Bekendtgørelse om uddannelserne ved Den Grafiske Højskole

Kapitel 1

Uddannelsernes formål og struktur

Kapitel 1

Uddannelsernes formål og struktur

§ 1. Ved Den Grafiske Højskole gennemføres følgende uddannelser

1) Uddannelsen i grafisk teknik og økonomi.

2) Uddannelsen i grafisk kommunikation.

3) Grafisk Arbejdslederuddannelse.

4) Overbygningsuddannelsen på uddannelsen i grafisk teknik og økonomi og på uddannelsen i grafisk kommunikation.

Stk. 2. Grafisk Arbejdslederuddannelse og overbygningsuddannelsen på uddannelsen i grafisk teknik og økonomi og på uddannelsen i grafisk kommunikation gennemføres efter reglerne om åben uddannelse.

Kapitel 2

Uddannelsernes indhold

Kapitel 2

Uddannelsernes indhold

Uddannelsen i grafisk teknik og økonomi

§ 2. Uddannelsen i grafisk teknik og økonomi har til formål at give de studerende erhvervskompetence på lederniveau i den grafiske kommunikationsindustri. Uddannelsen lægger vægt på, at de studerende lærer at anvende og koordinere viden, forståelse og metoder fra de tekniske, økonomiske, organisatoriske og andre fagområder til løsning af komplekse opgaver med både kort og lang tidshorisont. Uddannelsen er fremtidsorienteret med hensyn til både grafisk teknik og alternative mediemuligheder for grafisk kommunikation.

Kapitel 3

Eksamen m.v.

Kapitel 3

Eksamen m.v.

§ 3. Uddannelsen i grafisk kommunikation har til formål at kvalificere de studerende til planlægning og udformning af trykt massekommunikation og andre grafiske medieformer. Uddannelsen skal udvikle de studerendes kundskaber, både kreative og analytiske evner og færdigheder i grafisk formgivning, tilrettelægning for produktion og opfølgning ud fra hensyntagen til funktion og æstetik samt økonomiske og tekniske muligheder.

Kapitel 4

Andre bestemmelser

Kapitel 4

Andre bestemmelser

§ 4. Grafisk Arbejdslederuddannelse har til formål at uddanne arbejdsledere og sagsbehandlere til den grafiske kommunikationsindustri.

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

§ 5. Overbygningsuddannelsen på uddannelsen i grafisk teknik og økonomi og på uddannelsen i grafisk kommunikation har til formål at lære de studerende metodisk at gennemføre projekt- og udviklingsarbejde inden for grafisk massekommunikation og den dertil knyttede procesledelse. Uddannelsen skal endvidere øge de studerendes kundskaber inden for trykte og elektroniske medieaktiviteter og udvikle de studerendes muligheder for at indgå i internationalt samarbejde.

§ 6. Uddannelserne i grafisk teknik og økonomi og grafisk kommunikation har en varighed på 2 år og skal tilrettelægges således, at den studerende kan fuldføre uddannelsen på 22 måneder.

Stk. 2. Undervisningen på Grafisk Arbejdslederuddannelse gennemføres som deltidsundervisning og har en varighed, der svarer til ialt 0,56 studenterårsværk.

Stk. 3. Undervisningen på overbygningsuddannelsen gennemføres som heltidsundervisning og har en varighed på 1 år.

Stk. 4. De anførte uddannelseslængder angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund ved planlægning af uddannelserne. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

§ 7. Uddannelsen består af en basisblok, en grafisk-teknologisk blok, en økonomisk blok og en organisatorisk blok.

Stk. 2. Omfanget af de enkelte blokke fastsættes i studieordningen, således at omfanget af

1) basisblokken er højst 1/4 studenterårsværk,

2) den grafisk-teknologiske blok er mindst 3/4 studenterårsværk,

3) den økonomiske blok er mindst 1/2 studenterårsværk, og

4) den organisatoriske blok er mindst 1/4 studenterårsværk.

§ 8. Basisblokken indeholder fag, der er forudsætninger for arbejdet i de øvrige blokke, og som er af betydning for behandling af almene praktiske problemstillinger.

Stk. 2. Blokkens fag kan f.eks. omfatte edb, kemi, grafisk kommunikation og fremmedsprog.

§ 9. Den grafisk-teknologiske bloks område er de grafiske produktionsprocessers teknologi. Undervisningen sigter på planlægning og gennemførelse af grafisk produktion under ligelige hensyn til funktion, økonomi og kvalitet.

Stk. 2. Blokkens centrale fag er pre-press, tryk og færdiggørelse, materialekundskab, miljø og produktionstilrettelægning, herunder grafisk tilrettelægning og faglig kalkulation.

Stk. 3. I blokken kan indgå yderligere fag, der f.eks. er rettet mod specifikke grafiske produkter eller alternative grafiske medieformer.

§ 10. Den økonomiske bloks område er den grafiske virksomheds økonomi. Undervisningen sigter på oprettelse, vedligeholdelse og anvendelse af økonomiske styringssystemer.

Stk. 2. Blokkens centrale fag er regnskabslære, virksomhedsøkonomi og markedsføring.

Stk. 3. I blokken kan indgå yderligere fag, herunder samfundsøkonomi.

§ 11. Den organisatoriske bloks område er den grafiske virksomheds generelle organisatoriske forhold.

Stk. 2. Blokkens centrale fag er arbejds- og erhvervsret, ledelseslære og driftsorganisation, herunder produktionsstyring og kvalitetsstyring.

Stk. 3. I blokken kan indgå udredningsarbejde, der i skriftlig form sammenknytter problemstillinger inden for grafisk kommunikation, teknologi, økonomi og organisation.

Stk. 4. I blokken kan indgå yderligere fag, herunder anlægsplanlægning.

Uddannelsen i grafisk kommunikation

§ 12. Uddannelsen består af en formblok, en kommunikationsblok, en produktblok og en produktionsblok.

Stk. 2. Omfanget af de enkelte blokke fastsættes i studieordningen, således at omfanget af

1) formblokken mindst er 1/2 studenterårsværk,

2) kommunikationsblokken mindst er 1/4 studenterårsværk,

3) produktblokken mindst er 3/4 studenterårsværk, og

4) produktionsblokken mindst er 1/4 studenterårsværk.

§ 13. Formblokkens område er kommunikation ved hjælp af typografi, form, farve og illustrationer.

Stk. 2. Blokkens centrale fag er form og kommunikation, skrift og typografi, tegning, fotografering og informationsgrafik.

Stk. 3. I blokken kan indgå yderligere fag, herunder stil- og kunsthistorie samt billedanalyse.

§ 14. Kommunikationsblokken omfatter indføring i massekommunikationens metoder og midler med henblik på de krav, som stilles til det grafiske medie i en kommunikationsproces.

Stk. 2. Blokkens centrale fag er kommunikationsplanlægning og markedsføring.

Stk. 3. I blokken kan indgå yderligere fag, herunder tekstformulering.

§ 15. Produktblokkens område er formgivning af det grafiske produkt med henblik på dettes kommunikative opgave, dets udseende og fremstilling.

Stk. 2. Blokkens centrale fag er avis- og tidsskriftdesign, bogdesign, emballagedesign, visuel identitet samt blanketkonstruktion.

Stk. 3. I blokken kan indgå yderligere fag, herunder udstilling.

§ 16. Produktionsblokkens område er de principper, metoder og praktiske færdigheder, der er en forudsætning for en grafisk formgivers og tilrettelæggers arbejde.

Stk. 2. Blokkens centrale fag er billedbehandling, trykteknik, materialekundskab, originalfremstilling, grafisk produktion, virksomhedsøkonomi og faglig kalkulation.

Grafisk Arbejdslederuddannelse

§ 17. Studerende optages af højskolen blandt de ansøgere, der har gennemført en faglig grafisk grunduddannelse og/eller opfylder et eventuelt krav om relevant erhvervserfaring, og som højskolen skønner bedst uddannelsesegnede.

§ 18. Uddannelsen består af følgende 6 fagområder

1) Grafisk produktion.

2) Materialekundskab.

3) Driftsøkonomi.

4) Produktionsstyring.

5) Arbejdsmarkedsforhold.

6) Arbejdsledelse.

Overbygningsuddannelsen på uddannelsen i grafisk økonomi og teknik og på uddannelsen i grafisk kommunikation

§ 19. Studerende optages af højskolen blandt de ansøgere, der har gennemført den relevante uddannelse i grafisk økonomi og teknik eller i grafisk kommunikation.

Stk. 2. Højskolen kan optage ansøgere, der har gennemført anden videregående uddannelse eller besidder omfattende erhvervserfaring på lederniveau inden for den grafiske industri. Højskolen kan stille krav om gennemførelse af supplerende relevante kurser.

§ 20. Uddannelsen består af en projektdel, en teoridel og en international del.

Stk. 2. Omfanget af de enkelte dele fastsættes i studieordningen, således at

1) projektdelen er mindst 1/2 studenterårsværk,

2) teoridelen er mindst 1/4 studenterårsværk, og

3) den internationale del er højst 1/4 studenterårsværk.

Stk. 3. Projektdelen omfatter løsning af en eller flere projektopgaver inden for grafisk kommunikation og dertil knyttet procesledelse.

Stk. 4. Teoridelen omfatter dels det nødvendige teoriunderlag for projektdelen, dels en generel udbygning af de studerendes kundskaber inden for grafisk massekommunikation, produktion, ledelse og markedsføring.

Stk. 5. Den internationale del omfatter nyttiggørelse af specialviden i internationale netværk inden for fagområdet.

§ 21. Uddybende regler om fagenes indhold, vægt og tidsmæssige placering på Grafisk Arbejdslederuddannelse samt på overbygningsuddannelsen fastsættes i studieordningen.

§ 22. For eksamen herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af rektor. Interne censorer kan ikke udpeges blandt ansatte på højskolen.

§ 23. Eksamen på uddannelsen i grafisk teknik og økonomi omfatter 8 skriftlige eller mundtlige prøver i udvalgte fag.

Stk. 2. Eksamensfagene udvælges af højskolen, så de er repræsentative for uddannelsen. Skriftlige prøver kan efter højskolens bestemmelse erstattes af eller sammenlægges til større skriftlige arbejder. Skriftlige og mundtlige prøver tæller enkelt, mens sammenlagte prøver tæller med summen af de erstattede prøver.

Stk. 3. Prøverne aflægges normalt ved uddannelsens slutning, dog kan højskolen i studieordningen fastsætte, at prøver i enkelte fag afholdes umiddelbart efter, at undervisningen i faget er afsluttet.

Stk. 4. Der gives 1 karakter for hver prøve.

Stk. 5. For at bestå eksamen på uddannelsen i grafisk teknik og økonomi kræves, at karaktergennemsnittet er mindst 6,0 uden oprunding.

§ 24. Eksamen på uddannelsen i grafisk kommunikation har form af et projekt, der består af en kompleks grafisk kommunikationsopgave. Projektet omfatter en hovedopgave og 6 hertil knyttede nærmere specificerede biopgaver inden for fag, som er repræsentative for uddannelsen. Projektet udarbejdes inden for 4 uger, hvorefter eksaminanderne forelægger og argumenterer for deres projektløsning.

Stk. 2. Ved bedømmelse gives 1 karakter for hver af opgaverne, idet hovedopgaven tæller dobbelt, medens hver af biopgaverne tæller enkelt.

Stk. 3. For at bestå eksamen på uddannelsen i grafisk kommunikation kræves, at karaktergennemsnittet er mindst 6,0 uden oprunding.

§ 25. På Grafisk Arbejdslederuddannelse afholdes prøver i de fagområder, der er nævnt i § 18.

Stk. 2. For at gennemføre Grafisk Arbejdslederuddannelse kræves, at der ved hver af de seks prøver opnås mindst karakteren 6.

§ 26. Eksamen på overbygningsuddannelsen på uddannelsen i grafisk teknik og økonomi og på uddannelsen i grafisk kommunikation består i udarbejdelse og mundtlig præsentation af en rapport over det projektarbejde, der er udført i forbindelse med uddannelsen. Rapporten udarbejdes i grupper. Højskolen kan dispensere herfra.

Stk. 2. Ved den mundtlige eksamination skal hver enkelt bidrag til opgaveløsningen kunne vurderes, sådan at det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted.

§ 27. Den, der har bestået eksamen fra uddannelsen i grafisk teknik og økonomi eller fra uddannelsen i grafisk kommunikation, har ret til at anvende titlen »grafonom« efterfulgt af henholdsvis betegnelsen GTØ eller GK.

§ 28. Højskolen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelserne i en studieordning.

Stk. 2. En studieordning skal indeholde

1) Beskrivelse af mål, indhold og tidsmæssig omfang af fagblokke og fag.

2) Beskrivelse af undervisningsformerne, defineret ved klasseundervisning, forelæsninger, kurser, øvelser, projektarbejde m.v.

3) Rækkefølge af kurser, øvelser, projektarbejde m.v. og eventuelle bundne forudsætninger, faglige kombinationer og tilvalgsmuligheder i uddannelsesforløbet.

Stk. 3. Højskolen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af højskolen.

Stk. 4. Inden studieordningen fastsættes og ved væsentlige ændringer heri, tager højskolen kontakt til aftagerrepræsentanter, herunder censorformanden.

Stk. 5. Studieordningen og ændringer af studieordningen sendes til censorer og til Undervisningsministeriet til orientering.

§ 29. Højskolen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler godkende, at gennemførte uddannelseselementer eller dele heraf fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

§ 30. Undervisningsministeriet kan fravige bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 31. Klager over højskolens afgørelser efter denne bekendtgørelse indgives til højskolen senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Højskolens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet.

§ 32. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. september 1995.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 755 af 18. august 1994 om uddannelserne ved Den Grafiske Højskole ophæves.

Stk. 3. Højskolen fastsætter nærmere regler for studerende, der er påbegyndt en uddannelse efter de hidtidige regler og afgør, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter de hidtidige regler.

Undervisningsministeriet, den 18. august 1995

P.M.V.

Torben Kornbech Rasmussen

/ Pia thor Straten

Bekendtgørelse om uddannelserne ved Den Grafiske Højskole

I henhold til § 2 og §7a i lov om Den Grafiske Højskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 29. juli 1992, og § 2, stk. 7, og § 15, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse m.v.), nr. 508 af 30. juni 1993, fastsættes

Ingen