Tekniske Bestemmelser for Trådløse mikrofoner i frekvensbåndet 138-144 MHz TB 94 050, Maj 1994

Tekniske Bestemmelser for Trådløse mikrofoner i frekvensbåndet 138-144 MHz TB 94 050, Maj 1994

Gyldighedsområde

Disse tekniske bestemmelser specificerer de tekniske krav og tilhørende prøvningsforskrifter, som trådløst mikrofonudstyr (mikrofon med tilhørende sender og modtager) skal overholde for at kunne typegodkendes til brug i frekvensbåndet 138 - 144 MHz.

Bestemmelserne gælder for trådløst mikrofonudstyr såvel med udvendig antennestik som for udstyr uden udvendigt antennestik (integreret antenne). Trådløst mikrofonudstyr med integreret antenne skal af hensyn til prøvningen være forsynet med en eventuel midlertidigt monteret 50 Omega tilslutning.

Hjemmelsgrundlaget for disse tekniske bestemmelser fremgår af § 4 i Ministeriet for Kommunikation og Turismes bekendtgørelse nr. 126 af 18. marts 1993 om radioanlæg i forbindelse med landmobile og andre landbaserede radiotjenester.

Ikrafttræden

Disse tekniske bestemmelser træder i kraft 15. juni 1994

Typegodkendelse

Fremgangsmåden for opnåelse af typegodkendelse fremgår af § 5 i Ministeriet for Kommunikation og Turismes bekendtgørelse nr. 126 af 18. marts 1993 om radioanlæg i forbindelse med landmobile og andre landbaserede radiotjenester.

Tekniske krav og prøvningsforskrifter.

1. PRØVNINGSBETINGELSER 1.1 Antenne til udstyr med udvendigt antennestik For trådløst mikrofonudstyr med udvendigt antennestik foretages prøvningen af senderens effektivt udstrålede effekt med den eller de antennetyper som angives af fabrikanten af udstyret. 1.2 Normale og særlige prøvningsbetingelser Prøvningsmålingerne foretages under normale samt, hvor det er nævnt, under særlige prøvningsbetingelser pkt. 1.4 1.3 Spændingsforsyning Under prøvningen forsynes udstyret fra en udvendig spændingskilde, der kan levere forsyningsspændinger som beskrevet i pkt. 1.3.2. Spændingsforsyningens impedans skal være så lav, at dens indflydelse på måleresultaterne er uden betydning. Ved udstyr for indbyggede batterier tilsluttes spændingskilden så tæt som muligt ved batteriklemmerne. Under prøvningen holdes forsyningsspændingen inden for +/-3% af den nominelle værdi. Fabrikanten opgiver de nominelle forsyningsspændinger, udstyret er beregnet for. 1.4 Normale prøvningsbetingelser 1.4.1 Normal temperatur og fugtighed Prøvning under normale prøvningsbetingelser foretages i et almindeligt laboratorium uden særlig kontrol af temperatur og fugtighed, d.v.s. ved temperaturer mellem +15 grader C og +35 grader C og relative fugtigheder mellem 5% og 75%. 1.4.2 Forsyningsspændinger ved prøvning under normale prøvningsbetingelser 1.4.2.1 Forsyning fra nettet Ved prøvning under normale prøvningsbetingelser tilføres udstyr beregnet for tilslutning til det almindelige forsyningsnet en forsyningsspænding lig forsyningsnettets nominelle spænding med frekvensen 50 +/-1 Hz. 1.4.2.2 Andre forsyningsspændinger For udstyr, der benytter andre typer spændings- forsyninger, f.eks. primær-batterier (ikke- genopladelige batterier), opgives prøvningsspændingen af fabrikanten. 1.5 Særlige prøvningsbetingelser 1.5.1 Temperaturer ved prøvning under særlige betingelser. Ved prøvning under særlige betingelser foretages målingerne i overensstemmelse med pkt. 3.5 ved temperaturerne -10 grader C og +55 grader C. 1.6 Temperaturprøver 1.6.1 Fremgangsmåde Før hver prøvning påbegyndes, sørges for, at udstyret er i termisk ligevægt ved den ønskede temperatur i klimakammeret, idet den termiske ligevægt sikres opnået enten gennem konstatering ved målinger eller ved, at der forløber mindst 1 time, før prøvningen indledes. Senderen holdes afbrudt, indtil den termiske ligevægt er opnået. Når prøvningen foretages ved høj temperatur, skal mikrofon med tilhørende sender være tændt i 1 minut, hvorefter de specificerede krav skal kunne overholdes. Under prøvning ved lav temperatur skal mikrofon med tilhørende sender efter opnåelse af termisk ligevægt tændes i 1 minut, hvorefter de specificerede krav til udstyret skal kunne overholdes. 2. SENDER 2.1 Frekvenser Kun nedennævnte bærebølgefrekvenser må benyttes: 138,250 MHz 138,700 MHz 138,800 MHz 139,050 MHz 139,750 MHz 141,765 MHz 142,070 MHz 2.2 Modulationsarter Udstyret skal være indrettet for frekvens- eller fasemodulation, sendetype F3E eller G3E. 2.3 Frekvensafvigelse 2.3.1 Definition Senderens frekvensafvigelse er differensen mellem den målte bærebølgefrekvens og dennes nominelle værdi. 2.3.2 Målemetode Bærebølgefrekvensen måles med senderen umoduleret og tilsluttet en frekvenstæller gennem et passende dæmpeled. Målingerne foretages under normale samt under særlige prøvningsbetingelser (pkt. 1.3). 2.3.3 Krav Senderens frekvensafvigelse må ikke være større end +/- 2 kHz fra nominel frekvens. 2.4 Maximalt frekvenssving 2.4.1 Definition Det maximale frekvenssving er den maximale frekvens- afvigelse mellem den modulerede trådløse mikrofons øjebliksfrekvens og den umodulerede mikrofons bærebølgefrekvens. 2.4.2 Målemetode Mikrofon med tilhørende sender påtrykkes et akustisk signal med frekvensen 1000 Hz og et lydtryk på 104 dBA. Senderens antennestik forbindes gennem et passende dæmpeled til et spidsvisende modulationsmeter. 2.4.3 Krav Det maximale frekvenssving må ikke overstige 75 kHz. 2.5 Senderens effektivt udstrålede effekt (ERP) 2.5.1 Definition Som mål for senderens bærebølgeeffekt anvendes her den effekt, som skal tilføres en halvbølgedipol for at få samme feltstyrke i den retning, hvor feltstyrken fra senderen er størst under nærmere specificerede målebetingelser. 2.5.2 Målemetode Den effektivt udstrålede effekt fra senderen med tilhørende antenne eller antenner måles efter metoden beskrevet i afsnit 4. 2.5.3 Krav Senderens effektivt udstrålede effekt må ikke overstige 100 mW. 2.6 Uønsket udstråling fra sendere med integreret antenne 2.6.1 Definition Den uønskede udstråling fra senderen bestemmes som den effektivt udstrålede effekt, der udsendes fra den modulerede sender på frekvenser uden for et frekvensbånd på 400 kHz centreret omkring bærebølgefrekvensen. Der måles over frekvensområdet 25 MHz - 2000 MHz. 2.6.2 Målemetode Senderen moduleres som beskrevet i 2.4.2 og den effektivt udstrålede effekt fra senderen efter metoden beskrevet i afsnit 4. 2.6.3 Krav Den effektivt udstrålede effekt i de enkelte uønskede signaler må ikke på nogen frekvens overstige 250 nW. 2.7 Uønsket udstråling fra sendere med udvendigt antennestik 2.7.1 Definition Den uønskede udstråling fra senderen bestemmes som den effekt, der udsendes fra den modulerede sender på frekvenser uden for et frekvensbånd på 400 kHz centreret omkring bærebølgefrekvensen. Der måles over frekvensområdet 100 kHz - 2000 MHz. 2.7.2 Målemetode Senderen forbindes gennem et passende dæmpeled til et selektivt voltmeter eller en spektrumanalysator. Senderen moduleres som beskrevet i afsnit 2.4.2. Effekten af de enkelte uønskede komposanter måles. 2.7.3 Krav Effekten af de enkelte uønskede signaler må ikke på nogen frekvens overstige 250 nW. 3. MODTAGER 3.1 Uønsket udstråling fra modtageren 3.1.1 Definition Al udstråling over antenneklemmerne eller fra den fast monterede antenne og fra kabinettet er, uanset frekvens, uønsket udstråling. 3.1.2 Målemetode for modtagere med integreret antenne Den effektivt udstrålede effekt fra modtageren måles efter metoden beskrevet i afsnit 4. Der måles over frekvensområdet 25 MHz - 2000 MHz. 3.1.3 Målemetode for modtagere med udvendigt antennestik Der måles efter metoden beskrevet i afsnit 2.7.2. Der måles over frekvensområdet 100 kHz - 2000 MHz. 3.1.4 Krav Effekten fra den uønskede udstråling fra modtageren må ikke overstige 2 nW. 4 MÅLEMETODE TIL MÅLING AF EFFEKTIVT UDSTRÅLET EFFEKT 4.1 Måleplads og måleopstilling Målepladsen skal være beliggende på et rimeligt plant areal. På målepladsen skal der findes et ledende jordnet med en diameter på mindst 5 meter, i hvis midtpunkt der anbringes en understøtning, jfr. pkt. 4.1.1. og 4.1.2, hvorpå måleobjektet placeres. Målepladsen skal være så stor, at det er muligt at anbringe en måleantenne i en afstand på en halv bølgelængde eller 3 meter, hvad der måtte være størst, fra centeret af jordnettet. Det skal sikres, at refleksioner fra uvedkommende genstande på målepladsen ikke generer målingerne. 4.1.1 Understøtning for personbåret udstyr. For personbåret udstyr, d.v.s. udstyr der af fabrikanten angives at være beregnet til at blive båret af en person skal understøtningen bestå af et plastrør fyldt med en saltvandsopløsning (9 g NaC1 pr. liter vand). Plastrøret skal have en højde på 1,5 meter, og den inderste diameter skal være 10 +/- 0,5 cm. Den øverste ende af røret skal lukkes med en metalplade på 15 cm. i diameter, og metalpladen skal være i kontakt med vandet. 4.1.2 Understøtning for ikke-personbåret udstyr. For udstyr, der af fabrikanten angives ikke at være beregnet til at blive båret på en person, består understøtningen af et ikke elektrisk ledende eller magnetisk afskærmende materiale (trækasse eller lignende) med en højde på minimum 60 cm. og maximum 1 meter, hvorpå måleobjektet placeres. 4.1.3 Måleantenne og målemodtager Måleantennen benyttes til at måle udstråling fra såvel udstyret under måling som fra substitutionsantennen. Måleantennen, der skal kunne orienteres såvel vandret som lodret, anbringes på en mast, hvor dens højde over jordplanet kan varieres mellem 1 og 4 meter. Målemodtageren behøver ikke at være absolut kalibreret, men skal være i stand til at måle relative signalniveauer. 4.1.4 Substitutionsantennen Substitutionsantennen skal bestå af en halvbølgedipol afstemt til målefrekvensen. Dipolen placeres normalt således, at dens midtpunkt er sammenmenfaldende med det sted på måleobjektet, hvor antennen er forbundet til kabinettet. Ved måling på så lave frekvenser, at en sådan placering ikke er mulig, eller hvor afstanden mellem substitutionsantennens ydre ende og jorden ville blive mindre end 30 cm ved lodret polarisation, hæves den lodret polariserede substitutionsantenne dog således, at en afstand på 30 cm opnås. Substitutionsantennen forbindes til en målesender under anvendelse af egnede impedanstilpasnings- og balanceringsled. 4.1.5 Målemetode Under måling skal måleobjektet placeres på understøtningen med antennen lodret opad. Senderen skal være umoduleret. Målemodtageren afstemmes til senderens frekvens, og måleantennen indstilles til vertikal polarisation. Ved variation af måleantennens højde mellem 1 og 4 meter opsøges den højde, hvor størst signal opnås. Understøtningen og udstyret, hvorpå der måles, erstattes med den under pkt. 4.1.4 omtalte substitutionsantenne, og højden af modtageantennen varieres for igen at sikre maksimalt signal. Signalniveauet på substitutions- antennens klemmer justeres, indtil samme udslag som tidligere, subsidiært et udslag, der står i et kendt forhold til dette opnås. Den udstrålede effekt er da lig rådighedseffekten på substitutionsantennens klemmer og/eller rådigheds- effekten korrigeret med ovennævnte kendte forhold. 4.1 Måleplads og måleopstilling Målepladsen skal være beliggende på et rimeligt plant areal. På målepladsen skal der findes et ledende jordnet med en diameter på mindst 5 meter, i hvis midtpunkt der anbringes en understøtning, hvorpå måleobjektet placeres. Understøtningen består af et plastrør fyldt med en saltvandsopløsning (9 g NaC1 pr. liter vand). Plastrøret har en højde på 1,5 meter, og den inderste diameter skal være 10 +/- 0,5 cm. Den øverste ende af røret er lukket med en metalplade på 15 cm. i diameter, og metalpladen er i kontakt med vandet. Målepladsen skal være så står, at det er muligt at anbringe en måleantenne i en afstand på en halv bølgelængde af målefrekvensen eller 3 meter, hvad der måtte være størst, fra centeret af jordnettet. Det skal sikres, at refleksioner fra uvedkommende genstande på målepladsen ikke generer målingerne. 4.2 Måleantenne og målemodtager Måleantennen benyttes til at måle udstråling fra såvel udstyret under måling som fra substitutionsantennen. Måleantennen, der skal kunne orienteres såvel vandret som lodret, anbringes på en mast, hvor dens højde over jordplanet kan varieres mellem 1 og 4 meter. Målemodtageren behøver ikke at være absolut kalibreret, men skal være i stand til at måle relative signalniveauer. 4.3 Substitutionsantennen Substitutionsantennen skal bestå af en halvbølgedipol afstemt til målefrekvensen. Dipolen placeres normalt således, at dens midtpunkt er sammenfaldende med det sted på måleobjektet, hvor antennen er forbundet til kabinettet. Ved måling på frekvenser, hvor en sådan placering ikke er mulig, eller hvor afstanden mellem substitutionsantennens ydre ende og jorden ville blive mindre end 30 cm ved lodret polarisation, hæves den lodret polariserede substitutionsantenne dog således, at en afstand på 30 cm opnås. Substitutionsantennen forbindes til en målesender under anvendelse af egnede impedanstilpasnings- og balanceringsled. 4.4 Målemetode Under måling skal måleobjektet placeres på understøtningen med antennen lodret opad, som omtalt under 4.1. Senderen skal være umoduleret. Målemodtageren afstemmes til senderens frekvens, og måleantennen indstilles til vertikal polarisation. Ved variation af måleantennens højde mellem 1 og 4 meter opsøges den højde, hvor størst signal opnås. Understøtningen og udstyret, hvorpå der måles, erstattes med den under pkt. 4.3 omtalte substitutionsantenne, og højden af modtageantennen varieres for igen at sikre maksimalt signal. Signalniveauet på substitutionsan- tennens klemmer justeres, indtil samme udslag som tidligere, subsidiært et udslag, der står i et kendt forhold til dette opnås. Den udstrålede effekt er da lig rådighedseffekten på substitutionsantennens klemmer og/eller rådighedseffekten korrigeret med ovennævnte kendte forhold. 5 KRAV TIL MÅLEUDSTYRETS NØJAGTIGHED Tolerancer på måleudstyrets nøjagtighed er anført nedenfor: Jævnspænding +/-3% Vekselspænding +/-3% Vekselspænding frekvens +/-0,5% HF frekvens +/-50 Hz Frekvenssving +/-10 % HF effekt +/-10 % HF feltstyrke +/-3 dB Impedans af belastninger, kabler, stik, attenuatorer, etc. +/-5% Temperatur +/-1 graderC Fugtighed +/-5%

Rekvirering af love, bekendtgørelser, standarder m.v.

Love, bekendtgørelser og tekniske bestemmelser som er nævnt i denne TB kan fås uden beregning, (hvis ikke andet er angivet ved TB'en i oversigten), ved henvendelse til Telestyrelsen, Holsteinsgade 63, 2100 København Ø, tlf: 35430333, fax: 35431434.

ETSI dokumenter ((I-)ETS'er og TBR'er samt NET-standarder) kan købes hos Telestyrelsen,

ITU rekommandationer m.v. kan købes direkte hos ITU, Place des Nations, CH-1211 Geneve 20, tlf.: +41 22 730 5111, fax: +41 22 730 5194 eller +41 22 733 7256 eller eventuelt gennem Telestyrelsen.

Radiorelaterede rekommandationer herunder, ERC Decisons, Radiocommunication Reports, Report Forms og Application Forms, Recommendations on Radiocommunications kan købes hos: ERO, European Radiocommunications Office, Midtermolen 1, 2100 København Ø, tlf: 35250300, fax: 35250330. For yderligere information henvises til ERO's hjemmeside på internettet (www.ero.dk).

ISO/CEN/CENELEC/IEC/DS standarder kan købes hos Dansk Standard, Kollegievej 6, 2920 Charlottenlund, tlf: 39966101, fax: 39966102.