Legislator Case Law & Legislation
B19950028805 DK

Bekendtgørelse om godkendelse af visse forskningsaktiviteter

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Bekendtgørelse 1995 288 Historic

§ 1. Ansøgning om godkendelse af visse forskningsaktiviteter skal som minimum indeholde følgende oplysninger

1) Projektnavn.

2) Ansøger.

3) Videnskabelige medarbejdere på projektet.

4) Projektets budget, herunder oplysninger om lønudgifter, overhead og øvrige driftsudgifter.

5) En projektbeskrivelse der gør det muligt at vurdere projektets forskningskvalitet.

6) Om virksomheden udfører projektet i samarbejde med andre virksomheder eller offentlige forskningsinstitutioner. Ved offentlige forskningsinstitutioner forstås i denne sammenhæng universiteter, sektorforskningsinstitutioner, GTS-institutter o.l. Det skal godtgøres, at den offentlige forskningsinstitutions andel ikke udgøres af arbejde rekvireret af virksomheden selv.

7) Hvordan og hvornår resultaterne af projektet forventes offentliggjort.

8) Angivelse af perioden som projektet forventes at løbe i.

Stk. 2 Et ansøgningsskema udarbejdes af de statslige forskningsråd.

Bekendtgørelse 1995 288 Historic

§ 2. Forudsætningen for at de indsendte projekter kan komme i betragtning er, at de opfylder kravene i § 2 i lov om godkendelse af visse forskningsaktiviteter, og at de falder inden for et af følgende forskningsområder i overensstemmelse med den offentlige forskningsprioritering

1) Materialeteknologi.

2) Bioteknologi.

3) Informationsteknologi.

4) Fødevareforskning.

5) Miljøforskning.

6) Arbejdsmiljøforskning.

7) Forskning som grundlag for proces- og produktudvikling.

Stk. 2. Såfremt projektet udføres af virksomheden alene, skal det have almen interesse.

Bekendtgørelse 1995 288 Historic

§ 3. Prioriteringen af de indkomne projektforslag sker ud fra projekternes forskningsmæssige kvalitet. Bedømmelsen sker på grundlag af

1) Problemformuleringen og forskningens originalitet samt de videnskabelige og samfundsmæssige herunder de erhvervsmæssige perspektiver.

2) De foreslåede metoders principielle egnethed og forskningsplanens mulighed for at blive realiseret i praksis.

Bekendtgørelse 1995 288 Historic

§ 4. Der kan ifølge lov om godkendelse af visse forskningsaktiviteter ske godkendelse af forskningsprojekter inden for en ramme af 300 mio. kr. De relevante forskningsråd prioriterer i fællesskab projekterne inden for de 300 mio. kr.

Bekendtgørelse 1995 288 Historic

§ 5. Ansøgning indsendes til: Forskningsrådene, Bredgade 43, 1260 København K., der er administrerende og godkendende myndighed.

Bekendtgørelse 1995 288 Historic

§ 6. Fristen for indsendelse af ansøgninger er den 15. juni 1995.

Bekendtgørelse 1995 288 Historic

§ 7. Den administrerende og godkendende myndighed sikrer, at kopi af de godkendte ansøgninger indsendes til de kommunale skattemyndigheder.

Bekendtgørelse 1995 288 Historic

§ 8. Ved projektets afslutning indsendes en kort redegørelse for projektets resultater og disses offentliggørelse til Forskningsrådene.

Stk. 2. Det forventes, at projektets resultater offentliggøres løbende, dog senest 6 måneder efter afslutningen af den godkendte projektperiode.

Bekendtgørelse 1995 288 Historic

§ 9. Hvis projektet ikke gennemføres tilfredsstillende i henhold til den tildelte godkendelse, eller hvis offentliggørelse ikke gennemføres, underretter Forskningsrådene de kommunale skattemyndigheder i virksomhedens hjemkommune.

Bekendtgørelse 1995 288 Historic

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. maj 1995.

Forskningsministeriet, den 4. maj 1995

Frank Jensen

/ John Sarborg Pedersen

Bekendtgørelse 1995 288 Historic

Bekendtgørelse om godkendelse af visse forskningsaktiviteter

I henhold til § 3 i Lov nr. 1094 af 21. december 1994 om godkendelse af visse forskningsaktiviteter, ifølge hvilken der kan ydes 25% ekstra fradrag ved deltagelse i offentligt prioriterede forskningsaktiviteter, hvor virksomheder har erhvervsmæssig interesse i at følge projekterne, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →