Legislator Case Law & Legislation
B19950032205 DK

Bekendtgørelse om ydelse af støtte til tørret foder

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse 1995 322 Historic

§ 1. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse vedrører ydelse af støtte til tørret foder i henhold til Det Europæiske Fællesskabs bestemmelser herom, jf. Rådets forordning (EF) nr. 603/95 af 21. februar 1995 med senere ændringer og Kommissionens forordning (EF) nr. 785/95 af 6. april 1995 om gennemførelsesbestemmelser med senere ændringer.

Bekendtgørelse 1995 322 Historic

§ 2. Støtten udbetales til forarbejdningsvirksomheden efter ansøgning. Ved ansøgningen anvendes en formular med bilag, som de godkendte forarbejdningsvirksomheder kan rekvirere hos Plantedirektoratet. Ansøgning indsendes til Plantedirektoratet i 2 eksemplarer.

Stk. 2. De i art. 8 i forordning (EF) nr. 785/95 omhandlede genparter af kontrakter og leveringsanmeldelser skal indsendes til Plantedirektoratet.

Bekendtgørelse 1995 322 Historic

§ 3. EU-direktoratet udsender vejledning om gældende bestemmelser for ydelse af støtte til tørret foder og foretager udbetaling af støtten. Plantedirektoratet godkender forarbejdningsvirksomheder og opkøbere af foder til tørring og foretager kontrol med overholdelse af ordningens bestemmelser.

Bekendtgørelse 1995 322 Historic

§ 4. Forarbejdningsvirksomhederne skal give Plantedirektoratet meddelelse om afsendelser eller blandinger af tørret foder med angivelse af forventede datoer og mængder. Meddelelsen skal være Plantedirektoratet i hænde senest 2 arbejdsdage før den pågældende afsendelse eller blanding.

Bekendtgørelse 1995 322 Historic

§ 5. De godkendte forarbejdningsvirksomheder skal i deres regnskab foretage alle nødvendige optegnelser vedrørende det foder, der er omfattet af støtteordningen, i overensstemmelse med EU-direktoratets vejledning og efter Plantedirektoratets anvisninger.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte regnskaber skal attesteres af en registreret eller statsautoriseret revisor eller anden af Landbrugs- og Fiskeriministeriet godkendt revisor.

Bekendtgørelse 1995 322 Historic

§ 6. Som led i kontrollen med, at grundlaget for udbetaling af støtten er til stede, er Plantedirektoratet berettiget til uden erstatning at udtage prøver af varerne samt til at efterse virksomhedernes varebeholdning, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale, optegnelser og bilag samt korrespondance.

Stk. 2. Det påhviler virksomheden at yde den bistand, der er nødvendig for foretagelsen af eftersyn og kontrol efter stk. 1.

Stk. 3. Virksomheden er forpligtet til at opbevare alle optegnelser og bilag, herunder kontrakter og leveringsanmeldelser, lagerbøger og genpart af afregninger i mindst 5 år. De af virksomheden udtagne prøver skal opbevares i mindst 3 måneder.

Bekendtgørelse 1995 322 Historic

§ 7. Overtrædelse af § 2, stk. 2, § 4, § 5 og § 6, stk. 2 og 3, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt i henhold til kapitel 5 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der efter § 27, stk. 1, i ovennævnte lov pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Bekendtgørelse 1995 322 Historic

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 366 af 17. juli 1978 om ydelse af støtte til tørret foder ophæves.

Landbrugs- og Fiskeriministeriet, den 18. maj 1995

Henrik Dam Kristensen

/ Henrik Trautner

Bekendtgørelse 1995 322 Historic

Bekendtgørelse om ydelse af støtte til tørret foder

I medfør af § 1, stk. 1 og 2, § 4 og § 24 i lov om administration af

Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for

landbrugsvarer m.v. med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse nr.

462 af 26. maj 1994 fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →