Legislator Case Law & Legislation
B19950090705 DK

Bekendtgørelse om koncerninterne transaktioner

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse 1995 907 Historic

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på pengeinstitutter, visse kreditinstitutter, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og pensionskasser.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte virksomheder benævnes i det følgende institutter.

Koncerninterne transaktioner

Bekendtgørelse 1995 907 Historic

§ 2. Ved en koncernintern transaktion forstås en transaktion af enhver art, herunder administrationsaftaler, der indgås mellem virksomheder, der er direkte eller indirekte forbundne og som er forbundet med et institut på en af følgende måder

1) som koncernvirksomhed, jf. § 1, stk. 2, nr. 8, i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.,

2) virksomheder, der er associerede, jf. § 1, stk. 2, nr. 5, i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., til instituttet, eller

3) virksomheder, der er associerede til de i nr. 1 nævnte virksomheder.

Bekendtgørelse 1995 907 Historic

§ 3. Koncerninterne transaktioner skal indgås på skriftligt grundlag, hvilket skal fremgå af retningslinierne, jf. § 5.

Bekendtgørelse 1995 907 Historic

§ 4. Koncerninterne transaktioner skal indgås på markedsbaserede vilkår. Hvis et egentligt marked ikke forefindes, skal der i stedet anvendes et begrundet skøn.

Stk. 2. I det omfang de koncerninterne transaktioner vedrører fælles koncernopgaver, administration eller fælles funktioner i øvrigt, kan omkostningsdækkende basis dog anvendes. Omkostningerne og omkostningsfordelingen må ikke begunstige et institut eller en virksomhed på bekostning af et andet institut eller en anden virksomhed. Tilsvarende gælder for skift mellem anvendelsen af markedsvilkår og omkostningsdækkende basis samt ved ændring af omkostningsfordelingsmetode.

Stk. 3. Fastsættelsen af prisen eller omkostningerne for den enkelte transaktion skal fremgå af bilaget til transaktionen eller af det skriftlige aftalegrundlag, herunder eventuelt instituttets retningslinier, jf. § 5.

Retningslinier

Bekendtgørelse 1995 907 Historic

§ 5. Instituttet skal udfærdige skriftlige retningslinier for koncerninterne transaktioner, medmindre transaktionerne er ubetydelige.

Stk. 2. Retningslinierne skal som minimum indeholde oplysninger om

1) hvilke virksomheder instituttet har den i § 2 angivne forbindelse med,

2) vilkårene for transaktionerne, jf. § 4, herunder beregning af pris for hver enkelt type transaktion,

3) omkostningsfordelingsmetode samt

4) øvrige forhold af væsentlig betydning.

Stk. 3. Retningslinierne skal godkendes af instituttets bestyrelse.

Forretningsgange

Bekendtgørelse 1995 907 Historic

§ 6. Instituttet skal udarbejde skriftlige forretningsgange for koncerninterne transaktioner, der sikrer

1) at transaktioner efterfølgende kan fremfindes og dokumenteres,

2) at der efterfølgende kan foretages revision af transaktionerne og dokumentationen herfor samt

3) at overholdelse af retningslinierne kan efterprøves.

Straf

Bekendtgørelse 1995 907 Historic

§ 7. Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 3-6 straffes med bøde.

Ikrafttræden

Bekendtgørelse 1995 907 Historic

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. De i § 5 nævnte retningslinier skal være udarbejdet og godkendt inden 1. maj 1996.

Finanstilsynet, den 29. november 1995

Eigil Mølgaard

/ Thomas Kjøller

Bekendtgørelse 1995 907 Historic

Bekendtgørelse om koncerninterne transaktioner

I medfør af § 27 a, og § 54, stk. 6, i lov om banker og sparekasser

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 20. marts 1995, § 5, stk. 1,

og § 6, stk. 3, i lov om visse kreditinstitutter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 737 af 19. august 1992, § 63, stk. 2, og § 101,

stk. 3, i realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 802 af 5.

oktober 1995, § 144 a, og § 260, stk. 4, i lov om

forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 29. november

1994, som ændret ved lov nr. 369 af 14. juni 1995, fastsættes

Anvendelsesområde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →