Legislator Case Law & Legislation
B19950068405 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1995 684 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1024 af 15. december 1993 om tinglysning i tingbogen, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 260 af 18. april 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 27, stk. 1, indsættes efter nr. 5

»6) Bygninger, hvor en del af bygningen skal indrettes til ældreboliger, når kommunalbestyrelsen attesterer, at en del af bygningen indrettes til boliger, der får eller har fået tilsagn om støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Ældreboligerne og resten af bygningen skal efter opdeling hver for sig udgøre en samlet ejerlejlighed.

7) Bygninger, der er kondemnerede i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring eller den tidligere gældende lov om boligtilsyn, når kommunalbestyrelsen attesterer, at mindst halvdelen af bygningernes bruttoetageareal efter bygnings- og boligregistret indrettes til ungdomsboliger, der får eller har fået tilsagn om statsstøtte til indretning eller opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen eller efter § 15, stk. 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring, og den resterende del af bruttoetagearealet indrettes til andet end beboelse. Ungdomsboligerne skal efter opdeling udgøre en samlet ejerlejlighed.«

2. § 46, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 1, stk. 1, 1. pkt., 41, stk. 1, og 42, stk. 3, 1. pkt., finder først anvendelse ved Københavns Byret, afdeling 1, den 15. september 1995, retten i Mariager den 1. oktober 1995, Københavns Byret, afdeling 2, den 1. november 1995 og retten i Viborg den 15. november 1995.«

3. Bilag 8. Liste over dommerkontorer, der tinglyser ved hjælp af edb, affattes som bilag til denne bekendtgørelse.

Ændringsbekendtgørelse 1995 684 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 1995.

Justitsministeriet, den 11. august 1995

Bjørn Westh

/ Dorrit Sylvest Nielsen

Ændringsbekendtgørelse 1995 684 Historic

Bilag 8

Liste

over

dommerkontorer, der tinglyser ved hjælp af edb

Brædstrup

Brøndbyerne

Frederiksberg

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Grenå

Hvidovre

Københavns Byret, afd. 1 (15/9 1995)

Københavns Byret, afd. 2 (1/11 1995)

Lyngby

Mariager (1/10 1995)

Randers

Rødovre

Skanderborg

Silkeborg

Tåstrup

Viborg (15/11 1995)

Århus

Ændringsbekendtgørelse 1995 684 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →