Legislator Case Law & Legislation
B19950015205 DK

Bekendtgørelse om forsøgsordning på sygehusområdet

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse 1995 152 Historic

§ 1. I denne bekendgørelse forstås ved

- knæledsoperation: knæledsalloplastik, hvor man erstatter ledfladerne i et eller flere af knæets ledkamre med protese.

- discusprolapsoperation: operativ fjernelse af totalt eller delvist fremfald af væv fra båndskiven (discus) eller degenerativt betingede brusk- eller knogleudvækster (osteochondrose) i halsrygsøjlen eller lænderygsøjlen, der forårsager trykpåvirkning af en nerverod eller spinalkanalens indhold.

- henvisningstidspunktet: det tidspunkt, hvor en lægehenvisning modtages af et offentligt sygehus.

- passiv ventetid: den periode, hvor undersøgelse eller behandling ikke kan påbegyndes af medicinske grunde eller på grund af forhold hos patienten selv.

Bekendtgørelse 1995 152 Historic

§ 2. Bopælsamtskommunen tilbyder patienter, der er henvist til et offentligt sygehus med henblik på knæleds- eller discusprolapsoperation, og for hvem der på det pågældende sygehus er truffet beslutning om operation, at få denne foretaget inden for en samlet ventetid på højst 3 måneder regnet fra henvisningstidspunktet, jf. dog § 4, stk. 3, og § 6, stk. 2.

Stk. 2. Passiv ventetid medregnes ikke i den samlede ventetid.

Stk. 3. Hvad der i denne bekendtgørelse er fastsat om amtskommunerne gælder også for Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Bekendtgørelse 1995 152 Historic

§ 3. Patienten kan blandt de sygehuse, som er omfattet af § 5, stk. 1-2, i lov om sygehusvæsenet, og som udfører de i § 2 nævnte operationer, selv vælge, hvilket sygehus den pågældende vil opereres på, jf. lovens § 5 b.

Stk. 2. Patienten kan endvidere vælge operation på andre sygehuse eller klinikker, som bopælsamtskommunen indgår aftale med, såfremt operationen ikke kan udføres på et offentligt sygehus inden for den i § 2, stk. 1, nævnte frist.

Bekendtgørelse 1995 152 Historic

§ 4. Patienten skal senest 14 dage efter, at der er truffet beslutning om operation, have oplyst, om det sygehus, der har truffet beslutningen, selv kan udføre operationen inden for den i § 2, stk. 1, nævnte frist.

Stk. 2. Kan sygehuset ikke selv udføre operationen inden for fristen, påhviler det bopælsamtskommunen, at tilbyde patienten henvisning til et andet sygehus, der kan udføre operationen inden for fristen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Såfremt det sygehus, der ikke selv kan udføre operationen inden for fristen, hører under en anden amtskommunes sygehusvæsen, løber bopælsamtskommunens forpligtelse efter § 2, stk. 1, fra det tidspunkt, hvor henvisningen i givet fald modtages af sygehusvæsenet i bopælsamtskommunen.

Bekendtgørelse 1995 152 Historic

§ 5. Når de af § 2 omfattede patienter opereres ved en anden amtskommunes sygehusvæsen, afkræves bopælsamtskommunen betaling herfor. Betalingen udgør 40.000 kr. pr. discusprolapsoperation og 50.000 kr. pr. knæledsoperation, eksklusiv knæledsprotese, der betales særskilt. Betalingen inkluderer operation og pleje samt nødvendig for- og efterambulant undersøgelse og genoptræning i forbindelse med de nævnte operationer.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte betaling tilgår det behandlende sygehus. Vedkommende amtsråd sikrer, at budgetrammen for det behandlende sygehus øges med den i stk. 1 nævnte betaling.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan en amtskommune efter licitation indgå aftaler med andre amtskommuner om et antal operationer til en anden takst end den i stk. 1 nævnte.

Bekendtgørelse 1995 152 Historic

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1995 og gælder til og med den 31. marts 1996.

Stk. 2. For patienter, der den 1. april 1995 står på venteliste til en knæleds- eller discusprolapsoperation, løber bopælsamtskommunens forpligtelser efter § 2, stk. 1, fra denne dato, jf. dog § 4, stk. 3.

Sundhedsministeriet, den 8. marts 1995

Yvonne Herløv Andersen

/ Vagn Nielsen

Bekendtgørelse 1995 152 Historic

Bekendtgørelse om forsøgsordning på sygehusområdet

I henhold til § 5 c i lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse

nr. 476 af 7. november 1985, som ændret senest ved lov nr. 1134 af

21. december 1994, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →