Legislator Case Law & Legislation
B19950067805 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ydelse af støtte til producenter af visse markafgrøder

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1995 678 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 590 af 10. juli 1995 om ydelse af støtte til producenter af visse markafgrøder foretages følgende ændringer

1. § 3, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Ved anvendelse af muligheden i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1765/92, artikel 7, stk. 6, for støtte til jordudtagning, der overstiger udtagningsforpligtelsen, kan det samlede udtagne areal på en bedrift udgøre indtil 18 pct. af det ansøgte støtteberettigede areal. Ved den i stk. 2 nævnte udtagningsform øges denne procentsats til 21,6 pct. af bedriftens ansøgte støtteberettigede areal.«

2. Efter § 3, stk. 3, indsættes som nyt stykke

»Stk. 4. Producenter, der for produktionsåret 1996/97 har indgået aftale om at modtage udtagningspligt, kan opnå støtte for det aftalte areal i sin helhed, uanset at dette overskrider afgiverens udtagningspligt, hvis overskridelsen er en følge af nedsættelse af udtagningspligten efter denne bekendtgørelses ikrafttræden, og aftalen om at modtage udtagningspligt er indgået inden nedsættelsen af udtagningspligten.«

3. § 5, stk. 3, 2. punktum affattes således

»Denne del kan dog for produktionsåret 1996/97 højst udgøre 15 pct. eller ved anvendelse af den i § 3, stk. 2, nævnte udtagningsform 18 pct. af den tilskudsberettigede del af det pågældende areal.«

4. § 7, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Plantedækket på udtagne arealer kan på indtil 5 pct. af producentens samlede ansøgte støtteberettigede areal etableres på grundlag af fremspirede spildfrø fra tidligere dyrkningsår. Nedsættes udtagningsprocenten efter denne bekendtgørelses ikrafttræden, nedsættes den i 1. punktum nævnte sats med et tilsvarende antal procentpoint, dog højst 5 procentpoints. Plantedække etableret på grundlag af spildfrø kan dog opretholdes i det omfang, producenten anvender muligheden for støtte til jordudtagning, der overstiger udtagningsforpligtelsen, jf. § 3, stk. 3.

5. I § 14, stk. 1, indsættes efter 1. punktum

»Underretningen skal ske på en særlig blanket, der fås ved henvendelse i direktoratet.«

Ændringsbekendtgørelse 1995 678 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. august 1995.

Landbrugs- og Fiskeriministeriet, den 10. august 1995

Henrik Dam Kristensen

/ Niels Sønderbye

Ændringsbekendtgørelse 1995 678 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ydelse af støtte til producenter af visse markafgrøder

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →