Legislator Case Law & Legislation
B19950013405 DK

Bekendtgørelse om udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge mv. på grundlag af telefonisk indtastede oplysninger

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse 1995 134 Historic

§ 1. Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge mv. sker som hovedregel på grundlag af en erklæring på tro og love, som medlemmet skal afgive for hver udbetalingsperiode.

Bekendtgørelse 1995 134 Historic

§ 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan dog give tilladelse til, at en arbejdsløshedskasse kan udbetale arbejdsløshedsdagpenge mv. på grundlag af telefonisk indtastede oplysninger fra medlemmet.

Stk. 2. Tilladelsen efter stk. 1 kan gøres tidsbegrænset og er betinget af, at arbejdsløshedskassen opfylder nærmere fastsatte vilkår af administrativ og teknisk karakter.

Bekendtgørelse 1995 134 Historic

§ 3. Et medlem af en arbejdsløshedskasse, der har tilladelse til at udbetale arbejdsløshedsdagpenge mv. på grundlag af telefonisk indtastede oplysninger, kan vælge, om medlemmet som grundlag for udbetaling vil afgive en skriftlig erklæring på tro og love, eller om medlemmet vil indtaste de pågældende oplysninger telefonisk.

Stk. 2. Arbejdsløshedskassen kan træffe afgørelse om, at et medlem ikke kan afgive telefonisk indtastede oplysninger, men i stedet skal afgive en skriftlig erklæring på tro og love som grundlag for udbetaling. Det er en betingelse herfor, at kassen er i begrundet tvivl om, hvorvidt medlemmet kan eller vil give korrekte oplysninger ved hjælp af telefonisk indtastning.

Bekendtgørelse 1995 134 Historic

§ 4. Når udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge mv. på grundlag af telefonisk indtastede oplysninger ophører, skal medlemmet på en dertil udarbejdet erklæring på tro og love afgive oplysninger om arbejde og indtægter mv. i udbetalingsperioden (sluterklæring). Denne erklæring skal dog mindst afgives en gang årligt.

Stk. 2. Krav på refusion bortfalder, og udbetalte ydelser efter § 2 skal tilbagebetales, hvis arbejdsløshedskassen ikke har fremskaffet den i stk. 1 nævnte sluterklæring. Hvis kassen dokumenterer, at sluterklæringen ikke kan fremskaffes, har kassen dog krav på refusion af de udbetalte ydelser.

Stk. 3. Arbejdsløshedskassen kan betinge kommende udbetalinger fra kassen af, at medlemmet afgiver den i stk. 1 nævnte erklæring. Det gælder også, hvis medlemmet er overflyttet til en anden arbejdsløshedskasse eller optaget som nyt medlem af en anden kasse.

Bekendtgørelse 1995 134 Historic

§ 5. Det er en betingelse for at give tilladelse efter § 2, at arbejdsløshedskassens statsautoriserede revisor erklærer,

1) at kassens telefonsystem til telefonisk indtastning er tilstrækkeligt sikkert,

2) at kassens EDB-system er indrettet i overensstemmelse hermed og indeholder tilstrækkelige sikkerhedsprocedurer,

3) at kassens system til telefonisk indtastning i øvrigt er i overensstemmelse med denne bekendtgørelses regler og vilkårene for tilladelsen, og

4) at kassens beskrivelser af de administrative rutiner (forretningsgange) på dette område opfylder § 6 i bekendtgørelse nr. 705 af 22. oktober 1991 om tilsynet med de statsanerkendte arbejdsløshedskassers administration mv.

Bekendtgørelse 1995 134 Historic

§ 6. Telefonisk indtastede oplysninger og den i § 4 nævnte erklæring skal opbevares i 5 år efter afslutningen af det regnskabsår, hvor materialet har dannet grundlag for udbetaling.

Bekendtgørelse 1995 134 Historic

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1995.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 27. februar 1995

Troels Nørgaard

/ Thorbjørn H. Pedersen

Bekendtgørelse 1995 134 Historic

Bekendtgørelse om udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge mv. på grundlag af telefonisk indtastede oplysninger

I henhold til § 79, stk. 3, og § 91, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 9. januar 1995, fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsrådet

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →