Legislator Case Law & Legislation
B19942890705 DK

Tekniske Bestemmelser for Trådløse Mikrofoner i frekvensbåndet 31,7-41,0 MHz TB 94 045, Februar 1994

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Bekendtgørelse 1994 28907 Historic

Tekniske Bestemmelser for Trådløse Mikrofoner i frekvensbåndet 31,7-41,0 MHz TB 94 045, Februar 1994

Gyldighedsområde

Disse tekniske bestemmelser specificerer de tekniske krav og tilhørende prøvningsforskrifter, som trådløst mikrofonudstyr (mikrofon med tilhørende sender og modtager) skal overholde for at kunne typegodkendes til brug i frekvensbåndet 31,7 - 41,0 MHz.

Bestemmelserne gælder for trådløst mikrofonudstyr såvel med udvendig antennestik som for udstyr uden udvendigt antennestik (integreret antenne). Trådløst mikrofonudstyr med integreret antenne skal af hensyn til prøvningen være forsynet med en eventuel midlertidigt monteret 50 Omega tilslutning.

Hjemmelsgrundlaget for disse tekniske bestemmelser fremgår af § 4 i Ministeriet for Kommunikation og Turismes bekendtgørelse nr. 126 af 18. marts 1993 om radioanlæg i forbindelse med landmobile og andre landbaserede radiotjenester.

Ikrafttræden

Disse tekniske bestemmelser træder i kraft 1. april 1994

Typegodkendelse

Fremgangsmåden for opnåelse af typegodkendelse fremgår af § 5 i Ministeriet for Kommunikation og Turismes bekendtgørelse nr. 126 af 18. marts 1993 om radioanlæg i forbindelse med landmobile og andre landbaserede radiotjenester.

Tekniske krav og prøvningsforskrifter.

1. PRØVNINGSBETINGELSER

1.1 Antenne til udstyr med udvendigt antennestik

For trådløst mikrofonudstyr med udvendigt antennestik foretages prøvningen af senderens effektivt udstrålede effekt med den eller de antennetyper som angives af fabrikanten af udstyret.

1.2 Normale og særlige prøvningsbetingelser

Prøvningsmålingerne foretages under normale samt, hvor det er nævnt, under særlige prøvningsbetingelser pkt. 1.4

1.3 Spændingsforsyning

Under prøvningen forsynes udstyret fra en udvendig spændingskilde, der kan levere forsyningsspændinger som beskrevet i pkt. 1.3.2. Spændingsforsyningens impedans skal være så lav, at dens indflydelse på måleresultaterne er uden betydning.

Ved udstyr for indbyggede batterier tilsluttes spændingskilden så tæt som muligt ved batteriklemmerne.

Under prøvningen holdes forsyningsspændingen inden for +/-3% af den nominelle værdi.

Fabrikanten opgiver de nominelle forsyningsspændinger, udstyret er beregnet for.

1.4 Normale prøvningsbetingelser

1.4.1 Normal temperatur og fugtighed

Prøvning under normale prøvningsbetingelser foretages i et almindeligt laboratorium uden særlig kontrol af temperatur og fugtighed, d.v.s. ved temperaturer mellem +15 grader C og +35 grader C og relative fugtigheder mellem 20% og 75%.

1.4.2 Forsyningsspændinger ved prøvning under normale prøvningsbetingelser

1.4.2.1 Forsyning fra nettet

Ved prøvning under normale prøvningsbetingelser tilføres udstyr beregnet for til-slutning til det almindelige forsyningsnet en forsyningsspænding lig forsyningsnettets nominelle spænding med frekvensen 50 +/-1 Hz.

1.4.2.2 Andre forsyningsspændinger

For udstyr, der benytter andre typer spændingsforsyninger, f.eks. primærbatterier (ikke-genopladelige batterier), opgives prøvningsspændingen af fabrikanten.

1.5 Særlige prøvningsbetingelser

1.5.1 Temperaturer ved prøvning under særlige betingelser

Ved prøvning under særlige betingelser foretages målingerne i overensstemmelse med pkt. 3.5 ved temperaturerne -10 grader C og +55 grader C.

1.6 Temperaturprøver

1.6.1 Fremgangsmåde

Før hver prøvning påbegyndes, sørges for, at udstyret er i termisk ligevægt ved den ønskede temperatur i klimakammeret, idet den termiske ligevægt sikres opnået enten gennem konstatering ved målinger eller ved, at der forløber mindst 1 time, før prøvningen indledes. Senderen holdes afbrudt, indtil den termiske ligevægt er opnået.

Når prøvningen foretages ved høj temperatur, skal mikrofon med tilhørende sender være tændt i 1 minut, hvorefter de specificerede krav skal kunne overholdes.

Under prøvning ved lav temperatur skal mikrofon med tilhørende sender efter opnåelse af termisk ligevægt tændes i 1 minut, hvorefter de specificerede krav til udstyret skal kunne overholdes.

2. SENDER

2.1 Frekvenser

Kun nedennævnte bærebølgefrekvenser må benyttes

32,000 MHz 32,400 MHz 35,800 MHz 36,200 MHz 36,500 MHz 36,700 MHz 36,900 MHz 37,100 MHz 37,300 MHz 37,500 MHz 37,700 MHz 37,900 MHz 38,800 MHz 39,000 MHz 39,400 MHz

2.2 Modulationsarter

Udstyret skal være indrettet for frekvens- eller fasemodulation, sendetype F3E eller GÅ.

2.3 Frekvens

2.3.1 Definition

Senderens frekvens er differensen mellem den målte bærebølgefrekvens og dennes nominelle værdi.

2.3.2 Målemetode

Bærebølgefrekvensen måles med senderen umoduleret og tilsluttet en fre kvenstæller gennem et passende dæmpeled.

Målingerne foretages under normale samt under særlige prøvningsbetingelser (pkt. 1.3).

2.3.3 Krav

Senderens frekvens må ikke være større end +/- 10 kHz fra nominel frekvens.

2.4 Maximalt frekvenssving

2.4.1 Definition

Det maximale frekvensving er den maximale frekvens mellem den modulerede trådløse mikrofons øjebliksfrekvens og den umodulerde mikrofons bærebølgefrekvens.

2.4.2 Målemetode

Mikrofon med tilhørende sender påtrykkes et akustisk signal med frekvensen 1000 Hz og et lydtryk på 104 dBA. Senderens antennestik forbindes gennem et passende dæmpeled til et spidsvisende modulationsmeter.

2.4.3 Krav

Det maximale frekvenssving må ikke overstige 75 kHz.

2.5 Senderens effektivt udstrålede effekt (ERP)

2.5.1 Definition

Som mål for senderens bærebølgeeffekt anvendes her den effekt, som skal tilføres en halvbølgedipol for at få samme feltstyrke i den retning, hvor feltstyrken fra senderen er størst under nærmere specificerede målebetingelser.

2.5.2 Målemetode

Den effektivt udstrålede effekt fra senderen med tilhørende antenne eller antenner måles efter metoden beskrevet i afsnit 4.

2.5.3 Krav

Senderens effektivt udstrålede effekt må ikke overstige 5 mW.

2.6 Uønsket udstråling fra sendere med integreret antenne

2.6.1 Definition

Den uønskede udstråling fra senderen bestemmes som den effektivt udstrålede effekt, der udsendes fra den modulerede sender på frekvenser uden for et frekvensbånd på 400 kHz centreret omkring bærebølgefrekvensen. Der måles over frekvensområdet 25 MHz - 2000 MHz.

2.6.2 Målemetode

Senderen moduleres som beskrevet i 2.5.2 og den effektivt udstrålede effekt fra senderen efter metoden beskrevet i afsnit 4.

2.6.3 Krav

Den effektivt udstrålede effekt i de enkelte uønskede signaler må ikke på nogen frekvens overstige 4 nW.

2.7 Uønsket udstråling fra sendere med udvendigt antennestik

2.7.1 Definition

Den uønskede udstråling fra senderen bestemmes som den effekt, der udsendes fra den modulerede sender på frekvenser uden for et frekvensbånd på 400 kHz centreret omkring bærebølgefrekvensen. Der måles over frekvensområdet 100 kHz - 2000 MHz.

2.7.2 Målemetode

Senderen forbindes gennem et passende dæmpeled til et selektivt voltmeter eller en spektrumanalysator. Senderen moduleres som beskrevet i afsnit 2.5.2. Effekten af de enkelte uønskede komposanter måles.

2.7.3 Krav

Effekten af de enkelte uønskede signaler må ikke på nogen frekvens overstige 4 nW.

3. MODTAGER

3.1 Uønsket udstråling fra modtageren

3.1.1 Definition

Al udstråling over antenneklemmerne eller fra den fast monterede antenne og fra kabinettet er, uanset frekvens, uønsket udstråling.

3.1.2 Målemetode for modtagere med integreret antenne

Den effektivt udstrålede effekt fra modtageren måles efter metoden beskrevet i afsnit 4. Der måles over frekvensområdet 25 MHz - 2000 MHz.

3.1.3 Målemetode for modtagere med udvendigt antennestik

Der måles efter metoden beskrevet i afsnit 2.7.2. Der måles over frekvensområdet 100 kHz - 2000 MHz.

3.1.4 Krav

Effekten fra den uønskede udstråling fra modtageren må ikke overstige 2 nW.

4 MÅLEMETODE TIL MÅLING AF EFFEKTIVT UDSTRÅLET EFFEKT

4.1 Måleplads og måleopstilling

Målepladsen skal være beliggende på et rimeligt plant areal. På måle-pladsen skal der findes et ledende jordnet med en diameter på mindst 5 meter, i hvis midtpunkt der anbringes en understøtning, hvorpå måleobjektet placeres. Understøtningen består af et plastrør fyldt med en saltvandsopløsning (9 g NaC1 pr. liter vand). Plastrøret har en højde på 1,5 meter, og den inderste diameter skal være 10 +/- 0,5 cm. Den øverste ende af røret er lukket med en metalplade på 15 cm. i diameter, og metalpladen er i kontakt med vandet. Målepladsen skal være så stor, at det er muligt at anbringe en måleantenne i en afstand på en halv bølgelængde af målefrekvensen eller 3 meter, hvad der måtte være størst, fra centeret af jordnettet. Det skal sikres, at refleksioner fra uvedkommende genstande på målepladsen ikke generer målingerne.

4.2 Måleantenne og målemodtager

Måleantennen benyttes til at måle udstråling fra såvel udstyret under måling som fra substitutionsantennen.

Måleantennen, der skal kunne orienteres såvel vandret som lodret, anbringes på en mast, hvor dens højde over jordplanet kan varieres mellem 1 og 4 meter.

Målemodtageren behøver ikke at være absolut kalibreret, men skal være i stand til at måle relative signalniveauer.

4.3 Substitutionsantennen

Substitutionsantennen skal bestå af en halvbølgedipol afstemt til målefrekvensen. Dipolen placeres normalt således, at dens midtpunkt er sammenfaldende med det sted på måleobjektet, hvor antennen er forbundet til kabinettet.

Ved måling på frekvenser, hvor en sådan placering ikke er mulig, eller hvor afstanden mellem substitutionsantennens ydre ende og jorden ville blive mindre end 30 cm ved lodret polarisation, hæves den lodret polariserede substitutionsantenne dog således, at en afstand på 30 cm opnås.

Substitutionsantennen forbindes til en målesender under anvendelse af egnede impedanstilpasnings- og balanceringsled.

4.4 Målemetode

Under måling skal måleobjektet placeres på understøtningen med antennen lodret opad, som omtalt under 4.1.

Senderen skal være umoduleret. Målemodtageren afstemmes til senderens frekvens, og måleantennen indstilles til vertikal polarisation. Ved variation af måleantennens højde mellem 1 og 4 meter opsøges den højde, hvor størst signal opnås.

Understøtningen og udstyret, hvorpå der måles, erstattes med den under pkt. 4.3 omtalte substitutionsantenne, og højden af modtageantennen varieres for igen at sikre maksimalt signal. Signalniveauet på substitutionsantennens klemmer justeres, indtil samme udslag som tidligere, subsidiært et udslag, der står i et kendt forhold til dette opnås.

Den udstrålede effekt er da lig rådighedseffekten på substitutionsantenens klemmer og/eller rådighedseffekten korrigeret med ovennævnte kendte forhold.

5 KRAV TIL MÅLEUDSTYRETS NØJAGTIGHED

Tolerancer på måleudstyrets nøjagtighed er anført nedenfor

Jævnspænding +/-3% Vekselspænding +/-3% Vekselspænding frekvens +/-0,5% HF frekvens +/-50 Ha Frekvenssving +/-10 % HF effekt +/-10 % HF feltstyrke +/-3 dB Impedans af belastninger, kabler, stik, attenuatorer, etc. +/-5% Temperatur +/-1 graderC Fugtighed +/-5%

Rekvirering af love, bekendtgørelser, standarder m.v.

Love, bekendtgørelser og tekniske bestemmelser som er nævnt i denne TB kan fås uden beregning, (hvis ikke andet er angivet ved TB'en i oversigten), ved henvendelse til Telestyrelsen, Holsteinsgade 63, 2100 København Ø, tlf: 35430333, fax: 35431434.

ETSI dokumenter ((I-)ETS'er og TBR'er samt NET-standarder) kan købes hos Telestyrelsen,

ITU rekommandationer m.v. kan købes direkte hos ITU, Place des Nations, CH-1211 Geneve 20, tlf.: +41 22 730 5111, fax: +41 22 730 5194 eller +41 22 733 7256 eller eventuelt gennem Telestyrelsen.

Radiorelaterede rekommandationer herunder, ERC Decisons, Radiocommunication Reports, Report Forms og Application Forms, Recommendations on Radiocommunications kan købes hos: ERO, European Radiocommunications Office, Midtermolen 1, 2100 København Ø, tlf: 35250300, fax: 35250330. For yderligere infor-mation henvises til ERO53s hjemmeside på internettet (www.ero.dk).

ISO/CEN/CENELEC/IEC/DS standarder kan købes hos Dansk Standard, Kollegievej 6, 2920 Charlottenlund, tlf: 39966101, fax: 39966102.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →