Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne

Kapitel 1

Uddannelsernes formål og struktur

Kapitel 1

Uddannelsernes formål og struktur

§ 1. De humanistiske uddannelser er akademiske uddannelser, der kvalificerer de studerende i humanistiske metoder, kundskaber og færdigheder.

Stk. 2. Uddannelserne foregår ved universiteterne i København, Århus, Odense og Ålborg.

Kapitel 2

Uddannelsernes indhold

Kapitel 2

Uddannelsernes indhold

Bacheloruddannelsen

§ 2. Uddannelserne kan tilrettelægges i samarbejde med andre faglige hovedområder og andre videregående uddannelsesinstitutioner.

Kapitel 3

Bedømmelse

Kapitel 3

Bedømmelse

§ 3. Uddannelserne består af

1) En bacheloruddannelse på 3 år.

2) En kandidatuddannelse på 2 år, jf. dog stk. 2.

3) En magisterkonferensuddannelse på 3 år.

4) En Ph.D.-uddannelse på 3 år, jf. bekendtgørelsen for denne uddannelse.

Stk. 2. En kandidatuddannelse kan forlænges med 1/2 år, såfremt uddannelsen indeholder et fag/fagområde, der ligger uden for det humanistiske hovedområde. Faget/fagområdet skal udgøre en afrundet uddannelsesdel, tilrettelagt med henblik på en bestemt erhvervskompetence. Studietidsforlængelsen skal godkendes af Undervisningsministeriet.

Stk. 3. Ministeriet kan godkende propædeutisk undervisning på bacheloruddannelsen i et omfang svarende til højst 1 årsværk.

Kapitel 4

Andre bestemmelser

Kapitel 4

Andre bestemmelser

§ 4. De anførte uddannelseslængder angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Om uddannelsernes tilrettelæggelse henvises til bekendtgørelse om studiestrukturen for uddannelser ved universiteter m.fl.

Kapitel 5

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.

Kapitel 5

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.

§ 5. En humanistisk bacheloruddannelse giver ret til betegnelsen B.A.

Stk. 2. En humanistisk kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii).

Stk. 3. En humanistisk magisterkonferens giver ret til betegnelsen mag.art. (magister artium).

§ 6. I forbindelse med de humanistiske uddannelser kan en uddannelsesinstitution tilbyde afrundede uddannelsesdele af indtil 2 semestres varighed, der kan indgå i eller supplere andre uddannelser ved de videregående uddannelsesinstitutioner.

§ 7. Ministeriet godkender en uddannelsesinstitutions udbud af uddannelser efter denne bekendtgørelse.

§ 8. Den humanistiske bacheloruddannelse skal give de studerende indsigt i fag/fagområder og med baggrund i det herigennem opnåede kendskab til humanistisk teori og metode kvalificere til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på enten at udføre erhvervsfunktioner eller at give grundlag for videre studier.

§ 9. Bacheloruddannelsen skal være et afrundet uddannelsesforløb. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger uddannelsesforløbet med et fagudbud med tilvalgsmuligheder, som giver den studerende valgmulighed mellem at afslutte uddannelsen efter det 3. år eller at søge optagelse på en kandidatuddannelse eller en magisterkonferensuddannelse. Optagelsen på en kandidatuddannelse eller en magisterkonferensuddannelse vil bl.a. være betinget af sammensætningen af fagelementerne i bacheloruddannelsen, jf. §§ 12 og 16.

§ 10. Bacheloruddannelsen består af et centralt fag/fagområde med mulighed for tilvalg uden for det centrale fag/fagområde. Tilvalget kan være inden for eller uden for det humanistiske fagområde, i et omfang svarende til mindst 1/2 og højst 1 årsværk.

§ 11. Bacheloruddannelsen indeholder et projekt af en varighed på mindst 1/6 årsværk. Projektet skal behandle problemstillinger inden for uddannelsens centrale fag/fagområder.

Kandidatuddannelsen

§ 12. Det fastsættes i studieordningen for kandidatuddannelsen,

1) hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen, og

2) hvilke adgangskrav med hensyn til fag og niveau den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse.

§ 13. Den humanistiske kandidatuddannelse skal i forhold til bachelorniveauet udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske og metodiske kvalifikationer samt deres selvstændighed.

§ 14. Kandidatuddannelsen er en afrundet uddannelse i et eller to fag/fagområder inden for det humanistiske hovedområde med mulighed for studier inden for andre faglige hovedområder under hensyntagen til helheden og niveauet i kandidatuddannelsen.

§ 15. Kandidatuddannelsen omfatter en større selvstændig afhandling, et speciale inden for det humanistiske hovedområde.

Stk. 2. Specialet skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne.

Stk. 3. Specialeemnet skal afgrænses således, at det samlede specialearbejde kan gennemføres inden for en tidsramme svarende til 1/2 årsværk. De nærmere bestemmelser herom fastsættes i studieordningen.

Stk. 4. Specialeemnet skal godkendes af institutionen. Institutionen fastsætter, samtidig med godkendelsen, en afleveringsfrist for specialet.

Uddannelsen til magister

(Magisterkonferensen)

§ 16. Inden for fag/fagområder, hvor uddannelsen i særlig grad sigter mod erhvervsfunktioner, der omfatter selvstændigt videnskabeligt arbejde, kan der med ministeriets godkendelse udbydes en magisterkonferensuddannelse i stedet for en kandidatuddannelse. Ministeriet kan dog i særlige tilfælde godkende, at enkelte fag/fagområder kan udbydes både som kandidatuddannelse og som magisterkonferensuddannelse.

Stk. 2. Det fastsættes i studieordningen for magisterkonferensuddannelsen,

1) hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på magisterkonferensuddannelsen, og

2) hvilke adgangskrav med hensyn til fag og niveau den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 3, stk. 2-4, i strukturbekendtgørelsen finder tilsvarende anvendelse for magisterkonferensuddannelsen.

§ 17. Den humanistiske magisterkonferensuddannelse skal kvalificere de studerende til at beherske fagets videnskabelige metoder med henblik på at gennemføre selvstændige studier inden for dets problemområder og at udføre opgaver i tilknytning hertil, der i særlig grad er baseret på selvstændig forskning.

§ 18. Uddannelsen skal tilrettelægges således, at den studerende kan fuldføre denne på 36 måneder i de tilfælde, hvor magisterkonferensuddannelsen fortsætter i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen.

§ 19. Uddannelsen omfatter en større selvstændig afhandling, et speciale.

Stk. 2. I uddannelsen indgår specialestudiet med en vægt på 1 årsværk. Specialet skal dokumentere videnskabelig modenhed i behandlingen af et afgrænset fagligt emne. Emnet skal godkendes af institutionen.

§ 20. Magisterkonferensuddannelsen skal tilrettelægges således, at en eventuel efterfølgende indskrivning som Ph.D.-studerende ved en humanistisk forskeruddannelse kun sker for 2 år.

Stk. 2. Studerende, der er indskrevet som magisterkonferensstuderende, kan ikke samtidig være indskrevet som Ph.D.-studerende.

§ 21. De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelsen, dokumenteres ved prøver, herunder bedømmelse af projekt og speciale.

Stk. 2. Uddannelseselementer, hvis indhold og arbejdsformer begrunder det, kan helt eller delvis dokumenteres ved deltagelse i undervisningen.

Stk. 3. Prøveformerne skal tilgodese uddannelsernes formål og sikre, at de studerende bedømmes individuelt.

§ 22. Prøverne er enten interne eller eksterne.

1) Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) eller eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af rektor, blandt lærerne på institutionen.

2) Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af ministeriet.

§ 23. Bedømmelsen af studerendes undervisningsdeltagelse efter § 21, stk. 2, foretages af læreren (lærerne) ved den pågældende undervisning.

§ 24. Mindst 1/3 af henholdsvis bachelor-, kandidat- og magisterkonferensuddannelserne skal dokumenteres ved eksterne prøver. Disse skal dække uddannelsernes væsentlige områder, herunder projekt og speciale, som nævnt i §§ 11, 15 og 19.

§ 25. Ved bedømmelsen gives karakter efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner, eller der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen.

Stk. 2. For undervisningsdeltagelse, jf. § 21, stk. 2, gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

§ 26. Projektet i bacheloruddannelsen og specialet i kandidatuddannelsen bedømmes efter 13-skalaen. Ved bedømmelsen af magisterkonferensspecialet gives Bestået/Ikke bestået.

Stk. 2. Der gives karakteren 13 for en afhandling, der har fået guldmedalje.

§ 27. Prøverne skal være tilrettelagt som individuelle prøver. Institutionen kan dog fastsætte, at bestemte prøver tilrettelægges som gruppeprøver, hvor flere studerende eksamineres samtidig. Det fastsættes i studieordningen, hvor mange studerende der kan deltage i en gruppeprøve. Det skal sikres, at individuel bedømmelse finder sted.

Stk. 2. Projektet i bacheloruddannelsen og specialet i kandidatuddannelsen kan udarbejdes af flere studerende i fællesskab. Det fastsættes i studieordningen, hvor mange studerende der kan deltage i en fælles udarbejdelse af projekt og speciale. Den enkelte deltagers bidrag skal bedømmes for sig.

Stk. 3. Eksaminationerne ved mundtlige gruppeprøver kan foregå som en samtale mellem de studerende, eksaminator(erne) og censor(erne). Der skal indgå eksamination af hver enkelt deltager.

Stk. 4. I en skriftlig gruppeprøve skal den enkeltes bidrag kunne konstateres, og individuel bedømmelse skal finde sted. Det kan dog fastsættes i studieordningen, at den individuelle bedømmelse i en skriftlig gruppeprøve kan foretages ved en efterfølgende, uddybende samtale med den enkelte studerende med udgangspunkt i det skriftlige arbejde. Den individuelle bedømmelse foretages da på grundlag af den mundtlige eksamination.

Stk. 5. Det kan i studieordningen fastsættes, at en specialeafhandling skal forelægges ved en offentlig diskussion eller forelæsning. Bedømmelsen sker da på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige afhandling og den mundtlige præstation.

§ 28. Hver prøve eller anden form for bedømmelse bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om.

§ 29. En studerende kan højst 3 gange indstille sig til samme prøve eller anden form for bedømmelse. Institutionen kan tillade indstilling en fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Stk. 2. Tredje og fjerde gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

Stk. 3. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, jf. § 21, stk. 2, kan forlange at aflægge en prøve i stedet. Tredje og fjerde gang kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

§ 30. Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive

1) den betegnelse, uddannelsen giver ret til,

2) de faglige discipliner, der er aflagt prøve i,

3) de opnåede bedømmelser,

4) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer,

5) den andel af uddannelsen, den enkelte faglige disciplin udgør,

6) meritoverførte prøver samt

7) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk.

Stk. 2. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført.

Stk. 3. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen bevis for beståede dele af uddannelsen.

§ 31. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelserne i studieordninger, jf. universitetslovens §§ 5 og 8.

Stk. 2. I studieordningen fastsættes regler om

1) Mål, indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte uddannelseselementer.

2) Hvilke adgangskrav der gælder for kandidat- og magisterkonferensuddannelserne, herunder hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på uddannelserne.

3) Faglige kombinationer og tilvalgsmuligheder, herunder fagligt begrundede bindinger i uddannelsesforløbet med henblik på et eller flere nærmere angivne erhvervsområder eller opnåelse af en bestemt erhvervskompetence.

4) Undervisningsformerne, defineret ved klasseundervisning, forelæsninger, kurser, øvelser, seminarer, projektarbejde m.v.

5) Rækkefølge af kurser, øvelser, seminarer m.v. og eventuelle bundne forudsætninger i studieforløbet.

6) Eksamensfordringer og placering af prøverne i uddannelsesforløbet, herunder eventuelle omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer.

7) Prøveformer, herunder eventuelt at den studerende kan vælge mellem flere prøveformer.

8) Ved hvilke prøver der gives karakterer, og ved hvilke der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

9) Antallet af prøver og vægtningen af de karakterer, der gives i de enkelte prøver.

10) Hvilke prøver der bedømmes under medvirken af ministerielt beskikkede censorer.

11) Projektet i bacheloruddannelsen og specialet i kandidatuddannelsen og magisterkonferensen, herunder eventuelle regler for begrænsning i sidetallet.

Stk. 3. Institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Stk. 4. Inden en studieordning vedtages og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter, herunder censorformanden. De øvrige institutioner orienteres med henblik på koordinering af uddannelser i samme fag eller faglige områder.

Stk. 5. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 6. Studieordninger og ændringer af studieordninger sendes til orientering til de andre institutioner, censorerne og Undervisningsministeriet.

§ 32. Institutionen udgiver og vedligeholder en studievejledning om de humanistiske uddannelser. I studievejledningen gives der mere udførlige oplysninger om uddannelserne med eksempler på de erhvervsfunktioner, de sigter imod og om valgmuligheder og anbefalede sammensætninger af interesse for de studerende ved planlægningen af deres uddannelse.

§ 33. En institution kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser i studieordningen godkende, at dokumenterede prøver efter denne bekendtgørelse, bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende prøver ved institutionen.

Stk. 2. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler godkende, at gennemførte uddannelseselementer inden for et fag/fagområde fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 3. Bedømmelser af de i stk. 2 nævnte uddannelseselementer overføres som Bestået eller som karakterer efter 13-skalaen, jf. § 25. Overførsel med karakter efter 13-skalaen forudsætter, at det pågældende uddannelseselement bedømmes efter denne skala ved begge uddannelsesinstitutioner, medmindre de involverede institutioner aftaler andet.

§ 34. Ministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 35. Klager over institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til institutionen. Institutionens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 3. Eksamensklager behandles efter bekendtgørelse om behandling af eksamensklager ved visse videregående uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet.

§ 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1995.

Stk. 2. Følgende regler ophæves

1) Bekendtgørelse nr. 16 af 10. januar 1980 om faget psykologi ved Aalborg Universitetscenter.

2) Bekendtgørelse nr. 87 af 12. marts 1984 om forsøgsuddannelse i musikterapi ved Aalborg Universitetscenter.

3) Bekendtgørelse nr. 431 af 28. august 1984 om forsøgsuddannelse i humanistisk datalogi ved Aalborg Universitetscenter.

4) Bekendtgørelse nr. 223 af 15. maj 1985 om humanistiske kandidatuddannelser m.v.

Stk. 3. Institutionen fastsætter nærmere regler for studerende, der er begyndt på uddannelserne før 1. september 1995, og afgør, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter de hidtidige regler. Studerende, der den 31. august 1995 er indskrevet ved en kandidatuddannelse efter bekendtgørelsen af 15. maj 1985, har fortsat ret til titlen B.A, når de har gennemført 3 års studier af uddannelsen og har bestået de normerede prøver.

Undervisningsministeriet, den 15. marts 1995

Ole Vig Jensen

/ Karen Plessing

Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne

I henhold til § 2, stk. 1, og § 11, stk. 2, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 27. maj 1993, fastsættes

Ingen