Bekendtgørelse om fornyelse af præmieobligationslån
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
§ 1. Til erstatning for det i henhold til lov nr. 208 af 4. juni 1965 udstedte 10-årige præmieobligationslån, der forfalder til betaling den 22. september 1995, optages et nyt statslån på 100 mill. kr.1)
§ 2. Det nye lån optages således, at gyldigheden af de udstedte 1 million stk. præmieobligationer, hver af pålydende værdi 100 kr., forlænges for en 15-årig periode fra den 22. september 1995.
Stk. 2. Obligationerne, der ikke er rentebærende, deltager fortsat i halvårlige præmieudstrækninger til et beløb af 3.500.000 kr. Præmiebetaling foregår på grundlag af udtrækning mellem samtlige obligationer af lånet.
§ 3. Obligationsejere, der ønsker deres præmieobligationer indløst, er fra den 22. september 1995 berettigede til at få obligationerne betalt af statskassen med pålydende værdi uden fradrag af skat eller afgift til staten.
Stk. 2. Obligationer i henhold til denne bekendtgørelse er forældet, såfremt de ikke er indløst senest den 22. september 2013.
§ 4. Præmieobligationer, som måtte blive indløst efter bestemmelserne i § 3, kan af finansministeren straks eller senere afhændes til dagskurs.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. september 1995.
Finansministeriet, den 11. januar 1995
Mogens Lykketoft
/ Per Bremer Rasmussen
Bekendtgørelse om fornyelse af præmieobligationslån
I medfør af § 2 i lov nr. 133 af 28. marts 1984 om bemyndigelse til
optagelse af indenlandske statslån fastsættes
Ved bekendtgørelsen forlænges de grå præmieobligationer til 22. september 2010.
(* 1) Lånet blev ved lov nr. 593 af 18. december 1974 fornyet for en 20-årig periode fra den 22. september 1975.