Tekniske bestemmelser for radioanlæg indrettet til digitalt selektivt opkald til brug i den maritime radiotjeneste(* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Tekniske bestemmelser for radioanlæg indrettet til digitalt selektivt opkald til brug i den maritime radiotjeneste(* 1)
Gyldighedsområde
Disse tekniske bestemmelser specificerer de tekniske krav og tilhørende prøvningsforskrifter, som radioanlæg indrettet til digitalt selektivt opkald (DSC) skal overholde for at kunne typegodkendes til anvendelse i den maritime radiotjeneste, ombord i skibe og på landstationer.
Hjemmelsgrundlaget for disse tekniske bestemmelser fremgår af § 4 i Ministeriet for Kommunikation og Turismes bekendtgørelse nr. 166 af 30. marts 1993 om radioanlæg i den maritime radiotjeneste og luftfartsradiotjenesten.
Ikrafttræden
Disse tekniske bestemmelser træder i kraft 1. september 1994.
Typegodkendelse
Fremgangsmåden for opnåelse af typegodkendelse fremgår af § 5 i Ministeriet for Kommunikation og Turismes bekendtgørelse nr. 166 af 30. marts 1993 om radiostationer i den maritime radiotjeneste og luftfartsradiotjenesten.
Tekniske krav
De tekniske krav med tilhørende prøvningsforskrifter, som anlægget skal opfylde, fremgår af
- CEPT recommendation T/R 34-01, Specifications for Maritime Mobile Radio Equipment. Annex XIII, Performance specifications for equipment for the generation, transmission and reception of digital selective calls in the maritime MF/HF and VHF mobile service. Edition of September 15, 1988.
Med følgende ændringer
- I sektion 8.6.2. erstattes afsnittet'For the frequencies in the range from 9 kHz to 2 GHz with the exception of the wanted channel and its adjacent channels of the receiver (f(nom) +/- 750 Hz) the level of the unmodulated unwanted signal shall be 90 dB/1uV.'(u = my) med følgende tekst: »For the frequencies +1 kHz to +3 kHz and -1 kHz to -3 kHz, the level of the unwanted unmodulated signal shall be 60 dBuV. For the frequencies in the range from 100 kHz to 2 GHz with the exception of the frequency band +/- 3 kHz from the nominal frequency of the receiver, the level of the unmodulated signal shall be 90 dBuV.«
Endvidere gælder følgende
- Anlæg med mulighed for automatisk styring af frekvensind- stilling, modulationsart, start af sender samt start og stop af scanningmodtager skal afprøves og typegodkendes som hele sammenkoblede anlæg.
- Separate DSC kodnings- og dekodningsenheder uden mulighed for automatisk styring af sender og modtager kan afprøves og typegodkendes som separate enheder.
- Anlæg der installeres på skibe, der sejler efter GMDSS- bestemmelserne, skal være af klasse A eller klasse B.
Rekvirering af love, bekendtgørelser, standarder m.v.
Love, bekendtgørelser og tekniske bestemmelser kan fås ved henvendelse til Telestyrelsen.
ETSI standarder kan købes hos Telestyrelsen.
ITU rekommandationer kan købes direkte hos ITU, Place des Nations, CH-1211 Geneve 20, tlf.: +41 22 730 51 11, fax: +41 22 730 51 94 eller +41 22 733 72 56 eller eventuelt gennem Telestyrelsen.
CEPT rekommandationer og NET standarder kan købes hos Office de Liaison CEPT, Case postale, CH-3001 Berne, Schweiz, tlf.: +41 31 338 15 01, fax: +41 31 338 2078 eller eventuelt gennem Telestyrelsen.
ISO/CEN/CENELEC/IEC/DS standarder kan købes hos Dansk Standard, Baunegaardsvej 73, 2900 Hellerup, tlf.: 39 77 01 01, fax: 39 77 02 02.
(* 1) I disse tekniske bestemmelser fastsættes af hensyn til den effektive udnyttelse af radiofrekvensspektret visse krav med relation til anlæggenes elektromagnetiske kompatibilitet.