Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 95 af 19. februar 1991 om IBR-infektion hos kvæg foretages følgende ændringer
1. § 13, stk. 1, affattes således
» § 13. Kvæg, der flyttes fra en besætning, indsættes i en besætning, på et dyrskue, en fælles græsgang eller i en anden samling af kvæg, skal bortset fra de i §§ 14, 16 og 17 nævnte tilfælde være ledsaget af
1) En ejererklæring.
2) Kopi af et laboratoriesvar fra et statsligt veterinært laboratorium eller fra et af Veterinærdirektoratet godkendt laboratorium, der med angivelse af dyrenes individnumre attesterer, at en blodprøve udtaget inden for 15 dage før flytningen af kvæget er undersøgt for IBR med negativt resultat.«.
2. § 13, stk. 2, affattes således
» Stk. 2. Af erklæringen nævnt i stk. 1 skal det fremgå, at besætningen ikke er eller kan mistænkes for at være smittet med IBR, og at dyret har opholdt sig i ejerens besætning mindst 15 dage før udtagelsen af den i stk. 1 nævnte blodprøve.«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Veterinærdirektoratet, den 2. maj 1995
Erik Stougaard
/ Henrik Curtz
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg
Ingen