Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fredning af Stavns Fjord og det tilstødende farvand
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 166 af 12. april 1984 om fredning af Stavns Fjord og det tilstødende farvand, som ændret ved bekendtgørelse nr. 984 af 5. december 1994, foretages følgende ændringer
1. Indledningen affattes således: »I medfør af § 51, stk. 1, § 70, § 73, stk. 4, og § 89, stk. 3, i lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse fastsættes:»
2. I § 5, stk. 1, indsættes som 2. pkt.
»Sejlads med andre fartøjer er ikke tilladt med en højere hastighed end 20 knob.«
3. I § 7, stk. 3, og § 10 ændres »Fredningsstyrelsen« til »Skov- og Naturstyrelsen«.
4. § 8 affattes således
» § 8. For jagt og færdsel gælder de til enhver tid gældende vildtreservatbekendtgørelser, for tiden Landbrugsministeriets bekendtgørelse af 31. august 1987 om Stavns Fjord vildtreservat og Miljøministeriets bekendtgørelse af 21. marts 1992 om Bosserne og Lindholm vildtreservat.«
5. § 11 affattes således
» § 11. Skov- og Naturstyrelsen kan meddele dispensation fra bestemmelserne i §§ 3-5.
Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«
6. § 12 affattes således
» § 12. Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 3-5 eller af vilkår, der er fastsat i en dispensation i medfør af § 11, straffes med bøde, med mindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1) voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, stk. 1 og 2, eller fremkaldt fare derfor, eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter § 89, stk. 4, i lov om naturbeskyttelse pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, eller af staten, kan der pålægges den pågældende myndighed eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 1995.
Miljø- og Energiministeriet, den 17. september 1995
Svend Auken
/ Jens Bjerregaard Christensen
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fredning af Stavns Fjord og det tilstødende farvand
Ingen