Legislator Case Law & Legislation
B19950089805 laboratorier,der DK

Bekendtgørelse om autoriserede laboratorier (laboratorier,der)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Bekendtgørelse 1995 898 Historic

§ 1. Laboratorier, der

1) erhvervsmæssigt foretager analyser af foderstoffer, gødning og jordforbedringsmidler m.m. samt af jordprøver, og

2) over for Plantedirektoratet skriftligt forpligter sig til at overholde betingelserne i bilaget til denne bekendtgørelse,

kan meddeles tilladelse til i henvendelser til en kundekreds at angive, at de er autoriseret af direktoratet til at foretage disse analyser.

Stk. 2. Autorisationen kan begrænses til at omfatte nærmere angivne analyser.

Stk. 3. Direktoratet fører tilsyn med, at autoriserede laboratorier overholder bestemmelserne i bilaget.

Stk. 4. Direktoratet kan tilbagekalde en autorisation, hvis det konstaterer, at laboratoriet

1) ikke længere opfylder betingelserne i bilaget, afsnit I, for autorisation,

2) ikke overholder kravene i bilaget, afsnit II, til den daglige drift eller

3) trods påkrav herom har undladt at betale skyldige kontrolafgifter.

Bekendtgørelse 1995 898 Historic

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 225 af 2. april 1992 om autorisation af kemiske laboratorier.

Plantedirektoratet, den 24. november 1995

Mogens Nagel Larsen

/ Henrik Wanscher

Bekendtgørelse 1995 898 Historic

Bilag

I. Betingelser for autorisation

1) Laboratoriet skal disponere over egnede lokaler og egnet apparatur, og

2) den eller de personer, der forestår og udfører analysearbejdet skal have de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer og ledelsesmæssige erfaringer.

II. Krav til den daglige drift

Laboratoriet skal

1) udføre analysearbejdet på grundlag af analysemetoder, der er godkendt af Plantedirektoratet,

2) med tilfredsstillende resultater deltage i ringanalyser efter anvisning fra Plantedirektoratet,

3) have et dokumenteret kvalitetsstyringssystem og følge Plantedirektoratets anvisninger om dokumentation,

4) på analysebeviser udstedt inden for autorisationen klart angive, hvilke analyser autorisationen omfatter, de anvendte analysemetoder og hvilke analyseresultater, der eventuelt ikke er omfattet af autorisationen,

5) sikre, at jordanalyser omfattet af autorisationen kun udføres på prøver indsendt af ejeren eller brugeren af den pågældende ejendom eller af en konsulent ansat under en landøkonomisk forening, og at meddelelse om analyseresultatet kun sendes til den, der har indsendt prøven eller som af indsenderen skriftligt er angivet som bemyndiget til at modtage analyseresultatet.

Bekendtgørelse 1995 898 Historic

Bekendtgørelse om autoriserede laboratorier

I medfør af § 1, stk. 1 og stk. 2, nr. 7, i lov nr. 282 af 8. maj 1991 om foderstoffer og § 1, stk. 3, nr. 6, i lov nr. 131 af 26. februar 1992 om gødning og jordforbedringsmidler m.m., som ændret ved lov nr. 400 af 14. juni 1995, samt efter bemyndigelse fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →