Legislator Case Law & Legislation
B19950113605 DK

Bekendtgørelse om befordringsgodtgørelse til visse grupper af uddannelsessøgende

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

§ 1. Amtsrådet yder befordringsgodtgørelse til elever i de uddannelser, der af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte er godkendt som støtteberettige § 2. Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at uddannelsen er tilrettelagt som heltidsundervisning på mindst 20 timer ugentligt, at eleven ikke § 3. Godtgørelsen ydes til den daglige transport mellem skole og bopæl eller dennes nærhed og udgør forskellen mellem udgiften til billigste offentlig § 4. Amtsrådet kan i ganske særlige tilfælde godkende, at en elev helt eller delvis benytter andre befordringsmidler end de billigste offentlige befor § 5. Eleven skal af de i § 3 og § 4 nævnte befordringsudgifter selv betale et egenbetalingsbeløb pr. måned fastsat til 175 kr. for skoleåret 1990/91. § 6. For syge og invaliderede elever, der i en periode på grund af deres sygdom eller invaliditet ikke ved egen hjælp kan tilbagelægge skolevejen, ind § 7. For børn på 8.-9. klassetrin, jf. § 1, stk. 2, 2. pkt., betaler amtsrådet fuld godtgørelse til billigste offentlige befordringsmiddel, hvis eleve § 8. Befordringsgodtgørelse ydes af amtsrådet for den amtskommune, hvori elevens folkeregisterkommune er beliggende. § 9. Amtsrådet indretter ordningens administration. Amtsrådet kan fastsætte en frist for indgivelsen af ansøgningsskema. § 10. Amtsrådets afgørelser i medfør af denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. § 11. Københavns og Frederiksberg kommuner yder befordringsgodtgørelse i henhold til de i de foregående paragraffer indeholdte regler. De funktioner, § 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (14 Articles)

Bekendtgørelse 1995 1136 Historic

§ 1. Amtsrådet yder befordringsgodtgørelse til elever i de uddannelser, der af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte er godkendt som støtteberettigende ungdomsuddannelser, samt til elever i erhvervsgrunduddannelserne under skoleundervisning, herunder værkstedsskole med skoleydelse.

Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter dog ikke elever i folkeskolen og private grundskoler. For børn på 8.-9. klassetrin på Sorø Akademis Skole og Forsøgscentret i Rødovre gælder reglerne i § 7. Elever i uddannelser under andre ministerier er ikke omfattet af bekendtgørelsen.

Bekendtgørelse 1995 1136 Historic

§ 2. Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at uddannelsen er tilrettelagt som heltidsundervisning på mindst 20 timer ugentligt, at eleven ikke samtidig er indskrevet som studerende ved en videregående uddannelsesinstitution, at eleven ikke samtidig får befordringsgodtgørelse i henhold til andre regler, og at eleven ikke modtager løn fra praktikvirksomheden i skoleperioden eller lignende ydelse bortset fra skoleydelse under erhvervsgrunduddannelsen.

Bekendtgørelse 1995 1136 Historic

§ 3. Godtgørelsen ydes til den daglige transport mellem skole og bopæl eller dennes nærhed og udgør forskellen mellem udgiften til billigste offentlige befordringsmiddel og det beløb, som eleven selv betaler efter § 5.

Stk. 2. Godtgørelsen kan kun gives i den periode, hvor der efter uddannelsesinstitutionens studieplan tilbydes undervisning og afholdes eksamen.

Bekendtgørelse 1995 1136 Historic

§ 4. Amtsrådet kan i ganske særlige tilfælde godkende, at en elev helt eller delvis benytter andre befordringsmidler end de billigste offentlige befordringsmidler. Amtsrådet fastsætter godtgørelsens størrelse.

Bekendtgørelse 1995 1136 Historic

§ 5. Eleven skal af de i § 3 og § 4 nævnte befordringsudgifter selv betale et egenbetalingsbeløb pr. måned fastsat til 175 kr. for skoleåret 1990/91. Beløbet reguleres af amtsrådet en gang årligt for prisudviklingen for offentlige befordringsmidler med virkning fra et skoleårs begyndelse.

Stk. 2. Såfremt eleven ikke vælger nærmeste skole eller kursus, skal eleven foruden det fastsatte egenbetalingsløb pr. måned, der er nævnt i stk. 1, også betale halvdelen af befordringsudgiften ud over egenbetalingsløbet pr. måned.

Bekendtgørelse 1995 1136 Historic

§ 6. For syge og invaliderede elever, der i en periode på grund af deres sygdom eller invaliditet ikke ved egen hjælp kan tilbagelægge skolevejen, indretter amtsrådet særskilt vederlagsfri befordring.

Bekendtgørelse 1995 1136 Historic

§ 7. For børn på 8.-9. klassetrin, jf. § 1, stk. 2, 2. pkt., betaler amtsrådet fuld godtgørelse til billigste offentlige befordringsmiddel, hvis elevens samlede skolevej er 14 km eller derover.

Bekendtgørelse 1995 1136 Historic

§ 8. Befordringsgodtgørelse ydes af amtsrådet for den amtskommune, hvori elevens folkeregisterkommune er beliggende.

Bekendtgørelse 1995 1136 Historic

§ 9. Amtsrådet indretter ordningens administration. Amtsrådet kan fastsætte en frist for indgivelsen af ansøgningsskema.

Stk. 2. Godtgørelsen kan udbetales bagud, dog mindst kvartalsvis. Er der tale om et årligt beløb på under 200 kr., kan beløbet dog udbetales bagud en gang årligt.

Stk. 3. Vælger amtsrådet at afholde den fulde befordringsudgift for eleven, kan amtsrådets opkrævning af elevens bidrag efter § 5 ske i månedlige eller kvartalsvise rater, eller der kan aftales en anden opkrævningstermin.

Stk. 4. Eleven skal have mulighed for at deltage i befordringsordningen i dele af skoleåret.

Bekendtgørelse 1995 1136 Historic

§ 10. Amtsrådets afgørelser i medfør af denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Bekendtgørelse 1995 1136 Historic

§ 11. Københavns og Frederiksberg kommuner yder befordringsgodtgørelse i henhold til de i de foregående paragraffer indeholdte regler. De funktioner, som i henhold til ovenstående regler er henlagt til amtsrådet, udøves for disse kommuners vedkommende af kommunen selv.

Bekendtgørelse 1995 1136 Historic

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 632 af 10. juli 1992 om befordringsgodtgørelse til visse grupper af uddannelsessøgende ophæves.

Undervisningsministeriet, den 14. december 1995

Ole Vig Jensen

/ Hanne Baumann

Bekendtgørelse 1995 1136 Historic

Bekendtgørelse om befordringsgodtgørelse til visse grupper af uddannelsessøgende

I henhold til § 28 i lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 536 af 23. juni 1995, § 24, stk. 1 i lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. juli 1994, og § 13 a i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 20. december 1995, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →