Legislator Case Law & Legislation
B19950074705 DK

Bekendtgørelse om optagelse i en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

Statutory Text (14 Articles)

Bekendtgørelse 1995 747 Historic

§ 1. Det er en betingelse for optagelse, at ansøgeren har bopæl i Danmark på optagelsestidspunktet, jf. dog § 6.

Stk. 2. For personer, der søger optagelse på baggrund af en erhvervsmæssig uddannelse, skal bopælskravet være opfyldt senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Alderskravet

Bekendtgørelse 1995 747 Historic

§ 2. Det er en betingelse for optagelse, at ansøgeren er mellem 16 og 65 år.

Optagelsesgrundlag

Bekendtgørelse 1995 747 Historic

§ 3. Personer, der dokumenterer beskæftigelse ved lønarbejde, kan optages i en kasse.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, medmindre tilskuddet er begrundet i, at pågældende person - af fysiske eller psykiske årsager - ikke forventes at kunne opnå arbejde på det almindelige arbejdsmarked.

Bekendtgørelse 1995 747 Historic

§ 4. Personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders/3 halvårlige semestres varighed, kan optages i en kasse. Det er en betingelse, at uddannelsen er offentligt anerkendt.

Stk. 2. I tilfælde, hvor en erhvervsmæssig uddannelse helt eller delvist er gennemført i udlandet, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen give tilladelse til optagelse efter reglerne for nyuddannede. Kassen træffer dog afgørelse om optagelse, hvis uddannelsen er dansk, og

1) den studieaktivitet, der ligger til grund for udstedelsen af eksamensbeviset, er påbegyndt i Danmark, eller

2) uddannelsen indeholder en obligatorisk del, som alene kan gennemføres i udlandet.

Stk. 3. Søges der om optagelse på baggrund af

1) en udenlandsk uddannelse, eller

2) en dansk uddannelse, der delvist er gennemført i udlandet, og hvoraf den del af uddannelsen, der er gennemført i Danmark, er af mindre end 18 måneders/3 halvårlige semestres varighed,

er optagelse betinget af, at ansøgeren har haft bopæl i Danmark umiddelbart før uddannelsens påbegyndelse.

Bekendtgørelse 1995 747 Historic

§ 5. Personer, der

1) aftjener dansk værnepligt eller

2) dokumenterer at udøve kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller at være medlem af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet,

kan optages i en kasse.

Arbejde i udlandet, herunder Grønland og Færøerne

Bekendtgørelse 1995 747 Historic

§ 6. Personer, der midlertidigt og for en kortere årrække er udsendt til arbejde i udlandet, herunder Grønland, i en dansk arbejdsgivers eller en dansk organisations tjeneste, kan optages i en dansk kasse, hvis de søger om optagelse i kassen senest 1 år efter at have foretaget bopælsskift til udlandet, og hvis de umiddelbart før arbejdets påbegyndelse har haft bopæl i Danmark.

Stk. 2. For personer, der søger om optagelse på baggrund af arbejde på Færøerne, gælder reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne.

Stk. 3. For personer, der søger om optagelse på baggrund af arbejde i et andet EØS-land, gælder reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold i et andet EØS-land, i Grønland eller det øvrige udland.

Fagligt område

Bekendtgørelse 1995 747 Historic

§ 7. Optagelse skal ske i den kasse, inden for hvis faglige område pågældende arbejder, eller til hvis faglige område pågældende har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse.

Stk. 2. Personer, der søger optagelse på baggrund af kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller medlemskab af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet, kan optages i den kasse, inden for hvis faglige område de hører som følge af tidligere arbejde eller som følge af en gennemført erhvervsmæssig uddannelse.

Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på personer, der søger optagelse på baggrund af værnepligt.

Stk. 4. Personer, der på baggrund af lønarbejde opfylder betingelserne for medlemskab i mere end en af de fagligt afgrænsede kasser, skal optages i den kasse, inden for hvis faglige område arbejdet har det største omfang.

Optagelsestidspunktet

Bekendtgørelse 1995 747 Historic

§ 8. Optagelse i en kasse kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget en skriftlig ansøgning om optagelse. Optagelse kan dog tidligst få virkning fra arbejdets første dag.

Stk. 2. Det er en betingelse for optagelse på baggrund af lønarbejde, værnepligt, kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller medlemskab af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet, at kassen har modtaget skriftlig ansøgning om optagelse senest 5 uger efter, at arbejdet, værnepligten, hvervet eller medlemskabet har fundet sted.

Stk. 3. Det er en betingelse for optagelse på baggrund af en erhvervsmæssig uddannelse, at kassen har modtaget skriftlig ansøgning om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Stk. 4. Når særlige forhold har medført, at kassen har modtaget den skriftlige ansøgning om optagelse med forsinkelse, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen tillade, at optagelsen får virkning fra det tidspunkt, hvor kassen under normale forhold ville have modtaget ansøgningen.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan bestemme, at der gennem en kasses vedtægt åbnes mulighed for, at optagelsen kan få virkning fra et tidspunkt, der ligger forud for ansøgningen om optagelse, hvis der for visse faggrupper er særlige vanskeligheder med at søge om optagelse i umiddelbar forbindelse med, at arbejdet påbegyndes.

Dokumentation

Bekendtgørelse 1995 747 Historic

§ 9. I tilknytning til ansøgningen om optagelse skal ansøgeren udfylde en særlig blanket, der er udarbejdet eller godkendt af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 2. Kassen skal ved optagelse på baggrund af lønarbejde påse, at lønarbejdet er dokumenteret ved lønsedler eller anden dokumentation fra arbejdsgiveren.

Stk. 3. Kassen skal ved optagelse på baggrund af kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller medlemskab af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet påse, at hvervet eller medlemskabet er dokumenteret ved lønsedler.

Øvrige bestemmelser

Bekendtgørelse 1995 747 Historic

§ 10. Kassen kan ikke stille krav om, at den, der søger optagelse i kassen, indmelder sig i en faglig organisation.

Bekendtgørelse 1995 747 Historic

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. oktober 1995 og finder anvendelse på personer, der optages den 2. oktober 1995 eller senere.

Stk. 2. Samtidig ophæves Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1157 af 23. december 1993 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere med tilhørende vejledning nr. 236 af 30. december 1993.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 13. september 1995

Troels Nørgaard

/ Tove Loft

Bekendtgørelse 1995 747 Historic

Bekendtgørelse om optagelse i en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere

I medfør af § 41, stk. 5 og stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 9. januar 1995, som senest ændret ved lov nr. 359 af 14. juni 1995, fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsrådet

Bopælskravet

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →