Legislator Case Law & Legislation
B19950117805 DK

Bekendtgørelse om aftale om regionalt kulturforsøg i Fjends, Sallingsund, Skive, Spøttrup og Sundsøre kommuner (* 1)

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Bekendtgørelse 1995 1178 Historic

§ 1. Kulturministeren har den 20. december 1995 indgået aftale med Fjends, Sallingsund, Skive, Spøttrup og Sundsøre kommuner om et regionalt kulturforsøg. Kommunerne udgør tilsammen Salling-Fjendsregionen.

Bekendtgørelse 1995 1178 Historic

§ 2. Salling-Fjendsregionen modtager i forsøgsperioden en årlig kulturel rammebevilling til de kulturelle aktiviteter, der er omfattet af forsøgsaftalen.

Stk. 2. Salling-Fjendsregionen kan med respekt af forsøgsaftalen råde over den kulturelle rammebevilling til kulturelle formål.

Bekendtgørelse 1995 1178 Historic

§ 3. Kulturministeren fraviger i forbindelse med forsøgsaftalen med Salling-Fjendsregionen bestemmelserne i

1) Lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 28. februar 1994, for så vidt angår

a) § 3, stk. 1, nr. 2 , om at Statens Musikråd kan yde støtte til koncertaktiviteter, herunder spillesteder, festivaler, skolekoncerter og musikdramatik. En andel af de midler, der anvendes til støtte til koncertaktiviteter i musikforeninger og kirker, overføres i forsøgsperioden til Salling-Fjendsregionens kulturelle rammebevilling. Salling-Fjendsregionen kan af rammebevillingen yde støtte til disse formål og fastsætte de nærmere vilkår herfor i forsøgsperioden.

b) § 3 c om reglerne for statens refusion på musikskoleområdet. Der udbetales ingen statslige refusioner til musikskolerne i Salling-Fjendsregionen i forsøgsperioden. Statens refusioner til musikskolerne i Salling-Fjendsregionen overføres i forsøgsperioden til Salling-Fjendsregionens kulturelle rammebevilling. SallingFjendsregionen kan af rammebevillingen yde støtte til musikskolerne i Salling-Fjendsregionen og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden. Musikskoleelevernes egen betaling må fortsat ikke overstige 1/3 af bruttoudgiften ved en musikskoles drift, og de vejlendende retningslinier for musikskoleundervisning samt de vejledende standardvedtægter for musikskoler, som kulturministeren har udarbejdet i samråd med Statens Musikråd, skal fortsat være retningsgivende for musikskolevirksomheden i Salling-Fjendsregionen i forsøgsperioden.

2) Lov om museer, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 31. august 1989, for så vidt angår

a) § 11, stk. 1, nr. 1 og 3, 1. pkt., nr. 4, 5, 8 og 9, 2. - 4. pkt., nr. 11 og 12, § 11, stk. 3, og § 12, om reglerne for opnåelse, bevarelse og fastsættelse af tilskud til statsanerkendte museer. Der udbetales ingen statslige tilskud til museerne i Salling-Fjendsregionen i forsøgsperioden. De statslige tilskud til de statsanerkendte museer i Salling-Fjendsregionen overføres i forsøgsperioden til Salling-Fjendsregionens kulturelle rammebevilling. Salling-Fjendsregionen kan af rammebevillingen yde støtte til museerne i Salling-Fjendsregionen og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden. Salling-Fjendsregionen kan således beslutte, at der skal gælde andre vilkår end fastsat i de nævnte bestemmelser.

3) Teaterloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 6. februar 1992, som senest ændret ved lov nr. 1104 af 21. december 1994, for så vidt angår

b) § 24, stk. 2, om reglerne for teaterabonnementsordningen. Der udbetales ingen statslige tilskud til teaterabonnementsordningen i Salling-Fjendsregionen i forsøgsperioden. Statens tilskud til teaterabonnementsordningen i Salling-Fjendsregionen overføres i forsøgsperioden til Salling-Fjendsregionens kulturelle rammebevilling. Salling-Fjendsregionen kan af rammebevillingen yde støtte teaterabonnementsordningen i Salling-Fjendsregionen og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden.

c) § 25 om reglerne for statsrefusion af kommunernes og amtskommunernes udgifter ved køb af forestillinger af børneteater og opsøgende teater. Der udbetales ingen statrefusioner til disse formål i Salling-Fjendsregionen i forsøgsperioden. Statens refusioner af kommunernes og amtskommunens udgifter på dette område inden for Salling-Fjendsregionen overføres i forsøgsperioden til Salling-Fjendsregionen. Salling-Fjendsregionen kan af rammebevillingen yde støtte til disse formål og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden.

4) Lov nr. 1100 af 22. december 1993 om folkebiblioteker mv. for så vidt angår

b) § 17 om reglerne for statens tilskud til udvikling inden for folke- og skolebiblioteker. Der udbetales ingen statstilskud til udvikling inden for folebibliotekerne i Salling-Fjendsregionen i forsøgsperioden. Statens tilskud til udvikling inden for folkebibliotekerne i Salling-Fjendsregionen overføres i forsøgsperioden til Salling-Fjendsregionens kulturelle rammebevilling. Salling-Fjendsregionen kan af rammebevillingen yde støtte til formålet og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden. Statens tilskud til skolebiblioteker, samt reglerne for fordeling og administration heraf, berøres ikke af dette.

Bekendtgørelse 1995 1178 Historic

§ 4. Aftalen træder i kraft den 1. januar 1996. Aftalen bortfalder den 31. december 1998.

Stk. 2. Den i § 1 nævnte aftale vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordner, jf. lov om kommuners styrelse § 8, stk. 6.

Kulturministeriet, den 22. december 1995

Jytte Hilden

/ Tina Overgaard

Bekendtgørelse 1995 1178 Historic

Bekendtgørelse om aftale om regionalt kulturforsøg i Fjends, Sallingsund, Skive, Spøttrup og Sundsøre kommuner (* 1)

I henhold til § 7 i lov nr. 1085 af 20. december 1995 om regionale kulturforsøg meddeles

Bekendtgørelse 1995 1178 Historic

(* 1) Dispensationer fra Musiklov, Museumslov, Teaterlov og

Biblioteksloven

Tekniske korrektioner som følge af ændring af teaterloven.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →