettet for Simplex drift. Anlæggets effekt skal være på minimum 100 w PEP. Anlægget skal være forsynet med en kunstantenne. For et kystredningsfartøj, der udelukkende er beskæftiget i fart inden for linierne Skagen-Vinga og Falsterbo-Darsserort borfalder kravet om MF-radiotelefonanlæg.

16.8.3 Såfremt kystredningsfartøjet er udrustet med MF-radiotelefonanlæg i henhold til 15.8.2, nr. 6), kan dette anlægs antenne anvendes også til radiopejleapparatet. Der skal være truffet foranstaltninger således at radiopejleapparatet ikke beskadiges, når MF-radiotelefonanlæggets sender benyttes.

Tillæg 1 Ankerudrustning m.m.

Ankerudrustning mv. for fartøjer indtil 15 m i længde

Samlet Ankertov Ankertov Kædefor- Kædefor- Fortøj- Fortøj- fangs fangs nings nings LOA anker- længde brud- længde dimension længde brud- vægt styrke styrke m kg m kN m mm " m kN 3 5 15 8 1,2 8mm 5/16" 5 5 4 6 17 11 2 8mm 5/16" 7 7 5 9 20 15 3 8mm 5/16" 9 9 6 12 24 19 4 8mm 5/16" 11 11 7 16 28 23 5 8mm 5/16" 13 13 8 21 32 28 6 8mm 5/16" 15 15 9 26 36 32 7 9,5mm 3/8" 17 17 10 32 40 36 8 9,5mm 3/8" 19 19 11 39 44 41 8 9,5mm 3/8" 21 21 12 47 48 45 9 12,5mm 1/2" 23 23 13 54 52 49 10 12,5mm 1/2" 26 26 14 62 56 53 11 12,5mm 1/2" 28 28 15 70 60 58 13 12,5mm 1/2" 30 30 Ankerudrustning for skibe over 15 m i længde, men under 40 m Samlet Største Anker- Anker- Ankerwire Ankerwire ankervægt anker min. kædes kædens længde brudstyrke vægt længde dimension (+12,5m LOA kæde- forfang) m kg kg m mm " m kN 15 70 50 85 13mm 1/2" 213 70 16 88 64 87 13mm 1/2" 217 76 17 106 78 88 13mm 1/2" 221 83 18 124 92 90 14mm 9/16" 225 89 19 142 106 91 14mm 9/16" 229 96 20 160 120 93 14mm 9/16" 233 102 21 178 134 95 14mm 9/16" 237 108 22 196 148 96 14mm 9/16" 241 115 23 214 162 98 16mm 5/8" 245 121 24 230 176 99 16mm 5/8" 249 128 25 253 190 101 16mm 5/8" 253 134 26 276 200 103 16mm 5/8" 257 140 27 299 218 104 17,5mm 11/16" 261 147 28 322 236 106 17,5mm 11/16" 265 153 29 345 254 107 17,5mm 11/16" 269 160 30 370 272 109 17,5mm 11/16" 273 168 31 407 290 111 19mm 3/4" 277 175 32 444 310 112 19mm 3/4" 281 183 33 481 329 114 19mm 3/4" 285 190 34 518 348 115 19mm 3/4" 289 198 35 555 367 117 22mm 7/8" 293 205 36 590 386 119 22mm 7/8" 297 213 37 633 405 120 22mm 7/8" 301 220 38 676 424 122 22mm 7/8" 305 228 39 719 443 123 25mm 1" 309 235 40 760 460 125 25mm 1" 313 243 Slæbetrosse og fortøjninger for skibe på 15 m og derover i længde, men under 40 m Slæbetrosse Slæbetrosse Hver Hver længde brudstyrke fortøjnings fortøjnings LOA længde brudstyrke m m kN m kn 15 105 62 15 30 16 108 65 16 32 17 110 67 17 33 18 113 70 18 35 19 115 72 19 37 20 118 75 20 39 21 121 77 21 40 22 123 80 22 42 23 126 82 23 44 24 128 85 24 45 25 131 87 25 47 26 134 90 26 49 27 136 92 27 51 28 139 95 28 52 29 141 97 29 54 30 144 100 30 56 31 147 103 31 58 32 149 105 32 59 33 152 108 33 61 34 154 110 34 63 35 157 113 35 64 36 160 115 36 66 37 162 118 37 68 38 165 120 38 70 39 167 123 39 71 40 170 125 40 73 Lænsepumpe og lænseledning L * (B + D) Q diameter m m3/h mm 0 15 50 100 15 50 200 15 50 300 17 54 400 19 59 500 22 63 600 25 66 700 27 69 800 30 73 900 32 75 1000 35 78

Fortegnelse over medicinkistens indhold i havnebaserede kystredningsfartøjer

(Fortegnelsen udgives af Søfartsstyrelsen)

I. LÆGEMIDLER

Medicinens navn Pakning Antal Acetylsalicylsyre tabletter 500 mg 100 stk 1 Benzalkonopløsning 0,1 % 300 mg 1 Benzalkonsalve 0,5% % tube a 30 ml 1 Benzin, renset 200 ml 1 Difenhydramin suppositorier 50 mg 10 stk 1 Etiketter (selvklæbende) nogle ark 1 Flamazine creme 1 % tube a 50 g 1 Ing. Atropin (mod bladanforgiftning) gl 1 Jod sprit 5 % 30 ml 2 Kloramfenikol øjendråber 0,5 % 10 ml 1 Kodifen tabletter 50 stk 1 Koffinautin tabletter 25 stk 1 Kulgranulat og natriumsulfat 10 g + 30 g 1 Petidin injektionsvæske 50 mg/ml 10 ampuller a 2 ml 1 Poser (plast) 1 bundt Tanddråber 10 g 1 Vismut tabletter 500 mg 20 stk 1 II. FORBINDINGSSTOFFER OG SYGEPLEJEARTIKLER Benævnelse Størrelse Antal Fingerhætter, læder 3 Flonelsbind 5 m x 7 cm 1 Forbinding, steril Nr. I 3 Gazebind, om muligt sterile 5 m x 8 cm 3 Gazebind 5 m x 5 cm 3 Gazebind 5 m x 3 cm 3 Gazekompresser, sterile, 10 cm x 10 cm pakke a 10 stk 1 Idealbind 5 m løst mål x 8 cm 1 Lægetermometer 1 Medicinmåleglas 1 Mitelle, trekantet armklæde 1 Pipette med gummihætte 2 Plaster, hæfte, ikke vandskyende ca. 5 m x 2,5 cm 1 Sikkerhedsnåle (rustfri) ske a ca. 12 stk nr. 4 1 Sårplaster i afpassede stykker 2 (Tenso 4554 doctors set eller lignende) Vat, syge-, plisseret Pakning a 50 g 2 Vat, steril 5 g 4 Øjenbadeglas 1 Brugsklar støttebandage til bahandling af knoglebrud 1 sæt III. INSTRUMENTER Benævnelse Størrelse Antal Injektionssprøjter, engangs (plastic) 2 ml m. kanyle 10 Pincet, kirurgisk (hagepincet) ca. 13 cm 1 Pincet, splint (Feilchenfeldt) ca. 11 cm 1 Saks, kirurgisk, spids/stump ca. 13 cm 1

Teknisk forskrift om havnebaserede kystredningsfartøjer (* 1)

I medfør af § 2, stk. 5, § 3, § 5, § 6, § 8, § 11, stk. 2, § 12, stk. 2, og § 28 i lov om skibes sikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 283 af 2. maj 1995, og efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 570 af 26. september 1988 fastsættes