Tekniske Bestemmelser for Trådløse mikrofonanlæg til anvendelse i frekvensbåndet 800-820 MHz (* 1) TB 94 057, November 1994

Tekniske Bestemmelser for Trådløse mikrofonanlæg til anvendelse i frekvensbåndet 800-820 MHz (* 1) TB 94 057, November 1994

Gyldighedsområde

Disse tekniske bestemmelser specificerer de tekniske krav og tilhørende prøvningsforskrifter som trådløse mikrofonanlæg til anvendelse i frekvensbåndet 800 - 820 MHz skal overholde, for at kunne typegodkendes.

Bestemmelserne gælder for mikrofonanlæg med fast monteret antenne samt for anlæg med udvendigt antennestik.

Hjemmelsgrundlaget for disse tekniske bestemmelser fremgår af § 7 i Ministeriet for Kommunikation og Turismes bekendtgørelse nr. 738 af 13. august 1994 om oprettelse og drift af visse radioanlæg.

Ikrafttræden

Disse tekniske bestemmelser træder i kraft 1. december 1994.

Typegodkendelse

Fremgangsmåden for opnåelse af typegodkendelse fremgår af § 8 i ovennævnte bekendtgørelse.

For mikrofonanlæg med en sendeeffekt (effektivt udstrålet effekt) på under 1 mW vil Telestyrelsen i medfør af § 9 i ovennævnte bekendtgørelse ikke kræve typegodkendelse. Forinden markedsføring påbegyndes, skal der i dette tilfælde indsendes en erklæring til Telestyrelsen, om at samtlige anlæg af den pågældende type overholder kravene i disse tekniske bestemmelser.

Tekniske krav

De tekniske krav med tilhørende prøvningsforskrifter, som udstyret skal opfylde, fremgår af bilag 1 til disse tekniske bestemmelser.

Rekvirering af love, bekendtgørelser, standarder m.v.

Love, bekendtgørelser og tekniske bestemmelser som er nævnt i denne TB kan fås uden beregning, (hvis ikke andet er angivet ved TB'en i oversigten), ved henvendelse til Telestyrelsen, Holsteinsgade 63, 2100 København Ø, tlf: 35430333, fax: 35431434.

ETSI dokumenter ((I-)ETS'er og TBR'er samt NET-standarder) kan købes hos Telestyrelsen,

ITU rekommandationer m.v. kan købes direkte hos ITU, Place des Nations, CH-1211 Geneve 20, tlf.: +41 22 730 5111, fax: +41 22 730 5194 eller +41 22 733 7256 eller eventuelt gennem Telestyrelsen.

Radiorelaterede rekommandationer herunder, ERC Decisons, Radiocommunication Reports, Report Forms og Application Forms, Recommendations on Radiocommunications kan købes hos: ERO, European Radiocommunications Office, Midtermolen 1, 2100 København Ø, tlf: 35250300, fax: 35250330. For yderligere information henvises til ERO's hjemmeside på internettet (www.ero.dk).

ISO/CEN/CENELEC/IEC/DS standarder kan købes hos Dansk Standard, Kollegievej 6, 2920 Charlottenlund, tlf: 39966101, fax: 39966102.

Bilag 1 til TB 94 057 Tekniske bestemmelser for trådløse mikrofonanlæg til anvendelse i frekvensbåndet 800 - 820 MHz.

1. ALMINDELIGE KRAV

1.1 Definition

Trådløse mikrofonanlæg er radioanlæg som over korte afstande bruger envejs radioforbindelse til overføring af akustiske signaler via en bærbar sender til en eller flere modtagere.

1.2 Mekanisk og elektrisk design

Reguleringer til justering af modulationen må ikke være tilgængelige for brugeren af anlægget.

1.3 Enkeltkanal-anlæg

Som prøvningskanal kan vælges enhver af kanalerne inden for anlæggets specificerede frekvensområde.

1.4 Flerkanal-anlæg

Prøvningen foretages på 3 kanaler, der vælges med en nær den nedre grænse, en omtrent i midten og en nær den øvre grænse af det frekvensområde inden for hvilket, der kan skiftes kanaler.

1.5 Kunstantenne

Såfremt anlæggets sender er forsynet med udvendigt antennestik, foretages prøvningen med en kunstantenne tilsluttet dette stik. Kunstantennen består af en ohmsk afskærmet belastning på 50 Omega.

1.6 Testfixtur

For sendere uden udvendige antennestik (integreret antenne) anvendes mellem senderen og prøvningsudstyret en testfixtur, hvortil senderens antenne kobles elektromagnetisk. Testfixturen skal indrettes således at koblingstabet mellem sendeantennen og testfixturens prøveterminal maximalt udgør 30 dB ved alle fre kvenser mellem 30 MHz og 4 GHz.Testfixturen må ikke indeholde ulineære elementer.

2. PRØVNINGSBETINGELSER

2.1 Normale og særlige prøvningsbetingelser

Prøvningsmålingerne foretages under normale prøvningsbetingelser samt, hvor det er nævnt, under særlige prøvningsbetingelser.

2.2 Spændingsforsyning

Under prøvningsmålingerne forsynes anlægget fra en udvendig spændingskilde, der kan levere forsyningsspændinger som beskrevet i punkt 2.4.2.1 og 2.4.2.2. Spændingsforsyningens impedans skal være så lav, at dens indflydelse på måleresultaterne er uden betydning.

Ved anlæg for indbyggede batterier, tilsluttes spændingskilden så tæt som muligt ved batteriklemmerne.

Hvis anlægget er monteret med fast forbundet fødekabel, måles forsyningsspændingen, hvor dette kabel er tilsluttet anlægget.

Under prøvningen holdes forsyningsspændingen inden for +/-3% af den nominelle værdi.

Fabrikanten opgiver de nominelle forsyningsspændinger, anlægget er beregnet for.

2.3 Normale prøvningsbetingelser

2.3.1 Normal temperatur og fugtighed

Prøvning under normale prøvningsbetingelser skal foretages ved en omgivelsestemperaturer mellem + 15 grader C og + 35 grader C og en relativ luftfugtighed mellem 5% og 75%.

2.3.2 Forsyningsspændinger ved prøvning under normale prøvningsbetingelser

2.3.2.1 Forsyning fra nettet

Ved prøvning under normale prøvningsbetingelser tilføres udstyr beregnet for tilslutning til det almindelige forsyningsnet en forsyningsspænding lig forsyningsnettets nominelle spænding med frekvensen 50 +/- 1 Hz.

2.3.2.2 Andre forsyningsspændinger

For udstyr, der benytter andre typer spændingsforsyninger end ovennævnte, f.eks. primærbatterier (ikke-genopladelige batterier), opgives prøvningsspændingen af fabrikanten.

2.4 Særlige prøvningsbetingelser

2.4.1 Temperaturer ved prøvning under særlige betingelser

Ved prøvning under særlige betingelser foretages målingerne i overensstemmelse med punkt 2.5.1 ved temperaturerne +5 grader C og +40 grader C.

2.4.2 Forsyningsspænding ved prøvning under særlige betingelser

2.4.2.1 Forsyning fra nettet

For udstyr, der er beregnet for tilslutning til det normale forsyningsnet, vil prøvningsspændingerne under særlige betingelser være forsyningsnettets nominelle spænding +/- 10% med frekvensen 50 +/- 1 Hz.

2.4.2.2 Andre forsyningsspændinger

For udstyr, der benytter andre typer spændingsforsyninger end ovennævnte, f.eks. primærbatterier (ikke-genopladelige batterier) vil forsyningsspændingen ved prøvning under særlige prøvningsbetingelser være

1. For almindelige tør-batterier og lithium-batterier: 0,85 gange den nominelle batterispænding.

2. For kviksølv-batterier: 0,9 gange den nominelle batterispænding.

3. For andre typer batterier: Minimumspændingen opgives af producenten.

2.5 Temperaturprøver

2.5.1 Fremgangsmåde

Før hver prøvning påbegyndes sørges for, at anlægget er i termisk ligevægt ved den ønskede temperatur i klimakammeret, idet den termiske ligevægt sikres opnået enten gennem konstatering ved målinger eller ved, at der forløber mindst 1 time, før prøvningen indledes.

Anlægget holdes afbrudt, indtil den termiske ligevægt er opnået.

3. KRAV TIL SENDEREN

3.1 Frekvenser

Kun frekvensområdet 800 - 820 MHz må benyttes. Frekvensområdet er opdelt i 198 kanaler med 100 kHz kanalafstand. Laveste frekvens er 800,100 MHz og højeste frekvens er 819,900 MHz.

3.2 Modulationstyper

Anlægget skal være indrettet for frekvens- eller fasemodulation, sendetype F3E eller G3E.

3.3 Syntetisator- og PLL-systemer

Hvis sendefrekvensen styres af frekvenssyntetisator- og/eller PLL-kredsløb, må senderen ikke kunne aktiveres, dersom synkroniseringen til disse kredsløb mangler.

3.4 Frekvensafvigelse

3.4.1 Definition

Senderens frekvensafvigelse er differencen mellem den målte bærebølgefrekvens og dennes nominelle værdi.

3.4.2 Målemetode

Senderen forbindes via et passende dæmpeled til en frekvenstæller og den umodulerede sendefrekvens måles

Målingerne foretages under såvel normale som særlige prøvningsbetingelser.

3.4.3 Krav

Senderens frekvensafvigelse må ikke være større end +/- 10 kHz.

3.5 Nødvendig båndbredde

3.5.1 Generelt

Den frekvens, som ved et lydtryksniveau på 104 dBA (23010-5 Pascal) medfører det største frekvenssving, skal angives af producenten sammen med den højeste tonefrekvens, som anlægget kan overføre. Anlægget skal kunne overføre tonefrekvenser op til mindst 10 kHz.

3.5.2 Målemetode

Mikrofonen tilføres enkeltvis de i pkt. 3.5.1 angivne tonefrekvenser med et lydtryk på 104 dBA (23010exp-5 Pascal), og frekvenssvinget måles.

Den nødvendige båndbredde beregnes som 2 gange summen af modulationsfrekvensen og frekvenssvinget. Beregningen foretages ved begge tonefrekvenser.

3.5.3 Krav

Den nødvendige båndbredde skal i begge tilfælde være mindst 60 kHz og højst 180 kHz.

3.6 Bærebølgeeffekt

3.6.1 Definition

Som mål for senderens bærebølgeeffekt anvendes her den effekt, som skal tilføres en halvbølgedipol for at få samme feltstyrke i den retning, hvor feltstyrken fra senderen er størst under nærmere specificerede målebetingelser. Denne effekt kaldes senderens effektivt udstrålede effekt (ERP).

3.6.2 Målemetode

Målepladsen skal opfylde kravene under punkt 5.1. Måleobjektet placeres på den isolerende understøtning på følgende måde

a) for sendeanlæg med indvendig antenne placeres anlægget med den akse lodret, som er nærmest lodret ved normalt brug.

b) for sendeanlæg med stavantenne skal anlægget placeres således, at antennen vender lodret.

c) for sendeanlæg med en fleksibel antenne, placeres anlægget således, at antennen er lodret eventuelt ved brug af en isolerende afstivning.

Senderen skal være umoduleret. Målemodtageren afstemmes til senderens bærebølgefrekvens og indstilles til vertikal polarisation. Ved variation af måleantennens højde mellem 1 og 4 meter findes den højde, hvor størst signal opnås.

Senderen drejes 360 grader, og det maksimale signal noteres.

Senderen ombyttes med substitutionsantennen omtalt under punkt 5.3, og måleantennens højde varieres for igen at sikre maksimalt signal. Signalniveauet på substitutionsantennens klemmer justeres indtil samme udslag som tidligere - subsidiært et udslag, der står i et kendt forhold til dette - opnås.

Senderens bærebølgeeffekt er da lig med den tilførte effekt til substitutionsantennen - henholdsvis den tilførte effekt korrigeret med ovennævnte kendte forhold.

3.6.3 Krav

Senderens effektivt udstrålede effekt må ikke overstige 20 mW.

3.7 Udstråling i nabokanalen

3.7.1 Definition

Udstrålingen i nabokanalen er den udstråling, som under nærmere specificerede modulationsforhold falder i nabokanalen.

3.7.2 Målemetode

Senderen kobles elektromagnetisk til målemodtageren f.eks. ved brug af en »test-jig« eller en antenne monteret på målemodtagerens indgang.

Herefter moduleres senderen med den tonefrekvens (pkt. 3.5.1), der giver det største frekvenssving og med et lydtryk på 104 dBA

(23010exp-5 Pascal).

Med umoduleret sender måles størrelsen af signalet på bærebølgefrekvensen. Dernæst måles størrelsen af den uønskede udstråling i nabokanalen (fra senderens bærebølgefrekvens + 150 kHz til senderens bærebølgefrekvens + 450 kHz). Forholdet mellem størrelsen af signalet på bærebølgefrekvensen og størrelsen af den uønskede udstråling bestemmes.

Målingen gentages for den nedre nabokanal.

3.7.3 Krav

Størrelsen af de enkelte komponenter i den uønskede udstråling skal være mindst 50 dB under niveauet for bærebølgeeffekten.

3.8 Uønsket udstråling

3.8.1 Definition

Uønsket udstråling er udstråling på andre frekvenser end bærebølgefrekvensen og de sidebånd, der fremkommer ved normal modulation.

3.8.2 Målemetode

På en måleplads som opfylder kravene i punkt 5.1 placeres den umodulerede sender på en 1,5 meter høj isolerende understøtning.

Der måles over frekvensområdet 30 MHz - 4000 MHz undtagen i den anvendte kanal og dennes nabokanaler.

Ved hver frekvens, hvor udstråling registreres, drejes måleobjektet indtil maximum signal opnås. Den effektivt udstrålede effekt ved hver af disse frekvenser skal måles ved brug af substitutionsantennen.

Målingen udføres med såvel vandret som lodret polariseret måleantenne.

3.8.3 Krav

Effekten af uønsket udstråling må ikke overstige 250 nW på frekvenser under 1000 MHz og 1 microW på frekvenser over 1000 MHz.

4 KRAV TIL MODTAGEREN

4.1 Uønsket udstråling fra modtageren

4.1.1 Definition

Al udstråling fra modtageren er, uanset frekvens, uønsket udstråling.

4.1.2 Målemetode

For modtagere forsynet med et udvendigt antennestik, måles den uønskede udstråling på antennestikket med en målemodtager eller en spektrumanalysator forbundet til modtagerens antenneklemmer. Der måles over en impedans på 50 Omega i frekvensområdet 100 kHz - 4 GHz.

For modtagere med fast monteret antenne måles den uønskede udstråling som anført i pkt. 5.1 og 3.5.2.

4.1.3 Krav

Effekten af den uønskede udstråling fra modtageren må ikke overstige 2 nW på frekvenser under 1000 MHz og 20 nW på frekvenser over 1000 MHz.

5 MÅLEPLADS OG MÅLEOPSTILLING FOR MÅLING AF UDSTRÅLET EFFEKT

5.1 Måleplads

Målepladsen skal være beliggende på et rimeligt plant areal. På målepladsen skal der findes et ledende jordplan med en diameter på mindst 5 meter, i hvis midtpunkt der anbringes en isolerende understøtning, hvorpå måleobjektet placeres. Understøtningen skal kunne drejes 360 grader i det horisontale plan.

Målepladsen skal være så stor, at der kan anbringes en måleantenne i en afstand på mindst en halv bølgelængde eller 3 meter fra måleobjektet. Den største af de to værdier anvendes. Den benyttede afstand skal fremgå af målerapporten.

Det skal sikres, at jordreflektioner og refleksioner fra uvedkommende objekter i nærheden af målepladsen ikke forstyrrer målingerne.

5.2 Måleantenne

Måleantennen benyttes til at bestemme udstrålingen fra såvel måleobjektet som fra substitutionsantennen. Måleantennen, der skal kunne orienteres såvel vandret som lodret, anbringes på en mast, hvor dens højde over jordplanet kan varieres mellem 1 og 4 meter. Der bør fortrinsvis anvendes antenner med udtalt retningsvirkning. Størrelsen af måleantennen i den retning, der bestemmes af måleantennen og måleobjektet må højst være 20% af måleafstanden.

Måleantennen forbindes til en målemodtager. Denne behøver ikke at være absolut kalibreret, men skal være i stand til at måle relative signalniveauer.

5.3 Substitutionsantenne

Substitutionsantennen skal være en halvbølgedipol, afstemt til målefrekvensen, eller en forkortet dipol kalibreret i forhold til halvbølgedipol. Dipolen placeres normalt således, at dens midtpunkt er sammenfaldende med måleobjektets referencepunkt.

For måleobjekter, hvor antennen er monteret inde i kabinettet, er volumencentret referencepunkt. I alle andre tilfælde er punktet, hvor den udvendige antenne er forbundet til kabinettet, referencepunkt.

Afstanden mellem dipolens nedre ende og jorden skal være mindst 30 cm.

Substitutionsantennen forbindes til en målesender afstemt til målefrekvensen under anvendelse af egnede impedanstilpasnings- og balanceringsled.

(* 1) I disse tekniske bestemmelser fastsættes af hensyn til den effektive udnyttelse af radiofrekvensspektret visse krav med relation til anlæggenes elektromagnetiske kompatibilitet.