Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af pædagoger
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 457 af 15. juni 1992 om uddannelse af pædagoger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 195 af 15. marts 1994, bekendtgørelse nr. 626 af 30. juni 1994 og bekendtgørelse nr. 83 af 31. januar 1995, foretages følgende ændringer
1. § 13 affattes således
» § 13. Ved afslutningen af 1. studieår afholder seminariet en prøve, hvis resultat skal være meddelt den studerende senest 6 uger før næste undervisningsårs begyndelse (1. august eller 1. februar, jf. § 2, stk. 4).
Stk. 2. 1. års prøven skal give de studerende mulighed for at vise, om de har nået de mål, der er fastsat for 1. studieår, jf. § 3.
Stk. 3. Studerende, som ikke består prøven efter stk. 1, har adgang til en omprøve inden for 6 uger, således at resultatet kan være meddelt den studerende inden næste undervisningsårs begyndelse.
Stk. 4. Studerende, der ikke består den omprøve, der er nævnt i stk. 3, eller som vælger ikke at gå op til denne, kan ikke fortsætte i 2. studieår, men har adgang til omprøve 6 måneder og eventuelt 12 måneder efter den første prøve, jf. stk. 6.
Stk. 5. Seminariet kan tillade, at den studerende forud for omprøve efter stk. 4 går 1. studieår om i et omfang, der aftales med den studerende.
Stk. 6. Ingen studerende kan gå til 1. års prøve mere end tre gange. Seminariet kan dog tillade et fjerde forsøg, hvis ganske særlige forhold taler for det.
Stk. 7. Studerende, der ikke har bestået 1. års prøven senest 12 måneder efter afslutningen af 1. studieår, kan ikke fortsætte uddannelsen. Seminariet kan fravige denne frist, hvis ganske særlige forhold taler for det.«.
2. I § 23, stk. 2, ændres »to« til: »tre«, og i § 23, stk. 3, ændres »tredie« til: »fjerde«.
3. § 29 b, nr. 12, affattes således
»12) Den frist, der er nævnt i § 13, stk. 7, er senest 12 måneder efter afslutningen af 1. del.«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1995.
Undervisningsministeriet, den 24. maj 1995
P.M.V.
Torben Kornbech Rasmussen
/ Per Mollerup
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af pædagoger
Ingen