Legislator Case Law & Legislation
B19942891105 DK

Tekniske Bestemmelser for analoge trådløse telefoner (CT1) TB 94 053, juni 1994

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Bekendtgørelse 1994 28911 Historic

BILAG 1

En trådløs telefon består af en eller flere bærbare dele og en stationær del. Den stationære del tilsluttes det offentlige telefonnet, og transmissionen mellem enhederne foregår via en radioforbinelse.

Den stationære del kan indeholde en ikke-trådløs telefonapparatfunktion eller en mulighed for gennemstilling af eksternt tilsluttede telefonapparater til telefonnettet. I sidstnævnte tilfælde styrer den stationære del strømforsyning og/eller signalering til de eksterne telefonapparater.

Prøvning af de telefontekniske egenskaber af en trådløs telefon skal foretages med en afstand på 0,5-10 m mellem bærbar og stationær del.

En trådløs telefon skal opfylde kravene i TBTA, når den virker som telefonapparat, dvs. når den ikke gennemstiller til et andet apparat.

Ved taletransmission til og fra den bærbare del gælder dog, at kravene i TBTA pkt. 2.6.2 og pkt. 2.7.2, erstattes af kravene vedlagt i fig. 5.3a og fig. 5.3b samt, at kravet i pkt. 2.6.3.2 kun skal være opfyldt for en udstyring på 1,8 V i frekvensområdet 500 til 1500 Hz og for en udstyring på (1,8V)x(1500 Hz)/f i frekvensområdet 1500 til 2500 Hz.

Hvis den trådløse telefon er udstyret med både compander og forbetoning, skal kravet i TBTA pkt. 2.6.3.2 i frekvensområdet 1500 til 2500 Hz kun være opfyldt for en udstyring på (1,8V)x(1500 Hz/f)

Kravene i TBTA, afsnit 4, vedrørende elektrisk emission skal for en trådløs telefon kun være opfyldt, for så vidt de ikke strider mod de radiotekniske krav i I-ETS 300 235.

Den trådløse telefon undtages fra kravet i TBTA, pkt. 2.1.1 vedrørende korrekt funktion uden anden strømforsyning end abonnentlinienettet. Undtagelsen gælder dog ikke en eventuel ikke-trådløs telefonapparatfunktion.

Gennemstilling

Ved gennemstilling fra telefonnet til telefonapparat skal de telefontekniske egenskaber af den stationære del opfylde kravene i Telestyrelsens Publikation 11/89 pkt. 2.1, 2.5 og 4.3.

Omkobling

Ved omkobling af en telefonforbindelse fra eller til den bærbare del skal kravene i Telestyrelsens Publikation 11/89, pkt. 2.4.1 og 2.4.2 være opfyldt.

Ved overdragelse - efter ankommende eller afgående opkald - af en telefonforbindelse mellem stationær og bærbar del må der føres lokalsamtale. Herunder holdes telefonforbindelsen ved hjælp af et særligt holdekredsløb eller som part i en tredjepartsforbindelse med stationær og bærbar del. Den trådløse telefon skal under sådanne forhold opfylde kravene i Telestyrelsens Publikation 11/89, pkt. 4.1.2.

Lokalsamtale (intercom).

Der tillades lokalsamtale mellem den trådløse telefons enheder, uden foregående opkald. Den trådløse telefon skal under sådanne forhold optræde som pålagt mod telefonnettet.

Relative grænser for frekvenskarakteristik for sending fra bærbar del af trådløs telefon.

Relative grænser for frekvenskarakteristik for modtagning fra bærbar del af trådløs telefon.

Bekendtgørelse 1994 28911 Historic

Tekniske Bestemmelser for analoge trådløse telefoner (CT1) TB 94 053, juni 1994

Gyldighedsområde

Disse tekniske bestemmelser specificerer de tekniske krav og de tilhørende prøvningsforskrifter, som en analog, trådløs telefon (CT1) skal overholde for at kunne godkendes til brug i Danmark.

Hjemmelsgrundlaget for disse tekniske bestemmelser fremgår af Kommunikationsministerens bekendtgørelse nr. 882 af 29. oktober 1992 »Bekendtgørelse om teleterminaludstyr'1, § 4.

Ikrafttræden

Disse tekniske bestemmelser træder i kraft 6. juni 1994, og erstatter Telestyrelsens Publikation 5/89 af januar 1990.

Overgangsbestemmelser

Indtil 1. juni 1996 vil analoge trådløse telefoner (CT1) også kunne typegodkendes efter Telestyrelsens Publikation 5/89 af januar 1990.

Godkendelse

Fremgangsmåden for opnåelse af typegodkendelse fremgår af kommunikationsministerens bekendtgørelse nr. 882 af 29. oktober om teleterminaludstyr, § 5, stk. 2.

Tekniske krav.

De tekniske krav og de tilhørende prøvningsforskrifter, som udstyret skal opfylde, fremgår af

- ETSI standard I-ETS 300 235, March 1994

Radio Equipment and Systems

Technical characteristics, test conditions and methods of measurement for radio aspects of cordless telephones CT1.

- Tekniske bestemmelser, Telefonapparater, TB 93 004 rev.B, august 1993. (TBTA)

- Telestyrelsens Publikation 11/89 af november 1989, pkt.2.1, pkt. 2.4.1, pkt. 2.4.2, pkt. 2.5, og pkt 4.3.

Nærmere angivelse af anvendelse af og undtagelser fra de to sidstnævnte dokumenter fremgår af bilag 1.

-------------------

1 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 91/263/EØF, De Europæiske Fællesskabers Tidende (EF-Tidende) 1991 L 128 s.1.

Elektrisk sikkerhed

Terminaludstyr, der er konstrueret i overensstemmelse med relevante tekniske standarder, jf. »Bekendtgørelse om teleterminaludstyr«, § 3, stk. 2, formodes at overholde de elektriske sikkerhedskrav i henhold til lavspændingsdirektivet, Rådets direktiv nr. 73/23/EØF.

De relevante standarder for elektrisk sikkerhed er

- EN 60950: »Safety of information technology equipment including electrically operated business equipment«

- EN 41003: »Particular safety requirements for equipement to be connected to telecommunication networks«

For udstyr, der ikke er konstrueret i overensstemmelse med relevante tekniske standarder, skal der forelægges dokumentation for overholdelse af omtalte sikkerhedskrav.

Rekvirering af love; bekendtgørelser, standarder m.v.

Love, bekendtgørelser, og tekniske bestemmelser kan fås ved henvendelse til Telestyrelsen.

ETSI-standarder kan købes hos Telestyrelsen.

ITU-rekommandationer kan købes direkte hos ITU, Place des Nations, CH-1211 Geneve 20, tlf: +41 22 730 5111, fax: +41 22 730 5194 eller +41 22 733 7256 eller eventuelt gennem Telestyrelsen.

CEPT rekommandationer og NET standarder kan købes hos Office de Liaison CEPT, Case postale, CH-3001 Bern, tlf. +41 31 338 2501, fax. +41 31 338 2078 eller eventuelt gennem Telestyrelsen.

ISO/CEN/CENELEC/IEC/DS standarder kan købes hos Dansk Standard, Baunegårdsvej 73, 2900 Hellerup, tlf. 39 77 01 01, fax. 39 77 02 02.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →