Bekendtgørelse om uddannelse af køkkenledere

§ 1. Uddannelsens formål er

1) at kvalificere eleverne til at virke som ledere af kostforplejningen ved institutioner og kantiner,

2) at kvalificere eleverne til at planlægge, tilberede og lede fremstillingen af sund, velsmagende og varieret kost, der er ernæringsmæssigt, hygiejnisk, miljømæssigt og økonomisk forsvarlig, og

3) at udvikle elevernes evne til fornyelse og løsning af skiftende opgaver.

§ 2. Uddannelsen til køkkenleder er normeret til 3 år. Uddannelsen består af teoretisk og praktisk undervisning på et 20-ugers grundlæggende kursus, et 24-ugers afsluttende kursus og 2 praktikperioder i institutionskøkken eller kantine, hver på 12 måneder. Regler for praktikperioderne fastlægges af Fællesudvalget for Køkkenlederuddannelsen (fællesudvalget).

Fællesudvalget

§ 3. Fællesudvalget består af følgende organisationer og institutioner

1) Dansk Familielandbrugs Familieudvalg.

2) Dansk Kvindesamfund.

3) De Danske Husmoderforeninger.

4) De Danske Landboforeningers Husholdningsudvalg.

5) De samvirkende danske Husholdningsforeninger.

6) Ernærings- og Husholdningsøkonomforeningen.

7) Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler.

8) Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler.

9) Foreningen for Danske Landbrugsskoler.

10) Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark.

11) Seminarier der uddanner Ernærings- og Husholdningsøkonomer.

12) Statens Husholdningsråd.

Stk. 2. Fællesudvalget fastsætter selv sine vedtægter og skal henholde sig til dem. Undervisningsministeriet holdes orienteret om vedtægternes indhold.

Godkendelse af kurser

§ 4. Undervisningsministeriet kan godkende, at husholdningsskoler tilbyder kurser til uddannelse af køkkenledere. Med skolens ansøgning skal der indsendes en udtalelse fra fællesudvalget. Udtalelsen indsendes sammen med meddelelse om godkendelse af skolens uddannelsesplan, jf. § 7, stk. 1.

Stk. 2. Godkendelsen er betinget af, at skolens forstander og de lærere, der skal undervise på kurserne, har de fornødne faglige og pædagogiske kvalifikationer, og at skolen råder over egnede lokaler og fornødent udstyr.

Stk. 3. Godkendelse gives for et år ad gangen. Det er en forudsætning for godkendelsen, at skolen samtidigt gennemfører almene husholdningskurser.

Optagelsesbetingelser og merit

§ 5. Optagelse på det grundlæggende kursus er betinget af, at eleven har gennemgået 12 måneders praktik.

Stk. 2. Optagelse på det afsluttende kursus er betinget af, at eleven først har gennemført det grundlæggende kursus og derefter har gennemført 12 måneders praktik.

Stk. 3. Fællesudvalget kan godkende, at der optages elever, som ikke opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, når det skønnes, at de på grundlag af uddannelse eller arbejdserfaring har de nødvendige forudsætninger for at gennemføre kurset.

Kursernes indhold

§ 6. Kurserne består af følgende fagområder med den anførte procentuelle fordeling

I. Grundlæggende kursus

1) Almene fagområder

10 pct.

Målet er, at eleverne erhverver

a) viden om og færdigheder i kommunikation,

b) færdigheder i talbehandling og edb på brugerniveau,

c) kendskab til kulturelle strømninger og folkelige bevægelser og

d) viden om og færdigheder i førstehjælp ved bestået prøve i virksomhedskursus i førstehjælp.

2) Fagområdet kost

50 pct.

Målet er, at eleverne erhverver

a) viden om ernæring og levnedsmidler, herunder økologiske og miljømæssige faktorer, og om kostens betydning for sundheden,

b) viden om og færdigheder i planlægning, beregning og tilberedning af kost til institutioner og kantiner samt viden om de ressourcemæssige faktorer i forbindelse hermed og

c) indsigt i planlægning, beregning og tilberedning af kost til forskellige typer institutioner og kantiner.

3) Fagområdet hygiejne

10 pct.

