Legislator Case Law & Legislation
B19950045405 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kravene til det prospekt, der skal offentliggøres, inden værdipapirer kan optages til officiel notering på Københavns Fondsbørs(* 1)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1995 454 Historic

§ 1. I bekendtgørelse nr. 709 af 18. oktober 1990 om kravene til det prospekt der skal offentliggøres, inden værdipapirer kan optages til officiel notering på Københavns Fondsbørs, foretages følgende ændringer

Efter § 6 indsættes som § 6a

» § 6a. Fondsbørsbestyrelsen kan helt eller delvist fritage for forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt, når

1) udstederens værdipapirer eller aktier eller aktiecertifikater for disse har været optaget til officiel notering i en EU-medlemsstat i mindst tre år forud for ansøgningen om optagelse til officiel notering, og

2) de kompetente myndigheder i den EU-medlemsstat eller de EU-medlemsstater, hvor udstederens værdipapirer er officielt noteret, har godtgjort på tilfredsstillende vis over for Københavns Fondsbørs, at udstederen i de seneste tre år eller i al den tid, hans værdipapirer har været børsnoteret, hvis dette er mindre end tre år, har opfyldt alle de krav om oplysninger og optagelse til børsnotering, der som følge af EF-direktiver påhviler selskaber, hvis værdipapirer er optaget til officiel notering, og

3) følgende offentliggøres

a) et dokument indeholdende følgende

1) en erklæring om, at der er indgivet ansøgning om optagelse til officiel notering af værdipapirerne. I tilfælde af aktier skal meddelelsen også indeholde en specifikation af de pågældende aktiers antal og klasse og en nøjagtig beskrivelse af de hertil knyttede rettigheder. I tilfælde af aktiecertifikater skal meddelelsen også indeholde en specificering af de rettigheder, der er knyttet til de originale værdipapirer, og give oplysninger om muligheden for konvertering af certifikaterne til originale værdipapirer samt om procedurerne herfor. I tilfælde af obligationer skal meddelelsen også indeholde en specifikation af det samlede nominelle lånebeløb (hvis beløbet ikke er fastlagt, skal dette anføres), samt lånebetingelserne; bortset fra tilfælde med løbende udstedelse, udstedelseskurs og indløsningskurs samt nominel rentesats (såfremt flere rentesatser er fastsat, angivelse af betingelserne for ændring); i tilfælde af obligationer, der er konvertible, ombyttelige eller med tilknyttede warrants eller warrants skal meddelelsen endvidere indeholde en specificering af arten af de aktier, der tilbydes ved konvertering, ombytning eller tegning, de til aktierne knyttede rettigheder, betingelserne og de nærmere bestemmelser for konvertering, ombytning eller tegning samt de tilfælde, hvor disse betingelser og bestemmelser kan ændres.

2) detaljerede oplysninger om enhver signifikant ændring eller udvikling, der er sket siden det tidspunkt, som de i litra b) og c) nævnte dokumenter vedrører.

3) oplysninger, der er særegne for det danske marked, herunder vedrørende indkomstskatteordningen, om de kreditinstitutter, der yder udstederen finansiel service, samt vedrørende den måde, hvorpå meddelelser til investorer offentliggøres.

4) en erklæring fra de personer, der er ansvarlige for oplysninger afgivet i henhold til nr. 3, litra a)1)-3),om, at oplysninger er i overensstemmelse med virkeligheden, og at der ikke er udeladt noget, der kan påvirke dokumentets pålidelighed, og

b) udstederens seneste årsberetning, det seneste reviderede årsregnskab (hvis udstederen opstiller både et ikke-konsolideret årsregnskab og et konsolideret årsregnskab, skal begge regnskaber fremlægges. Fondsbørsbestyrelsen kan dog tillade, at udstederen kun fremlægger enten det ikkekonsoliderede eller det konsoliderede regnskab, med mindre det regnskab, som ikke fremlægges, indeholder væsentlige supplerende oplysninger) samt udstederens seneste halvårsopgørelse fra det pågældende år, såfremt den allerede er blevet offentliggjort, og

c) alle prospekter eller tilsvarende dokumenter, som udstederen har offentliggjort i tolvmånedersperioden inden ansøgning om optagelse til officiel notering, og

d) følgende oplysninger, når de ikke allerede er indeholdt i de i litra a), b) og c) omhandlede dokumenter

1) oplysninger om, hvorledes selskabets administrations-, ledelses- og tilsynsorganer er sammensat, og hvilke hverv hvert enkelt medlem varetager,

2) generelle oplysninger om kapitalen,

3) den aktuelle situation på grundlag af de seneste oplysninger, udstederen har modtaget i henhold til Rådets direktiv 88/627/EØF af 12. december 1988 om offentliggørelse af oplysninger ved erhvervelse og afhændelse af en betydelig andel i et børsnoteret selskab, og

4) eventuelle rapporter fra de personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision vedrørende de senest offentliggjorte årsregnskaber, som kræves i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, på hvis område udstederens hjemsted er beliggende, og

4) det i annoncer, bekendtgørelser, opslag og dokumenter, hvori der gives meddelelse om værdipapirernes optagelse til officiel notering, og som indeholder oplysninger om værdipapirernes væsentligste egenskaber, samt alle andre dokumenter, der vedrører deres optagelse til notering og er beregnet til at blive offentliggjort af udstederen eller på dennes vegne, erklæres, at de i nr. 3) omhandlede oplysninger eksisterer, og angives, hvor de er eller vil blive offentliggjort,jf. stk. 2, og

5) de i nr. 3) omhandlede oplysninger samt de i nr. 4) omhandlede annoncer, opslag og dokumenter er blevet sendt til Københavns Fondsbørs inden offentliggørelsen.

Stk. 2. Reglerne i kapitel 4 om offentliggørelse af prospekter finder tilsvarende anvendelse.

Ændringsbekendtgørelse 1995 454 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kravene til det prospekt, der skal offentliggøres, inden værdipapirer kan optages til officiel notering på Københavns Fondsbørs(* 1)

Ændringsbekendtgørelse 1995 454 Historic

(* 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører

Europa-parlamentets og Rådets direktiv nr. 94/18 af 30. maj 1994,

EF-Tidende L 135 side 1.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →