Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om radioaktive lægemidler
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1134 af 15. december 1992 om radioaktive lægemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1190 af 23. december 1993 og bekendtgørelse nr. 733 af 10. august 1994, affattes § 9, stk. 3 og 4, således
»Stk. 3. Radioaktive lægemidler, der er optaget i Sundhedsstyrelsens specialitetsregister efter reglerne i den bekendtgørelse, der er nævnt i stk. 2, skal inden den 1. februar 1996 revurderes efter reglerne i nærværende bekendtgørelse.
Stk. 4. Rettighedshavere til radioaktive lægemidler, som den 1. januar 1993 lovligt kunne forhandles eller udleveres uden registrering i medfør af den bekendtgørelse, der er nævnt i stk. 2, og som inden den 1. januar 1993 havde ansøgt om registrering, kan - uanset stk. 2 - lovligt forhandle eller udlevere de radioaktive lægemidler, der er omfattet af ansøgningen, efter hidtil gældende regler indtil den 1. februar 1996, medmindre de inden da opnår en markedsføringstilladelse fra Sundhedsstyrelsen. Afslår Sundhedsstyrelsen ansøgningen, kan lægemidlet dog ikke lovligt forhandles eller udleveres her i landet fra det tidspunkt, hvor afslaget er kommet frem til ansøgeren.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1995.
Sundhedsministeriet, den 17. januar 1995
Yvonne Herløv Andersen
/ J. Bartels Petersen
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om radioaktive lægemidler
Ingen