Målet er, at eleverne erhverver

a) viden om de aktuelle sygdomsfremkaldende mikroorganismer, der gennem mennesker, skadedyr, husdyr, materialer og levnedsmidler overføres til mennesker,

b) viden om og praktiske færdigheder i planlægning, hensigtsmæssig rengøring og vedligeholdelse af materialer og lokaler, der vedrører kostforplejning, herunder spise- og opholdslokaler,

c) viden om de miljømæssige belastninger på hygiejneområdet og

d) viden om ergonomi og arbejdsstillinger.

4) Fagområdet arbejdsplanlægning

25 pct.

Målet er, at eleverne erhverver

a) viden om planlægningens betydning for det daglige arbejde i institutionskøkkener og kantiner og praktiske færdigheder i planlægning,

b) viden om økonomisering med de menneskelige og miljømæssige ressourcer

c) viden om forskellige samarbejds- og ledelsesformer,

d) viden om regnskab og budget,

e) viden om kantinedrift og

f) kendskab til arbejdstagerens rettigheder og pligter.

5) Fag som udtrykker den enkelte skoles særkende i forhold til uddannelsen

5 pct.

Målet er at bevidstgøre eleverne i forhold til deres fremtidige virke som køkkenledere.

II. Afsluttende kursus

1) Almene fagområder

10 pct.

Målet er, at eleverne erhverver

a) kendskab til arbejdsmarkedsforhold og arbejdsmiljø,

b) kendskab til det økonomiske kredsløb,

c) kendskab til dansk ernærings-, forbruger-, sundheds- og miljøpolitik,

d) forudsætninger for at inddrage forebyggende perspektiver, herunder miljømæssige forhold, i et kommende arbejde med tilberedning af kost til institutioner og kantiner og

e) kendskab til erhvervs- og uddannelsesmuligheder.

2) Fagområdet kost

40 pct.

Målet er, at eleverne erhverver

a) færdighed i at planlægge, beregne, indkøbe og vurdere kosten på forskellige typer af institutioner og kantiner under hensyntagen til de sundhedsmæssige, ernæringsmæssige, hygiejniske, miljømæssige og økonomiske krav,

b) viden om produktionsformer og distributionsformer og -systemer,

c) viden om forskellige diættyper og

d) viden om sammenhængen mellem kost og fysisk aktivitet og velvære.

3) Fagområdet ledelse

45 pct.

Målet er, at eleverne erhverver

a) viden om det teoretiske grundlag for ledelse og det dermed forbundne ansvar,

b) færdigheder i praktisk ledelsesfunktion,

c) viden om og færdighed i administration af institutionskøkkener og kantiner,

d) viden om indretning af og udstyr til institutionskøkkener og kantiner og

e) viden om økonomisering med de menneskelige og miljømæssige ressourcer.

4) Fag som udtrykker den enkelte skoles særkende i forhold til uddannelsen

5 pct.

Målet er at bevidstgøre eleverne i forhold til deres fremtidige virke som køkkenledere.

§ 7. Den enkelte skole fastsætter inden for rammerne i § 6 nærmere bestemmelser om kurserne i en uddannelsesplan, som godkendes af fællesudvalget for et år ad gangen. Fællesudvalget giver meddelelse til Undervisningsministeriet om godkendelse af uddannelsesplaner.

Stk. 2. Uddannelsesplanen skal angive

1) Opfyldelse af målene med de enkelte faggrupper.

2) Det tidsmæssige omfang af de enkelte faggrupper.

3) Pædagogiske tilrettelæggelsesformer for de enkelte faggrupper.

4) Kursusterminer.

5) Anvendt litteratur, audiovisuelle hjælpemidler, studieture m.v.

6) Betingelser for indstilling til prøven.

Bedømmelse og bevis

§ 8. De kvalifikationer, der er erhvervet ved hvert af kurserne, dokumenteres ved standpunktskarakterer for fagområderne. Uddannelsen afsluttes med en skriftlig prøve med efterfølgende mundtlig kommentering.

Stk. 2. Der gives karakter efter 13-skalaen efter Undervisningsministeriets regler om karaktergivning.

§ 9. Prøven bedømmes ved medvirken af 2 censorer, der repræsenterer køkkenlederes arbejdsområder. Censorerne beskikkes for en 3-årig periode af Undervisningsministeriet efter indstilling fra fællesudvalget.

Stk. 2. Fællesudvalget fastsætter tidspunktet og omfanget for den ordinære prøve og en sygeprøve samt regler om prøvens afvikling og bedømmelse.

Stk. 3. Den skriftlige prøve stilles af et opgaveudvalg, nedsat af fællesudvalget. Der indgår normalt spørgsmål fra samtlige de fagområder, som uddannelsen har omfattet.

Stk. 4. Den mundtlige kommentering foregår som en samtale mellem eleven og eksaminatoren(erne). Censorerne kan stille supplerende spørgsmål.

§ 10. Skolen udsteder beviser for deltagelse i kurser og for prøven. I beviserne skal anfø-res standpunktskarakterer og prøvekarakter. Fællesudvalget fastsætter regler for bevisernes form og indhold. Samlet bevis for gennemført uddannelse udstedes af fællesudvalget.

Andre bestemmelser

§ 11. Undervisningsministeriet kan efter indstilling fra fællesudvalget tillade afvigelser fra bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidigt med tilladelsen fastsættes varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Ministeriet kan efter indstilling fra fællesudvalget dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 12. Klage over afgørelser truffet i forbindelse med den afsluttende prøve med efterfølgende mundtlig kommentering, jf. § 8, stk. 1, indgives af den berørte elev til skolens forstander inden 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt eleven.

Stk. 2. Klagen indgives skriftligt. Klagen skal præcisere og begrunde klagepunkterne. En klage kan vedrøre

1) grundlaget for prøven, f.eks. vejledning, eksamensspørgsmål og opgaver, og dets forhold til pensum,

2) prøveforløbet og

3) bedømmelsen.

§ 13. Forstanderen indhenter snarest muligt udtalelser til klagen fra læreren henholdsvis eksaminator(er) og censor(er). Forstanderen forelægger udtalelserne for klageren, der inden for en uges frist gives lejlighed til at komme med sine eventuelle kommentarer. Forstanderen træffer afgørelse om at hæve karakteren, tilbyde omprøve eller afvise klagen. Der skal gives tilbud om omprøve, hvis forstanderen mener, at der er en væsentlig mangel i forhold til et eller flere af de punkter, der er nævnt i § 12, stk. 2. Omprøve skal finde sted snarest muligt.

Stk. 2. Hvis der træffes beslutning om at hæve karakteren, eller der gives tilbud om omprøve på grund af mangler i et eller flere af de forhold, der er nævnt i § 12, stk. 2, har afgørelsen virkning for alle de elever, hvis prøve lider af samme mangel.

Stk. 3. En klage kan ikke resultere i en lavere karakter.

§ 14. Hvis en klage over formelle mangler og fejl er afvist helt eller delvist, kan eleven indbringe sagen for Undervisningsministeriet. Klagen skal være skriftlig og indgivet senest ugedagen efter, at resultatet er blevet meddelt.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan efter indhentet udtalelse fra forstanderen hæve karakteren, tilbyde omprøve eller afvise klagen efter reglerne i § 13, stk. 1-3.

Ikrafttræden m.v.

§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1995 og har virkning fra den 1. august 1995.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 295 af 9. maj 1989 om uddannelse af køkkenledere ophæves samtidigt.

Stk. 3. For elever, der har begyndt uddannelsen efter bekendtgørelsen i stk. 2, og som følger uddannelsens normale forløb, består køkkenlederuddannelsen af et grundlæggende kursus og et afsluttende kursus, hver på 20 uger, og 2 praktikperioder i institutionskøkken eller kantine, hver på 12 måneder.

Stk. 4. Kulturministeriets cirkulære af 30. oktober 1989 om afvikling og bedømmelse af prøven i køkkenlederuddannelsen ophæves samtidigt.

Undervisningsministeriet, den 21. april 1995

Ole Vig Jensen

/ Kirsten M. Danielsen

Bekendtgørelse om uddannelse af køkkenledere

I henhold til § 4, stk. 3, i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 23. december 1993, fastsættes

Uddannelsens formål og struktur

Ingen