Legislator Case Law & Legislation
B19950076805 DK

Bekendtgørelse om opkrævning m.v. af indkomst- og formueskat

95 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (95)

Kapitel 1 Opkrævningsmyndighed Kapitel 1 § 1. Skattebeløb i henhold til lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. skal indbetales til Told- og Skattestyrelsen, der forest Kapitel 2 Forskudsregistrering m.v. Kapitel 2 § 2. Når forskudsregistreringen for et indkomstår efter kildeskattelovens § 52, stk. 1, foretages på grundlag af slutligningen for det næstsidste år f Kapitel 3 Skattekort og skattebilletter Kapitel 3 § 3. Til brug ved forskudsregistreringen for et indkomstår udarbejder Told- og Skattestyrelsen et forskudsskema. I skemaet kan de skattepligtige oplys Kapitel 4 Slutligning og skatteberegning Kapitel 4 § 4. Klage over en afgørelse om grundlaget for den foreløbige skattetilsvarelse, der er truffet af den kommunale skattemyndighed efter kildeskattelove Kapitel 5 Registrering af indeholdelsespligtige Kapitel 5 § 5. Personer, der skal betale endelig skat af udbytter m.v. efter kildeskattelovens § 65 A, stk. 1, forskudsregistreres ikke af disse indtægter. Kapitel 6 A-indkomst Kapitel 6 § 6. Det centrale skatteyderregister (CSR) udgør grundlaget for udskrivning af materiale vedrørende forskudsregistreringen og slutligningen af skattep Kapitel 7 Indkomst, der ikke anses for A-indkomst Kapitel 7 § 7. For skattepligtige, der er optaget i CSR ved den registrering, der foreligger pr. 5. september i året før indkomståret, sker forskudsregistrering Kapitel 8 Indeholdelse og beskatning af A-indkomst Kapitel 8 § 8. Hvis den skattepligtige ikke er optaget i CSR ved den registrering, der foreligger pr. 5. september i året før indkomståret, foretages forskudsre Kapitel 9 Indbetaling af A-skat. Regnskabs- og Kapitel 9 § 9. Hvis den foretagne forskudsregistrering skal ændres, foretages ændringen af den kommune, i hvilken den pågældende person har bopæl på ændringstid Kapitel 10 Lønindeholdelse Kapitel 10 § 10. Er det efter bestemmelserne i dette kapitel tvivlsomt, i hvilken kommune en person skal forskudsregistreres, eller i hvilken kommune ændring af Kapitel 11 Udbytteskat og royaltyskat Kapitel 11 § 11. Told- og Skattestyrelsen udarbejder og udsender de i kildeskattelovens afsnit V nævnte skattekort m.v. og skattebilletter. Der udsendes en forsk Kapitel 12 Beskatning af søfolk Kapitel 12 § 12. Det samlede fradrag på skattekortet beregnes som forskellen mellem på den ene side A-indkomsten og på den anden side den foreløbige skat, jf. st Kapitel 13 Henstand ved klage over en skatteansættelse Kapitel 13 § 13. Hvis den skattepligtige ikke fuldt ud vil kunne udnytte et skattekortfradrag, jf. § 12, kan der udfærdiges skattekort uden anførelse af fradrags Kapitel 14 Henstand med formueskat for pensionister m.fl. Kapitel 14 § 14. Slutligningen sker i en af de nedenfor angivne kommuner i denne rækkefølge Kapitel 15 Kildeskat til Grønland Kapitel 15 § 15. Fremgår det ikke af bestemmelserne i dette kapitel, hvor en person skal slutlignes, eller er det tvivlsomt, i hvilken kommune slutligningen skal Kapitel 16 Bøder m.v., Forskudt indkomstår Kapitel 16 § 16. Den kommunale skattemyndighed skal foretage indberetning til Told- og Skattestyrelsen om skatteansættelserne af indkomst og formue for indkomstå Kapitel 17 Ikrafttrædelsesbestemmelser Kapitel 17 § 17. Skattepligtige kan klage over beregningen af skatterne til vedkommende skatteankenævn senest 4 uger efter, at den skattepligtige har modtaget un § 18. Enhver, der er indeholdelsespligtig efter kildeskattelovens afsnit V og VI, skal tilmelde sig Told- og Skattestyrelsens Stamregister for Erhverv § 19. Efter tilmeldingen tildeles der den indeholdelsespligtige et SE-nummer, jf. dog stk. 3. Der kan tildeles en indeholdelsespligtig flere SE-numre, § 20. Udover indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 43, stk. 1, henregnes følgende indkomstarter til A-indkomst § 21. Følgende indkomstarter anses ikke for A-indkomst § 22. A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen § 23. Den i § 20, nr. 20 og 21, nævnte A-indkomst indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori formuegodet er til rådighed. Indkomstbeskattes anden A-ind § 24. Ophører indkomstmodtagerens skattepligt, er den i §§ 22-23 nævnte A-indkomst, herunder løn under ferie efter ferieloven optjent inden skatteplig § 25. Lønindkomst, som en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, erhverver ved tjeneste om bord på et dansk skib, der er registrere § 26. Told- og Skattestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om beregning af fradrag i A-indkomsten på grundlag af skattekort ved udbetaling af § 27. Skattepligtige, der modtager A-indkomst, kan en gang inden for samme kalenderår overfor den indeholdelsespligtige skriftligt anmode om, at denne § 28. Indeholdt A-skat forfalder til betaling den 1. i den følgende måned. Sidste rettidige betalingsdag er den 10. i forfaldsmåneden. For indeholdt A § 29. Told- og Skattestyrelsen kan fastsætte mindstegrænser for indbetaling eller tilbagebetaling, hvor den indeholdte A-skat afviger fra beløbet iføl § 30. Indeholdelsespligtige skal føre regnskab over ydelse og godskrivning af A-indkomst samt indeholdelse af A-skat. Oplysning om grundlaget for bere § 31. Har den indeholdelsespligtige valgt at føre regnskabet med A-indkomster og A-skat i sin almindelige bogføring, kan skattemyndighederne kræve, at § 32. Den indeholdelsespligtige skal i regnskabsmaterialet vedrørende A-indkomst og A-skat notere indkomstmodtagerens navn, adresse, CPR-nr., indehold § 33. Den indeholdelsespligtige skal opbevare regnskabsmateriale, redegørelser og underretninger efter dette kapitel samt de dertil hørende bilag i 5 § 34. Beløb, der er indeholdt eller opkrævet af en indeholdelsespligtig efter kildeskattelovens § 73, indbetales til den kommune eller told- og skatte § 35. Det påhviler den indeholdelsespligtige at besvare skriftlige forespørgsler fra vedkommende kommune eller region angående pålæg, der er givet den § 36. Indeholdelsespligtige er pligtige at opbevare regnskabsmateriale og bilag vedrørende indeholdelse efter kildeskattelovens § 73 i mindst 5 år eft § 37. Udbytteskat og royaltyskat indbetales af den indeholdelsespligtige til Told- og Skattestyrelsen. Der gives nærmere anvisning om den fremgangsmåd § 38. Når de betingelser, der er angivet i §§ 39-45, er opfyldt, skal der ikke indeholdes udbytteskat i udbytte, der modtages af § 39. Det er en forudsætning for fritagelse for indeholdelse af udbytteskat, at udbyttet hæves senest 18 dage efter selskabets vedtagelse om udbetalin § 40. I de i § 38, nr. 1, nævnte tilfælde er fritagelse for at indeholde udbytteskat endvidere betinget af, at der til det pågældende datterselskab el § 41. I de i § 38, nr. 2, nævnte tilfælde er fritagelsen endvidere betinget af, at den på investeringsaktieselskabets generalforsamling valgte revisor § 42. I de i § 38, nr. 3, nævnte tilfælde er fritagelsen for indeholdelse af udbytteskat betinget af, at den pågældende forening m.v. foreviser et fri § 43. For så vidt angår konti for rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed og båndlagte kapitaler, er fritagelsen for indeholdelse af udbytteskat b § 44. Udbyttemodtageren samt det udbytteudbetalende selskab eller den, der på selskabets vegne formidler udbetalingen, skal på en af Told- og Skattest § 45. De i §§ 40-44 nævnte erklæringer og attester indsendes af selskabet til Told- og Skattestyrelsen senest en måned efter forfaldsdagen for indbeta § 46. Hvis en skattepligtig royaltymodtager, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra i, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra § 47. Skat i henhold til § 48 C, stk. 1, i kildeskatteloven skal ikke svares af vederlag, der erhverves ved arbejde udført om bord på et dansk skib, d § 48. Når en skatteansættelse påklages til skatteankenævnet eller Landsskatteretten efter reglerne i skattestyrelsesloven, kan der efter ansøgning bev § 49. Ansøgning om henstand med formueskat vedrørende fast ejendom efter kildeskattelovens § 89 A indgives senest 4 uger efter, at den skattepligtige § 50. Den del af formuen, der vedrører ejerboligen, jf. kildeskattelovens § 89 A, opgøres som den ejendomsværdi m.v. for ejerboligen, der er lagt til § 51. Den skattepligtige skal, inden 1 måned efter beløbet forfalder, jf. kildeskattelovens § 89 A, stk. 5, give meddelelse herom til den kommunale sk § 52. Ved salg af ejerbolig og køb af ny kan anmodning om forlængelse af henstandsordningen efter kildeskattelovens § 89 A, stk. 5, indgives inden 6 m § 53. Personer, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger og institutioner m.v., der har hjemting her i landet, skal foretage indeholdelse af kildeskat t § 54. Registrering af indeholdelsespligtige, regnskabsførelse og angivelse vedrørende udbetalt eller godskreven indkomst og indeholdt kildeskat samt a § 55. Såfremt indkomstmodtagerens ophold i Grønland må forventes at vare mindre end 6 måneder, skal den indeholdelsespligtige foretage indeholdelse af § 56. Overtrædelse af bestemmelserne i § 18, § 30, § 32, § 33, § 34, stk. 2 og 4, § 35 og § 36 straffes med bøde, hvis overtrædelsen er begået forsætl § 57. For skattepligtige, der anvender en fra kalenderåret afvigende regnskabsperiode, træder i kapitel 2-4 det til indkomståret svarende kalenderår i § 58. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1995. § 20, nr. 24, 25 og 26, har virkning fra og med ydelser, der udbetales 1. januar 1996 eller Bilag Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (95 Articles)

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

Kapitel 1

Opkrævningsmyndighed

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 1. Skattebeløb i henhold til lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. skal indbetales til Told- og Skattestyrelsen, der forestår opkrævning, skatteberegning og eventuel tilbagebetaling. Told- og Skattestyrelsen kan for særlige grupper af skatteydere bestemme, at skatteberegning foretages af de kommunale skattemyndigheder.

Stk. 2. Personlige skatter, som ikke indbetales rettidigt, inddrives tillige med tillæg, renter og gebyrer ved Told- og Skattestyrelsens foranstaltning med bistand af kommunerne efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

Stk. 3. Indeholdte A-skattebeløb i henhold til lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v., § 46, indeholdt udbytteskat i henhold til § 65, indeholdte royaltyskatter efter § 65 C og indeholdt løn m.v. i henhold til § 73, som ikke indbetales rettidigt, inddrives tillige med tillæg, renter og gebyrer ved Told- og Skattestyrelsens foranstaltning efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

Kapitel 2

Forskudsregistrering m.v.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 2. Når forskudsregistreringen for et indkomstår efter kildeskattelovens § 52, stk. 1, foretages på grundlag af slutligningen for det næstsidste år før indkomståret, reguleres de indkomstbeløb, der indgår i slutligningen. Tilsvarende gælder, når forskudsregistreringen foretages på grundlag af forskudsregistreringen for året før indkomståret. Størrelsen af reguleringerne fastsættes for hvert år af skatteministeren.

Stk. 2. Når det efter de foreliggende oplysninger om indkomst- og formueforhold i året før indkomståret må antages, at en forskudsregistrering efter stk. 1 vil afvige væsentligt fra de forventede indkomst- og formueforhold, kan forskudsregistreringen i stedet foretages på grundlag af de nævnte oplysninger. I det omfang dette finder sted, foretages ingen regulering efter stk. 1.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

Kapitel 3

Skattekort og skattebilletter

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 3. Til brug ved forskudsregistreringen for et indkomstår udarbejder Told- og Skattestyrelsen et forskudsskema. I skemaet kan de skattepligtige oplyse om de forventede indkomst- og formueforhold, jf. kildeskattelovens §§ 52 og 53. Selvstændige erhvervsdrivende kan desuden oplyse, om de ønsker deres forskudsskat beregnet efter reglerne i virksomhedsskatteloven. For at oplysningerne kan blive taget i betragtning ved den ordinære forskudsregistrering, må skemaet i udfyldt stand være indgivet til forskudsregistreringsmyndigheden i året før indkomståret inden en dato, der årligt fastsættes af skatteministeren. Indgivelse af skema er en forudsætning for at kunne blive forskudsregistreret i overensstemmelse med reglerne i virksomhedsskatteloven, hvis det ikke af årsopgørelsen for det næstsidste år før indkomståret fremgår, at den erhvervsdrivende er tilmeldt virksomhedsordningen. Har den skattepligtige i forbindelse med den ordinære forskudsregistrering for det sidste år før indkomståret tilkendegivet, at den skattepligtige indtræder i eller udtræder af virksomhedsordningen, skal forskudsregistreringen for indkomståret dog ske i overensstemmelse hermed.

Stk. 2. Skemaer, der udsendes af den kommunale skattemyndighed til brug ved redegørelse efter kildeskattelovens § 52, stk. 2, eller § 53, stk. 4, skal tilbagesendes inden for den fastsatte frist. Fristen skal dog være på mindst 14 dage.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

Kapitel 4

Slutligning og skatteberegning

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 4. Klage over en afgørelse om grundlaget for den foreløbige skattetilsvarelse, der er truffet af den kommunale skattemyndighed efter kildeskattelovens § 55 B, stk. 1, skal indgives til skatteankenævnet inden indkomstårets begyndelse. Ved supplerende forskudsregistrering og ved ændring af forskudsregistreringen er klagefristen dog altid 14 dage fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget underretning om afgørelsen.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

Kapitel 5

Registrering af indeholdelsespligtige

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 5. Personer, der skal betale endelig skat af udbytter m.v. efter kildeskattelovens § 65 A, stk. 1, forskudsregistreres ikke af disse indtægter.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 6. Det centrale skatteyderregister (CSR) udgør grundlaget for udskrivning af materiale vedrørende forskudsregistreringen og slutligningen af skattepligtige personer.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

Kapitel 7

Indkomst, der ikke anses for A-indkomst

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 7. For skattepligtige, der er optaget i CSR ved den registrering, der foreligger pr. 5. september i året før indkomståret, sker forskudsregistreringen i en af de nedenfor angivne kommuner i denne rækkefølge

1) Den skattepligtiges bopælskommune pr. 5. september i året før indkomståret.

2) Den skattepligtiges bopælskommune på forskudsregistreringstidspunktet.

3) Den skattepligtiges seneste forskudsregistreringskommune.

4) Den skattepligtiges slutligningskommune for det næstsidste år før indkomståret.

5) Den kommune, der har fået den skattepligtige optaget i CSR.

Stk. 2. Børn, der den 1. januar i indkomståret ikke er fyldt 15 år, forskudsregistreres kun, hvis de forventes at få skattepligtig indkomst i indkomståret eller forventes at eje skattepligtig formue ved indkomstårets udgang. Forskudsregistreringen sker i så fald efter reglerne i stk. 1.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

Kapitel 8

Indeholdelse og beskatning af A-indkomst

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 8. Hvis den skattepligtige ikke er optaget i CSR ved den registrering, der foreligger pr. 5. september i året før indkomståret, foretages forskudsregistreringen i den i stk. 2-7 nævnte kommune.

Stk. 2. En person, der i forbindelse med tilflytning her til landet er tilmeldt Folkeregistret, forskudsregistreres i tilflytningskommunen.

Stk. 3. Personer, der opholder sig i udlandet, og som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, forskudsregistreres i den seneste bopælskommune.

Stk. 4. Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, forskudsregistreres i den kommune, hvori skibet har hjemsted.

Stk. 5. Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a eller b, forskudsregistreres i den kommune, hvor den indeholdelsespligtiges virksomhed er beliggende.

Stk. 6. Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e, forskudsregistreres i den kommune, hvori det faste driftssted eller den faste ejendom er beliggende, eller hvori fideikommiset har sit hjemsted.

Stk. 7. Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j, forskudsregistreres i den kommune, hvor skibet har hjemsted. Hvis skibet ikke har hjemsted her i landet, men uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi, sker forskudsregistreringen i den kommune, hvor befragtningsvirksomheden har hjemsted. Der foretages dog ikke forskudsregistrering efter 1. og 2. pkt., hvis reglerne i kildesskattelovens §§ 48 C og 48 D finder anvendelse.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

Kapitel 9

Indbetaling af A-skat. Regnskabs- og

oplysningspligt

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 9. Hvis den foretagne forskudsregistrering skal ændres, foretages ændringen af den kommune, i hvilken den pågældende person har bopæl på ændringstidspunktet. Har den pågældende ikke bopæl her i landet, foretages ændringen af den kommune, som har foretaget forskudsregistreringen.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

Kapitel 10

Lønindeholdelse

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 10. Er det efter bestemmelserne i dette kapitel tvivlsomt, i hvilken kommune en person skal forskudsregistreres, eller i hvilken kommune ændring af forskudsregistrering skal foretages, træffer skatteministeren bestemmelse herom.

Stk. 2. Når praktiske hensyn taler derfor, kan det bestemmes, at forskudsregistrering eller ændring af forskudsregistrering skal ske i en anden kommune end nævnt i §§ 7-9.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

Kapitel 11

Udbytteskat og royaltyskat

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 11. Told- og Skattestyrelsen udarbejder og udsender de i kildeskattelovens afsnit V nævnte skattekort m.v. og skattebilletter. Der udsendes en forskudsopgørelse til de skattepligtige med oplysning om grundlaget for beregning af foreløbig skat.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

Kapitel 12

Beskatning af søfolk

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 12. Det samlede fradrag på skattekortet beregnes som forskellen mellem på den ene side A-indkomsten og på den anden side den foreløbige skat, jf. stk. 2, ganget med 100 og delt med indeholdelsesprocenten før forhøjelse til nærmeste hele procent. Er det beregnede skattekortfradrag negativt, sættes det til 0. I det omfang, den foreløbige skat ikke kan indeholdes i A-indkomsten, udfærdiges skattebillet på det overskydende skattebeløb (B-skat).

Stk. 2. Den foreløbige skat opgøres som den skat, der kan beregnes på grundlag af den samlede forskudsregistrerede indkomst og formue, med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og med fradrag af følgende beløb

1) Udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 1, 1. pkt.

2) Overførte beløb efter kildeskattelovens § 62 C, stk. 2, 2. pkt.

3) Virksomhedsskat refunderet efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2., 3. og 5. pkt., og § 13, stk. 1, 3. og 4. pkt.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

Kapitel 13

Henstand ved klage over en skatteansættelse

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 13. Hvis den skattepligtige ikke fuldt ud vil kunne udnytte et skattekortfradrag, jf. § 12, kan der udfærdiges skattekort uden anførelse af fradragsbeløb efter Told- og Skattestyrelsens nærmere bestemmelse.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

Kapitel 14 Henstand med formueskat for pensionister m.fl.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

Kapitel 14

Henstand med formueskat for pensionister m.fl.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 14. Slutligningen sker i en af de nedenfor angivne kommuner i denne rækkefølge

1) Den kommune, hvor den skattepligtige har bopæl ifølge den pr. 31. december i indkomståret foreliggende registrering i CSR.

2) Den kommune, hvori den skattepligtige ifølge CSR senest har haft bopæl.

3) Den kommune, der har fået den skattepligtige optaget i CSR.

Stk. 2. Børn, der den 1. januar i indkomståret ikke var fyldt 15 år og ikke er forskudsregistreret, medtages kun ved slutligningen, hvis de i indkomståret har haft skattepligtig indkomst eller ejer skattepligtig formue ved indkomstårets udløb. Slutligning foretages i så fald i den kommune, hvor barnet har bopæl den 31. december i indkomståret.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

Kapitel 15

Kildeskat til Grønland

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 15. Fremgår det ikke af bestemmelserne i dette kapitel, hvor en person skal slutlignes, eller er det tvivlsomt, i hvilken kommune slutligningen skal foretages, træffer skatteministeren bestemmelse herom. Det kan endvidere, når praktiske hensyn i særlige tilfælde taler derfor, bestemmes, at slutligningen skal foretages i en anden kommune end den, der følger af foranstående bestemmelser.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

Kapitel 16

Bøder m.v., Forskudt indkomstår

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 16. Den kommunale skattemyndighed skal foretage indberetning til Told- og Skattestyrelsen om skatteansættelserne af indkomst og formue for indkomståret, om en eventuel senere ændring af ansættelserne og om beregningen af skatterne, jf. § 1, 2. pkt. Told- og Skattestyrelsen fastsætter de nærmere regler for indberetningerne.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

Kapitel 17

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 17. Skattepligtige kan klage over beregningen af skatterne til vedkommende skatteankenævn senest 4 uger efter, at den skattepligtige har modtaget underretning om beregningen. I tilfælde, hvor den skattepligtige ikke tidligere har modtaget særskilt underretning om skatteansættelsen, kan tillige ansættelsen påklages efter reglerne i skattestyrelsesloven.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 18. Enhver, der er indeholdelsespligtig efter kildeskattelovens afsnit V og VI, skal tilmelde sig Told- og Skattestyrelsens Stamregister for Erhvervsdrivende (SE).

Stk. 2. Ved tilmeldingen skal den indeholdelsespligtige på skemaer, der udarbejdes af Told- og Skattestyrelsen, give oplysning om virksomheden m.v.

Stk. 3. Tilmelding til registret skal ske inden 8 dage, efter at indeholdelsespligten er indtrådt. Ændringer i de efter stk. 2 nævnte oplysninger, herunder ophør af indeholdelsespligt, skal meddeles inden 8 dage.

Stk. 4. Indeholdelsespligtige, som beskæftiger personer, der har valgt vederlaget beskattet efter kildeskattelovens § 48 E, skal give meddelelse herom, jf. stk. 3. Told- og Skattestyrelsen fastsætter de nærmere regler for meddelelsen.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 19. Efter tilmeldingen tildeles der den indeholdelsespligtige et SE-nummer, jf. dog stk. 3. Der kan tildeles en indeholdelsespligtig flere SE-numre, hvis der føres særskilt regnskab for de enkelte virksomheder. Efter registreringen tilsendes der den indeholdelsespligtige et registreringsbevis påført de ved tilmeldelsen givne oplysninger samt det tildelte SE-nummer.

Stk. 2. Hvis der mellem flere selvstændigt registrerede indeholdelsespligtige består et økonomisk fællesskab med hensyn til ejerforholdet, kan der meddeles tilladelse til, at indbetaling af indeholdt A-skat og indgivelse af redegørelse herfor sker under et.

Stk. 3. Har de statslige told- og skattemyndigheder i medfør af kildeskattelovens § 56 A, stk. 2, stillet krav om sikkerhed som betingelse for registrering som indeholdelsespligtig, registreres den indeholdelsespligtige dog kun, hvis en sådan krævet sikkerhed stilles rettidigt.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 20. Udover indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 43, stk. 1, henregnes følgende indkomstarter til A-indkomst

1) Godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

2) Pension og ventepenge samt lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold.

3) Skattepligtige udbetalinger i henhold til lov om social pension, lov om delpension, lov om social bistand og lov om kommunal aktivering.

4) Skattepligtige stipendier, der udbetales i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte.

5) Ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

6) Dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

7) Strejke- og lockoutgodtgørelser til lønmodtagere og løn m.v., der udbetales af en arbejdsgiver under lønmodtagerens fravær fra arbejdet på grund af sygdom eller graviditet, barsel og adoption.

8) a) Dagpenge efter loven om dagpenge ved sygdom eller fødsel, bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes som frivillig sikring efter lovens § 20.

b) Løbende ydelser i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer og lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf. lov nr. 390 af 20. maj 1992 med senere ændringer.

c) Ydelser som nævnt under litra b efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., jf. lov nr. 80 af 8. marts 1978 med senere ændringer.

d) Erstatning efter ulykkesforsikringsloven til efterladte og invaliditetserstatning, når erstatningen ydes som en årlig ydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968 med senere ændringer.

e) Ydelser som nævnt under litra d efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 138 af 26. april 1968 med senere ændringer.

f) Ydelser som nævnt under litra d efter §§ 19-22 i lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 23. februar 1995.

g) Krigs-ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs-ulykkesforsikring for søfarende, jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 18. marts 1948.

h) Krigs-ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs-ulykkesforsikringsrente til enker efter visse fiskere, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 12. december 1986 med senere ændringer.

i) Løbende ydelser i henhold til lov om invalideforsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 12. december 1986 med senere ændringer.

9) Uddannelsesgodtgørelse, der udbetales til ledige i henhold til § 40 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 17 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

10) Etableringsydelse, der udbetales til ledige i henhold til § 40 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 21 eller § 31 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

11) Orlovsydelser i henhold til lov om orlov.

12) Kursusgodtgørelse m.v., der udbetales i henhold til kapitel 7 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

13) Skoleydelse, der udbetales af produktionsskoler i henhold til lov nr. 449 af 14. juni 1995 om daghøjskoler og produktionsskoler.

14) Godtgørelse, der ydes til elever efter § 11, stk. 1, i lov om skolepraktik i erhvervsuddannelserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 22. juni 1995, eller efter § 13 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 699 af 31. august 1993.

15) Godtgørelse, der ydes efter § 11 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 699 af 31. august 1993.

16) Voksenuddannelsesstøtte, der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov nr. 514 af 30. juni 1993 om støtte til voksenuddannelse.

17) Godtgørelse, der ydes i henhold til de regler, der er udstedt i henhold til § 1 i lov nr. 447 af 14. juni 1995 om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse.

18) Skoleydelse i henhold til § 5, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 491 af 19. juni 1995.

19) Indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i § 20, stk. 1-2, § 46, stk. 1, og § 50, stk. 3, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. Dette gælder dog ikke ydelser som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 1, nr. 3, når ydelsen udbetales til personer, der er registreret med SE-nr.

20) Værdien af hel eller delvis vederlagsfri telefon til rådighed uden for arbejdsstedet, i det omfang skatteministeren har fastsat bestemmelse om værdiansættelsen i henhold til skattekontrollovens § 7 A, stk. 3.

21) Værdien af hel eller delvis vederlagsfri bil til rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

22) Andel i udbytte af fiskeri, når andelen modtages som betaling for personlig deltagelse i fiskeriet, og dette udøves fra et skib, der ikke helt eller delvis ejes af modtageren eller er stillet til hans rådighed ved aftale om lån eller leje. Det anførte gælder også i tilfælde, hvor modtageren af udbytteandelen deltager i fiskeriet med egne redskaber.

23) Skattepligtig del af gaver, gratialer og lignende samt fratrædelsesgodtgørelse, jf. ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, for så vidt disse ikke er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, men vedrører arbejde udført her i landet.

24) Skattepligtig del af vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, jf. ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4, og stk. 3.

25) Pension og lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere medlemskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

26) Vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når vederlaget ydes en gang for alle, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 5, og har sammenhæng med et nuværende eller tidligere tjenesteforhold.

27) Vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi til en person, der af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet, stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet (Arbejdsudleje).

28) Vederlag til rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for en virksomhed her i landet efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra i).

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 21. Følgende indkomstarter anses ikke for A-indkomst

1) Løn m.v., der ydes ved aftjening af civil værnepligt.

2) Løn m.v. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning, når arbejdsgiveren eller dennes ægtefælle ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage nogen del af den løn, der udbetales til den pågældende.

3) Værdi af fri kost og fri bolig, som ydes i forbindelse med vederlag i penge, såfremt værdiansættelsen ikke kan foretages efter de af Ligningsrådet fastsatte normalværdier af kost og logi.

4) Diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere.

5) Vederlag, der modtages fra en forening, for arbejde udført for foreningen som led i dennes skattefri virksomhed, når det samlede årlige vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke overstiger 1.500 kr.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 22. A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted, jf. dog stk. 2 og 3. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt. For løn under ferie indeholdes A-skat efter samme regler som for anden A-indkomst.

Stk. 2. Feriegodtgørelsen beskattes i optjeningsåret. Indeholdelse foretages, når feriegodtgørelsen godskrives lønmodtageren ved indbetaling til FerieKonto eller ved udstedelse af feriekort m.v. Indeholdelse skal dog senest foretages den 31. december i optjeningsåret.

Stk. 3. Feriegodtgørelse, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør efter ferielovens § 14, stk. 3, beskattes i fratrædelsesåret. Indeholdelse skal foretages på samme tidspunkt som nævnt i stk. 2, 2. pkt., dog senest den 31. december i fratrædelsesåret.

Stk. 4. Når indkomsten ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen i det indkomstår, hvori retten til indkomsten blev erhvervet, skal tilgodehavendet heller ikke medregnes ved opgørelsen af den pågældendes skattepligtige formue.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 23. Den i § 20, nr. 20 og 21, nævnte A-indkomst indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori formuegodet er til rådighed. Indkomstbeskattes anden A-indkomst for den pågældende lønperiode i det følgende indkomstår efter § 22, stk. 1, 1. og 2. pkt., indkomstbeskattes den i § 20, nr. 20 og 21, nævnte A-indkomst dog også i dette år. Bestemmelsen i § 22, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Den A-skat, der skal indeholdes i den i § 20, nr. 20 og 21, nævnte A-indkomst, beregnes i forhold til længden af den lønperiode, hvori formuegodet er til rådighed. Indeholdelse skal foretages på samme tidspunkt, som indeholdelse i anden A-indkomst, der udbetales eller godskrives for den pågældende lønperiode. Kan indeholdelse ikke ske i den udbetalte eller godskrevne A-indkomst, skal det resterende beløb om muligt indeholdes i den A-indkomst, der udbetales eller godskrives for den følgende lønperiode inden for samme kalenderår. Beløb, som ikke kan indeholdes inden for samme kalenderår, opkræves ikke særskilt, men indgår i beregningen af den skattepligtiges slutskat.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 24. Ophører indkomstmodtagerens skattepligt, er den i §§ 22-23 nævnte A-indkomst, herunder løn under ferie efter ferieloven optjent inden skattepligtens ophør, senest indkomstskattepligtig på tidspunktet for skattepligtens ophør. Indeholdelse af A-skat skal senest foretages på dette tidspunkt.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 25. Lønindkomst, som en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, erhverver ved tjeneste om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, udbetales uden indeholdelse af A-skat.

Stk. 2. Gaver, gratialer og lignende samt fratrædelsesgodtgørelse omfattet af ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 2, samt vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, jf. ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4, udbetales uden indeholdelse af A-skat, i det omfang beløbene ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst efter bestemmelsen i ligningslovens § 7 O, stk. 3.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 26. Told- og Skattestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om beregning af fradrag i A-indkomsten på grundlag af skattekort ved udbetaling af

1) feriegodtgørelse,

2) sociale og statslige pensioner,

3) dagpenge fra anerkendte arbejdsløshedskasser,

4) strejke- og lockoutgodtgørelser, der ydes som dagpenge,

5) sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel og

6) stipendier, der udbetales til uddannelsessøgende.

Det kan herunder bestemmes, at skattetrækket kan ske på basis af særlige elektronisk leverede indeholdelsesoplysninger, at skattekortet ikke skal afleveres til den indeholdelsespligtige, at der i særlige tilfælde kan indrømmes fradrag, uagtet der ikke er afleveret et skattekort, og at der kan ske overførsel af uudnyttede fradragsbeløb til senere perioder inden for kalenderåret.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 27. Skattepligtige, der modtager A-indkomst, kan en gang inden for samme kalenderår overfor den indeholdelsespligtige skriftligt anmode om, at denne med fremtidig virkning indeholder A-skatten med en højere procent end angivet på skattekort, bikort eller frikort. Indeholdelsesprocenten kan kun begæres forhøjet med et helt tal.

Stk. 2. Den indeholdelsespligtige er pligtig at opbevare anmodningen efter samme regler, som gælder for opbevaring af skattekort.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 28. Indeholdt A-skat forfalder til betaling den 1. i den følgende måned. Sidste rettidige betalingsdag er den 10. i forfaldsmåneden. For indeholdt A-skat, der forfalder til betaling den 1. januar, er sidste rettidige betalingsdag dog den 17. januar. Indbetaling sker til Told- og Skattestyrelsen.

Stk. 2. Inden udløbet af betalingsfristen skal den indeholdelsespligtige indgive angivelse til Told- og Skattestyrelsen med oplysning om den i kalendermåneden i alt indeholdte A-skat. Angivelsen skal indgives, uanset om der er foretaget indeholdelse af A-skat eller ej i den til grund for angivelsen liggende periode.

Stk. 3. En indeholdelsespligtig, der udbetaler A-indkomst fra flere virksomheder med hver sit SE-nummer, skal indbetale og indgive angivelse særskilt for hver virksomhed.

Stk. 4. Ophører en indeholdelsespligtig med at drive virksomhed, som har medført udbetaling eller godskrivning af A-indkomst, skal der senest 10 dage efter ophørsdagen ske indbetaling af A-skat og indgives angivelse vedrørende tiden siden udløbet af den seneste angivelsesperiode. Bestemmelsen i stk. 1, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Hvis en indeholdelsespligtig i medfør af kildeskattelovens § 56, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, skal anvende forkortet afregningsperiode m.v., skal indbetaling af A-skat og indgivelse af angivelse ske efter de i disse bestemmelser fastsatte regler.

Stk. 6. Told- og Skattestyrelsen kan tillade, at en indeholdelsespligtig, som i bestemte måneder ikke foretager udbetaling af A-indkomst, ikke skal indgive angivelse vedrørende disse måneder.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 29. Told- og Skattestyrelsen kan fastsætte mindstegrænser for indbetaling eller tilbagebetaling, hvor den indeholdte A-skat afviger fra beløbet ifølge angivelsen.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 30. Indeholdelsespligtige skal føre regnskab over ydelse og godskrivning af A-indkomst samt indeholdelse af A-skat. Oplysning om grundlaget for beregning af den i § 20, nr. 20 og 21, nævnte A-indkomst skal fremgå af de til grund for bogføringen liggende bilag.

Stk. 2. Hvis der ydes A-indkomst som nævnt i § 20, nr. 20 og 21, skal den indeholdelsespligtige sikre, at det for hver indkomstmodtager umiddelbart fremgår af regnskabet, i hvilket omfang der er modtaget den i § 20, nr. 20 og 21, nævnte A-indkomst. Kan der efter § 23, stk. 2, ikke ske fuld indeholdelse af A-skat for en lønperiode, skal der for hver enkelt indkomstmodtager føres regnskab over det resterende beløb.

Stk. 3. Regnskabet skal føres enten i et af Told- og Skattestyrelsen udarbejdet regnskabshæfte i overensstemmelse med de deri givne anvisninger eller på særlige konti i den indeholdelsespligtiges almindelige bogføring.

Stk. 4. Hvis regnskabshæftet ikke anvendes, skal A-indkomsten og A-skatten bogføres således, at der umiddelbart kan foretages en sammentælling af henholdsvis A-skat og A-indkomst for hver enkelt indkomstmodtager.

Stk. 5. Foretager den indeholdelsespligtige udbetaling af skattefri beløb efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 2 eller nr. 4, og stk. 3, eller skattefri godtgørelse efter ligningslovens § 9, skal sådanne udbetalinger bogføres som foreskrevet i stk. 3 og 4. De til grund for bogføringen liggende bilag skal indeholde oplysning om beløbsmodtagerens navn, adresse og CPR-nr. samt grundlaget for, at beløbet er skattefrit for modtageren. Foreligger der ikke CPR-nr., noteres modtagerens fødselsdato, -måned og -år.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 31. Har den indeholdelsespligtige valgt at føre regnskabet med A-indkomster og A-skat i sin almindelige bogføring, kan skattemyndighederne kræve, at bogføringen efter en nærmere angiven frist på mindst 14 dage foreligger ajourført og afstemt ved udgangen af den sidste kalendermåned før kravets fremsættelse.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 32. Den indeholdelsespligtige skal i regnskabsmaterialet vedrørende A-indkomst og A-skat notere indkomstmodtagerens navn, adresse, CPR-nr., indeholdelsesprocent samt skattekortfradrag. Forevises frikort, noteres tillige det maksimale indkomstbeløb, der kan udbetales uden skattetræk. De foretagne udbetalinger skal noteres på frikortet. Foreligger der ikke CPR-nr., noteres indkomstmodtagerens fødselsdato, -måned og -år.

Stk. 2. Hovedkort skal opbevares af den indeholdelsespligtige indtil kalenderårets udløb. Kortet skal dog udleveres til indkomstmodtageren, hvis ydelse af A-indkomst til den pågældende ophører.

Stk. 3. Ved ydelse og godskrivning af A-indkomst skal den indeholdelsespligtige give indkomstmodtageren skriftlig meddelelse om det ydede eller godskrevne indkomstbeløb, om den periode, indkomsten vedrører, og om størrelsen af det indeholdte skattebeløb. I meddelelsen skal angives den indeholdelsespligtiges navn, adresse samt SE-nr.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 33. Den indeholdelsespligtige skal opbevare regnskabsmateriale, redegørelser og underretninger efter dette kapitel samt de dertil hørende bilag i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 34. Beløb, der er indeholdt eller opkrævet af en indeholdelsespligtig efter kildeskattelovens § 73, indbetales til den kommune eller told- og skatteregion, der har givet den indeholdelsespligtige pålæg om indeholdelsen. Flytter vedkommende skatteyder til en anden kommune/region, kan fraflytningskommunen/regionen pålægge den indeholdelsespligtige at foretage indbetaling til tilflytningskommunen/regionen. Det samme gælder ved senere flytninger til andre kommuner/regioner.

Stk. 2. Samtidig med indeholdelsen skal den indeholdelsespligtige give indkomstmodtageren skriftlig meddelelse om størrelsen af det indeholdte beløb. I meddelelsen skal angives den indeholdelsespligtiges navn, adresse samt SE-nummer og indkomstmodtagerens navn og CPR-nr.

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte beløb forfalder til betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter indeholdelsen, og med sidste rettidige betalingsdag den 15. i forfaldsmåneden.

Stk. 4. Ved indbetaling til en kommune eller region skal den indeholdelsespligtige give skriftlig meddelelse om indkomstmodtagerens navn, adresse og CPR-nr. samt om størrelsen af det indeholdte beløb.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 35. Det påhviler den indeholdelsespligtige at besvare skriftlige forespørgsler fra vedkommende kommune eller region angående pålæg, der er givet den pågældende om indeholdelse efter kildeskattelovens § 73. Besvarelsen skal ske inden 14 dage efter modtagelsen af forespørgslen.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 36. Indeholdelsespligtige er pligtige at opbevare regnskabsmateriale og bilag vedrørende indeholdelse efter kildeskattelovens § 73 i mindst 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvori den pågældende indeholdelse er foretaget.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 37. Udbytteskat og royaltyskat indbetales af den indeholdelsespligtige til Told- og Skattestyrelsen. Der gives nærmere anvisning om den fremgangsmåde, som skal følges ved indbetalingen.

Stk. 2. Indbetaling af royaltyskat anses for rettidig, når den finder sted senest ved udløbet af den måned, der følger efter den måned, hvori royaltyskat er forfalden til betaling.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 38. Når de betingelser, der er angivet i §§ 39-45, er opfyldt, skal der ikke indeholdes udbytteskat i udbytte, der modtages af

1) Moderselskaber m.v. under de betingelser, der er anført i selskabsskattelovens § 2, stk. 5, eller § 13, stk. 1, nr. 2, eller fondsbeskatningslovens § 10, stk. 1.

2) Investeringsaktieselskaber under de betingelser, der er anført i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3.

3) Foreninger, kooperationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, samt institutioner m.v., der i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, er undtaget fra skattepligt.

4) Konti for rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af §§ 11 A, 12 og 13 i pensionsbeskatningsloven.

5) Pengeinstitutter og livsforsikringsselskaber i det omfang udbytte i medfør af selskabsskattelovens § 13 B ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

6) Båndlagte kapitaler, såfremt det er bestemt, at kapitalens afkast skal oplægges indtil et fastsat tidspunkt, og afkastet endvidere ikke er indkomstskattepligtigt for nogen.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 39. Det er en forudsætning for fritagelse for indeholdelse af udbytteskat, at udbyttet hæves senest 18 dage efter selskabets vedtagelse om udbetaling af udbytte. Selskabet eller den, der på dettes vegne formidler udbetalingen af udbyttet, kan dog bortse fra overskridelse af denne frist, såfremt den i § 45 angivne frist for indsendelse af materiale til Told- og Skattestyrelsen alligevel kan overholdes.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 40. I de i § 38, nr. 1, nævnte tilfælde er fritagelse for at indeholde udbytteskat endvidere betinget af, at der til det pågældende datterselskab eller den, der på dettets vegne formidler udbetalingen af udbyttet, afgives skriftlig erklæring fra moderselskabets generalforsamlings valgte revisor om, at moderselskabet i hele den forløbne del af indkomståret eller i en samlet periode på mindst 24 måneder frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages, har opfyldt betingelserne i selskabsskattelovens § 2, stk. 5, henholdsvis § 13, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2. Går erklæringen efter stk. 1 ud på, at moderselskabet har opfyldt betingelserne i den forløbne del af indkomståret, skal moderselskabet tillige skriftligt påtage sig pligt til at betale udbytteskatten, hvis betingelserne ikke opfyldes i den resterende del af indkomståret.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på fonde, foreninger og institutioner m.v. med hensyn til opfyldelsen af betingelserne i fondsbeskatningslovens § 10, stk. 1, som betingelse for skattefri udbyttebetaling.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 41. I de i § 38, nr. 2, nævnte tilfælde er fritagelsen endvidere betinget af, at den på investeringsaktieselskabets generalforsamling valgte revisor over for den, der forestår udbetalingen af udbyttet, afgiver skriftlig erklæring om, at selskabet i den periode, hvori udbyttet er modtaget, har opfyldt betingelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 42. I de i § 38, nr. 3, nævnte tilfælde er fritagelsen for indeholdelse af udbytteskat betinget af, at den pågældende forening m.v. foreviser et frikort, som efter begæring fra foreningen m.v. udstedes af den kommunale skattemyndighed. Frikortene gælder indtil videre og skal tilbageleveres til skattemyndigheden, når udbyttemodtageren ikke længere opfylder betingelserne for fritagelse for indeholdelse af udbytteskat.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 43. For så vidt angår konti for rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed og båndlagte kapitaler, er fritagelsen for indeholdelse af udbytteskat betinget af, at der til selskabet eller den, der på dettes vegne formidler udbytteudbetalingen, afgives en af vedkommende forvaltningsinstitut udfærdiget attest om, at de i § 38, nr. 4, henholdsvis nr. 6, anførte betingelser er opfyldt.

Stk. 2. I de i § 38, nr. 5, nævnte tilfælde er fritagelse endvidere betinget af, at den på det pågældende pengeinstituts eller livsforsikringsselskabs generalforsamling valgte revisor over for den, der forestår udbetalingen af udbyttet, afgiver skriftlig erklæring om, at udbyttet i medfør af selskabsskattelovens § 13 B, ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 44. Udbyttemodtageren samt det udbytteudbetalende selskab eller den, der på selskabets vegne formidler udbetalingen, skal på en af Told- og Skattestyrelsen udarbejdet eller godkendt blanket attestere, at udbyttet er udbetalt uden indeholdelse af udbytteskat. Attestationen skal endvidere indeholde oplysning om

1) Udbyttemodtagerens navn, adresse og CPR/SE-nr.

2) Selskabets navn og evt. SE-nr.

3) Dato for vedtagelse af udbytteudbetalingen.

4) Størrelsen af det udbetalte udbytte.

5) Hvilket af nr. 1-6 i § 38 udbyttet vedrører.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 45. De i §§ 40-44 nævnte erklæringer og attester indsendes af selskabet til Told- og Skattestyrelsen senest en måned efter forfaldsdagen for indbetaling af udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 66, stk. 1.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 46. Hvis en skattepligtig royaltymodtager, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra i, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, dokumenterer at være hjemmehørende i fremmed stat, Færøerne eller Grønland, hvormed Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, nedsættes indeholdelsesprocenten eller bortfalder indeholdelsen af royaltyskat i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser. Når Danmarks afkald eller begrænsning af beskatningsretten er betinget af, at royaltyen er skattepligtig i fremmed stat, Færøerne eller Grønland, skal modtageren fremvise fornøden dokumentation herfor, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Dokumentation efter stk. 1 skal indsendes til Told- og Skattestyrelsen. Der træffes herefter afgørelse om, hvorvidt indeholdelse af royaltyskat kan nedsættes eller bortfalde. Afgørelsen meddeles den skattepligtige og den indeholdelsespligtige.

Stk. 3. Told- og Skattestyrelsen kan bestemme, at der ved dokumentation efter stk. 1 skal anvendes en af Told- og Skattestyrelsen udarbejdet eller godkendt blanket.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 47. Skat i henhold til § 48 C, stk. 1, i kildeskatteloven skal ikke svares af vederlag, der erhverves ved arbejde udført om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

Stk. 2. Skat i henhold til § 48 C, stk. 1, i kildeskatteloven svares endvidere ikke af personer, der ansættes på de særlige som Hong-Kong betingelser betegnede forhyringsvilkår, under sejlads inden for et område, der mod vest begrænses af meridianen 30Iøst mod nord indtil meridianen 110Iøst af breddeparallellen 32Inord, dog i Det Røde Hav ikke nord for Port Said, samt mod øst af meridianen 180Iøst.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 48. Når en skatteansættelse påklages til skatteankenævnet eller Landsskatteretten efter reglerne i skattestyrelsesloven, kan der efter ansøgning bevilges vedkommende skattepligtige henstand med skattebetalingen.

Stk. 2. Henstand kan gives med betaling af indkomstskat til staten, kommune og amtskommune, skat af særlig indkomst, formueskat, selskabsskat og skat, der er pålignet dødsboer. Henstand kan endvidere gives med betaling af kirkelige afgifter, skat i henhold til lov om kulbrinteindvinding, samt andre skatter og afgifter, for hvilke reglerne i kildeskatteloven finder tilsvarende anvendelse. Henstanden skal omfatte de påløbne morarenter.

Stk. 3. Henstand kan kun gives med den del af den pålignede skat inkl. morarenter, der ved årsopgørelsen er fremkommet som skyldig skat, som ikke er betalt på ansøgningstidspunktet, og som kan henføres til den påklagede forhøjelse. Det er endvidere en betingelse for henstand, at den skyldige skat opkræves særskilt. Henstand kan således ikke gives, i det omfang det skyldige beløb i henhold til kildeskattelovens § 61, stk. 3, overføres som tilsvar til det efterfølgende år (indregnet restskat).

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 49. Ansøgning om henstand med formueskat vedrørende fast ejendom efter kildeskattelovens § 89 A indgives senest 4 uger efter, at den skattepligtige har modtaget underretning om beregningen.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 50. Den del af formuen, der vedrører ejerboligen, jf. kildeskattelovens § 89 A, opgøres som den ejendomsværdi m.v. for ejerboligen, der er lagt til grund ved formueansættelsen for det pågældende år, med fradrag af de pantehæftelser, der påhviler ejerboligen. Til pantehæftelser medregnes dog ikke ejerpantebreve og skadesløsbreve.

Stk. 2. For ejendomme, der opfylder betingelserne for vurderingsfordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 3-7, fordeles pantehæftelserne forholdsmæssigt efter den af vurderingsrådet foretagne fordeling af ejendomsværdien.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 51. Den skattepligtige skal, inden 1 måned efter beløbet forfalder, jf. kildeskattelovens § 89 A, stk. 5, give meddelelse herom til den kommunale skattemyndighed. Sidste rettidige betalingsdag er 6 måneder efter forfaldsdagen.

Stk. 2. Hvis den skattepligtige har flere ejerboliger, for hvilke der er indrømmet henstand med formueskat, og en af disse ejerboliger afhændes eller ophører med at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand, forfalder henstandsbeløbet vedrørende denne ejerbolig til betaling. Den del af det samlede henstandsbeløb, der forfalder til betaling, opgøres under hensyn til friværdiernes størrelse for de pågældende ejendomme i de år, hvori de pågældende ejendomme har været omfattet af en henstandsordning.

Stk. 3. Når den kommunale skattemyndighed ved meddelelsen fra den skattepligtige eller på anden måde er blevet bekendt med, at et henstandsbeløb er forfaldent til betaling, sender den underretning herom og om forfaldsgrunden til Told- og Skattestyrelsen.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 52. Ved salg af ejerbolig og køb af ny kan anmodning om forlængelse af henstandsordningen efter kildeskattelovens § 89 A, stk. 5, indgives inden 6 måneder efter afhændelsen. Erhvervelse af den nye ejerbolig skal ske i løbet af det indkomstår, hvori afhændelsen finder sted, eller i det nærmest efterfølgende. Når den nye ejerbolig er erhvervet, skal den skattepligtige inden 1 måned give meddelelse herom til den kommunale skattemyndighed.

Stk. 2. Den del af henstandsordningen vedrørende en tidligere ejerbolig, som ikke forlænges efter stk. 1, forfalder til betaling ved erhvervelsen af en ny ejerbolig med sidste rettidige betalingsdag 6 måneder efter denne dato. Hvis den skattepligtige ved udløbet af den i stk. 1, 2. pkt. nævnte frist ikke har erhvervet en ny ejerbolig, forfalder henstandsbeløbet ved fristens udløb med sidste rettidige betalingsdato 6 måneder efter denne dato.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1-2 kan også anvendes, såfremt den skattepligtige har erhvervet den nye ejerbolig inden afhændelsen af den tidligere. Erhvervelsen af den nye ejerbolig må dog tidligst være sket i det nærmeste foregående indkomstår før det indkomstår, hvori den tidligere ejerbolig afhændes. Ansøgning om forlængelse skal dog indgives inden 1 måned efter afhændelsen af den tidligere ejerbolig. Den del af henstanden vedrørende den tidligere ejerbolig, som ikke forlænges, forfalder ved afhændelsen med sidste rettidige betalingsdato 6 måneder efter denne dato.

Stk. 4. Henstandsordninger vedrørende tidligere ejerboliger i fredede bygninger kan kun forlænges efter reglerne i stk. 1-3, såfremt ejeren ved afhændelsen er pensionist, jf. kildeskattelovens § 89 A, stk. 1.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 53. Personer, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger og institutioner m.v., der har hjemting her i landet, skal foretage indeholdelse af kildeskat til Grønland ved udbetaling eller godskrivning af vederlag for arbejde og ved udbetaling af pensioner, som er omfattet af skattepligt efter den grønlandske landstingslov om indkomstskat.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 54. Registrering af indeholdelsespligtige, regnskabsførelse og angivelse vedrørende udbetalt eller godskreven indkomst og indeholdt kildeskat samt afgivelse af oplysninger til brug ved skatteligningen og skatteberegningen for indkomstmodtageren foretages efter de regler, der gælder for indeholdelsespligtige med hjemting i Grønland.

Stk. 2. Indeholdte kildeskattebeløb indbetales til Told- og Skattestyrelsen tillige med summarisk redegørelse for de indeholdte beløb efter de almindelige regler, jf. § 28. Når praktiske hensyn taler herfor, kan Told- og Skattestyrelsen efter forudgående drøftelse med skattedirektoratet i Grønland bestemme, at der skal gælde visse afvigelser herfra.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 55. Såfremt indkomstmodtagerens ophold i Grønland må forventes at vare mindre end 6 måneder, skal den indeholdelsespligtige foretage indeholdelse af såvel dansk som grønlandsk kildeskat. I den beregnede danske kildeskat fradrages det beløb, der indeholdes i kildeskat i Grønland.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 56. Overtrædelse af bestemmelserne i § 18, § 30, § 32, § 33, § 34, stk. 2 og 4, § 35 og § 36 straffes med bøde, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed. På samme måde straffes den, der ikke rettidigt efterkommer et af skattemyndighederne fremsat krav efter § 31.

Stk. 2. Told- og skatteregionerne bemyndiges til efter kildeskattelovens § 79, stk. 1, at tilkendegive, at en sag kan afgøres ved en administrativ bøde.

Stk. 3. Udlæg for bøder efter kildeskattelovens § 79 kan foretages af told- og skattefogederne, jf. lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 57. For skattepligtige, der anvender en fra kalenderåret afvigende regnskabsperiode, træder i kapitel 2-4 det til indkomståret svarende kalenderår i stedet for indkomståret.

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

§ 58. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1995. § 20, nr. 24, 25 og 26, har virkning fra og med ydelser, der udbetales 1. januar 1996 eller senere.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 795 af 1. oktober 1993, som ændret ved bekendtgørelse nr. 955 af 24. november 1994 og bekendtgørelse nr. 57 af 2. januar 1995, ophæves, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. § 20, nr. 13 har virkning fra 1. januar 1996 og § 20, nr. 23, og § 25, stk. 2, har virkning for indkomståret 1996 og senere indkomstår. Indtil da finder § 20, nr. 13 og 23, og § 25, stk. 2, som affattet i den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse anvendelse.

Skatteministeriet, den 19. september 1995

Carsten Koch

/ Kaj Lotz

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

Bilag

Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Opkrævningsmyndighed § 1 Kapitel 2: Forskudsregistrering m.v. §§ 2-10 Kapitel 3: Skattekort og skattebilletter §§ 11-13 Kapitel 4: Slutligning og skatteberegning §§ 14-17 Kapitel 5: Registrering af indeholdelsespligtige §§ 18-19 Kapitel 6: A-indkomst § 20 Kapitel 7: Indkomst, der ikke anses for A-indkomst § 21 Kapitel 8: Indeholdelse og beskatning af A-indkomst §§ 22-27 Kapitel 9: Indbetaling af A-skat. Regnskabs- og oplysningspligt §§ 28-33 Kapitel 10: Lønindeholdelse §§ 34-36 Kapitel 11: Udbytteskat og royaltyskat §§ 37-46 Kapitel 12: Beskatning af søfolk § 47 Kapitel 13: Henstand ved klage over en skatteansættelse § 48 Kapitel 14: Henstand med formueskat for pensionister m.fl. §§ 49-52 Kapitel 15: Kildeskat til Grønland §§ 53-55 Kapitel 16: Bøder m.v. Forskudt indkomstår §§ 56-57 Kapitel 17: Ikrafttrædelsesbestemmelser § 58

Bekendtgørelse 1995 768 Historic

Bekendtgørelse om opkrævning m.v. af indkomst- og formueskat

I henhold til § 43, stk. 2, § 45, stk. 1, § 46, stk. 2, 3. og 4. pkt., § 48, stk. 3 og 4, stk. 6, 4. pkt., og stk. 9, § 48 A, § 48 C, stk. 3, § 48 D, § 50, stk. 2, § 51, § 52, stk. 2, 3. og 4. pkt., § 53, stk. 1, 3. pkt., § 55 A, § 56, stk. 1 og 7, § 57, stk. 1 og 4, § 61, stk. 3, § 65, stk. 4, § 65 C, stk. 2 og 3, § 66, stk. 1-3, § 66 A, stk. 1, § 72, stk. 1, § 73, stk. 9, § 73 E, § 76, § 79, stk. 1, § 84, § 85, § 86, § 88, stk. 1, § 89 A, stk. 8, § 89 C og § 114 i kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, samt § 32 D, § 32 E, og § 34 i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994 med senere ændringer, fastsættes herved følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →