Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om administration af og kontrol med Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. (Den generelle bekendtgørelse)
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 209 af 21. marts 1994 om administration af og kontrol med Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 799 af 1. september 1994, foretages følgende ændringer
1. I § 1 indsættes som stk. 2
»Stk. 2. Såfremt der af EF-direktoratet er udarbejdet eller godkendt særlige skemaer eller blanketter til brug ved ansøgninger om støtte i medfør af markedsordningerne og ved afgivelse af oplysninger i øvrigt under støtteansøgningernes behandling, skal disse skemaer eller blanketter benyttes.«
2. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke 3
»Stk. 3. Den Særlige Tjeneste i EF-direktoratet koordinerer den efterfølgende regnskabskontrol og fører tilsyn med anvendelsen af fællesskabsbestemmelserne herom. De statslige told- og skattemyndigheder og Plantedirektoratet udfører den efterfølgende regnskabskontrol med de ordninger, hvor myndigheden tillige udfører den fysiske kontrol, medmindre der træffes anden beslutning efter aftale med EF-direktoratet.«
3. § 8 affattes således
»§ 8. Eksportøren af varer, der ikke er omfattet af EF-Traktatens bilag II, og som har en sammensætning, der angives til udførsel mod eksportrestitution for første gang, skal afgive en recept til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder. Registreringen foretages af den told- og skatteregion, hvor virksomheden er eksportørregistreret.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte recept skal afgives senest 7 hverdage, inden varen af den pågældende sammensætning angives til udførsel. Told- og skatteregionen kan tillade, at recepten afgives med kortere frist.
Stk. 3. I særlige tilfælde kan den pågældende told- og skatteregion efter aftale med EF-direktoratet fritage for pligten til receptregistrering, forudsat at eksportøren er i stand til på andet grundlag at dokumentere varens sammensætning.
Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere betingelser for afgivelse af recept.«
4. Efter § 12 indsættes
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. maj 1995.
Landbrugs- og Fiskeriministeriet, den 21. april 1995
Henrik Dam Kristensen
/ S. Bramsen
Kapitel 3 a
Autorisation af kontrol- og overvågningsfirmaer
§ 12 a. EF-direktoratet kan autorisere firmaer, der er specialiseret i kontrol og overvågning på internationalt plan, til at udstede erklæring om varers overgang til frit forbrug i et land uden for Den Europæiske Unions område. Erklæringen kan tjene som dokumentation for, at varerne er indført i det land, for hvilket den ansøgte restitutionssats er fastsat.
Stk. 2. Ansøgning om autorisation indgives til EF-direktoratet. EF-direktoratet fastsætter de nærmere betingelser i autorisationen.
Stk. 3. EF-direktoratet fastsætter nærmere bestemmelser om kontrol med de firmaer, der har opnået autorisation.
Stk. 4. EF-direktoratet kan tilbagekalde en autorisation, hvis firmaet ikke opfylder de fastsatte betingelser, eller hvis forudsætningerne for autorisationen væsentligt ændres.'
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om administration af og kontrol med Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.
(Den generelle bekendtgørelse)