Legislator Case Law & Legislation
B19950011705 DK

Bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten

33 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (33)

Kapitel 1 Konsulære sager Kapitel 1 § 1. For pas udstedt på danske repræsentationer i udlandet erlægges betaling i overensstemmelse med reglerne i lov om pas til danske statsborgere § 4 Kapitel 2 Kommercielle sager Kapitel 2 § 2. For indgivelse af ansøgning om visum eller om opholds- og/eller arbejdstilladelse på danske repræsentationer i udlandet erlægges et gebyr i overe Kapitel 3 Andre sager og fælles bestemmelser Kapitel 3 § 3. For repræsentationens bistand til udstedelse af kørekort erlægges betaling i overensstemmelse med reglerne i færdselsloven § 124 c, som affattet § 4. For legaliseringer, attestationer og verifikationspåtegninger erlægges et gebyr på 125 kr. § 5. For udfærdigelse af skrivelser, attester, erklæringer, ansøgning på dansk eller andet sprog erlægges et gebyr på 225 kr. pr. påbegyndt side. For § 6. For bistand til fremskaffelse af attester og erklæringer fra offentlige myndigheder eller andre i Danmark eller i udlandet i ikke-kommercielle sa § 7. For bistand, der ydes på vegne af et forsikringsselskab eller den offentlige sygesikring, opkræves hos forsikringsselskabet eller sygesikringen e § 8. For personbistand erlægges et gebyr på 325 kr. Personbistand omfatter bistand i sager, hvor rekvirenten har mistet penge, gods, dokumenter eller § 9. For bistand i sager om arv og skifte, autorisation og påtegning af skibsdagbøger og skibsjournaler, ændring i skibes nationalitetsbeviser, inddri § 10. For bistand, der i sin karakter og sit omfang går ud over rammerne for sædvanlig gebyrbelagt konsulær bistand efter §§ 5 til 9, kan der kræves b § 11. For bistand, der har til formål at støtte erhvervslivets eksportarbejde og øvrige kommercielle aktiviteter i udlandet, erlægges 400 kr. pr. påbe § 12. For bistand til gennemførelse af besøgsarrangementer i forbindelse med officielle besøg eller arrangementer, hvori deltager flere virksomheder ( § 13. For bistand til fremskaffelse af publikationer, statistisk materiale, soliditetsoplysninger og lignende materiale i kommercielle sager samt fore § 14. For foredrag om kommercielle emner erlægges et gebyr på 2.000 kr. § 15. Såfremt en repræsentation har mulighed for at stille kontor eller mødelokaler til rådighed for forretningsfolk, fastsættes lokalelejen efter det § 16. Såfremt det i kommercielle sager skønnes nødvendigt at foretage en tjenesterejse inden for repræsentationens område, indhentes rekvirentens acce § 17. For kapitaloverførsler gennem udenrigstjenesten erlægges følgende gebyrer § 18. For udenrigstjenestens bistand til fremskaffelse af oplysninger, der ikke er omfattet af bestemmelserne i kapitel 1 og 2, erlægges 400 kr. pr. p § 19. For udenrigstjenestens bistand til planlægning og gennemførelse af arrangementer af ikke-kommerciel karakter erlægges 400 kr. pr. påbegyndt time § 20. Udbud af samarbejde med Udenrigsministeriet om konkrete opgaver er ikke omfattet af denne bekendtgørelse. § 21. For enhver bistand - hvad enten denne er givet som led i en af denne bekendtgørelse omfattet betalingspligtig ydelse eller ej - skal rekvirenten § 22. I tilfælde, hvor en betalingspligtig ydelse anmodes udført af en repræsentation uden for dennes kontortid, forhøjes betalingen med 50 pct. § 23. Betaling, der afregnes i udenlandsk mønt, kan afrundes til hele eller med 10 delelige beløb. § 24. Såfremt betalingen ikke erlægges til tiden, opkræver Udenrigsministeriet et gebyr på 55 kr. for hver skriftlig anmodning om betaling af restance § 25. Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. marts 1995. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (33 Articles)

Bekendtgørelse 1995 117 Historic

§ 1. For pas udstedt på danske repræsentationer i udlandet erlægges betaling i overensstemmelse med reglerne i lov om pas til danske statsborgere § 4 a som affattet ved lov nr. 386 af 20. maj 1992 § 6, nr. 2, med senere ændringer med tillæg af 50 pct.

Stk. 2. For navneændring i pas, indføjelse af barn i pas, udstedelse af provisorisk pas, laissez-passer eller andet midlertidigt identitetsbevis erlægges et gebyr på 225 kr.

Der opkræves ikke gebyr ved udstedelse af laissez-passer ved førstegangsindrejse til Danmark.

Bekendtgørelse 1995 117 Historic

§ 2. For indgivelse af ansøgning om visum eller om opholds- og/eller arbejdstilladelse på danske repræsentationer i udlandet erlægges et gebyr i overensstemmelse med stk. 2 og 3. Gebyrerne tilbagebetales ikke, uanset om ansøgningen imødekommes eller ej. Gebyr opkræves ikke, såfremt dette følger af en international aftale, ansøgerens eget land ikke opkræver gebyr for besøgs- eller transitvisum for danske statsborgere, eller der i øvrigt er fastsat undtagelser.

Stk. 2. For indgivelse af ansøgning om besøgs- eller transitvisum erlægges et gebyr på 150 kr. For indgivelse af ansøgning om gruppevisum til besøg eller transit erlægges et gebyr på 150 kr. pr. person for de første 9 personer og et gebyr på 75 kr. for de øvrige.

Stk. 3. For indgivelse af ansøgning om opholds- og/eller arbejdstilladelse erlægges et gebyr på 225 kr.

Stk. 4. For indgivelse af klage over afgørelse om visum eller om opholds- og/eller arbejdstilladelse på danske repræsentationer i udlandet erlægges et gebyr på 55 kr. Gebyret tilbagebetales i tilfælde af medhold i klagen.

Bekendtgørelse 1995 117 Historic

Kapitel 3

Andre sager og fælles bestemmelser

Bekendtgørelse 1995 117 Historic

§ 3. For repræsentationens bistand til udstedelse af kørekort erlægges betaling i overensstemmelse med reglerne i færdselsloven § 124 c, som affattet ved lov nr. 386 af 20. maj 1992 § 1, nr. 11, med senere ændringer med tillæg af 50 pct.

Stk. 2. For repræsentationens bistand til ombytning af gyldigt dansk kørekort til kørekort af EU-model erlægges dog samme betaling som i Danmark.

Bekendtgørelse 1995 117 Historic

§ 4. For legaliseringer, attestationer og verifikationspåtegninger erlægges et gebyr på 125 kr.

Bekendtgørelse 1995 117 Historic

§ 5. For udfærdigelse af skrivelser, attester, erklæringer, ansøgning på dansk eller andet sprog erlægges et gebyr på 225 kr. pr. påbegyndt side. For oversættelser erlægges et gebyr på 10 kr. pr. linie og 125 kr. pr. underskrift, jf. § 4.

Bekendtgørelse 1995 117 Historic

§ 6. For bistand til fremskaffelse af attester og erklæringer fra offentlige myndigheder eller andre i Danmark eller i udlandet i ikke-kommercielle sager erlægges et gebyr på 325 kr.

Bekendtgørelse 1995 117 Historic

§ 7. For bistand, der ydes på vegne af et forsikringsselskab eller den offentlige sygesikring, opkræves hos forsikringsselskabet eller sygesikringen et gebyr på 650 kr.

Bekendtgørelse 1995 117 Historic

§ 8. For personbistand erlægges et gebyr på 325 kr. Personbistand omfatter bistand i sager, hvor rekvirenten har mistet penge, gods, dokumenter eller på anden måde er kommet i nød.

Bekendtgørelse 1995 117 Historic

§ 9. For bistand i sager om arv og skifte, autorisation og påtegning af skibsdagbøger og skibsjournaler, ændring i skibes nationalitetsbeviser, inddrivelse af fordringer i ikke-kommercielle sager, retshjælp og anden retsbistand erlægges et gebyr på 325 kr.

Stk. 2. For udenrigstjenestens bistand til gennemførelse af en arvesag erlægges et gebyr på 5 pct. af nettoarven, dog mindst 1.000 kr. og højst 20.000 kr.

Bekendtgørelse 1995 117 Historic

§ 10. For bistand, der i sin karakter og sit omfang går ud over rammerne for sædvanlig gebyrbelagt konsulær bistand efter §§ 5 til 9, kan der kræves betaling på 400 kr. pr. påbegyndt time, forudsat rekvirenten forinden har godkendt det tidsforbrug, der skønnes at medgå til bistandens ydelse.

Bekendtgørelse 1995 117 Historic

§ 11. For bistand, der har til formål at støtte erhvervslivets eksportarbejde og øvrige kommercielle aktiviteter i udlandet, erlægges 400 kr. pr. påbegyndt time.

Stk. 2. Såfremt den i stk. 1 nævnte bistand af repræsentationen vurderes at ville medføre et tidsforbrug på mere end en time, skal der afgives skriftligt tilbud til rekvirenten indeholdende oplysninger om det forventede timeforbrug eller en totalpris for en konkret konsulentopgaves udførelse, inden bistanden påbegyndes.

Stk. 3. Bistand til inddrivelse af kommercielle fordringer er omfattet af bestemmelserne i stk. 1 og 2.

Bekendtgørelse 1995 117 Historic

§ 12. For bistand til gennemførelse af besøgsarrangementer i forbindelse med officielle besøg eller arrangementer, hvori deltager flere virksomheder (kollektive kommercielle aktiviteter), opkræves som hovedregel 1.200 kr. pr. deltagende virksomhed pr. repræsentation og - såfremt der i en repræsentations embedsområde indgår flere lande - pr. land uanset tidsforbruget.

Bekendtgørelse 1995 117 Historic

§ 13. For bistand til fremskaffelse af publikationer, statistisk materiale, soliditetsoplysninger og lignende materiale i kommercielle sager samt foretagelse af hotelreservation erlægges et gebyr på 200 kr.

Stk. 2. For legaliseringer, attestationer og verifikationspåtegninger i kommercielle sager erlægges et gebyr på 125 kr.

Stk. 3. Medgår der til den i stk. 1 og 2 nævnte bistand et tidsforbrug på mere end en time, bortfalder gebyret. Der opkræves i stedet betaling i henhold til bestemmelserne i § 11.

Stk. 4. Anmoder rekvirenten samtidig med bistand efter § 13, stk. 1 eller stk. 2, om andre serviceydelser i forbindelse med kommercielle sager, bortfalder de i stk. 1 og 2 nævnte gebyrer. Der opkræves i stedet betaling for det faktiske tidsforbrug i henhold til bestemmelserne i § 11.

Bekendtgørelse 1995 117 Historic

§ 14. For foredrag om kommercielle emner erlægges et gebyr på 2.000 kr.

Stk. 2. Såfremt foredragsholderen er medarbejder ved en af de danske udenrigsrepræsentationer, erlægges et gebyr på 2.800 kr.

Stk. 3. Ud over de i stk. 1 og 2 nævnte gebyrer opkræves refusion for foredragsholderens rejse- og opholdsudgifter opgjort efter de for statslige tjenesterejser gældende regler.

Bekendtgørelse 1995 117 Historic

§ 15. Såfremt en repræsentation har mulighed for at stille kontor eller mødelokaler til rådighed for forretningsfolk, fastsættes lokalelejen efter det på stedet gældende lejeprisniveau.

Bekendtgørelse 1995 117 Historic

§ 16. Såfremt det i kommercielle sager skønnes nødvendigt at foretage en tjenesterejse inden for repræsentationens område, indhentes rekvirentens accept heraf. Tidsforbruget på en tjenesterejse opgøres til det antal timer, som medarbejderen anvender på transport og udførelse af selve opgaven, og afregnes efter § 11. Herudover opkræves rejseomkostninger opgjort efter de for statslige tjenesterejser gældende regler.

Bekendtgørelse 1995 117 Historic

§ 17. For kapitaloverførsler gennem udenrigstjenesten erlægges følgende gebyrer

1) For beløb op til 5.000 kr 325 kr. 2) For beløb mellem 5.000 kr. og 20.000 kr 1.000 kr. 3) For beløb over 20.000 kr 5 pct. dog højst 20.000 kr.

Bekendtgørelse 1995 117 Historic

§ 18. For udenrigstjenestens bistand til fremskaffelse af oplysninger, der ikke er omfattet af bestemmelserne i kapitel 1 og 2, erlægges 400 kr. pr. påbegyndt time.

Bekendtgørelse 1995 117 Historic

§ 19. For udenrigstjenestens bistand til planlægning og gennemførelse af arrangementer af ikke-kommerciel karakter erlægges 400 kr. pr. påbegyndt time.

Bekendtgørelse 1995 117 Historic

§ 20. Udbud af samarbejde med Udenrigsministeriet om konkrete opgaver er ikke omfattet af denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelse 1995 117 Historic

§ 21. For enhver bistand - hvad enten denne er givet som led i en af denne bekendtgørelse omfattet betalingspligtig ydelse eller ej - skal rekvirenten godtgøre udenrigstjenestens udlæg i sagen.

Stk. 2. For enhver bistand - bortset fra personbistand efter § 8 - der på rekvirentens anmodning medfører telekommunikation, skal rekvirenten godtgøre udenrigstjenestens udgifter i overensstemmelse med de fastsatte takster for telekommunikation.

Stk. 3. For telekommunikation, der ikke er led i en af denne bekendtgørelse omfattet betalingspligtig ydelse, erlægges herudover et gebyr på 325 kr.

Bekendtgørelse 1995 117 Historic

§ 22. I tilfælde, hvor en betalingspligtig ydelse anmodes udført af en repræsentation uden for dennes kontortid, forhøjes betalingen med 50 pct.

Stk. 2. Ved betalingspligtige ydelser, der anmodes udført på dage, hvor repræsentationen holder lukket, forhøjes betalingen med 100 pct.

Bekendtgørelse 1995 117 Historic

§ 23. Betaling, der afregnes i udenlandsk mønt, kan afrundes til hele eller med 10 delelige beløb.

Bekendtgørelse 1995 117 Historic

§ 24. Såfremt betalingen ikke erlægges til tiden, opkræver Udenrigsministeriet et gebyr på 55 kr. for hver skriftlig anmodning om betaling af restancen.

Stk. 2. Betalingen kan kræves erlagt forud for udførelsen af den betalingspligtige ydelse.

Stk. 3. Krav på betaling efter denne bekendtgørelse er tillagt udpantningsret, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, i lovbekendtgørelse nr. 774 af 18. november 1986 om udpantning og om udlæg uden grundlag af dom eller forlig.

Bekendtgørelse 1995 117 Historic

§ 25. Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. marts 1995.

Stk. 2. Samtidig ophæves Udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 103 af 14. februar 1992 og nr. 456 af 11. juni 1992.

Udenrigsministeriet, den 20. februar 1995

Niels Helveg Petersen

Bekendtgørelse 1995 117 Historic

Bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten

I medfør af § 14 i lov nr. 150 af 13. april 1983 om udenrigstjenesten fastsættes følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →