STÆRKSTRØMSBEKENDTGØRELSEN UDFØRELSE AF ELFORSYNINGSANLÆG

BILAG 1

Skitse over kraftværksanlæg

+++FIGUR+++

Stikordsregister

Adskiller, definition

2.9.7

Adskillere

9

19

22.3

24.2.3

Advarselsskilte

15.1.2

15.2.3

15.3.3

15.5.1

15.8.1

Afbryder, definition

2.9.2

Afbrydere

9

19

24

Afbrydere, automatiske

18.1.2

19.1

Afbrydnings- og frakoblingsmuligheder

19

Afgreninger

20.3.2

32.3.2

Aflåsning af betjeningsorganer

9.2.4

24.1.3

Aflåsning af friluftsstationsområder

6.2

15.3.3

Aflåsning af stationsrum

5.3.1

Afstande fra spærringer til uindkapslede højspændingsførende dele i friluftsstationer

15.3.5

Afstande fra spærringer til uindkapslede højspændingsførende dele istationsrum

15.2.5

Afstande fra uindkapslede spændingsførende dele på tavlers bagside til væg

28.2.3

Afstand ved ledningsmondtage

20.2.1

32.2.1

Akkumulatorrum

5.6

Alarm

18

Armering af kabler

21.1

33.1

AUS-skillested, definition

2.1

AUS-skillesteder, dimensionering og udførelse af

9.1.1

Automatiske afbrydere

18.1.2

19.1

Belysning

5.5

Berøringsfare, forholdsregler imod

15

28

Beskyttelse af ledninger

20.1.1

32.1.1

Beskyttelsesudstyr

2.8

2.13

Betjening

14.3.2

15.2.4

15.3.4

17

30

Betjeningsgange

5.4.1

14.3.1

Betjeningsorganer

5.4.1

9.2.4

14.3.1

17.1.1

24.1.3

30.1.1

Betjeningsstænger, transportable

10

15.2.4

15.3.4

17.1.1

17.1.3

19.1

Blokering af adskillere

9.4.3

Blokering af døre og lemme til stationsrum

15.2.3

Blokering af døre til friluftsstationsområder

15.3.3

Blokering af jordsluttere

9.4.4

Bloktransformere

19.1

Bomme i stationsrum

15.2.2

15.2.5

Brandfare, forholdsregler imod

16

29

Brandsikkerhed af bygninger o.l. for indendørsstationer

5.2

Bygninger o.l. for indendørsstationer

2.15.1

5

Bærende konstruktioner i det fri

7

17.1.3

30.1.2

Celler

14.1.1

Cellevægge i stationsrum

15.2.2

Cellevægge i friluftsstationer

15.3.2

Driftsspænding, definition

2.2

Driftsspænding, tabeller

15.2.7

15.3.7

15.4.1

20.2.1

Driftsstrøm, definition

2.16.1

Driftsstrømme, kobling af

9.2.1

19.2

24.1.1

Driftsstrømme, dimensionering af koblingsapparater for

9.3

24.2

Driftsstrømme, dimensionering af ledninger for

11.1

25.1

Dæksler

2.7

Døre i kapslede anlæg

2.7

Døre til friluftsstationsområder

6.2

15.3.2

15.3.3

15.3.4

15.8.1

Døre til stationsrum

5.3.1

5.4.1

15.2.2

15.2.3

15.2.4

15.8.1

Egetforbrugs-installationer, stationer

4

Egnethed, materiels

8.1

23.1

Effektafbryder, definition

2.9.4

Effektafbrydere

9

24

Effektivt jordede net

2.2

18.1.2

Eksplosionsfare, forholdsregler imod

16

29

Elforsyningsanlæg, definition

2.3

Elforsyningsanlæg

2.13

Bilag 1

Foranstaltninger mod farlige berørings- og skridtspændinger

under jordslutning på højspændingsanlæg

1 Almindeligt.

1.1 Er det ikke praktisk muligt at opfylde bestemmelserne i 9.1.2, skal der i henhold til 9.1.3 ved passende foranstaltninger efter de i det følgende angivne principper drages omsorg for, at de berørings- og skridtspændinger, som ved jordslutning kan opstå i stationer og på disses omgivende terræn samt på og ved master på badestrande, campingpladser og legepladser samt ved friluftsbade, begrænses til rimelige og så vidt muligt ufarlige værdier.

1.2 Berørings- og skridtspændingers størrelse.

1.2.1 Som vejledning med hensyn til, hvad der kan anses for rimelige værdier, sættes 125 V i tilfælde, hvor jordslutningsstrømmen ikke udkobles automatisk eller, hvor udkoblingstiden ved automatisk udkobling overstiger 0,5 sekunder.

I tilfælde, hvor jordslutningsstrømmen udkobles automatisk efter højst 0,5 sekunder, kan en berøringsspænding på 300 V og en skridtspænding på 600 V, målt som angivet i pkt. 1.3, anses for rimelige værdier.

Ovennævnte værdier for skridt- og berøringsspændinger er baseret på visse rimelige værdier for tilladelige strømme gennem kroppen, idet det alene er strømmen, som indebærer fare. Ved fastsættelsen af spændingerne er der forudsat en vis minimal kropsmodstand, og der er endvidere taget hensyn til en vis overgangsmodstand mellem fødder og jordoverflade.

1.3 Måling af berørings- og skridtspændinger.

1.3.1 Berørings- og skridtspændinger måles stikprøvevis under spændingssætning af jordingsanlægget med en kendt strøm.

1.3.2 Skridtspændinger måles ved hjælp af to måleelektroder med en indbyrdes afstand på 1 meter og udformet som jordspyd med ca. 10 mm diameter nedført i mindst 0,25 meters dybde eller som en dermed ækvivalent elektrode med en overgangsmodstand på højst 3 x r, hvor r er jordens specifikke modstand.

1.3.3 Berøringsspændinger måles med voltmetrets ene klemme tilsluttet jordingsanlægget og den anden klemme tilsluttet to måleelektroder, der er udformet som anført i 1.3.2 men forbundet parallelt og placeret umiddelbart ved siden af hinanden i 1 meters afstand fra jordingsanlægget. Måleelektrodernes samlede overgangsmodstand må højst være 2 x r.

1.3.4 De under den største forekommende fejlstrøm gennem jordingsanlægget optrædende spændinger fås derefter ved multiplikation af de målte spændinger med forholdet mellem fejlstrømmen og den kendte målestrøm.

Ved spændingsmålingerne er det tilladt at anvende et voltmeter med en samlet modstand på ned til 3 000 Z mellem voltmeterklemmerne.

2 Foranstaltninger i og ved stationer.

2.1 Stationsudstyr.

2.1.1 Berøringsspændinger på betjeningsapparater, transformere og andet udstyr i stationsanlæg kan begrænses ved potentialstyring.

2.1.2 I friluftsstationer kan til potentialstyring anvendes bånd eller riste, der anbringes tæt under jordoverfladen.

2.1.3 I indendørs anlæg kan der, såfremt tilstrækkelig begrænsning af berøringsspændinger vanskeligt kan opnås ved potentialstyring, anvendes isolerende standpladser, f.eks. gummimåtter, med en gennemslagsspænding på mindst det dobbelte af den højeste spænding under jordslutning, dog mindst 2 kV.

Isolerende standpladser skal have en sådan udstrækning, at en person først har de ledende dele inden for rækkevidde, når han står på den isolerende standplads. Desuden skal alle ledende dele, som samtidig kan berøres fra standpladsen, have indbyrdes ledende forbindelse.

2.1.4 I indendørs anlæg kan berøringsspændinger undgås ved, at metalindlæg (f.eks. armeringsjern) i bygningsfundamentet forbindes med jordingssystemet.

2.2 Stationsarealer.

2.2.1 Skridtspændinger i stationer og på det omgivende terræn kan begrænses ved lignende foranstaltninger som nævnt i foranstående pkt. 2.1.

Kan der langs randen af gange i friluftsstationer optræde for høje skridtspændiger, afgrænses gangene, eller faren ved passage til og fra gangene formindskes ved anbringelse af isolerende gangbrædder, groft grus, ral eller skærver.

2.3 Hegn.

2.3.1 Metalliske hegn og lignende afgrænsninger af enkelte felter inden for en station forbindes med stationens jordingssystem.

2.3.2 Ydre hegn om stationsanlæg opstilles så vidt muligt i en sådan afstand fra anlægsdelene, at de berørings- og skridtspændinger, som ved en jordslutning kan optræde på hegnet og uden for dette, ikke overstiger de foran nævnte værdier på 125, 300 henholdsvis 600 V. Er dette ikke muligt, gøres berøring af metalliske hegn ufarlig ved, at der i jorden uden for hegnet anbringes et særligt styrebånd, som forbindes med hegnet. Se i øvrigt 5.3.

2.4 Sporanlæg, rørledninger o.l.

2.4.1 For at hindre, at sporanlæg, rørledninger o.l. fører farlig spænding fra et stationsområde til dettes omgivelser, kan det være nødvendigt, at der i sådanne dele indskydes et eller flere isolationsstykker.

3 Foranstaltninger ved master.

3.1 Berørings- og skridtspændinger på og ved master kan begrænses ved potentialstyring, eller faren kan formindskes ved anbringelse af skærver eller lignende materialer med høj specifik modstand på masternes nærmeste omgivelser.

Berøringsfaren kan også formindskes ved isolerende belægning på masterne.

Endvidere kan adgangen til masterne og til det område omkring masterne, hvor der kan optræde farlige skridtspændinger, hindres ved indhegning eller særlig beplantning.

Bilag 1

Beskyttelsesforanstaltninger ved telefon- og fjernkontrolanlæg i højspændingsstationer

11.4

Bilag 1

Foranstaltninger til begrænsning af elektromagnetisk inducerede spændinger i svagstrømskabler

12.3

Bilag 1

Hegn om friluftsstationsområder

5.4

Bilag 1

Hovedjordskinne

2.6

10.3.4

Højspændingskabler

7

Højspændingskablers blykapper, armeringer og metalliske skærme

5.2.1

7.1

7.2

Højspændingsluftledninger

6

13.1

13.4

Indføringskabler til telefon- og fjernkontrolanlæg i højspændingsstationer

Bilag 1

Isolering af telefon- og fjernkontroludstyr

Bilag 1

Net

2.12

Neutral jord

2.13

Neutraliseringsreaktor som beskyttelsesforanstaltning ved telefon- og fjernkontrolanlæg

Bilag 1

Reduktion af inducerede spændinger i svagstrømskabler

Bilag 1

Samlinger i jordingsanlæg

8.5

Sammenkobling af nulsikre og ikke nulsikre lavspændingsanlæg

10.5

Sikringer i jordledning

8.3

Skridtspænding

2.16

9.1.3

Bilag 1

Slukkespolejordet net

2.12.4

3.1.3

9.1.4

Specifik jordmodstand

2.17

Bilag 1

Enlederkabler

20.1.2

32.1.2

Ensrettere

15.6.1

15.8.1

Fabriksfærdige koblings- og fordelingsanlæg

13

15.8.1

20.2.1

Fejlbeskyttelse

18

Felter med oliefyldte apparater

5.4.1

Felter, mærkning af

14.2.3

27.2.1

Felter, opdeling i

14.1.1

27.1.1

Fjernvisning

17.2.1

30.2.1

Fodpunkter af forsyningstransformeres højspændingsisolatorer på mastetopstationer

15.4.1

Forbindelser af ledninger

20.2.1

20.3

32.2.1

32.3

Fordelingsanlæg, definition

2.8

Fordelingsanlæg, fabriksfærdige

13

15.8.1

20.2.1

Forstyrrelser på svagstrømsanlæg

21.1

33.1

Frakobling

9.1.1

9.2.3

19

Friluftsstation, definition

2.15.2

Friluftstation, betjening i

17.1.3

30.1.2

Friluftsstationer, forholdsregler mod berøringsfare i

15.3

28.2

Friluftsstationer, ledningsmontage i

20.2.1

Friluftsstationsområde, definition

2.4

Friluftsstationsområder

6

15.3

15.8.1

Gange og gangarealer

5.4.1

5.5.2

14.3

15

16.2

27.3

28.2

Generatorer og generatoranlæg

1.1

2.13

14.2.3

31.1

Gitterkonstruktioner i det fri

7.1

Hegn om friluftsstationsområder

6

15.3.1

15.3.2

15.3.5

15.3.7

Hovedstation, definition

2.5

Hovedstationer, belysning i

5.5.1

Hovedstationer, kontrol af isolationstilstand

18.1.1

Hovedstationer, mærkning af

14.2.1

Hængeisolatorer

20.2.1

Hængelåse

5.4.1

9.2.4

24.1.3

Højde, spændingsførende deles, over gangarealer eller jord

15

28

Højspændingsanlæg

2.2

Højspændingsnet

2.5

18.1.1

IEC betegnelser

2.8

2.9

9.1.1

IEC bestemmelser og prøveforskrifter

9.3.4

13.1

20.2.1

32.2.1

Indendørsstation, definition

2.15.1

Indendørsstationer, bygninger o.l. for

5

Inspektion

14.3.2

15.2.4

15.3.4

17

30

Installationer i stationsanlæg

1.1

4.1

5.1.1

Isolationsafstand, definition

2.6.1

Isolationsafstande, tabeller

15.2.7

15.3.7

20.2.1

Isolationsniveau, adskilleres over skillestrækning

9.3.4

Isolationsniveau, lastadskilleres over skillestrækning

9.3.3

Isolationstilstand, kontrol af

18.1.1

Isolatorer

12

26

Isolatorer og isolatorbeslag i det fri

7.1

Isolatorer ved ledningsmontage

20.1.2

20.2.1

32.1.2

Isolatorers højde over gangarealer eller jord

15

Isoleret ledning

2.10

Isolerede ledninger, forbindelser og afgreninger af

32.3.2

Isolerede net

2.2

18.1.1

Jordforbindelser, tilslutningsmuligheder for

15.7

Jordforbundne driftsledninger

24.3.1

34

Jordledninger

15.7.1

20.2.1

32.2.1

Jordslutninger

15.1.2

18.2.1

Jordslutter, definition

2.9.6

Jordsluttere

15.7.1

Jordsluttere, udførelse af

9.4.4

Jordsluttere, styrekredse for

22.3

Kabel

2.10

Kabelopføringsarrangementer

1.1

Kabler, fastgørelse af

20.1.2

32.1.2

Kabler, forbindelser og afgreninger af

20.3.2

32.3.2

Kapslede anlæg

15.8.1

Kapslet materiel, definition

2.7

Kapslet materiels anvendelse til kapslede stationer

2.15.4

Kapslet station

2.15.4

Kedelhaller

2.14

Kioskstation

2.15.1

Kobling af driftsstrømme

9.2.1

19.2

24.1.1

Kobling af kortslutningsstrømme

9.2.2

24.1.2

Kobling af tomgangsstrømme

9.2.1

19.3

Koblingsanlæg, definition

2.8

Koblingsanlæg, fabriksfærdige

13

15.8.1

20.2.1

Koblingsapparater, betjening og inspektion af

17

30

Koblingsapparater, definitioner

2.9

Koblingsapparater, påkrævede af hensyn til afbrydnings- og frakoblingsmuligheder

19

Koblingsapparater, påkrævede af hensyn til fejlbeskyttelse

18.1.2

Koblingsapparater, valg, dimensionering og udførelse af

9

18.2

24

31.1

Koblingsstationer

2.13

Koblingsstilling, synlighed af

9.4.1

17.2.1

24.3.2

30.2.1

Kompaktstation

2.15.1

Kondensatoranlæg i friluftsstationer

15.3.2

Kondensatorer, forholdsregler mod berøringsfare ved

15.5

Kondensatorer i ledningsanlæg

2.13

Kontrol af isolationstilstand

18.1.1

Kontrolanlæg

4.1

Kortslutningssikkerhed

18

22.2

31

Kortslutningsstrøm, definition

2.16.2

Kortslutningsstrømme, dimensionering af koblingsapparater for

9.3

24.2

Kortslutningsstrømme, dimensionering af ledninger for

11.1

25.1

Kortslutningsstrømme, kobling af

9.2.2

24.1.2

Kraftværker

2.4

Kraftværksanlæg

4.1

19.1

Krybestrømme og krybestrømssikkerhed

9.4.2

9.4.3

Laskeforbindelser

9.1.1

Lastadskillere, definition

2.9.5

Lastadskillere

9

19.1

22.3

Lastafbryder, definition

2.9.3

Lastafbrydere

9

24.2.2

Lavspænding

2.2.1

Ledere, dimensionering af

11.1

25.1

Ledere, montage af

20.2.1

32.2.1

Ledning, definition

2.10

Ledning

11

25

Ledninger, montage af

20

32

Ledningsanlæg, afsnit 2's gyldighedsområde

1.1

1.2

Ledningsanlæg, definition af stationsanlæg

2.13.1

Ledningsforbindelser

20.3

32.3

Ledningsindføringer

14.1.1

14.2.3

27.1.1

Lemme til stationsrum

5.3.1

5.4.1

15.2.2

15.2.3

15.2.4

15.8.1

Lokaltransformeranlæg i friluftsstationer

15.3.2

Lukket mastestation

2.15.3

Låse på døre og lemme til stationsrum

5.3.1

Maksimal driftsspænding, definition

2.2

Maksimal driftsspænding, tabeller

2.2

15.2.7

15.3.7

15.4.1

20.2.1

Maskinhaller

2.14

Maskiner, definition af stationsanlæg

2.13

Maskiner, mærkning af

8.2.1

14.2.3

Maskintransformere

19.1

Mastefodstationer

2.15.3

28.3.1

Mastekabelstation, definition

2.15.6

Mastekabelstationer

14.2.3

19.1

19.3

Master med sikringer for mastekabelstationer

19.3

Master, mærkning med zigzagpil

15.8.1

Master, udførelse af

7

Mastestation, definition

2.15.3

Mastestationer, betjening ved

17.1.3

30.1.2

Mastestationer, forholdsregler mod berøringsfare ved

15.4.1

15.8.1

28.3.1

Mastestationer, udførelse af master for

7

Mastetopstationer

2.15.3

7.3

28.3.1

Mekanisk belastning eller påvirkning

11.1

18.2.1

20.3.3

25.1

31.1

32.3.3

Mindste tilladte isolationsafstande

20.2.1

Minimumsafstande til uindkapslede højspændingsførende dele, tabeller

15.2.7

15.3.7

15.4.1

Miniolieafbrydere

5.2.1

Mobilt anlæg

2.13

2.15

Montage af ledninger

20

32

Motorbetjente lastadskillere

9.4.2

Motorbetjente adskillere

9.4.3

Motorinstallationer

4.1

Mærkning med nummer, navn el. lign

14.2

27.2

Mærkning med firmanavn og tekniske data

8.2.1

23.2.1

Måleindstrumenter

18.1.1

22.1

Målekredse og ledninger

22

Måletransformere (se også strøm- og spændingstransformere)

5.2.1

Måleudstyr

2.8

2.13

Navnebetegnelse

14.2.1

Nominel driftsspænding, definition og tabel

2.2

Nummer og navnebetegnelse

14.2.1

14.2.3

27.2

Nødbelysning

5.5.1

Nøgler

2.7

5.4.1

15.2.3

15.3

Oliefyldte højspændingsapparater

5.2.1

5.4.1

16.1.1

Overslagsstrækning over isolatorer

20.2.1

Overspændingsafledere i ledningsanlæg

2.13.1

Overvågning

18.1.1

Bilag 1

Sporanlæg

Bilag 1

Spændingsforskel mellem højspændingsstationers jordingsanlæg og telefon- eller fjernkontrolanlæg

11.2

Stationer og stationsanlæg

2.1

4.2.1

4.3.1

4.4

4.5

4.6

5

6.2.2

9.1.2

10.3.3

11

13.4

Bilag 1

Bilag 1

Stationspotentiale

2.1

Bilag 1

Bilag 1

Passager

5.4.1

14.3.2

Planlægning

3

Regulering

Bilag 1

Reguleringsudstyr

2.8

2.13

Relæer

18.1.1

Relæledninger

22.2

Rækværk i friluftsstationer

15.3.2

15.3.5

Sagkyndige personer

2.11

5.3.1

9.2.4

24.1.3

Samleskinner

14.2.3

Samleskinnerum

15.2.4

Satellitstation, definition

2.15.5

Satellitstationer

19.1

Signalkredse og ledninger

22

Sikringer, anvendelse, dimensionering og udførelse af

9

18.1.2

24

Sikringer for mastekabelstationer

19.3

Sikringer for spændingstransformere

19.1

Sikringer i ledningsanlæg

2.13

Sikringer i måle-, signal- og styrekredse

22.1

22.2

Sikringer, udtagning og isætning af

17.1.2

17.1.3

19.1

19.3

24.1.2

30.1

Sikringsadskillere

2.9.7

Siksakpil

15.1.2

15.2.3

15.3.3

15.5.1

15.8

Skabsstation

2.15.1

Skillesteder

9.1.1

Skilte

15.2.3

15.3.3

15.5.1

19.1

Skinne

2.10

Skærme i friluftsstationer

15.3.2

15.3.5

Skærme i stationsrum

15.2.2

15.2.5

Slukkespolejordede net

2.2

18.1.1

Slukkespoler og slukkespoleanlæg

14.2.3

15.3.2

Spænding og spændingsniveau

2.2

Spændingsførende dele, definition

2.12

Spændingsførende dele, forholdsregler mod berøringsfare ved

5.1.1

5.5.2

15

28

Spændingstransformere

19.1

22.2

Stationer, afbrydnings- og frakoblingsmuligheder i

19

Stationer, definition af stationsanlæg

2.13

Stationer, definition af stationstyper

2.15

Stationer, fejlbeskyttelse i

18.1

Stationers eggetforbrugs-installationer

4

Stationer med oliefyldte højspændingsapparater

5.2

Stationer med udvendig betjening

15.2.4

Stationer, mærkning af

14.2.1

14.2.2

Stationer, opdeling i felter i

14.1.1

27.1.1

Stationsafsnit

2.15

14.2.2

19.1

Stationsbygninger

2.15.1

5

6

15.3.2

Stationsrum, definition

2.14

Stationsrum, udførelse af

5

Stationsrum, gange i

14.3

Stationsrum, forholdsregler mod berøringsfare i

5.1.1

5.5.2

15.2

15.8.1

28.2

Stationstyper

2.15

Stativer

7.1

20.2

32.2

Steldele, apparaters eller hørende til stationsmateriel

15.2.1

15.2.2

15.3.2

Stikledninger

2.3

5.1.1

Stillingsindikator

9.4.1

24.3.2

Strækningsafbrydere

2.13.1

Strømme

2.16

Strømkredse

2.12

2.16.2

21

24.3.1

33

Strømtransformere

22.1

Styrekredse og ledninger

22

Styreudstyr

2.8

2.13

Styring

Bilag 1

Svagstrømsanlæg, forstyrrelser på

21.1

33.1

Tavler, definition

2.8

Tavler, forholdsregler mod berøringsfare ved

28.2.2

28.2.3

Tavler, gange ved

27.3

Tavler hørende til installationer

5.1.1

Temperatur og termisk påvirkning

11.1

18.2.1

25.1

31.1

Tilgængelige rum bag tavler

27.3.2

Tilslutningsmuligheder for jordforbindelser

15.7

Tomgangsstrøm, definition

2.16.3

Tomgangsstrømme, kobling af

9.2.1

19.1

19.3

Transformere, definition af stationsanlæg

2.13

Transformere, fejlbeskyttelse af

18.1.2

Transformere, frakoblingsmuligheder for

19.1

Transformere i mastekabelstationer

2.15.6

Transformere i satellitstationer

2.15.5

Transformere, mærkning af

8.2.1

14.2.3

23.2.1

Transformere, oliekølede

5.2.1

Transformere, opdeling i felter for

14.1.1

27.1.1

Transformere, på mastestationer

15.4.1

Transformeres viklingskoblere

15.8.1

Transformerstation, definition af mastekabelstation

2.15.6

Transformerstationer, definition af satellitstation

2.15.5

Transformerstation, definition af stationsanlæg

2.13

Transportable betjeningsstænger

10

15.2.4

15.3.4

17.1

Transportabelt jordingsudstyr

15.7.1

Trekantnøgler

15.2.3

15.3.3

Trykluftbetjente lastadskillere

9.4.2

Trykluftbetjente adskillere

9.4.3

Træmaster

7.3

Tårnstation

2.15.1

Udblæsningsåbninger fra olieafbrydere1

6.2.1

Udførelse, generelt

3

Udførelse af koblingsapparater

9.4

24.3

Udgangsmuligheder fra stationsrum

5.4

14.3.2

Udløsning (automatisk)

18.1.2

Udskiftning af anlægsdele, herunder sikringer

14.1.1

19.1

27.1.1

Uisolerede ledere, afstandsforhold ved

20.2

32.2

Uisolerede ledere, definition af isolationsafstand

2.6

Uisolerede ledere, dimensionering af

11.1

25.1

Uisoleret ledning

2.10

Uisolerede driftsledninger, montage af

20.2

32.2

Underjordisk stationer

2.15.1

Utilsigtet kobling

9.4.2

9.4.3

9.4.4

22.3

Uvedkommende installationer

5.1.1

Uønsket betjening

9.2.4

24.1.3

Uønsket indkobling af motor- og trykluftbetjente lastadskillere og adskillere

9.4.2

9.4.3

Valg af koblingsapparat

9.2

24.1

Ventilation af akkumulatorrum

5.6

Ventilationskanaler fra stationsrum

5.2.2

Viklingskoblere

15.8.1

Værktøj

2.7

15.2.3

15.3.3

Åbent materiel, definition

2.17

Åbent materiel i almindelighed

15.1.1

28.1

Åbent materiel i friluftsstationer

15.3

28.2

Åbent materiel i stationsrum

15.2

28.2

Åbent materiel på mastestationer

15.4

28.3

Afsnit 3

Ledningsanlæg

Del 1

Almindelige bestemmelser

Definitioner

1

GYLDIGHEDSOMRÅDE

1.1 Afsnit 3 gælder for udførelse af ledningsanlæg (luftledninger og kabler).

Bestemmelserne omfatter dels fællesbestemmelser og dels særlige bestemmelser for højspændings- og lavspændingsledningsanlæg.

1.2 For udførelse af ledningsanlæg gælder tillige bestemmelserne i

- afsnit 2,Stationsanlæg i sådanne særlige tilfælde, hvor det vil være hensigtsmæssigt at udføre ledningsanlæg efter bestemmelserne i dette afsnit,

- afsnit 4,Jordforbindelser m.m. i og ved stations- og ledningsanlæg.

1.3 For drift af ledningsanlæg gælder bestemmelserne i "Drift af elforsyningsanlæg",

- afsnit 5,Almindelige bestemmelser,

- afsnit 5-1,Driftsledelse,

- afsnit 5-2,Inspektion. Betjening,

- afsnit 5-3,Arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg,

- afsnit 5-4,Arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlæg,

- afsnit 5-5,Arbejde nær ved højspændingsanlæg under spænding,

- afsnit 5-6,Arbejde på højspændingsanlæg under spænding (AUS).

1.4 Bestemmelser vedrørende ledningsanlæg findes endvidere i afsnit 1, Administrative bestemmelser, og i afsnit 5A, Sikkerhedsforskrifter for bygningsarbejde, vejarbejde, landbrugsarbejde m.m. i nærheden af elforsyningsanlæg.

2

DEFINITIONER

2.1 AUS-skillested.

Skillested, der kan åbnes under spænding ved hjælp af isolerende værktøj.

AUS betyder arbejde under spænding.

2.2 Brudsikkert fag.

2.2.1 Brudsikkert fag (højspænding)

Ledningsfag, der opfylder de i 15 angivne tillægsbestemmelser.

2.2.2 Brudsikkert fag (lavspænding)

Ledningsfag, der opfylder de i 29 eller i 38.8 angivne tillægsbestemmelser.

2.3 Driftsspænding (for vekselstrømsanlæg).

Den driftsfrekvente komponent af spændingen mellem anlæggets faser eller mellem fase og jord.

Hvor der i bestemmelserne er angivet spændingsgrænser, menes der altid den nominelle driftsspænding, dvs. den værdi af driftsspændingen mellem anlæggets faser, der benyttes til at betegne anlæggets spændingsniveau, medmindre det udtrykkeligt er anført, at spændingen skal regnes i forhold til jord, eller spændingen direkte er angivet som den maksimale driftsspænding, dvs. den største driftsspænding, der kan forekomme mellem faserne under normal drift.

Driftsspændinger til og med 1 000 V regnes for lavspænding. Driftsspændinger derover regnes for højspænding.

Ved højspændingsanlæg forudsættes, at den maksimale driftsspænding ikke overstiger de i følgende tabel angivne værdier.

Nominel

driftsspænding

kV

Maksimal

driftsspænding

kV

3

3,6

6

7,2

10

12

15

17,5

20

24

30

36

50

72,5

60

72,5

132

145

150

170

220

245

400

420

Ved højspændingsanlæg forudsættes endvidere, at der anvendes isolerede eller slukkespolejordede net ved driftsspændinger til og med 60 kV (maksimale driftsspændinger til og med 72.5 kV) og effektivt jordede net ved driftsspændinger over 60 kV (maksimale driftsspændinger over 72,5 kV).

Angående definitioner på isolerede net, slukkespolejordede net og effektivt jordede net, se afsnit 4, 2.12.

2.4 Elforsyningsanlæg.

Offentlige eller private anlæg til produktion, transmission og distribution af elektricitet.

Grænsen mellem elforsyningsanlæg og installationer ligger normalt i det punkt, hvor stikledningen begynder, se definitionen på stikledning i "Elektriske installatiioner", 215.2.2.

2.5 Forstærket fag.

Ledningsfag, der opfylder de i 14 angivne tillægsbestemmelser.

2.6 Hængekabel.

Se luftkabel ( 2.10).

2.7 Isolationsafstand.

Afstand i luft mellem uisolerede spændingsførende ledere indbyrdes eller mellem sådanne ledere og jordforbundne dele.

2.8 Ledere.

2.8.1 Leder

Fællesbetegnelse for fase- og jordleder.

2.8.2 Multileder

Leder opbygget af flere sammenkoblede delledere.

2.8.3 Ledersystem

Driftsmæssig enhed af ledere, bestående af tre sammenhørende faseledere.

2.9 Ledningsanlæg.

2.9.1 Fællesbetegnelse for luftledninger og kabler (også luftkabler) hørende til elforsyningsanlæg incl. dertil hørende materiel.

2.10 Luftkabel.

Isolerede lavspændingsledninger sammensnoet til én ledning, med eller uden fælles kappe til ophængning fortrinsvis på master.

Kablet kan være ophængt ved eller uden brug af bæretov (bæretråd).

Bæretovet kan være indesluttet i kabelkappen eller en dermed sammenhængende kappe.

2.11 Master.

2.11.1 Liniemast

Mast anbragt mellem et ledningsanlægs knæk- eller endepukter.

2.11.2 Endemast

Mast anbragt i enden af en ledningsstrækning.

2.11.3 Knækpunktsmast

Mas, anbragt hvor ledningsstrækningen ændrer retning.

2.11.4 Afspændingsmast

Mast i hvilken lederne er afspændt.

2.11.5 Sidefast mast

Se 2.14.

2.12 Nedhæng yo.

En højspændingsluftlednings nedhæng ved 0 °C i et punkt af ledningsfaget, se endvidere 16.1.1, 17.2.1, 18.1 og 18.2.

2.13 Piskefaktor.

Faktor p til nedhænget yo (se 2.12), som optræder i visse højdebestemmelser ved ledningsanlæg for højspænding.

Tillægget pyo skyldes hensynet til de betydelige nedhængsforøgelser, som under piskning (svingninger) og/eller islast, specielt lokal islast (islast i et ledningsfag og ingen islast i nabofagene), kan forekomme på højspændingsluftledninger.

For faseledere på støtteisolatorer eller ophængt i hængeisolatorer regnes med p = 1,5.

For faseledere afspændt i begge ender af faget og for jordledere og preltråde regnes med p = 1,5.

2.14 Sidefast mast.

2.14.1 Sidefast mast for højspænding

Mast, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i 6.3.1.

2.14.2 Sidefast mast for lavspænding

Mast, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i 29.1, pkt. 1.

2.15 Sikkerhedsområde.

Område inden for 10 m vandret afstand fra en hovedlandevej (motorvej), landevej, kommunevej, bane, lavspændingsluftledning eller svagstrømsprofil, jfr. 17.6.1, 17.9.1, 17.11.1 og 17.12.1.

2.16 Spændingstillæg.

Tillæg s, som optræder i visse afstandsbestemmelser ved ledningsanlæg for højspænding.

s fremgår af følgende tabel

Maksimal

driftsspænding

kV

Spændingstillæg

s

m

[ 72,5

0

145

0,3

170

0,5

245

1,0

420

2,3

2.17 Stikledning.

Se elforsyningsanlæg (2.4)

2.18 Strækningsafbryder.

Adskiller anbragt direkte i luftledningsanlæg (uden for stationer).

2.19 Svagstrømsluftkabel.

Isolerede svagstrømsledninger uden metallisk kappe eller armering, men med fælles ydre kappe af plast ophængt i master.

2.20 Spændingsførende dele.

Alle til et stækstrømsanlæg hørende dele, som ikke er fuldt berøringssikre.

Eksempler

- Uisolerede ledende dele, som indgår i eller er i forbindelse med anlæggets driftsstrømkreds.

- Isolerede ledende dele, som indgår i eller er i forbindelse med anlæggets driftsstrømkreds, såfremt isolationen ikke svarer til driftsspændingen og de foreliggende driftsforhold. Som eksempel kan nævnes højspændingsledninger og -kabler uden jordforbundet metallisk skærm.

- Højspændingsisolatorer.

3

PLANLÆGNING. UDFØRELSE

3.1 Omhu.

3.1.1 Ved planlægning og udførelse af et ledningsanlæg skal der udvises omtanke og omhu med henblik på at formindske faren for personer eller gods såvel under udførelsen af anlægget (jf. bl.a. "Drift af elforsyningsanlæg" afsnit 5.3, 1.3, og afsnit 5-4, 1.3) som under dettes senere drift.

3.1.2 Ledningsanlæg skal ikke blot ved udførelsen, men også under driften være i overensstemmelse med Stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser, f.eks. skal afstandsbestemmelserne være opfyldt, også efter at anlægget "har sat sig".

3.2 Håndværksmæssig udførelse.

3.2.1 Ethvert ledningsanlæg skal såvel i elektroteknisk som i håndværksmæssig henseende udføres forsvarligt og godt.

4

FORHOLD OVER FOR ANDRE OBJEKTER.

4.1 Andre objekter.

4.1.1 Bestemmelser, der angår ledningsanlægs forhold over for andre objekter, skal ikke alene overholdes ved udførelsen af ledningsanlæg, men også ved udførelsen eller anbringelsen af andre objekter i nærheden af bestående ledningsanlæg.

4.1.2 Ledningsanlæg og andre objekter må ikke komme hinanden så nær, at der derved kan opstå fare.

Højspændingsanlæg (lednings- og stationsanlæg), der anbringes i nærheden af

- svagtstrømsledninger,

- lavspændingsledninger,

- metalliske røranlæg, hvoraf rørledningerne B med henblik på korrosionsbeskyttelse eller af andre grunde B er omgivet af isolerende belægning eller på anden måde er isoleret i forhold til jord, f.eks. olie- og naturgasledninger,

kan under visse omstændigheder give anledning til sådanne elektriske påvirkninger af disse objekter, at de beskadiges eller bliver farlige at berøre.

Til imødegåelse af berøringsrisikoen for så vidt angår svagstrømsledninger og metalliske røranlæg er fastsat bestemmelserne i afsnit 4, 12 og 13.

Del 2

Højspændingsluftledninger

Materiel

5

ALMINDELIG BESTEMMELSE

5.1 Materialets egnethed.

5.1.1 Materiel til højspændingsluftledninger skal være egnet til anvendelse under de foreliggende driftsforhold.

6

MASTER MED TILBEHØR

6.1 Master og tilbehør af træ.

6.1.1 Master af træ skal, hvad enten de anvendes som enkeltmaster, dobbeltmaster eller andre mastekonstruktioner, ved topenden have en diameter på mindst 18 cm.

Diameteren bestemmes som middeltallet af resultaterne af de to målinger foretaget vinkelret på hinanden.

6.1.2 Master og dertil hørende konstruktionsdele såsom traverser og skråstivere af træ skal være imprægnerede i overensstemmelse med bestemmelserne i den sidste publikation fra Trærådets Masteimprægneringsudvalg. TEKNISKE LEVERINGSBETINGELSER FOR TRÆMASTER 1993

Trærådet er ophørt pr. 1. juli 1993, men den nævnte publikation kan fås ved henvendelse til Dansk Imprægneringskontrol, Postboks 141, 2630 Tåstrup, tlf. 43 50 42 10

6.1.3 Træmaster skal 3,5 m fra rodenden fra fabrikken være tydeligt og holdbart mærket med mastelængden i m, imprægneringsåret, imprægneringsarten og imprægneringsanstaltens mærke.

6.1.4 Træmaster skal forsynes med tophætte.

6.1.5 Træmaster, som i længderetningen er sammensat af flere stykker, må kun anvendes, såfremt den sammensatte mast opfylder kravene til træmasters mekaniske styrke, og den ved sammensætningen anvendte metode giver fornøden stabilitet.

6.1.6 Opstilling af træmaster i et af bestandigt materiale (f.eks. beton) udført fodstykke er tilladt, såfremt masten incl. fodstykket opfylder kravene til træmasters mekaniske styrke, og forstykkets konstruktion såvel som fastgørelsesmåden giver fornøden stabilitet.

6.2 Master og tilbehør af stål.

6.2.1 Stålmaster og alle til master hørende konstruktionsdele af stål, herunder beslag og barduner, skal på betryggende måde beskyttes mod vejrligets indvirkning og skal have en korrosionsbeskyttelse, der er mindst lige så god som varmforzinkning, klasse A, DS/ISO 1461.

På steder, hvor der forekommer stærkt korrosive påvirkninger af f.eks. havluft, skal korrosionsbeskyttelsen dog være mindst lige så god som varmforzinkning, klasse B, DS/ISO 1461.

Undtagelse

For skruer, bolte, møtrikker og skiver kræves alle steder en korrosionsbeskyttelse, der mindst svarer til varmforzinkning med en zinklagtykkelse på 50-60 µ.

6.3 Sidefaste master.

6.3.1 Højspændingsmaster skal i visse tilfælde være sidefaste.

Som sidefaste betragtes

a. enkeltmaster af træ, når de er afstivet mod væltning vinkelret på ledningsretningen,

b. sammenboltede dobbeltmaster af træ, når de er opstillet således, at masternes plan er parallelt med ledningsretningen, eller de er forsynet med jordtryksplader, eller de er nedgravet 0,5 m mere end normalt ved normale jordbundsforhold, jf. 12.4.

c. H-master og lignende konstruktioner.

d. stålmaster.

Ved sammenboltede dobbeltmaster kan den ene mast være så meget kortere end den anden, at dens top befinder sig lige under beslaget, der bærer isolatorerne.

7

ISOLATORER, ISOLATORBESLAG M.M.

7.1 Isolatorer.

7.1.1 Isolatorer skal svare til driftsspændingen og de ved det pågældende anlæg forekommende driftsforhold.

Ved valget af isolationsniveau vil hensynet til lokale klimatiske og atmosfæriske forhold og til ledningens driftsmæssige betydning spille en afgørende rolle. Der stilles derfor ikke her noget nærmere defineret krav angående isolatorernes overslagsspænding i forhold til ledningens driftsspænding.

7.1.2 Isolatorerne skal være således dimensioneret, at de kan modstå de mekaniske påvirkninger, som de kan blive udsat for under de i 10.4 og 12.1 angivne lastforhold for henholdsvis anlæg for over og under 40 kV.

7.1.3 Isolatorer skal anbringes på dertil egnede traverser, beslag e.l.

7.2 Isolatorbeslag m.m.

7.2.1 Isolatorstøtter og de til hængeisolatorers ophængning og fastholdelse anvendte jerndele skal have en tilstrækkelig korrosionsbeskyttelse.

Som tilstrækkelig korrosionsbeskyttelse betragtes en varmforzinkning, der kan bestå prøverne i DS/IEC 383, § 31.

7.2.2 Isolatorbøjler med trægevind må ikke anvendes til isolatorer, der bærer ledningsfag.

8

LEDERE

8.1 Materiale, trækbrudgrænse, elasticitetstal og tværsnit.

8.1.1 Ledere skal bestå af mindst syv sammensnoede tråde. Ved de i følgende tabel nævnte ledermaterialer skal trækbrudgrænsen og ledertværsnittet mindst være som angivet i tabellen.

Ledertværsnittet er summen af arealerne af de tråde, som lederen er opbygget af.

For ledere af stål, der er belagt med aluminium eller kobber, skal tværsnit og trækbrudgrænse for stålet være mindst som angivet i tabellen.

Ledermateriale

Mindste tilladte

trækbrudgrænse

MPa (N/mm2)

Mindste tilladte

ledertværsnit

mm2

Kobber

400

25

Stål

700

25

Legeret aluminium

AlMgSi - type 1)

300

49

AlMg - type 2)

230

49

Stålaluminium

200 3)

30 4)

1) Hærdet

2) ikke hærdet

3) Trækbrudgrænsen for en leder af stålaluminium afhænger af tværsnitsarealets sammensætning, se nedenfor.

4) Totaltværsnit.

Den samlede trækstyrke af en leder af stålaluminium skal fastsættes som summen af aluminiumtrådenes trækstyrke plus ståltrådenes trækspænding ved 1 % forlængelse. Trådenes trækstyrke respektive trækspænding skal mindst være som angivet i tabellen i 8.1.2.

Undtagelse

Der kan ses bort fra de i tabellerne angivne styrkekrav for ledere, som er udført i overensstemmelse med gældende IEC-normer herfor, se IEC 1089 m. fl.

Forholdet mellem totaltværsnittet af aluminiumtrådene og totaltværsnittet af ståltrådene må i almindelighed ikke overstige 20.

Det er ikke tilladt at anvende ledere, der kun består af tråde af ren aluminium.

Sidstnævnte bestemmelser skyldes hensynet til, at ledningssvingninger i særlig grad forringer styrken af aluminium.

Ledernes karakteristiske elasticitetstal fastsættes i overensstemmelse med de endelige elasticitetsegenskaber, dvs. når krybning på grund af egenlast er afsluttet.

For ledere af stålaluminium kan de i IEC 209 anførte elasticitetstal anvendes. I bilag 3 er angivet elasticitetstal for ofte forekommende mindre ledertværsnit.

8.1.2 Tabel over trækstyrke og trækspænding af tråde i ledere af stålaluminium.

Trådmateriale

og

diameter

Mindste tilladte trækstyrke af tråden *)

Mindste tilladte trækspænding af tråden ved 1 % forlængelse *)

Før snoningen

Efter snoningen

mm

MPa (N/mm2)

MPa (N/mm2)

MPa (N/mm2)

Aluminium

2,00

188

179

-

2,25

184

175

-

2,50

180

171

-

2,75

176

167

-

3,00

172

163

-

3,25

169

160

-

3,50

167

159

-

3,75

165

157

-

4,00

163

155

-

Stål

[ 2,25

1330

1260

1190

2,75

1330

1260

1160

3,00

1330

1260

1160

[ 3,50

1330

1260

1120

*) e dog undtagelsen i 8.1.1

8.1.3 ennemgående jordledere skal opfylde bestemmelserne i 8.1.1.

Undtagelse

Såfremt jordlederne anbringes lavere end faselederne, kan de (også i brudsikre fag) være massive (enkelttrådet), hvis de er af stål med mindst 5 mm diameter og har en trækstyrke på mindst 650 MPa (N/mm 2).

9

AUS-SKILLESTEDER OG STRÆKNINGSAFBRYDERE

9.1 US-skillesteder.

9.1.1 US-skillesteder skal kunne identificeres ved en entydig mærkning på anbringelsesstedet.

9.2 trækningsafbrydere.

9.2.1 trækningsafbrydere skal kunne identificeres ved en entydig mærkning på anbringelsesstedet.

9.2.2 ed strækningsafbrydere skal faselederne fra begge sider afspændes på hængeisolatorer.

9.2.3 nbringes strækningsafbrydere på træmaster, skal der anvendes mindst to master for hver afbryder, medmindre der for den pågældende konstruktion foreligger særlig tilladelse fra elektricitetsrådet til afvigelse fra denne regel.

9.2.4 betjeningstrækket for strækningsafbrydere på træmaster skal der i mindst 4 m højde over jorden og ikke højere end den eventuelle gennemgående jordleder indskydes en eller flere isolatorer (f.eks. ægisolatorer) for en samlet overslagsspænding i våd tilstand, der er mindst lig med anlæggets driftsspænding.

Isolatorerne kan i særlige tilfælde udelades, se afsnit 4, 6.3.2, undtagelsen.

9.2.5 ederafstanden på strækningsafbrydere skal mindst være 0,8 m. Midt i de tilstødende fag skal lederafstanden være som krævet i 13.2.

Del 3

Højspændingsluftledninger for over 40 kV

Dimensionering af bærende konstruktioner

Fundering

10

GRUNDLÆGGENDE FORUDSÆTNINGER

Nedenstående bestemmelser om laster og sikkerheder gælder for bygning af højspændingsledningsanlæg for over 40 kV ved normale forhold.

Ved unormale forhold, herunder usædvanlige terrænmæssige forhold, og tilfælde, hvor der anvendes meget høje master og meget store spænd, f.eks. ved fjordkrydsninger, samt sådanne særlige tilfælde, hvor der ønskes øget sikkerhed mod overbelastning, vil det således være nødvendigt at benytte skærpede eller supplerende krav.

10.1 Sikkerhedskrav og stivhedskrav.

10.1.1 Udover, hvad der fremgår af de øvrige bestemmelser i 10 og 11, skal der med henblik på at opnå fornøden sikkerhed af de bærende konstruktioner og deres fundering tages hensyn til deformationer samt dynamiske forhold, herunder vibrationer i lederne, jfr. 13.4.1, hvor det er af betydning for sikkerheden mod svigt med hensyn til bæreevnen.

10.1.2 De bærende konstruktioner og deres fundering skal have en sådan stivhed, at der ved lastkombination 1.1 og 1.2 (jfr. 10.4) ikke kan indtræde flytninger af ledernes ophængningspunkter hidrørende fra udbøjninger, sætninger og vinkeldrejninger i en sådan grad, at der derved opstår nedhængsændringer, som bringer anlægget i strid med de gældende afstandsbestemmelser.

10.2 Konstruktionsklasser.

10.2.1 Sikkerheden mod svigt af en mastekonstruktion med hensyn til bæreevnen fastsættes afhængig af mastekonstruktionens betydning og følgerne af et eventuelt svigt ved at henføre konstruktionen til en af følgende konstruktionsklasser

Klasse B - Afspændingsmaster, knækpunktsmaster med knækvinkel større end 20º og andre særligt betydningsfulde master.

Klasse A - Øvrige master

For konstruktionsklasse B forøges sikkerheden ved at foreskrive større regningsmæssige påvirkninger end for konstruktionsklasse A, jfr. 10.4.1.

Fundamenter skal henføres til samme konstruktionsklasse som den tilhørende mast, jfr. 11.2.

10.3 Laster.

Der anvendes samme terminologi som i DS 410.1 og DS 410.2, last på bærende konstruktioner, 2. udgave 1977.

Bunden last og fri last defineres således som angivet i DS 410.1, pkt. 1,5 og 2.4.

10.3.1 Den karakteristiske egenlast af konstruktionsmaterialer (herunder ledere og isolatorer) fastsættes så nær den virkelige egenlast, som det med rimelighed kan gøres.

10.3.2 Den karakteristiske islast på en leder fastsættes til

i = 15 + 0,9 . d N/m,

hvor d er lederens diameter i mm.

Islasten regnes som fri last, jfr. dog 10.4.2.

10.3.3 Vindlasten regnes som vandret virkende og kan principielt angribe i alle retninger.

Vindlasten kan regnes som bunden last.

Det er normalt tilstrækkeligt at betragte vindens statiske virkning.

Den karakteristiske vindlast på konstruktionsdele og isolatorer fastsættes i overensstemmelse med DS 410.2, last på bærende konstruktioner, 2. vindlast, 2. udgave, oktober 1977.

De i annekset til DS 410.2 angivne eksempler på formfaktorer er kun vejledende.

Den karakteristiske vindlast på en leder fastsættes til

w = c . d . q . cos2a . b N/m

virkende vinkelret på lederen,

hvor c er formfaktoren for lederen, der sættes lig 1,2,

d er lederens diameter i mm,

q er det hastighedstryk, der svarer til vindhastighedens karakteristiske korttidsmiddelværdi, i kPa (kN/m2). q fastsættes i overensstemmelse med DS 410.2, last på bærende konstruktioner, 2. vindlast, 2. udgave, oktober 1977.

Ved normalt (fladt) terræn kan lederens højde over terræn herved regnes lig med ophængningspunktets højde over terræn,

a er vinklen mellem en normalplan til lederen og vindretningen,

b er en reduktionsfaktor, som bestemmes af følgende kurve eller - for spændvidder over 80 m B af formlen

28,8

b

=

a

+

0,64

hvor a er middelspændvidden af de tilstødende fag i m.

Reduktionsfaktor b

+++FIGUR+++

Middelspændvidde a, m

Faktoren b tager blandt andet hensyn til, at vindhastigheden hverken er konstant i tiden eller ensformig over lederspændets udstrækning.

10.4 Lastkombinationer.

10.4.1 De bærende konstruktioner og deres fundering skal være dimensioneret for følgende lastkombinationer

1.1, egenlast + islast

1.2, egenlast + vindlast

3.1, egenlast + lederbrud

3.2, egenlast + havari.

Der forudsættes i alle lastkombinationer en temperatur på 0 1C.

Der skal principielt skelnes mellem

- påvirkninger, såvel egenlast som ydre laster, der virker direkte på konstruktionen,

- påvirkninger, der overføres fra lederne, hvor disse er fastgjort til konstruktionen.

Dersom en bærende konstruktion er indrettet til at bære flere ledersystemer, skal den være dimensioneret for de farligste af de mulige kombinationer af ophængte ledersystemer.

De karakteristiske værdier for påvirkningerne direkte på konstruktionen bestemmes som angivet i 10.3. De karakteristiske værdier for påvirkninger, der overføres fra lederne, bestemmes ved at regne lederne belastet af de i 10.3 anførte karakteristiske laster og anvende karakteristiske værdier for elasticitetstallene for de enkelte ledertyper som nærmere defineret i 8.

Ved eftervisning af, at sikkerhedskravene er opfyldt, skal der for begge de ovennævnte påvirkningstyper anvendes regningsmæssige værdier. Disse findes ved at multiplicere de karakteristiske værdier med de i efterfølgende tabel angivne partialkoefficienter fp.

Kon-

struktions-

klasse

(se 10.2)

Last-

kombi-

nation

Partialkoefficienter (fp) på laster ved eftervisning af, at sikkerhedskravene er opfyldt

Direkte påvirkninger

Påvirkninger fra ledere

Egenlast

Vindlast

fp

fp

fp

A

1,1

1,0

-

1,3

1,2

1,0

1,3

1,3

3,1

1,0

-

1,3

3,2

1,0

-

1,0 1)

0,85 2)

B

1,1

1,0

-

1,43

1,2

1,0

1,43

1,43

3,1

1,0

-

1,65

3,2

1,0

-

1,10 1)

0,94 2)

1) Anvendes ved den realistiske eftervisning, jfr. 10.4.5.

2) Anvendes ved den forenklede fremgangsmåde, jfr. 10.4.5.

Som det fremgår af ovenstående, skal partialkoefficienten på "Påvirkninger fra ledere" sættes på de kræfter, der fra lederne overføres til masten. Herved bliver såvel lodrette som vandrette kraftkomposanter, som hidrører fra ledertrækket, multipliceret med partialkoefficienten.

Ved eftervisning af, at stivhedskravene er opfyldt, sættes fp = 1,0.

10.4.2 I lastkombination 1.1, egenlast + islast, forudsættes den bærende konstruktion påvirket samtidig af

- den regningsmæssige egenlast af konstruktionsdelene inklusive fast udstyr (herunder isolatorer),

- de regningsmæssige laster, der overføres til konstruktionen fra lederne, når disse er belastet af karakteristisk egenlast og karakteristisk islast.

Ved beregning af de lodrette påvirkninger på en mast, som hidrører fra islast på lederne i de tilgrænsende fag, skal islasten regnes som fri last, jfr. 10.3.2.

Ved undersøgelse af de vandrette langsgående påvirkninger på en mast, som hidrører fra forskelle i islasten fra lederfag til lederfag, forudsættes alle fag på den ene side af masten belastet med egenlasten og halvdelen af islasten, og samtidig alle fag på den anden side af masten belastet alene med egenlasten.

Det er ikke nødvendigt at undersøge liniemaster med hængekæder for sådanne langsgående påvirkninger, idet disse på grund af hængekædernes udsving vil være mindre farlige end de langsgående påvirkninger fra lastkombinationerne 3.1 og 3.2.

10.4.3 I lastkombination 1.2, egenlast + vindlast, forudsættes den bærende konstruktion påvirket samtidig af

- den regningsmæssige egenlast af konstruktionsdelene inklusive fast udstyr (herunder isolatorer) og den regningsmæssige vindlast på konstruktionsdelene inklusive fast udstyr (herunder isolatorer),

- de regningsmæssige laster, der overføres til konstruktionen fra lederne, når disse er belastet af karakteristisk egenlast og karakteristisk vindlast.

Der skal dimensioneres for den farligste vindretning.

Under hensyn til de øvrige usikkerheder ved lastfastsættelsen vil det for liniemaster normalt være tilstrækkeligt at undersøge vindretninger vinkelret på og parallelt med ledningsretningen samt vindretninger, der danner en vinkel på 45° med disse retninger.

For knækpunktsmaster vil det normalt være tilstrækkeligt at undersøge de vindretninger, der er angivet med pile på efterfølgende figur, hvor q betegner knækvinklen.

+++FIGUR+++

10.4.4 I lastkombination 3.1, egenlast + lederbrud, forudsættes den bærende konstruktion påvirket samtidig af

- den regningsmæssige egenlast af konstruktionsdelene inklusive fast udstyr (herunder isolatorer),

- de regningsmæssige laster, der overføres til konstruktionen fra lederne efter lederbruddet, når lederne er belastet alene af karakteristisk egenlast.

Der kan ses bort fra eventuelle dynamiske virkninger som følge af bruddet.

For konstruktioner, der bærer et eller to ledersystemer, forudsættes der brud af en enkelt leder. For konstruktioner, der bærer mere end to ledersystemer, forudsættes der brud af to ledere. For hver konstruktionsdel tages den eller de ledere i betragtning, hvor brud forårsager de største materialepåvirkninger.

Hvis den betragtede leder er en multileder, kan denne uanset antallet af delledere formelt regnes som en enkelt leder med et tværsnitsareal på halvdelen af det samlede ledertværsnit.

Ved brud af en leder skal der forudsættes totalt bortfald af trækket i lederen på den side af konstruktionen, hvor bruddet sker. På den modsatte side af konstruktionen fastsættes den karakteristiske trækkraft i lederen til

P = ß . s . A N,

hvor ß er en reduktionskoefficient, der fastsættes i overensstemmelse med efterfølgende diagram eller ved en nøjagtigere beregning baseret på de under nærværende lastkombination og under diagrammet anførte forudsætninger,

s er den karakteristiske trækspænding i lederen før bruddet i MPa (N/mm2).

A er lederens tværsnitsareal i mm2.

Det karakteristiske træk i de intakte ledere skal regnes upåvirket af lederbruddet.

Undtagelse

Sekundære konstruktionselementer for master i konstruktionsklasse A kan udføres med lavere styrke. Styrken skal dog mindst være 2/3 af, hvad kravene i nærværende lastkombination fører til. Konstruktionselementerne må i øvrigt selv ved eventuelle svigt med hensyn til bæreevne ikke kunne løsrive sig fra den øvrige del af mastekonstruktionen.

Som sekundære elementer betragtes sådanne dele af masten ved ledernes ophæng (dele af mastetop og traverser), hvis eventuelle svigt ikke vil nedsætte mastens stabilitet i øvrigt.

+++FIGUR+++

Diagram til bestemmelse af reduktionskoefficienten ß.

I området over kurven ß = 0,3 regnes ß = 0,3 og i området under kurven ß = 1,0 regnes ß = 1,0.

x og y beregnes ved hjælp af formlerne

+++FORMEL+++

hvor L er lederens spændvidde i det intakte lederfag i m,

E er lederens elasticitetstal i MPa (N/mm2),

p er resultanten af lederens egenlast og eventuelle ydre laster pr. længdeenhed i N/m,

A er lederens tværsnitsareal i mm2,

s er den karakteristiske trækspænding i lederen før lederbrud eller havari i MPa (N/mm2),

I er den størst mulige flytning i forhold til masten af lederens ophængningspunkt i ledertrækkets retning i m.

Ved sædvanlige hængeisolatorer regnes med isolatorens længde og ved afspændte ledere regnes med I = 0,

u er mastens udbøjning i det punkt, hvor lederen er fastgjort til masten, i m.

I lastkombination 3.1 sættes u = 0.

I lastkombination 3.2, jfr. 10.4.5, skal u ved en realistisk eftervisning fastsættes som udbøjningen, der hidrører fra de aktuelt forekommende påvirkninger fra lederne, mens u ved forenklede fremgangsmåde fastsættes på grundlag af de regningsmæssige påvirkninger.

10.4.5 I lastkombination 3.2, egenlast + havari, forudsættes totalt sammenbrud af en vilkårlig af anlæggets bærende konstruktioner eller overklipning af samtlige ledere i et vilkårligt af anlæggets lederfag. Dette må ikke kunne medføre havari af en længere ledningsstrækning (ikke ud over ca. 4 fag til begge sider fra fejlstedet).

I en således antaget havarisituation forudsættes de bærende konstruktioner påvirket af

- den regningsmæssige egenlast af konstruktionsdelene inklusive fast udstyr (herunder isolatorer),

- de regningsmæssige statiske laster, der overføres til konstruktionen fra lederne i havarisituationer, når lederne er belastet alene af karakteristisk egenlast.

Det kan forudsættes, at eventuelle dynamiske virkninger ved havariets indledning senest er udspillet ca. 4 fag fra fejlstedet.

Ved en realistisk eftervisning af sikkerheden i havaritilfældet skal der tages hensyn til hele ledningsstrækningens opbygning, de enkelte konstruktioners egenskaber, ledernes forhold og alle omstændigheder i øvrigt, der kan have betydning i en havarisituation. Der henvises til de i bilag 5 angivne retningslinier.

Alternativt kan sikkerheden i havaritilfældet eftervises efter følgende forenklede fremgangsmåde

For hver enkelt af strækningens bærende konstruktioner forudsættes, at trækket i alle ledere i et op til konstruktionen stødende lederfag samtidig er bortfaldet.

Den karakteristiske trækkraft i den enkelte leder i det intakte lederfag fastsættes til

P = ß . s . AN,

hvor ß er en reduktionskoefficient, der fastsættes i overensstemmelse med diagrammet i 10.4.4 eller ved en nøjagtigere beregning baseret på de under nærværende lastkombination og under nævnte diagram anførte forudsætninger.

s er den karakteristiske trækspænding i lederen før havariet i MPa (N/mm2),

A er lederens tværsnitsareal i mm2.

Ved fastsætttelsen af ß i overensstemmelse med diagrammet i 10.4.4 kan man i almindelighed for alle master i en ledningsstrækning, der er afgrænset af afspændingsmaster, fastsætte lederens spændvidde L til middelspændvidden i strækningen. Det er dog en forudsætning, at spændvidderne ikke alle over en længere strækning er større end middelspændvidden. For master, der har en særlig vigtig placering i linien, skal altid regnes med det største tilstødende spænd, når dette er større end middelspændvidden.

Undtagelse

Sekundære konstruktionselementer for master i konstruktionsklasse A kan udføres med lavere styrke. Styrken skal dog mindst være 2/3 af, hvad kravene i nærværende lastkombination fører til. Konstruktionselementerne må i øvrigt selv ved eventuelle svigt med hensyn til bæreevne ikke kunne løsrive sig fra den øvrige del af mastekonstruktionen.

Som sekundære elementer betragtes sådanne dele af masten ved ledernes ophæng (dele af mastetop og taverser), hvis eventuelle svigt ikke vil nedsætte mastens stabilitet i øvrigt.

10.4.6 For at sikre, at påvirkninger fra f.eks. klatring i konstruktionen ikke kan bringe dennes sikkerhed i fare, skal trykstænger være således dimensioneret, at de samtidig med, at de optager den påvirkning, der hidrører fra konstruktionens og ledernes egenlast, kan optage en regningsmæssig enkeltlast på 1 kN, der er placeret på den farligste måde.

11

KONSTRUKTIONSDELE. FUNDERING

11.1 Konstruktionsdele af stål.

11.1.1 Konstruktionsdele af stål, herunder svejse- og bolteforbindelser, skal udføres efter DIF´s norm for stålkonstruktioner, DS 412, 1. udgave 1976 (i det følgende betegnet stålnormen) med de i 11.1.2 til 11.1.5 anførte præciseringer, ændringer og tilføjelser.

Trykstænger skal således dimensioneres i henhold til stålnormens afsnit 5.1. I bilag 6 er i tilslutning hertil omtalt en række forhold, som har særlig betydning for bæreevnen af trykstænger i en mastekonstruktion.

11.1.2 Laster, lastkombinationer og partialkoefficienter fp på laster fastsættes som angivet i 10.

11.1.3 Partialkoefficienter fm på stålets modstandsegenskaber fastsættes til følgende værdier

- I lastkombinationerne 1.1, 1.2 og 3.1 lig med de værdier, der ifølge stålnormen gælder for sikkerhedsmetode 1.

- I lastkombination 3.2 ved den forenklede fremgangsmåde lig med 0,9 x de værdier, der ovenfor er fastsat for de øvrige lastkombinationer.

11.1.4 Med hensyn til krav om kvalitetsklasse og kontrol benyttes stålnormens konstruktionsklasse 2.

11.1.5 Om korrosionsbeskyttelse, se 6.2.1.

11.2 Fundamenter af beton.

11.2.1 Betonfundamenter skal udføres efter DIF's norm for betonkonstruktioner DS 411, 2. udgave 1973 ( i det følgende betegnet betonnormen) med de i 11.2.3, 11.2.4 og 11.2.6 - 11.2.8 anførte præciseringer, ændringer og tilføjelser.

11.2.2 Funderingen skal udføres efter DIF's norm for fundering, DS 415, 2. udgave 1977 (i det følgende betegnet funderingsnormen) med de i 11.2.3, 11.2.5 - 11.2.7 og 11.2.9 anførte præciseringer, ændringer og tilføjelser.

Master skal normalt ikke regnes som værende udsat for et stort antal lastvariationer, hvorfor den i funderingsnormens pkt. 3.2.3 omtalte særlige undersøgelse af faren for udmattelsesbrud normalt kan udelades.

11.2.3 Laster, lastkombinationer og partialkoefficienter fp på laster fastsættes som angivet i 10, jfr. i øvrigt 11.2.6.

11.2.4 Partialkoefficienter for armering og beton fa og fb fastsættes ved eftervisning af sikkerheden mod svigt med hensyn til bæreevne til følgende værdier

- I lastkombinationerne 1.1, 1.2 og 3.1 lig med 0,9 x de værdier, der ifølge betonnormen gælder for normale belastningskombinationer.

Det vil sige følgende værdier for armeret beton

fa

fb

kontrolklasse I

1,26

1,44

kontrolklasse II

1,26

1,62

- I lastkombination 3.2 ved den forenklede fremgangsmåde lig med 0,8 x de værdier, der ovenfor er fastsat for de øvrige lastkombinationer.

11.2.5 Partialkoefficienter på friktionsvinkel, kohæsion og pæles bæreevne fastsættes ved eftervisning af sikkerheden mod svigt med hensyn til bæreevne (brudundersøgelse) til følgende værdier

- I lastkombinationerne 1.1, 1.2 og 3.1 lig med 0,9 x de værdier, der ifølge funderingsnormen gælder for normal lastkombination.

- I lastkombination 3.2 ved den forenklede fremgangsmåde lig med de værdier, der ifølge funderingsnormen gælder for ekstrem lastkombination.

11.2.6 Fundamenter skal principielt være dimensioneret for de i henhold til normerne sædvanligt benyttede værdier af egenlast af konstruktionsdele og jord.

Hvor disse laster er af afgørende betydning for sikkerheden mod væltning, skal fundamenterne være dimensioneret for forsigtigt ansatte lave værdier af disse permanente laster.

11.2.7 Ved deformationsundersøgelser fastsættes partialkoefficienterne på fundamenters og jordens deformationsegenskaber til 1,0.

11.2.8 Betonfundamenter skal udføres efter betonnormens kontrolklasse I eller II.

11.2.9 Fundamenter i konstruktionsklasse B, jfr. 10.2, skal behandles efter funderingsnormens bestemmelser for normal projektklasse eller skærpet projektklasse.

11.3 Konstruktionsdele og fundamenter af andre materialer.

11.3.1 Anvendelsen af andre materialer end stål til master (f.eks. træ og beton) og beton til fundamenter kan tillades, såfremt det dokumenteres, at anvendelsen er forsvarlig, og at sikkerhedsniveauet for sådanne konstruktioner svarer til Stærkstrømsbekendtgørelsens sikkerhedsniveau i øvrigt.

Del 4

Højspændingsluftledninger for under 40 kV

Dimensionering af bærende konstruktioner

Fundering

12

DIMENSIONERING AF BÆRENDE KONSTRUKTIONER

FUNDERING

12.1 Laster og påvirkninger.

12.1.1 Ved dimensionering af bærende konstruktioner skal der regnes med de mekaniske påvirkninger, der hidrører fra egenlasten af konstruktionen og det på denne ophængte anlæg, herunder ledere og isolatorer, og desuden med påvirkninger hidrørende fra

- en lodret virkende islast på lederne,

- en vandret og vinkelret på ledningsretningen virkende vindlast på ledere, isolatorer og konstruktionsdele.

Skulle undtagelsesvis en anden vindretning give større materialepåvirkninger, skal denne vindretning lægges til grund ved dimensioneringen.

Islast og vindlast regnes ikke at forkomme samtidig.

12.2 Islast.

12.2.1 Islasten på en leder fastsættes til

i = 9 9 d N/m

virkende ved 0 °C,

hvor d er lederens diameter i mm.

12.3 Vindlast.

12.3.1 Vindlasten fastsættes til

w = k . F N,

hvor F er arealet af fladens projektion på et lodret plan i ledningens retning i m2,

k er 700 for runde master og lign.,

1200 for ledere og

1500 for plane flader.

Ved gittermaster skal både udvendige og indvendige vindtryksfladers arealer medregnes fuldt ud.

12.4 Fundering.

Ved usædvanlige bundforhold, bl.a. ved særlig blød bund, bør der foretages bundundersøgelser som grundlag for fastsættelse af funderingen.

12.4.1 Fundering skal udføres med en væltningssikkerhed på mindst 1,5 og endvidere udføres på en sådan måde, at sætningerne bliver begrænset, så at der ikke opstår nedhængsændringer, som bringer anlægget i strid med gældende afstandsbestemmelser.

Ved opstilling af træmaster på steder, hvor funderingsforholdene ikke er særlig dårlige (normale funderingsforhold), kan bestemmelserne i 12.4.2 træde i stedet for ovennævnte angivne regler.

12.4.2 Enkeltmaster og sammenboltede dobbeltmaster af træ nedgraves i en dybde af mindst en femtedel af hele længden. H-master og lignende konstruktioner af træ nedgraves mindst i den følgende tabel angivne dybde, og hvert masteben forsynes med en mindst 0,5 m lang travers mindst 1 m under jordoverfladen.

Længde af H-mast og lign.

Mindste nedgravningsdybde ved normale funderingsforhold

m

m

9,5

1,9

10-11

2,0

12-14

2,1

15-16

2,2

17-18

2,3

19-20

2,4

21-22

2,5

12.5 Konstruktionsdele af træ.

For enkeltmaster kan bestemmelserne i 12.5.2 betragtes som opfyldt, når spændvidderne begrænses som angivet i bilag 1, tabel 1.

12.5.1 Konstruktionsdele af træ skal opfylde minimumskravene til uklassificeret konstruktionstræ efter DS 413, 3 udgave, pkt. 3.1.

12.5.2 Største tilladte materialepåvirkninger for nåletræ fastsættes som angivet i følgende tabel

Nåletræ

Største tilladte

påvirkninger

MPa (N/mm2)

Trykspænding parallelt med fibrene

15,0

Trykspænding, endetræ mod endetræ

10,5

Trykspænding vinkelret på fibrene

3,5

Trækspænding parallelt med fibrene

24,0

Bøjningsspænding parallelt med fibrene

24,0

Forskydningsspænding parallelt med fibrene

2,4

Sikkerhedsfaktoren mod udbøjning af trykstænger skal være mindst 2,5.

Master af træ regnes indspændt i jorden i et punkt, hvis dybde under jordoverfladen er halvdelen af den dybde, hvori masten skal nedgraves i henhold til 12.4.2.

12.6 Konstruktionsdele af stål.

12.6.1 De i følgende tabel angivne påvirkninger må ikke overskrides.

Stål

Største tilladte

påvirkninger

Stål 37

Uspecificeret stål

MPa

(N/mm2)

MPa

(N/mm2)

Trækspænding,bøjningsspænding

240

190

Trykspænding,hvor udbøjning er hindret

240

190

Trykspænding,hvor udbøjning ikke er hindret

190

150

Forskydningsspænding

190

150

For nitter og pasbolte

Forskydningsspænding

190

150

Trykspænding på hulrand

480

380

For uafdrejede bolte

Forskydningsspænding

140

110

Trykspænding på hulrand

280

220

For gevinds kerneareal (bolte og barduner)

Trækspænding

160

120

Sikkerhedsfaktoren mod udbøjning af trykstænger skal mindst være 1,5.

12.6.2 I svejseforbindelser er de tilladte påvirkninger kun 80 % af de i tabellen i 12.6.1 angivne værdier.

12.7 Konstruktionsdele af andre materialer.

12.7.1 Anvendelse af andre materialer end træ og stål til master (f.eks. beton) kan tillades, såfremt det dokumenteres, at anvendelsen er forsvarlig, og at sikkerhedsniveauet for sådanne konstruktioner svarer til Stærkstrømsbekendtgørelsens sikkerhedsniveau i øvrigt.

Del 5

Højspændingsluftledninger

Udførelse

13

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

13.1 Spændvidder.

13.1.1 Spændvidder skal begrænses således, at de bærende konstruktioner ikke udsættes for større materialepåvirkninger end tilladt efter bestemmelserne i 10 til 11 og 12 for henholdsvis anlæg for over og under 40 kV.

Disse bestemmelser kan for enkeltmaster af træ til anlæg for under 40 kV betragtes som opfyldt, når spændvidderne begrænses som angivet i bilag 1, tabel I.

13.2 Lederafstande.

Ved lederafstand forstås afstanden mellem faseledere indbyrdes eller mellem faseledere og gennemgående jordledere ved vindstille og uden is på lederne.

Ledere betragtes som liggende tilnærmelsesvis lodret over hinanden, når deres forbindelseslinie afviger mindre end 15° fra lodret.

13.2.1 For ledere, der ikke ligger tilnærmelsesvis lodret over hinanden, skal lederafstanden midt i faget mindst være

+++FORMEL+++

hvor fT er faseledernes pilhøjde i m ved højeste ledertemperatur,

Ik er den lodrette projektion af afstanden mellem lederens ophængningspunkt og isolatorkædens drejningspunkt (drejningsakse) i m,

U er anlæggets driftsspænding i kV.

Hvis størrelserne af Ik i et fags endepunkter ikke er identiske, skal der regnes med middelværdien af størrelserne.

Ved støtteisolatorer og "V-kæder" regnes Ik = 0.

Ved spændvidder på 60 m og derover skal a mindst være 1,2 m.

Ved spændvidder under 60 m skal a mindst være 0,9 m.

Såfremt lederafstanden kan variere med temperaturen, gælder bestemmelserne for afstanden ved 0 °C.

Dette kan f.eks. være tilfældet for afstanden mellem ledere af forskellige materialer (faseleder og jordleder).

Ovenstående afstandsbestemmelser udelukker ikke, at der under piskninger (svingninger) kan opstå overslag eller sammenslyngninger.

For ledere, der ligger tilnærmelsesvis lodret over hinanden, skal lederafstande være mindst 33 % større end krævet ovenfor.

Af driftstekniske grunde anvendes en lederafstand ved ophængningspunkterne, der er en passende margen større end overslagsstrækningen over de benyttede isolatorer.

13.2.2 Ovenstående bestemmelser om lederafstande gælder også ledere hørende til hver sit ledersystem på fælles masterække. Såfremt for sådanne ledere de i formlen i 13.2.1 indgåede størrelser er forskellige, skal der ved fastsættelsen af lederafstanden benyttes de størst forekommende værdier.

13.3 Spændingsførende deles isolationsafstand fra bærende konstruktioner m.m.

13.3.1 Spændingsførende deles isolationsafstand fra dele hørende til bærende konstruktioner m.m. skal være mindst som angivet i følgende tabel

Maksimal

driftsspænding

Mindste tilladte isolationsafstand

Under normale forhold

Ved isolatorudsving

kV

cm

cm

[ 7,2

19

19

12

22

22

17,5

26

26

24

29

29

36

36

36

72,5

57

57

145

110

75

170

130

90

245

180

125

420

310

215

De anførte afstande ved isolatorudsving uden vindpåvirkning gælder for ledere ophængt i hængeisolatorer. Der skal normalt regnes med et isolatorudsving på 45°. Såfremt ophængningspunktet for isolatorerne ligger væsentligt under en ret linie, der forbinder ophængningspunkterne på de to nabomaster, skal der regnes med et til dette forhold svarende større udsving.

Isolatorernes udsving kan muligvis blive større end ovenfor anført. Opfyldelsen af kravene indebærer derfor ikke i alle tilfælde sikkerhed mod overslag ved overspændinger.

Undtagelse

Bestemmelserne gælder ikke for overslagsstrækningen over isolatorer, idet denne anses for tilstrækkelig, når isolatorerne svarer til bestemmelserne i 7.1.

13.4 Nedhæng.

13.4.1 Faseledere og gennemgående jordledere skal monteres med så store nedhæng,

1, at trækspændingen i lederne ved 0 °C under karakteristisk islast i overensstemmelse med 10.3.2 og 12.2.1

- i anlæg for over 40 kV for ledere af stål ikke vil blive større en 60 % og for ledere af andre materialer ikke større end 70 % af ledermaterialets trækbrudgrænse og

- i anlæg for under 40 kV respektive 70% og 80%,

2, at der ikke vil fremkomme skadelige vibrationer i lederne.

Gennemgående jordledere, der ligger lavere end faselederne, skal monteres med mindst samme nedhæng som disse.

Ved eftervisning af ovenstående krav anvendes lederens karakteristiske elasticitet, der fastsættes som angivet i 8.1.1.

Kravet i pkt. 2 kan i almindelighed opfyldes ved, at trækspændingen uden is- eller vindbelastning ved 0 °C begrænses til 110 MPa (N/mm2) i ledere af kobber, 80 MPa (N/mm2) i ledere af stål 70, 130 MPa (N/mm2) i ledere af stål 140, 60 MPa (N/mm2) i ledere af stålaluminium (med de for faseledere almindeligt benyttede forhold mellem stål og aluminium, jf. 8), 50 MPa (N/mm2) i ledere af legeret aluminium af AI Mg Si-typen og 40 MPa (N/mm2) i ledere af legeret aluminium af AI Mg-typen.

De angivne værdier for trækspændingen kan B især ved stålledere og stålaluminiumledere med store tværsnit B ikke ganske udelukke vibrationer, hvorfor der i visse tilfælde yderligere bør anvendes svingningsdæmpere eller træffes andre foranstaltninger.

I anlæg for under 40 kV vil kravene i pkt. 1 og 2 være opfyldt for alle fag inden for en ledningsstrækning, når montagenedhænget i ledningsstrækningens længste fag mindst er som angivet i bilag 2, tabellerne I til III, for de der angivne tværsnit, forudsat at materialets trækbrudgrænse mindst er som angivet ved tabellerne.

13.5 Lederes fastgørelse.

13.5.1 Faseledere skal fastgøres således til isolatorerne, at de, selv ved storm eller isbelastning, ikke kan glide eller bevæge sig i forhold til disse.

De dertil anvendte fastgørelsesmidler skal være således udført, at der ikke er fare for skadelig mekanisk påvirkning eller korrosion.

Denne bestemmelse udelukker ikke anvendelsen af såkaldte udløseklemmer.

13.5.2 Gennemgående jordledere skal fastgøres på betryggende måde og således, at de ikke beskadiges ved fastgørelsespunkterne.

13.6 Lederes forbindelser.

13.6.1 Forbindelse mellem ledere indbyrdes, herunder afgreninger, samt mellem ledere og apparater e.l. skal udføres ved klemmer med skrueforbindelse eller ved anden i mekanisk eller elektrisk henseende lige så god forbindelse.

13.6.2 Forbindelser (samlinger), som er udsat for trækpåvirkning, skal have en brudstyrke, der er mindst 85 % af ledernes brudstyrke.

13.7 Ledningsbetegnelse.

13.7.1 Hvert enkelt ledersystem i et forgrenet højspændingsnet skal have sin særlige betegnelse.

13.8 Mærkning af master.

13.8.1 Ved slukkespolejordede og isolerede net skal anbringes iøjnefaldende advarselsskilte med siksakpil, som angiver i DS 734.2, på master ved veje og andre befærdede steder.

13.8.2 Ved effektivt jordede højspændingsnet (se afsnit 4, 2.12.2) skal sådanne i 13.8.1 omtalte advarselsskilte anbringes på alle master.

13.9 Barduner og skråstivere (stræbere).

13.9.1 Barduner og skråstivere skal fastgøres således til masten, at de ikke kan glide. Er de af ledende materiale, skal de, medmindre der indskydes en isolator som angivet i 13.9.5, pkt. 1, anbringes og fastgøres således, at de ikke kan komme i berøring med ikke jordforbundne dele på masten.

13.9.2 Ved forankring af bardunerne i jorden må der ikke anvendes træ, men kun bestandige materialer såsom jern og beton.

13.9.3 Til beskyttelse af barduner af stål, der er udsat for påkørsel, skal der anbringes skråstivere eller afviserstænger.

Ifølge Justitsministeriet bekendtgørelse nr. 590 af 24. juni 1992 om vejafmærkning, § 38, kan faste genstande nær vejkanten, f.eks. master, afmærkes med refleks i samme farver som kantpæles refleks. Barduner, tynde master, o.l. kan afmærkes med skiftende røde og hvide felter.

13.9.4 Barduner af ledende materiale skal ved højspændingsledninger med gennemgående jordleder forbindes til denne, jfr. afsnit 4, 6.2.1.

13.9.5 Barduner af ledende materiale skal ved højspændingsledninger uden gennemgående jordleder så vidt muligt undgås ved træmaster. Hvor dette af særlige grunde ikke er muligt, skal en af nedenstående foranstaltninger træffes

1. I en højde af mindst 4 m over jord indskydes der i bardunen en eller flere isolatorer (f. eks. ægisolatorer) for en samlet overslagsspænding i våd tilstånd, der mindst er lig med anlæggets driftsspænding. Isolatorerne må ikke kunne berøre masten, mastebeslag eller eventuelle skråstivere.

2. Bardunen forbindes til en på stedet nedgravet jordelektrode, som opfylder bestemmelserne i afsnit 4.

14

FORSTÆRKEDE FAG

14.1 Et forstærket fag er et fag, der opfylder følgende tillægsbestemmelser

1. Masterne skal være sidefaste, se 6.3.

2. Ved ledertværsnit under 50 mm2 ved kobber og stål (eller stål belagt med aluminium eller kobber) samt under 95 mm2 ved stålaluminium (eller legeret aluminium) må spændvidden højst være 75 % af den maksimale spændvidde, for hvilken der i tabellerne I, II og III i bilag 2 er angivet montagenedhæng.

3. Hvor bindinger anvendes, skal faselederne fastgøres til isolatorerne på den side af disse, der er nærmest masten. I vinkelpunkter skal lederne dog fastgøres til den side af isolatorerne, der er modsat retningen af det på masten virkende vandrette ledningstræk.

4. Udløseklemmer må ikke anvendes.

5. Lederafstandene midt i faget skal enten være mindst som krævet i et 33 % længere almindeligt fag eller mindst som i de øvrige fag.

15

BRUDSIKRE FAG

15.1 Et brudsikkert fag er et fag, der opfylder følgende tillægsbestemmelser

1. Masterne skal være sidefaste, se 6.3.

2. Ved ledertværsnit under 50 mm2 ved kobber og stål (eller stål belagt med aluminium eller kobber) samt under 95 mm2 ved stålaluminium (eller legeret aluminium) må spændvidden højst være 75 % af den maksimale spændvidde, for hvilken der i tabellerne I, II og III i bilag 2 er angivet montagenedhæng.

3. Ved driftsspændinger indtil 40 kV skal isolatorerne være hængeisolatorer eller støtteisolatorer med vuggeklemme til ledernes fastgørelse.

Isolationen skal kunne modstå 40 % højere stødspænding end isolationen i de ikke brudsikre fag af ledningen eller B hvis hele ledningen eller større strækninger heraf skal have brudsikre fag B den isolation, der normalt anvendes i ledninger for den pågældende driftsspænding i det pågældende geografiske område.

4. Ved driftsspændinger over 40 kV skal der anvendes

- enten én isolatorkæde pr. ophæng bestående af hængeisolatorer af kappe-bolt-typen,

- eller mindst to isolatorkæder pr. ophæng, f.eks. i parallel- eller V-ophæng, dimensioneret og monteret således, at et eventuelt brud i en isolator ikke medfører risiko for totalt havari af hele isolatorarrangementet, heller ikke som følge af den dynamiske påvirkning under bruddet.

Isolationen skal kunne modstå samme stødspænding som isolationen i de ikke brudsikre fag af ledningen eller B hvis hele ledningen eller større strækninger heraf skal have brudsikre fag B den isolation, der normalt anvendes i ledninger for den pågældende driftsspænding i det pågældende geografiske område.

Er traversen jordforbundet, skal isolatorkæderne forsynes med lysbuebeskyttelse både foroven og forneden. Kravet til isolationen gælder da for kæderne med beskyttelsen påmonteret.

Forsynes tillige isolatorkæderne i nærmeste mast på hver side af det(de) brudsikre fag med lysbuebeskyttelse, kan isolationen regnes i forhold til den således tilvejebragte isolation i disse master.

5. Udløseklemmer må ikke anvendes.

6. Lederafstandene midt i faget skal enten være mindst som krævet i et 33 % længere almindeligt fag eller mindst som i de øvrige fag.

Mellem faseledere og jordledere, der ligger lavere end faselederne, skal afstanden B udover at opfylde bestemmelserne i 13.2 B mindst være

a = 0,5 m + 1,5 fo

hvor fo er faseledernes pilhøjde ved 0º C.

Del 6

Højspændingsluftledninger

Fremføring

16

AFSTAND FRA ANDRE OBJEKTER

16.1 Lederudsving.

16.1.1 I et givet punkt af et ledningsfag fastsættes størrelsen af lederens udsving under vindpåvirkning til

d = c (yo + lk) m,

hvor c er 0,7 ved ledere af kobber eller stål og 0,85 ved ledere af stålaluminium,

yo er nedhænget i det betragtede punkt ved 0º C i m,

lk er den lodrette projektion af afstanden mellem lederens ophængningspunkt og isolatorkædens drejningspunkt (drejningsakse) i m.

Hvis størrelserne af lk i et fags endepunkter ikke er identiske, skal der regnes med middelværdien af størrelserne.

Ved støtteisolatorer og "V-kæder" regnes lk = 0.

16.2 Sportsbaner.

16.2.1 Højspændingsluftledninger må ikke fremføres over sportsbaner i det fri og dertil hørende tilskuerpladser og må ikke komme disses kontur nærmere end 2 m målt i vandret retning ved udsving mod banen under vindpåvirkning, se 16.1.

Bestemmelsen gælder også for sådanne tilskuerpladser, der ikke er specielt indrettet med bænke, tribune o.l.

Inden for sportsanlæg, -parker, -pladser o.l. gælder bestemmelsen kun for selve sportsbanerne og eventuelle tilskuerpladser, men ikke for andre områder (f. eks. områder beplantet med træer og buske).

Undtagelser

1. Golfbaner (sidestilles med almindeligt terræn).

2. Motocross-, gokart- og ridebaner, forudsat at der ikke er indrettet tilskuerpladser, og at bestemmelserne i 17.6.1, 17.6.2 og 17.6.4 for højspændingsluftledningers fremføring nær og over bl.a. landeveje er opfyldt.

3. Private tennisbaner.

4. Boldbaner ved legepladser og skoler (og i skolegårde), hvor der ikke er indrettet tilskuerpladser.

16.3 Flyvepladser.

16.3.1 Om fremføring af højspændingsluftledninger nær flyvepladser, se Luftfartsloven.

16.4 Midlertidige forlystelses-, markeds- og dyrskuepladser.

16.4.1 Mellem højspændingsluftledninger og midlertidigt anbragte bygningsdele (boder, telte, gynger, karruseller o.l.) på midlertidige forlystelses-, markeds- og dyrskuepladser skal der være enten en vandret eller en lodret afstand ved højeste ledertemperatur som angivet i 17.2.1, respektive i undtagelse 1 under denne paragraf.

16.5 Flagstænger.

16.5.1 Den direkte afstand fra ethvert punkt på en flagstang til en højspændingsluftledning skal under alle forhold B selv i tilfælde af væltning af flagstangen hen imod ledningen B være mindst 3 m + s. Angående spændingstillægget s, se 2.16.

16.6 Brønde og boringer.

16.6.1 Højspændingsluftledninger må ved vindstille ikke uden Elektricitetsrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde komme brønde og boringer til vandforsyning (herunder også til kreatur- og markvanding) nærmere end 10 m målt i vandret retning, såfremt brønden eller boringen er forsynet med pumperør af metal, der ved ophejsning kan komme i farlig nærhed af ledningen.

16.7 Antenner.

16.7.1Højspændingsluftledninger må ikke krydse trådformede antenner med tilhørende bærekonstruktion og barduner og må ved vindstille ikke komme disse nærmere end 15 m målt i vandret retning.

16.7.2 For afstanden mellem højspændingsluftledninger og fritstående antennemaster med eventuelle tilhørende barduner gælder 17.4.3. Vedrørende stive antenner på bygninger, se 17.2.

16.8 Elektriske hegn.

16.8.1 Højspændingsluftledninger må ved vindstille ikke komme tråde hørende til elektriske hegn nærmere end 15 m målt i vandret retning.

Undtagelse

Tråde anbragt højst 2 m over jord.

16.9 Opstablinger.

16.9.1 Afstanden målt i enten vandret eller lodret retning mellem højspændingsluftledninger og opstablinger (herunder også let antændelige opstablinger som stakke o.l.) skal være mindst som angivet i 17.2.1, stk. 1, for vandret afstand, og i 17.2.1, undtagelse 1, stk. 1, for lodret afstand mellem højspændingsluftledninger og bygninger.

16.10 Træer.

16.10.1 Der skal tilvejebringes en passende afstand fra træer o.l., og disse skal fjernes, hvis det kan befrygtes, at de f.eks. på grund af råd kan vælte og derved beskadige ledningerne.

16.10.2 Frugttræer skal beskæres således, at frugtplukning kan ske uden risiko.

16.10.3 Beskæring eller fjernelse af træer o.l. skal ske enten ved ledningsanlæggets ejers foranstaltning eller under tilsyn og efter anvisning af denne.

16.10.4 Om fremføring over haver og frugtplantager, se 17.4 og 17.5.

16.11 Fredskov.

16.11.1 Til fremføring af højspændingsluftledninger gennem fredsskov, kræves tilladelse fra Statens tilsynsførende med de private skove i det pågældende tilsynsdistrikt.

16.12 Reklameskilte, plakater m.m.

16.12.1 Anbringelse af reklameskilte, plakater og andre ledningsanlægget uvedkommende genstande på højspændingsmaster er forbudt.

16.12.2 Reklameskilte, plakater og andre ledningsanlægget uvedkommende genstande må ikke være anbragt nær højspændingsluftledninger på en sådan måde, at der derved kan opstå fare. Med henblik på sikkerhed herimod kan ledningsanlæggets ansvarlige driftsledelse fastsætte de fornødne vilkår om afstand og anbringelsesmåde.

16.13 Gylletanke.

16.13.1 Afstanden målt i vandret retning mellem højspændingsluftledninger og gylletanke skal være mindst 10 m ved vindstille, såfremt der i forbindelse med gylletanken anvendes sugepumper eller røreværker, der ved ophejsning kan komme i farlig nærhed af ledningen.

17

NÆRFØRING, KRYDSNING

17.1 Bebyggede områder.

17.1.1 Et bebygget område defineres som et område, der er begrænset af de yderste skel for de yderste bebyggede og udstykkede grunde (haver og eventuelle andre som "grønne områder" udlagte områder medregnet) hørende til området.

Et "grønt område", derdeler et byområde i to eller flere bebyggede områder, betragtes som bebygget område.

Kolonihaveområder henregnes til bebyggede områder.

17.1.2 Fremføring af højspændingsluftledninger gennem bebyggede områder er kun tilladt, når alle fag inden for det pågældende område udføres som forstærkede fag, se 14.

Undtagelse

Almindelige fag tillades i "grønne områder" af den i 17.1.1, stk. 2, omtalte art, såfremt der ved beplantning eller på anden måde er hindret adgang til at komme inden for en vandret afstand fra ledningen på 5 m + s ved vindstille og 2 m + s ved ledningens udsving under vindpåvirkning, se 16.1.

17.1.3 De særlige bestemmelser om fremføring nær bygninger og om højde over terræn (bl.a. ved haver) m.m. skal i øvrigt overholdes, se bl.a. 17.2 og 18.1.

Undtagelse

I de undtagelsen i 17.1.2 omhandlede tilfælde tillades ledningshøjder, som gælder for almindeligt terræn.

17.2 Bygninger.

Stive antenner og andre opstående eller fremspringende genstande på bygninger er omfattet af nedenstående bestemmelser. Se endvidere 16.7.2.

17.2.1 Afstanden målt i vandret retning mellem højspændingsluftledninger og bygningsdele skal være mindst 5 m + s ved vindstille og mindst 2 m + s ved udsving mod bygningen under vindpåvirkning, jf. 16.1.1 og følgende figur. Angående spændingstillægget s, se 2.16.

Undtagelser

1. Bygningsdele, hvis afstand fra faseledere målt i lodret retning ved 0° C og uden sne- og isbelastning er mindst 2 m + pyo + s og ved højeste ledertemperatur mindst 3 m + s, se i øvrigt undtagelse 2 og følgende figur.

p er piskefaktoren, se 2.13.

yo er ledningens nedhæng ved 0 °C i det punkt af faget, hvor ledningen kan komme bygningen nærmest, se 2.12. Om bestemmelsen af yo, se 18.2.

Det er dog en forudsætning,

at det eller de pågældende fag af ledningen udføres som brudsikre fag, se 15,

at bygningen ikke har tag af strå eller andet letantændeligt materiale, og

at forholdet efter ledningsanlæggets driftsleders mening ikke medfører væsentlig ulempe eller rummer nærliggende fare, f.eks. ved udførelse og vedligeholdelsesarbejder på bygningen, herunder skorstensfejning.

Tvivlsspørgsmål om, hvad der kan anses for letantændeligt materiale, afgøres af brandmyndigheden.

Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt forholdet medfører væsentlig ulempe eller rummer nærliggende fare, afgøres af Elektricitetsrådet.

2. Bygninger med højst 35 m2 grundareal, der ikke benyttes til beboelse, og hvori der normalt ikke opholder sig mennesker, samt hvis afstand fra faseledere målt i lodret retning ved højeste ledertemperatur mindst er 3 m + s, se i øvrigt følgende figur.

Angående spændingstillæget s, se 2.16.

Det er dog en forudsætning,

at bygningen ikke har tag af strå eller andet letantændeligt materiale, og

at der ikke er nærliggende fare for, at en brand i bygningen vil kunne brede sig til omgivelserne,

at forholdet efter ledningsanlæggets driftleders mening ikke medfører væsentlig ulempe eller rummer nærliggende fare f.eks. ved udførelses- og vedligeholdelsesarbejder på bygningen, herunder skorstensfejning.

Tvivlsspørgsmål om, hvad der kan anses for letantændeligt materiale, og tvivlsspørgsmål om faren for, at en brand vil kunne brede sig, afgøres af brandmyndigheden.

Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt forholdet medfører væsentlig ulempe eller rummer nærliggende fare, afgøres af Elektricitetsrådet.

+++FIGUR+++

Bygningsdeles afstand fra højspændingsluftledninger

Bygningsdele må i almindelighed ikke findes i området mellem Flinierne.

Dog er det tilladt, at bygningsdele findes under G-linien, når bestemmelserne i enten forannævnte undtagelse 1 eller 2 er opfyldt.

a er5 m + s.

b er2 m + s ved 0 °C.

c er2 m + pyo + s ved 0° C og 3 m + s ved højeste ledertemperatur.

(I undtagelse 2 gælder kun sidstnævnte forudsætning).

d fastsættes som angivet i 16.1.1.

p er piskefaktoren, se 2.13.

s er spændingstillægget, se 2.16.

yo er nedhænget ved 0° C, se 18.2.

17.3 Høje genstande.

17.3.1 Afstanden målt i vandret retning mellem højspændingsluftledninger og høje genstande, for hvilke der ikke foreligger særlige regler, skal være som angivet i 17.2.1, stk. 1, for bygninger.

Undtagelse

Hvor særlige forhold taler for det, kan bestemmelserne i 17.2.1, undtagelse 1, bringes i anvendelse for genstande af ikke brændbart materiale.

17.4 Frugtplantager.

17.4.1 Over frugtplantager skal højspændingsluftledninger ophænges således, at højden over jord mindst bliver som angivet i tabellen i 18.1.1.

Om afstand fra træer, se 16.10.

17.5 Haver.

17.4.1 Over haver skal højspændingsluftledninger ophænges således, at højden over jord mindst bliver som angivet i tabellen i 18.1.1.

Om afstand fra træer, se 16.10.

17.6 Hovedlandeveje (herunder motorveje), landeveje og kommuneveje.

Ved hovedlandeveje (herunder motorveje), landeveje og kommuneveje forstås veje, der er omfattet af lov om offentlige veje (lov nr. 312 af 9. juni 1971 med senere ændringer, senest ved lov nr. 138 af 7. marts 1990, se Trafikministeriets lovbekendtgørelse nr. 261 af 25. april 1990) og eventuelle cykelstier, fortove og gangstier, som er anlagt langs sådanne veje.

Kort og fortegnelser over samtlige hovedlandeveje og landeveje er udarbejdet af Vejdirektoratet, hvor man også kan få oplysning om de seneste ændringer.

17.6.1 Området inden for 10 m afstand målt i vandret retning fra en hovedlandevej, landevej eller kommunevej defineres som sikkerhedsområde. Afstanden måles fra kanten af den yderste færdselsbane (kørebane, cykelsti, fortov eller gangsti).

17.6.2 Enhver højspændingsmast i sikkerhedsområdet skal være sidefast, se 6.3.

17.6.3 Ved en hovedlandevej eller landevej, hvor en højspændingsluftledning fremføres således, at mere end 20 m af et fag befinder sig i sikkerhedsområdet, skal dette fag udføres som brudsikkert fag, se 15. Krydsningsfag skal udføres som brudsikre fag.

17.6.4 Ved en kommunevej, hvor en højspændingsluftledning fremføres således, at mere end 20 m af et fag befinder sig i sikkerhedsområdet, skal dette fag udføres som forstærket fag, se 14. Krydsningsfag skal udføres som forstærkede fag.

17.6.5 Hvor højspændingsluftledninger ved udsving under vindpåvirkning (se 16.1.1) kan komme den nærmeste færdselsbane nærmere end 2 m målt i vandret retning (således i alle krydsningsfag), skal de respektive bestemmelser om højspændingsluftledningers højde over veje overholdes, se 18.1.1.

17.7 Andre veje og parkeringspladser.

Ved andre veje forstås veje, der ikke er omfattet af bestemmelserne i 17.6, og cykelstier, fortove og gangstier, uanset om disse er anlagt langs sådanne andre veje eller ej.

Private veje, som holdes afspærret for almindelig færdsel, og naturstier betragtes som almindeligt terræn.

17.7.1 Hvor højspændingsluftledninger ved udsving under vindpåvirkning (se 16.1) kan komme den nærmeste færdselsbane (kørebane, cykelsti, fortov eller gangsti) eller parkeringsplads nærmere end 2 m målt i vandret retning (således i alle krydsningsfag), skal de respektive bestemmelser om højspændingsluftledningers højde over veje overholdes, se 18.1.

17.8 Campingpladser.

17.8.1 Over campingpladser skal det eller de pågældende fag af højspændingsluftledninger udføres som brudsikre fag, se 15.

Undtagelse

Hvis campingpladsen eller dele af denne indrettes på en sådan måde (f.eks. ved beplantning), at campingvogne, telte m.v. ikke kan opstilles i mindre vandret afstand fra højspændingsluftledningen end angivet i 17.2.1, stk. 1, tillades ledningen udført med almindelige fag.

17.9 Jernbaner, teglværksbaner og lign.

17.9.1 Området inden for 10 m afstand målt i vandret retning fra en bane defineres som sikkerhedsområde. Afstanden regnes fra banelegemet under hensyntagen til mulige udvidelser af dette.

Ved banelegemet forstås i almindelighed det jordlegeme, der ligger mellem de to banegrøfter.

17.9.2 Højspændingsluftledninger må kun undtagelsesvis og kun, hvor særlige grunde taler for det, fremføres i sikkerhedsområdet, således f.eks. i krydsningsfag og disses nabofag samt i fag, der afsluttes på en kabelmast eller en transformerstation.

17.9.3 Enhver højspændingsmast i sikkerhedsområdet skal være sidefast, se 6.3.

17.9.4 Hvor en højspændingsluftledning fremføres således, at mere end 20 m af et fag befinder sig i sikkerhedsområdet, skal dette fag udføres som brudsikkert fag, se 15. Krydsningsfag skal udføres som brudsikre fag.

Undtagelse

Ved taglværksbaner og lign. gælder foranstående ikke for ledninger for over 40 kV, og ved ledninger for under 40 kV kan der i stedet for brudsikre fag anvendes forstærkede fag, se 14.

17.9.5 Hvor højspændingsluftledninger ved udsving under vindpåvirkning (se 16.1.1) kan komme banelegemet (se 17.9.1) nærmere end 2 m målt i vandret retning (således i alle krydsningsfag), skal bestemmelserne i 18.1.1 om højspændingsluftledningers højde over skinnetop overholdes.

17.9.6 Ved krydsning med elektriske baner skal bestemmelserne i 17.9.2 til 17.9.5 overholdes, og endvidere skal den lodrette afstand mellem den nederste leder i højspændingsledningen og køretråde, bæretove, fødeledninger og lign. være som angivet i 18.1.1.

17.10 Højspændingsluftledninger.

17.10.1 Fremføring af to eller flere højspændingsluftledninger på fælles masterække eller på konstruktivt indbyrdes forbundne masterækker er kun tilladt, når ledningerne enten er underlagt samme driftsleder, eller der foreligger skriftlig aftale mellem driftslederne om udførelse af arbejder i de pågældende master og om, hvem af dem der har det driftsledelsesmæssige ansvar for de pågældende arbejder.

17.10.2 Højspændingsluftledninger på hver sin masterække må kun ved krydsning fremføres nærmere hinanden end 2 m målt i vandret retning ved udsving af begge ledninger i samme retning under vindpåvirkning, se 16.1.1.

17.10.3. For afstanden mellem to ledere hørende til hver sin højspændingsluftledning gælder endvidere bestemmelserne i 13.2 om lederafstande, hvad enten lederne er anbragt på hver sin eller på fælles masterække.

17.10.4 Højspændingsluftledninger skal udføres med sidefaste master (se 6.3), hvor der ved væltning af master er mulighed for, at ledningen kan komme i berøring med andre højspændingsluftledninger eller dertil hørende konstruktionsdele.

Er krydsningen udført på fællesmast, er det tilstrækkeligt, at denne er sidefast med hensyn til begge ledninger.

17.10.5 Ved krydsning med andre højspændingsluftledninger skal ledningen med højeste driftsspænding så vidt muligt føres øverst. I øvrigt skal følgende bestemmelser udover bestemmelserne i 17.10.4 overholdes

1. Ved krydsning i frit fag skal afstanden fra enhver faseleder i den nederste ledning til den nærmeste mast for den øverste ledning ved udsving mod masten under vindpåvirkning (se 16.1) være mindst 2 m + spændingstillægget s, se 2.16.

2. Ved krydsning på fællesmast skal ledningerne enten være underlagt samme driftsleder, eller der skal foreligge skriftlig aftale mellem driftslederne om udførelse af arbejder i fællesmasten og om, hvem af dem der har det driftsledelsesmæssige ansvar for de respektive arbejder.

3. Ved krydsning såvel i frit fag som på fællesmast skal den lodrette afstand mellem den nederste leder i den øverste højspændingsledning og den øverste leder i den nederste højspændingsledning være som angivet i tabellen i 18.1.1. Se endvidere 18.3.1.

Dersom der i den nederste ledning står en mast på krydsningsstedet (eventuelt en fællesmast), kan denne afstand være utilstrækkelig til at sikre mod fare ved revisionsarbejde i denne mast.

17.11 Lavspændingsledninger, gade- og vejbelysningsinstallationer.

Bestemmelserne i 17.11.1 til 17.11.7 gælder for fremføring nær lavspændingsledninger, hvor disse er udført som luftledning og/eller luftkabel (f.eks. hængekabel), uanset om de hører til elforsyningsanlæg eller til gade- og vejbelysningsinstallationer. For nævnte installationer gælder disse bestemmelser dog kun for lederne.

Bestemmelserne i 17.11.8 til 17.11.10 gælder for fremføring nær øvrige dele (master, bæretove og armaturer m.m.) hørende til gade- og vejbelysningsinstallationer, bl.a. i de tilfælde, hvor de tilhørende lavspændingsledninger er udført som jordkabler.

17.11.1 Området inden for 10 m afstand målt i vandret retning fra en lavspændingsledning defineres som sikkerhedsområde.

17.11.2 Enhver højspændingsmast i sikkerhedsområdet skal være sidefast, se 6.3.

17.11.3 Hvor en højspændingsluftledning fremføres således, at mere end 20 m af et fag befinder sig i sikkerhedsområdet, skal dette fag udføres som forstærket fag, se 14.

17.11.4 Afstanden målt i vandret retning mellem højspændingsluftledninger og lavspændingsledninger skal være mindst 7 m ved højspændingsledningernes udsving mod lavspændingsledningerne under vindpåvirkning, jfr. 16.1.1.

Undtagelser

Krydsninger mellem ledningssystemerne og sådanne tilfælde, hvor lavspændingsledninger, afsluttes på samme transformerstation, eller hvor lavspændingsledniger passerer forbi en højspændingslednings afslutning på en transformerstation eller kabelmast.

I disse tilfælde skal dog den krævede minimumsafstand på 7 m være tilvejebragt i så kort afstand som muligt og højst 50 m fra krydsningsstedet, respektive stationen eller kabelmasten.

17.11.5 Ved krydsning med lavspændingsledninger skal højspændingsluftledningen føres øverst. Krydsning i frit fag skal udføres som angivet i 17.11.6. Krydsning på fællesmast skal udføres, hvor afstanden fra lavspændingsledningen til den nærmeste højspændingsmast er mindre end 0,7 m, og i øvrigt som angivet i 17.11.7.

17.11.6 Ved krydsning i frit fag skal følgende bestemmelser overholdes

1. Højspændingsledningens krydsningsfag skal udføres som forstærket fag, se 14.

2. Den lodrette afstand mellem den nederste leder i højspændingsledningen og lavspændingsluftkablet eller den øverste leder (nullederen) i lavspændingsluftledningen skal være mindst som angivet i 18.1.1.

Dersom der i lavspændingsledningen står en mast på krydsningsstedet, kan denne afstand være utilstrækkelig til at sikre mod fare ved revisionsarbejde i denne mast.

Undtagelse

Hører lavspændingsledningerne til en privat gade- og/eller vejbelysningsinstallation, skal afstanden være mindst som angivet i 17.2.1, undtagelse 1, stk. 1.

17.11.7 Ved krydsning på fællesmast skal følgende bestemmelser overholdes

1. Masten skal være sidefast, se 6.3.

2. Højspændingsledningerne skal, hvor støtteisolatorer anvendes, fastgøres til disse som angivet i 14.1.3.

3. Lavspændingsisolatorerne skal anbringes på en udlægger på masten, således at lavspændingsledningens afstand fra masten bliver mindst 0,35 m.

Undtagelse

Udlæggeren kan undlades, hvis lavspændingsledningen er udført som luftkabel.

4. Den lodrette afstand mellem den nederste leder i højspændingsledningen og lavspændingsluftkablet eller den øverste leder i lavspændingsluftledningen (nullederen) skal være mindst som angivet i 18.1.1.

Denne afstand kan være utilstrækkelig til at sikre mod fare ved revisionsarbejde i masten.

5. Højspændingsledningen og lavspændingsledningen skal enten være underlagt samme driftsleder, eller der skal foreligge skriftlig aftale mellem driftslederne om udførelse af arbejder i fællesmasten og om, hvem af dem der har det driftsledelsemæssige ansvar for de respektive arbejder.

17.11.8 Højspændingsluftledninger må ikke fremføres i mindre vandret afstand fra master, bæretove og installationsdele hørende til gade- og vejbelysningsinstallationer end angivet for den vandrette afstand fra bygninger i 17.2.1, stk.1.

Til installationsdele hørende til gade- og vejbelysningsinstallationer henregnes i nærværende 17.11.8 gade- og vejbelysningsgenstande med tilhørende montagegenstande, dåser o.l. samt diverse monterings- og forbindelsesledninger, men ikke de til installationerne hørende luftledninger og luftkabler (belysningsledninger), der som nævnt ovenfor er omfattet af bestemmelserne i 17.11.1 til 17.11.7.

Undtagelser

1. Højspændingsluftledninger, som er anbragt så meget højere end ovennævnte master, bæretove og installationsdele hørende til offentlige gade- og vejbelysningsinstallationer, at den lodrette afstand herfra bliver mindst som angivet i 18.1.1 (frit fag).

2. Højspændingsluftledninger, som er anbragt så meget højere end ovennævnte master, bæretove og installationsdele hørende til private gade- og vejbelysningsinstallationer, at den lodrette afstand herfra bliver mindst som angivet i 17.2.1, undtagelse 1, stk. 1.

17.11.9 Anbringelse af bæretove og belysningsinstallationer på højspændingsmaster er ikke tilladt.

Undtagelse

Hvor krydsning mellem en højspændingsluftledning og en belysningsledning udført som luftledning (eventuelt indgående som tænd- og nulleder i en almindelig lavspændingsluftledning) udføres på fællesmast i henhold til bestemmelserne herom i 17.11.5 og 17.11.7, er det dog tilladt at anbringe bæretov og belysningsgenstande på den i 17.11.7, pkt. 3, omtalte udlægger, forudsat at den lodrette afstand til højspændingsledningen bliver mindst som angivet i 18.1.1 (fællesmast).

17.11.10 Såfremt de i undtagelse 1 i 17.11.8 og i undtagelsen i 17.11.9 nævnte lodrette afstande er utilstrækkelige til at sikre mod fare ved arbejde på belysningsinstallationen, skal der et passende sted på eller ved masten, bæretovet eller installationsdelene anbringes et advarselsskilt med siksakpil som angivet i DS 734.2 og et dertil hørende supplerende skilt, som angivet i DS 734.1, der advarer mod denne fare.

17.12 Svagstrømsluftledninger.

Nedenstående bestemmelser gælder også, hvor svagstrømsluftledningerne er udført som luftkabel.

17.12.1 Området inden for 10 m afstand målt i vandret retning fra et svagstrømsprofil defineres som sikkerhedsområde.

17.12.2 Enhver højspændingsmast i sikkerhedsområdet skal være sidefast, se 6.3.

17.12.3 Hvor en højspændingsluftledning fremføres således, at mere end 20 m af et fag befinder sig i sikkerhedsområdet, skal dette fag udføres som forstærket fag, se 14.

17.12.4 Afstanden målt i vandret retning mellem højspændingsluftledninger og svagstrømsluftledninger skal B undtagen ved krydsninger udført efter 17.12.7 B være mindst 7 m ved højspændingsledningernes udsving mod svagstrømsledningerne under vindpåvirkning, jf. 16.1.1

Undtagelse

Denne afstand kræves ikke, hvor svagstrømsluftledninger passerer forbi en højspændingsluftlednings afslutning på en transformerstation eller kabelmast, forudsat at de stedlige forhold, ledningssystemernes indbyrdes beliggenhed eller særlige i dette øjemed trufne foranstaltninger udelukker, at en svagstrømsluftledning ved brud kan komme i berøring med højspændingsledningen.

17.12.5 Svagstrømsmaster skal afstives eller dimensioneres og funderes således, at væltning er udelukket, såfremt der ved væltning af en masterække er mulighed for, at svagstrømsledningerne kan komme i berøring med højspændingsledninger.

17.12.6 Ved krydsning med svagstrømsluftledninger skal højspændingsledningen føres øverst, og krydsning på fællesmast må ikke finde sted.

17.12.7 Krydsning skal udføres under anvendelse af brudsikkert krydsningsfag (se 15), og endvidere skal følgende bestemmelser overholdes, se bilag 4.

1. Den lodrette afstand mellem den nederste leder i højspændingsledningen og den øverste svagstrømsledning skal være som angivet i 18.1.1. Ved udmåling af afstanden skal der regnes med et helt udfyldt 8-trådes profil på svagstrømsmasterne.

2. Mellem faselederne og svagstrømsledningerne skal der anbringes en eller B ved brede højspændingsprofiler B to fangbøjler eller preltråde, der forhindrer, at en svagstrømsluftledning ved brud kommer i berøring med en faseleder. Eventuelle gennemgående jordledere kan fungere som preltråde.

Fangbøjler anbringes på højspændingsmasterne eller på særlige master og på tværs af svagstrømsledningernes retning.

Eksempelvis udførelse og anbringelse af fangbøjler er vist i bilag 4, fig. 1.

Preltråde anbringes på højspændingsmasterne eller på særlige master og højspændingsledningens retning. De skal være af varmforzinket ståltråd med mindst 4 mm diameter eller af andet materiale og med tilsvarende styrke. Deres lodrette afstand fra den nederste faseleder skal ved 0º C være mindst 0,5 m + pyo + s, dog mindst 1 m. Vedrørende p, y0 og s, se henholdsvis 2.13, 18.2 og 2.62. Afstanden fra den øverste svagstrømsledning skal ved 30º C være mindst 1 m.

Anbringelse af preltråde er vist i bilag 4, fig. 2.

3. Den korteste afstand fra toppen af en svagstrømsmast, bardun e.l. til den nærmeste faseleder skal være mindst 2 m.

4. Afstanden fra en højspændingsmast, bardun e.l. til den nærmeste svagstrømsledning skal være mindst 8 % af afstanden fra højspændingsmasten til den nærmeste svagstrømsmast. Den må dog ikke være mindre end 0,5 m og behøver ikke være større end 1,5 m. Er der på højspændingsmasten anbragt en fangbøjle, behøver afstanden ikke være større end 0,25 m.

5. Den vandrette afstand fra en højspændingsmast, bardun e.l. til den nærmeste svagstrømsmast skal være mindst 1,5 m.

17.12.8 Hvor krydsning udføres ved, at svagstrømsledningerne på krydsningsstedet lægges i jordkabel, skal afstanden målt i vandret retning mellem højspændingsluftledninger og svagstrømskabelmaster være mindst 7 m ved højspændingsledningernes udsving mod masterne under vindpåvirkning, jf. 16.1.1

18

HØJDE OVER ANDRE OBJEKTER

Bestemmelserne gælder ved normalt (fladt) terræn og vindstille, og der skal derfor tages hensyn til, at forholdene kan afvige herfra, idet bestemmelserne i 3.1 og 4.1.2, jf. 4.1.1, i denne forbindelse må tages i betragtning.

Under vindpåvirkning vil f.eks. den ved vindstille forekommende lodrette afstand mellem to højspændingsluftledninger, der krydser hinanden i frit fag, kunne reduceres væsentligt afhængig af vindretningen, spændvidderne i de pågældende krydsningsfag og de dertil hørende masters indbyrdes placering. Der skal ved fastsættelsen af en sådan afstand tages hensyn hertil.

18.1 Højde over andre objekter.

18.1.1 Højspændingsluftledningers højde over andre objekter (herunder almindeligt terræn, veje m.m.) skal mindst være som angivet i følgende tabel

Objektets art

Mindste højde over andre objekter

Faseledere

Gennemgående jordledere og preltråde

ved 0° C

ved højeste leder-

temperatur

ved 0° C

ved

30° C

Almindeligt terræn (herunder private veje, som holdes afspærret for almindelig færdsel, og naturstier

-

6,0 m + s

-

4,5 m

Frugtplantager (højde over terræn)

-

7,0 m + s

-

5,5 m

Bebyggede områder og haver (højde over terræn)

3,0 m + py0 + s

7,0 m + s

-

5,5 m

Hovedlandeveje (herunder motorveje), landeveje og kommuneveje, se 17.6

4,0 m + py0 + s

7,0 m + s

-

5,5 m

Andre veje og parkeringspladser, se 17.7

3,0 m + py0 + s

6,0 m + s

-

4,5 m

Jernbaner (skinnetop)

4,8 m + py0 + s

6,5 m + s

-

6,0 m

Teglværksbaner o.l. (skinnetop)

3,0 m + py0 + s

6,0 m + s

-

4,5 m

Køretråde (bæretråde o.l.)

1,0 m + py0 + s

1,3 m + s

0,3 m + py0

0,8 m

Højspændingsluftledninger (fase- og jordledere), se 18.3.1

1,0 m + py0 + s

1,3 m + s

0,3 m + py0

0,8 m

Lavspændingsluftledninger og -luftkabler samt gade- og vejbelysningsinstallationer

- frit fag

1,0 m + py0 + s

1,3 m + s

0,3 m + py0

0,8 m

- fællesmast

-

1,0 m + s

-

0,5 m

Svagstrømsluftledninger

1,5 m + py0 + s

2,0 m + s

0,5 m + py0

1,0 m

Søterritorium

-

h + 1 + s

-

-

Ved "højeste ledertemperatur" forstås den højeste temperatur, som det må påregnes, at lederne i den pågældende ledning faktisk vil antage under drift, når der tages hensyn til faktorer, der er bestemmende herfor (strømbelastning, omgivelsestemperatur, vindhastighed, solbestråling m.fl.). Ved beregningen af højeste ledertemperatur skal der også tages hensyn til de belastninger, der kan forekomme som følge af fejl på og udkobling af ledninger samt under revisioner og omlægninger af ledningsnettet, som man på statistisk grundlag må forudse, at der før eller senere vil blive brug for. Der kræves dog ikke regnet med den belastning, der kan forekomme under helt ekstraordinære situationer, hvor der samtidig sker udfald af flere ledninger, som ikke kan forudses. Der kræves heller ikke regnet med kortslutnings- og jordslutningsstrømme.

s er spændingstillægget. se 2.16.

p er piskefaktoren, se 2.13.

yo er nedhænget, se 2.12 og 18.2.

h er den af Energistyrelsen angivne frie gennemsejlingshøjde det pågældende sted.

Undtagelser

1. For nedføringsledninger fra luftledninger til gennemføringsisolatorer, kabelmuffer, overspændingsafledere o.l. og for disses ubeskyttede spændingsførende dele kan højden over jord nedsættes til 5,5 m for isolatorer og 5,5 m + s for andre dele.

2. Over lokale forhøjninger i almindeligt terræn (diger, jordvolde o.l.), hvorpå der ikke kan køres, kan højden nedsættes med 1 m.

18.2 Bestemmelse af y0.

18.2.1 For yo (se 17.2 og 18.1) skal indsættes nedhænget ved 0º C i det punkt af faget, hvor højspændingsluftledningens højde over bygning, vej, bane, ledning m.m. er mindst.

yo afhænger af pilhøjden fo ved 0º C. Såfremt den nøjagtige værdi af pilhøjden ikke kendes, er det tilladt at regne med den pilhøjde, der haves i det pågældende fag ved højst tilladte opspænding ved 0º C.

For de i bilag 2, tabellerne I, II og III angivne ledertværsnit i anlæg for under 40 kV fremgår den mindste tilladte pilhøjde i ledningsstrækningens længste fag direkte af tabellerne, se i øvrigt følgende eksempel i pkt. 1.

Værdien af yo kan i alle tilfælde findes som angivet i pkt. 1. I visse tilfælde kan der anvendes en tilnærmet beregning som angivet i følgende pkt. 2.

1. Dersom afstanden fra det pågældende punkt af højspændingsledningen til den nærmeste højspændingsmast andrager X% af fagets hele længde, skal yo andrage Y% af pilhøjden fo ved 0º C i faget, idet Y findes i kurven i følgende figur.

Relation mellem stedligt nedhæng (Y % af pilhøjden) og afstand fra nærmeste mast (X % af spændvidden).

+++FIGUR+++

Eksempel

En højspændingsluftledning med 120 mm2 kobberledere har i det længste fag en spændvidde på 190 m. Den krydser i et 160 m spænd i en svagstrømsledning. Krydsningsstedets afstand fra nærmeste højspændingsmast er 64 m eller 40% af spændvidden i krydsningsfaget.

Ifølge bilag 2, tabel I kan pilhøjden i det længste fag ved 0º C sættes til 3,70 m.

Heraf følger, at pilhøjden i krydsningsfaget kan sættes til

+++FORMEL+++

Til X = 40 % svarer ifølge foranstående figur Y = 96 %.

yo = 2,62 0,96 = 2,52 m.

Højspændingsledningens nederste faseleders højde over den øverste svagstrømsledning skal ved 0º C være mindst

1,5 m+ pyo = 1,5 m + 1,5 . 2,52 m = 5,28 m.

2. Ved højspændingsluftledninger under 40 kV kan man for krydsningsfag på højst 60 m sætte yo = 2 % af krydsningsstedets afstand fra den nærmeste højspændingsmast.

Eksempel

En højspændingsluftledning med 99 mm2 stålaluminiumledere krydser en lavspændingsluftledning i et 50 m spænd. Krydsningsstedets afstand fra nærmeste højspændingsmast er 20 m.

yo = 0,02 . 20 m = 0,4 m.

Højspændingsledningens nederste faseleders højde over lavspændingsledningens øverste leder (nullederen) skal ved 0º C være mindst

1 m + p . 0,4 m = 1 m + 1,5 . 0,4 m = 1,6 m

og den eventuelle gennemgående jordleders højde over nullederen mindst

0,3 m + p . 0,4 m = 0,3 m + 1 . 0,4 m = 0,7 m.

Vedrørende piskefaktoren p, se 2.13.

18.3 Tillæg py0 ved krydsning mellem to højspændingsluftledninger.

18.3.1 Ved krydsning mellem to højspændingsluftledninger indbyrdes skal der foretages en bestemmelse af p og yo både for den øverste og for den nederste højspændingsledning (fase- eller jordleder). Tillægget pyo (se 2.13) udregnes herefter for hver af ledningerne. Den største af de derved fundne værdier for tillægget skal benyttes ved fastsættelsen af den lodrette afstand mellem ledningerne, se tabellen i 18.1.1.

Under piskning (se 2.13) kan ledningerne løftes betydeligt op over deres naturlige stilling. Som det fremgår af foranstående bestemmelse, ses der bort fra det exceptionelle tilfælde, at den nederste ledning løftes samtidig med, at den øverste sænkes.

Spændingstillæget s (se 2.16) skal beregnes på basis af den højeste af de to driftspændinger.

19

INDFØRING I BYGNINGER (STATIONER)

19.1 Afspænding af ledninger.

19.1.1 Ved højspændingsluftledningers indføring i bygninger skal ledningerne afspændes på hængeisolatorer, der fastgøres til bygningen ved hjælp af gennemgående bolte og anbringes i en sådan højde, at ledningernes højde over jord mindst bliver som angivet i 18.1.1.

19.1.2 Ledninger må ikke føres langs den udvendige side af bygningen, hvis de er fastgjort til denne.

19.2 Gennemføring af ledninger.

19.2.1 Ved indføring gennem bygningens ydermur skal faseledere tilsluttes særlige gennemføringsisolatorer, som er afpasset efter driftsspændingen.

19.2.2 Ved gennemføringsisolatorerne skal afstanden mellem lederne indbyrdes og afstanden mellem faseledere og bygningskonstruktioner m.m. være som krævet i tabellen i 13.3.1 for spændingsførende deles isolationsafstand.

19.2.3 Gennemføringsisolatorernes og nedføringsledningernes højde over jord skal være som angivet i 18.1.1, undtagelse 1.

19.3 Fremføring over bygningsdele.

19.3.1 For så vidt en højspændingsluftledning ved dens indføring i en bygning føres hen over bygningsdele (tage m.m.) i mindre lodret afstand end 3 m + s (angående spændingstillægget s, se 2.16), skal den pågældende bygningsdel holdes afspærret, og der skal anbringes advarselsskilte med siksakpil, som angivet i DS 734.2.

Del 7

Højspændingsluftledninger

Ændring af bestående anlæg

20

ÆNDRING AF BESTÅENDE ANLÆG

20.1 Flytning eller ombygning af bestående ledninger.

20.1.1 Når ændring B såsom flytning eller ombygning B af en bestående ledningsstrækning foretages, må materiel, der ikke opfylder bestemmelserne i 6 til 9, ikke anvendes på ny, og den pågældende ledningsstrækning skal i øvrigt på alle punkter bringes i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende afsnit 3.

Undtagelser

1. Udskiftning af enkelte defekte master og af defekte dele i øvrigt med andre af tilsvarende type.

2. Indskydelse af enkelte master af samme type som anlæggets øvrige master.

20.2 Ændring af forholdene ved bestående ledninger.

20.2.1 Den ændring af en bestående højspændingsluftledning, som i henhold til 4.1.1 kan være påkrævet, når der nær ledningen opstår et bebygget område, anbringes eller anlægges andre objekter såsom bygninger, haver, frugtplantager, træer, veje, baner eller andre luftledninger, skal omfatte det eller de fag, som vil komme i betragtning i henhold til bestemmelserne i 17 om nærføring og krydsning.

Endvidere skal mindst et nabofag på hver side af nævnte fag ændres således, at de opfylder nærværende reglements bestemmelser for udførelse af disse fag, såfremt dette ikke allerede er tilfældet.

Ændringerne skal i øvrigt ske under iagttagelse af bestemmelserne i 20.1.1.

Del 8

Højspændingskabler

21

HØJSPÆNDINGSKABLER

21.1 Egnethed.

21.1.1 Højspændingskabler skal være egnet til anvendelse under de foreliggende driftsforhold

21.2 Dimensionering.

21.2.1 Højspændingskabler skal dimensioneres således, at de ved den normalt forekommende største driftsstrøm ikke kan antage en for omgivelserne skadelig temperatur.

Kablernes isolation skal svare til driftsspændingen og de foreliggende driftsforhold.

21.3 Beskyttelse.

21.3.1 Almindelig bestemmelse.

Hvor højspændingskabler er særligt udsat for mekanisk eller termisk beskadigelse eller korrossion, skal de på passende måde beskyttes herimod.

21.3.2 I bygninger.

Ved fremføring af højspændingskabler i bygninger uden for stationsrum skal der

- enten anvendes brandhæmmede kabler,

Kabler, der opfylder DS/IEC 332-1, betragtes som værende brandhæmmede.

- eller der skal være foretaget foranstaltninger således at kablet, når det er installeret, er tilstrækkelig brandhæmmet.

Dette kan f.eks. opfyldes ved anvendelse af stålrør eller brandhæmmende maling.

21.3.3 I jord.

Højspændingskabler i jord skal lægges i mindst 0,7 m dybde under færdigt terræn. De skal desuden på forsvarlig måde beskyttes mod mekanisk beskadigelse med rør eller dækkes opad med plader eller U-profiler. De anvendte plader, rør eller U-profiler skal opfylde bestemmelserne i afsnit 35.

Undtagelse

Kravet om en nedlægningsdybde på mindst 0,7 m kan fraviges i tilfælde, hvor det ikke kan opfyldes på grund af andre genstande i jorden (kloakrør, fjernvarmerør mv) eller utilstrækkelig jordtykkelse, f.eks. på broer. Der skal dog i så fald anvendes samme beskyttelse af kablet som ved opføring fra jord til det fri, se 21.3.4, stk. 2.

21.3.4Opføring fra jord til det fri.

Ved opføring fra jord til det fri skal kabler i fornøden udstrækning beskyttes mod mekanisk beskadigelse såvel over som under jordoverfladen.

Til beskyttelsen skal der anvendes forzinkede jernrør, stålrør, kabeljern eller plastvandrør af polyethylen efter DS 719 for et arbejdstryk på mindst 0,6 MPa (16 kp/cm2)

21.3.5 Bevægelige kabler.

Bevægelige højspændingskabler, der er særlig udsat for mekanisk beskadigelse, skal B udover på passende måde at være beskyttet herimod i henhold til bestemmelsen i 21.3.1 B tillige være overvåget af et relæudstyr, der sikrer udkobling i tilfælde af isolationsfejl på kablet.

Sådanne kabler skal være af en sådan konstruktion og relæudstyret af en sådan følsomhed, at denne udkobling sker omgående, også selv om fejlen kun berører en enkelt faseleder.

Som særligt udsat for mekanisk beskadigelse anses eksempelvis bevægelige højspændingskabler, der anvendes til forsyning af transformere i mobile kraner, hvor kablet automatisk oprulles på en tromle på kranen under dennes kørsel. Kablerne kan f.eks. være med jordledere og skærm af ledende gummi.

21.4 Samlinger og afslutninger.

21.4.1 Ved samlinger på og afslutninger af højspændingskabler skal der anvendes dertil egnet materiel.

21.4.2 I samle- og endemuffer skal samtlige metalliske kabelkapper og -armeringer forbindes indbyrdes og i metalliske muffer tillige med selve muffen, der kan indgå som led i de indbyrdes forbindelser.

21.4.3 Forbindelserne skal udføres på betryggende måde under hensyntagen til den strøm, der kan opstå ved jordslutning.

21.4.4 Ved enlederkabler kan de i 21.3.2 nævnte forbindelser udelades, hvis dette er ønskeligt af hensyn til formindskelse af kappetabene. Der må da på anden måde skabes sikkerhed imod, at der kan fremkomme farlige berøringsspændinger på tilgængelige dele.

21.4.5 Endemuffers højde over jord skal i det fri være som angivet i 18.1.1, undtagelse 1.

21.5 Nærføring og krydsning med andre kabler i jord.

21.5.1 Ved fremføring af et højspændingskabel i jord nær et andet kabel (højspændings-, lavspændings-, svagstrømskabel) skal der på strækninger, hvor den indbyrdes afstand mellem kablerne er mindre end 0,3 m, og mindst 0,5 m udover sådanne strækningers endepunkter, anbringes en mindst 0,1 m høj (bred) væg af beton eller andet ikke brændbart materiale mellem kablerne, for så vidt disse ikke anbringes i rørblokke af beton eller andet ikke brændbart materiale.

Tre enleder højspændingskabler hørende til samme strømkreds betragtes i denne forbindelse som ét kabel.

Ved krydsning af et højspændingskabel med et andet kabel (højspændings-, lavspændings-, svagstrømskabel) i jord skal der, såfremt den indbyrdes afstand mellem kablerne ved krydsningsstedet er mindre end 0,3 m, mellem kablerne anbringes en solid plade af beton eller andet ikke brændbart materiale af en størrelse af mindst 0,5 x 0,5 m, således at krydsningspunktet kommer til at falde ved pladens midtpunkt.

Undtagelse

Ved højspændingskabler for højst 20 kV driftsspænding og med metallisk, jordforbundet skærm eller armering kan nævnte afstand mellem kablerne B uden anbringelse af nævnte væg, respektive plade B reduceres til

0,1 m ved nærføring og krydsning med andre sådanne højspændingskabler og med lavspændingskabler,

0,2 m ved nærføring og krydsning med svagstrømskabler (herunder telefon- og antennekabler) efter godkendelse fra de berørte ledningsejere.

21.6 Krydsning med jernbane.

21.6.1 Ved krydsning af en jernbane med et højspændingskabel i jord skal kablet anbringes så dybt under banelegemet, at det hverken vanskeliggør arbejder ved dette eller selv er udsat for beskadigelse ved sådanne arbejder.

21.7 Strømkreds.

21.7.1 Ved vekselstrøm skal alle til samme strømkreds hørende ledere, hvor disse er omgivet af en armering eller et rør e.l. af jern eller stål, ligge inden for samme armering eller rør, medmindre farlig opvarmning eller forstyrrelser på svagstrømsanlæg undgås på anden måde.

Del 9

Lavspændingsluftledninger

Materiel

22

ALMINDELIG BESTEMMELSE

22.1 Materiels egnethed.

22.1.1 Materiel til lavspændingsluftledninger skal være egnet til anvendelse under de foreliggende driftsforhold.

23

MASTER MED TILBEHØR

23.1 Almindeligt.

23.1.1 For master med tilbehør gælder de samme bestemmelser som for master med tilbehør for højspændingsluftledninger, se 6.1.2-6.1.6 og 6.2.

23.2 Master af træ.

23.2.1 Master af træ skal, hvad enten de anvendes som enkeltmaster, dobbeltmaster eller til andre mastekonstruktioner, ved topenden have en diameter på mindst 15 cm.

Diameteren bestemmes som middeltallet af resultaterne af to målinger foretaget vinkelret på hinanden.

24

ISOLATORER, ISOLATORBESLAG M.M.

24.1 Isolatorer.

24.1.1 Isolatorer skal være af porcelæn eller af et i mekanisk og elektrisk henseende dermed jævnbyrdigt materiale.

24.2 Isolatorbeslag m.m.

24.2.1 Alle beslag, udlæggere, bukke og bolte m.m. for fastgørelse af isolatorer skal være af varmforzinket stål (se DS/ISO 1461) og skal være tilstrækkeligt solide til at modstå de mekaniske påvirkninger, som kan forekomme.

25

LEDERE

25.1 Materiale, trækbrudgrænse og tværsnit.

25.1.1 Ledere (såvel spændingsførende som jordforbundne) skal være af et af de i følgende tabel nævnte materialer. Trækbrudgrænsen og ledertværsnittet skal mindst være som angivet i tabellen

Materiale

Mindste tilladte trækbrudgrænse

Mindste tilladte ledertværsnit

MPa (N/mm2)

mm2

Kobber, enkelttrådet

380

16

Kobber, flertrådet

400

16

Aluminium

160

25

Undtagelse

Den jordforbundne leders (nullederens) tværsnit skal mindst være lig med

- faselederens tværsnit (respektive ækvivalente kobbertværsnit), såfremt dette er 25 mm2 eller derunder,

- 25 mm2, såfremt faselederens tværsnit (respektive ækvivalente kobbertværsnit) er mellem 25 og 50 mm2.

- halvdelen af faselederens tværsnit (respektive ækvivalente kobbertværsnit), såfremt dette er 50 mm2 eller derover.

Aluminiumledere skal bestå af mindst syv sammensnoede tråde.

26

SIKRINGER

26.1 Brydeevne

26.1.1 Sikringer i lavspændingsluftledninger (luftledningssikringer) skal have fornøden brydeevne.

26.2 Smeltetråde.

26.2.1 Anvendes fritliggende smeltetråde, skal disse være af rent sølv.

26.2.2 Smeltetråde af 0,9 mm diameter eller derover skal være forsynet med kabelsko, i hvilke tråden indloddes eller indsvejses. Lodning skal være således udført, at tråden smelter før lodningen. Længden af smeltetråden mellem kabelskoene eller - ved sikringer uden kabelsko - mellem indspændingspunkterne skal være ca. 80 mm.

26.2.3 Ved sikringer med fritliggende smeltetråde skal der regnes med en mærkestrøm bestemt af smeltetrådens diameter som angivet i følgende tabel

Mærkestrøm

Tråddiameter

A

mm

25

0,7

35

0,9

50

1,1

63

1,2

80

1,4

100

1,6

Del 10

Lavspændingsluftledninger

Dimensionering af bærende konstruktioner

Fundering

27

DIMENSIONERING AF BÆRENDE KONSTRUKTIONER FUNDERING

27.1 Laster og påvirkninger.

27.1.1 Ved dimensionering af bærende konstruktioner skal der regnes med de mekaniske påvirkninger, der hidrører fra ledernes egenlast, og desuden med påvirkninger hidrørende fra

Ben lodret virkende tillægslast på lederne

Ben vandret og vinkelret på ledningsretningen virkende vindlast på ledere og konstruktionsdele.

Tillægslast og vindlast regnes ikke at fremkomme samtidig.

27.2 Tillægslast

27.2.1 Tillægslasten på en leder fastsættes til

i = 2 9 d N/m

virkende ved 0º C,

hvor d er lederens diameter i mm.

27.3 Vindlast.

27.3.1 Vindlasten fastsættes til

w = k . F N,

hvor F er arealet af fladens projektion på et lodret plan i ledningens retning i m2,

ker 700 for runde master og lign.,

1200 for ledere og

1500 for plane flader.

Ved gittermaster skal både udvendige og indvendige vindtryksfladers arealer med regnes fuldt ud.

27.4 Fundering

Ved usædvanlige bundforhold, bl.a. ved særlig blød bund, bør der foretages bundundersøgelser som grundlag for fastsættelse af funderingen.

27.4.1 Fundering skal udføres med en væltningssikkerhed på mindst 1,5 og endvidere udføres på en sådan måde, at sætningerne bliver begrænset, så at der ikke opstår nedhængsændringer, som bringer anlægget i strid med gældende afstandsbestemmelser.

Træmaster skal nedgraves i en dybde af mindst en femtedel af hele længden.

27.5 Konstruktionsdele af træ.

For enkeltmaster kan bestemmelserne i 27.5.2 betragtes som opfyldt, når spændvidderne begrænses som angivet i bilag 1. tabel II.

27.5.1 Konstruktionsdele af træ skal opfylde minimumskravene til uklassificeret konstruktionstræ efter DS 413, 3. udgave, pkt. 3.1.

27.5.2 Største tilladte materialepåvirkninger for nåletræ fastsættes som angivet i følgende tabel

Nåletræ

Største tilladte påvirkninger

MPa (N/mm2)

Trykspænding parallelt med fibrene

15,0

Trykspænding, endetræ mod endetræ

10,5

Trykspænding vinkelret på fibrene

3,5

Trækspænding parallelt med fibrene

24,0

Bøjningsspænding parallelt med fibrene

24,0

Forskydningsspænding parallelt med fibrene

2,4

Sikkerhedsfaktoren mod udbøjning af trykstænger skal være mindst 2,5.

Master af træ regnes indspændt i jorden i et punkt, hvis dybde under jordoverfladen er halvdelen af den dybde, hvori masten skal nedgraves i henhold til 27.4.1.

27.6 Konstruktionsdele af stål.

27.6.1 De i følgende tabel angivne påvirkninger må ikke overskrides.

Stål

Største tilladte påvirkninger

Stål 37

Uspecificeret stål

MPa

(N/mm2)

Mpa

(N/mm2)

Trækspænding,bøjningsspænding

240

190

Trykspænding,hvor udbøjning af hindret

240

190

Trykspænding,hvor udbøjning ikke er hindret

190

150

Forskydningsspænding

190

150

For nitter og pasbolte

Forskydningsspænding

190

150

Trykspænding på hulrand

480

380

For uafdrejede bolte

Forskydningsspænding

140

110

Trykspænding på hulrand

280

220

For gevinds kerneareal (bolte og barduner)

Trækspænding

160

120

Sikkerhedsfaktoren mod udbøjning af trykstænger skal mindst være 1,5.

27.6.2 I svejseforbindelser er de tilladte påvirkninger kun 80 % af de i tabellen i 27.6.1 angivne værdier.

27.7 Konstruktionsdele af andre materialer.

27.7.1 Anvendelse af andre materialer end træ og stål til master (f.eks. beton) kan tillades, såfremt det dokumenteres, at anvendelsen er forsvarlig, og at sikkerhedsniveauet for sådanne konstruktioner svarer til Stærkstrømsbekendtgørelsens sikkerhedsniveau i øvrigt.

Del 11

Lavspændingsluftledninger

Udførelse

28

ALMINDELIGT

28.1 Spændvidder.

28.1.1 Spændvidder skal begrænses således, at de bærende konstruktioner ikke udsættes for større materialepåvirkninger end tilladt efter bestemmelserne i 27.

Disse bestemmelser kan for enkeltmaster af træ betragtes som opfyldt, når spændvidderne begrænses som angivet i bilag 1, tabel II.

Undtagelse

For 16 mm2 kobberledere og 25 mm2 aluminiumledere må spændvidderne ikke være større end 60 m.

28.2 Jordforbunden driftsledning (nulleder).

28.2.1 En jordforbunden driftsledning (se afsnit 4, 4) skal fremføres i hele lavspændingsledningens udstrækning, således også, hvor denne leder ikke er nødvendig for strømforsyningen.

Undtagelse

Lavspændingsluftledninger til afsides liggende forbrugssteder (f.eks. pumpeanlæg), dersom de fremføres over terræn, hvor ingen krydsninger med svagstrømsluftledninger forekommer eller kan ventes at ville forekomme.

Den jordforbundne driftsledning skal overalt anbringes øverst.

28.3 Ledningsprofil

28.3.1 I områder, hvor der forekommer svagstrømsledningsanlæg udført som luftledning, skal alle til en lavspændingsluftledning hørende ledere anbringes i samme lodrette plan.

Undtagelse

Tilfælde, hvor særlige grunde taler for det.

Der skal da anbringes en jordforbunden driftsledning lodret over hver af de yderste spændingsførende leder svarende til den i 28.4.1 krævede lederafstand.

28.4 Lederafstand

28.4.1 Lederafstanden målt i lodret retning skal midt i faget under normale vejrforhold være mindst 0,6% af spændvidden, dog mindst 30 cm.

28.5 Anbringelse af isolatorer.

28.5.1 Isolatorer skal anbringes på hensigtsmæssig måde.

28.6 Anvendelse af endestræksisolatorer.

28.6.1 Endetræksisolatorer skal anvendes

- i endepunkter, og

- i vinkelpunkter, såfremt trækket er rettet bort fra fastgørelsesstedet.

28.7 Fastgørelse af isolatorbeslag m.m.

28.7.1 Fastgørelsen af isolatorbeslag, bærekonstruktioner o.l. skal være tilstrækelig solid til at modstå de mekaniske påvirkninger, som kan forekomme. Fastgørelse til træer, husskorstene, rækværker, balkoner e.l. må ikke finde sted.

Ved fastgørelse til bygningsdele skal der i endepunkter og i vinkelpunkter, hvor trækket er rettet bort fra fastgørelsesstedet, anvendes gennemgående bolte.

Undtagelser

1. I mur og beton kan der anvendes kile- eller ekspansionsbolte.

2. I tilstrækkeligt solidt træværk kan der anvendes isolatorbøjler med gevind.

28.8 Nedhæng.

28.8.1 Ledere skal monteres således, at nedhænget mindst bliver som angivet i bilag 2, tabel IV og V.

Tabelværdierne er baseret på, at trækspændingen, der

1. ved 0º C fremkaldes af egenlasten forøget med N/m, hvor d er lederens diameter i mm,

2. ved -20º C fremkaldes af egenlasten,

ikke overstiger 120 og 60 MPa (N/mm2) i ledere af henholdsvis kobber og aluminium.

28.9 Lederes fastgørelse.

28.9.1 Ledere skal fastgøres således til isolatorerne, at de, selv under ugunstige vejrforhold, ikke kan glide eller bevæge sig i forhold til disse. De dertil anvendte fastgørelsesmidler skal være således udført, at der ikke vil være fare for skadelig mekanisk påvirkning eller korrosion.

28.9.2 På lige strækninger skal lederne fastgøres til isolatorerne på den side af disse, der vender ind mod isolatorbeslaget, og i vinkelpunkter så vidt muligt på den side, der er modsat retningen af ledningstrækket.

28.10 Lederes forbindelse.

28.10.1 Forbindelse mellem ledere indbyrdes (herunder afgreninger) samt mellem ledere og apparater el. lign. skal udføres ved klemmer med skrueforbindelse eller ved anden i makanisk og elektrisk henseende lige så god forbindelse.

28.10.2 Forbindelser, som er udsat for trækpåvirkning, skal udføres ved nitteforbindere, presseforbindere eller anden i mekanisk og elektrisk henseende lige så god forbindelse.

28.11 Barduner og skråstivere (stræbere).

28.11.1 Barduner og skråstivere skal fastgøres således til masten, at de ikke kan glide.

28.11.2 Barduner af ledende materiale på master af ikke ledende materiale skal enten anbringes og fastgøres således, at de ikke kan komme i berøring med isolatorbøjler, beslag for belysningsarmaturer eller andre ståldele på masten, eller forsynes med en ægisolator indskudt i en højde af mindst 4 m over jord.

28.11.3 Barduner og skråstivere må ikke fastgøres til træer, husskorstene, rækværker, balkoner el. lign. eller til bygningsdele, hvis styrke ikke er tilstrækkelig dertil.

28.11.4 Ved forankring af barduner i jorden må der ikke anvendes træ, men kun bestandige materialer såsom stål eller beton.

28.11.5 Til beskyttelse af barduner af stål, der er udsat for påkørsel, skal der anbringes skråstivere eller afviserstænger.

Ifølge Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 590 af 24. juni 1992 om vejafmærkning, § 38, kan faste genstande nær vejkanten, f.eks. master, afmærkes med refleks i samme farver som kantpæles refleks. Barduner, tynde master o.l. kan afmærkes med skiftevis røde og hvide felter.

28.12 Sikringers anbringelse.

28.12.1 Sikringer må ikke anbringes i jordforbundne driftsledninger (nulledere)

29

BRUDSIKRE FAG

29.1 Et brudsikkert fag er et fag, der opfylder følgende tillægsbestemmelser.

1. Master skal være sidefaste.

Som sidefaste betragtes

a. enkeltmaster af træ, når de er afstivet mod væltning vinkeltret på ledningsretningen.

b. sammenboltede dobbeltmaster af træ, når de er opstillet således, at masternes plan er parallelt med ledningsretningen, eller de er forsynet med jordtryksplader, eller de er nedgravet 0,5 m mere end normalt ved normale jordbundsforhold, jfr. 27.4.

c. stålmaster.

2. Isolatorer (herunder også de isolatorer, der vender mod nabofagene) skal være endetræksisolatorer. Disses beslag skal fastholdes til mast eller travers ved gennemgående bolte.

3. Ledere (både spændingsførende og jordbundne) skal være af kobber. De skal bestå af mindst syv sammensnoede tråde.

4. Samlinger og afgreninger på ledere må ikke anvendes.

5. Ledere skal holdes i mindst 1 m afstand fra træer.

Del 12

Lavspændingsluftledninger

Fremføring

30

AFSTAND FRA ANDRE OBJEKTER NÆRFØRING.

KRYDSNING

30.1 Almindeligt.

Udover de almindelige bestemmelser i nærværende 30.1 gælder der for visse objekter nogle særlige bestemmelser, se 30.2 til 30.15.

30.1.1 Hvor lavspændingsluftledninger fremføres nær andre objekter, skal der til ledningernes fastholdelse anvendes isolatorer i et sådant omfang og således placeret, at det er udelukket, at ledningerne selv ved udsving, kan komme i berøring med disse andre objekter.

30.1.2 Objekter, der ikke hører til ledningsanlæg, må hverken permanent eller midlertidig være anbragt på lavspændingsmaster eller nær lavspændingsluftledninger på en sådan måde, at der derved kan opstå fare. Med henblik herpå kan ledningsanlæggets driftledelse fastsættes de fornødne vilkår om afstand og anbringelsesmåde, medmindre objektet er omfattet af de i 30.2 til 30.15 nævnte særlige bestemmelser.

Eksempler på objekter, der ikke er omfattet af nævnte særlige bestemmelser

- Gade- og vejbelysningsarmaturer.

- Jule- og flagudsmykning.

- Plakater

- Bæretove, bærejern m.m. for ovennævnte.

30.2 Bygninger.

Til bygninger henregnes i nærværende 30.2 også stålkonstruktioner andre faste konstruktioner, dog ikke konstruktioner og hørende til elforsyningsanlæg.

En stiv antenne på en bygning betragtes som en del af bygningen.

30.2.1 Lavspændingsluftledningers spændingsførende ledere skal have vejrbestandig isolation, hvor de kommer bygningsdele nærmere end 2,5 m.

30.2.2 Lavspændingsluftledninger (såvel isolerede som uisolerede) og uisolerede spændingsførende dele af sikringer, dåser, muffer m.m. må ikke anbringes inden for rækkevidde fra vinduer, udbygninger, tage og andre steder, som normalt er tilgængelige uden anvendelse af særlige hjælpemidler såsom stiger o.l.

30.2.3 Lavspændingsluftledninger må ikke fremføres over eller under stråtage og må ikke komme disse nærmere end 0,5 m målt i vandret retning.

Undtagelse

Ledning, der føres direkte ind til en på bygningens gavl eller væg anbragt overgangsdåse til bygningens installation. Den korteste afstand mellem enhver af lederne og stråtaget skal de være mindst 0,5 m, se endvidere 31.

Stativer, barduner og isolatorer må ikke fastgøres til stråtage. Afstanden fra stativer og barduner til stråtage skal være mindst 0,2 m.

30.2.4 Indføring i bygninger skal ske under iagttagelse af bestemmelserne i ovenstående 30.2.1 til 30.2.3 samt af højdebestemmelserne i 30.10 og 31.

30.3 Reklameskilte, tavler o.l.

30.3.1 Lavspændingsluftledningers spændingsførende ledere skal have vejrbestandig isolation, hvor de i lavere niveau end 1,5 m over reklameskilte, tavler o.l. anbringes i mindre end 1,5 m vandret afstand fra disse.

30.4 Antenner.

30.4.1 Lavspændingsluftledninger må ikke krydse trådformede antenner med tilhørende bærekonstruktioner og barduner og må ikke komme disse nærmere en 2 m målt i vandret retning.

30.5 Elektriske hegn.

30.5.1 Lavspændingsluftledninger må ikke komme tråde hørende til elektriske hegn nærmere end 2 m målt i vandret retning.

Undtagelse

Tråde anbragt højst 2 m over jord.

30.6 Stakke.

30.6.1 Lavspændingsluftledninger og uisolerede spændingsførende dele af sikringer, dåser, muffer m.m. må ikke komme stakke o.l. nærmere end 1,5 m målt i vandret retning.

30.7 Træer.

30.7.1 Der skal, om fornødent ved beskæring, tilvejebringes en passende afstand fra træer o.l.

30.7.2 Ledningerne samt uisolerede spændingsførende dele af sikringer, dåser, muffer m.m. må ikke være inden for rækkevidde fra frugttræer.

30.8 Fredskov.

30.8.1 Til fremføring af lavspændingsluftledninger gennem fredskov kræves tilladelse fra Statens tilsynsførende med de private skove i det pågældende tilsynsdistrikt.

30.9 Brønde og boringer.

30.9.1 Hvor lavspændingsluftledninger kommer brønde og boringer til vandforsyning (herunder også til kreatur- og markvanding) nærmere end 5 m målt i vandret retning, skal de spændingsførende ledere have vejrbestandig isolation.

30.10 Gader og veje.

30.10.1 For lavspændingsluftledningers fremføring nær gader og veje gælder ingen særlige bestemmelser udover de for fremføring og udførelse af lavspændingsluftledninger i almindelighed gældende.

30.10.2 Hvor lavspændingsluftledninger anbringes over gader og veje, skal de ophænges i så stor højde, at de ikke i tidens løb ved 30 °C kommer til at hænge lavere end 5 m over kørebanen.

Undtagelser

Lavspændingsluftledninger over

- cykle- og gangstier,

- fortove.

- private veje, som ikke er åbne for almindelig færdsel,

- private veje, der kun befærdes af ejerens egne køretøjer, og

- indkørsler til private garager og carporte m.v.

Vejdirektoratet tillader ikke lavspændingsluftledninger anbragt over motorveje.

30.11 Jernbaner.

Teglværksbaner o.l. betragtes i denne forbindelse ikke som jernbaner.

30.11.1 Lavspændingsmaster, der anbringes inden for en afstand af 7 m fra en jernbane (afstanden regnes fra banelegemet under hensyn til mulige udvidelser af dette), skal afstives mod væltning ind mod banen eller dimensioneres og funderes således, at væltning er udelukket.

Undtagelse

Bestemmelsen gælder ikke for havnespor, rangerspor o.l.

30.11.2 Ved master for brudsikre fag (se 29) betragtes ledningstrækket alene som tilstrækkelig afstivning i ledningens længderetning.

30.11.3 Krydsningsfag skal udføres som brudsikre fag, og spændvidden skal være så lille, som de stedlige forhold tillader. Ledningerne skal ophænges i så stor højde, at de ikke i tidens løb kommer til at hænge lavere end 6 m over skinnetop ved 30 °C.

Undtagelse

For havnespor, rangerspor o.l. gælder kun nævnte højdebestemmelse.

30.11.4 Lavspændingsluftledninger må ikke krydse køretrådsanlæg for elektriske baner og skal holdes i en afstand fra disse af mindst 2,5 m målt i vandret retning.

30.12 Højspændingsluftledninger.

30.12.1 For lavspændingsluftledningers fremføring nær højspændings-luftledninger gælder bestemmelserne i 17.11, jfr. 20.2.

30.13 Lavspændingsluftledninger.

30.13.1 Lavspændingsluftledninger må kun ved krydsning komme andre lavspændingsluftledninger nærmere end 1,5 m målt i vandret retning, se dog 30.13.2.

Er den vandrette afstand mellem masterækkerne ikke så stor, at indbyrdes berøring mellem de to ledninger i tilfælde af væltning af en masterække er udelukket, skal begge masterækker afstives eller dimensioneres og funderes således, at væltning vinkelret på ledningernes retning er udelukket.

30.13.2 Fremføring af to eller flere lavspændingsluftledninger på fælles masterækkker eller på konstruktivt indbyrdes forbundne masterækker er kun tilladt, når ledningerne er underlagt samme driftsleder.

Er dette tilfældet, kræves den i 30.13.1 nævnte afstand på 1,5 m ikke,

1. hvor ledninger hørende til gade- og vejbelysningsinstallationer fremføres på samme masterække som fordelingsledninger,

2. hvor ledninger, der udgår fra samme station (eller bygning) og på en strækning med denne som udgangspunkt, fremføres på fælles masterække.

30.13.3 Ved krydsning af en lavspændingsluftledning med en anden lavspændingsluftledning skal afstanden mellem de to ledningers spændingsførende ledere være mindst 0,7 m + 4% af afstanden fra krydsningsstedet til den nærmeste mast for den øverste ledning. Afstanden behøver dog ikke at være større end 1,5 m.

30.13.4 Krydsning på fællesmast skal udføres, hvor afstanden fra den nederste ledning til den nærmeste mast for den øverste ledning er mindre end 0,7 m. Isolatorerne for den nederste ledning skal da anbringes på en på masten fastgjort udlægger således, at ledernes afstand fra masten bliver mindst 0,35 m.

30.14 Lavspændingsluftkabler.

30.14.1 Lavspændingsluftledninger må kun ved krydsning komme lavspændingsluftkabler nærmere end 1,5 m målt i vandret retning, se dog 30.14.2.

Er den vandrette afstand mellem masterækkerne ikke så stor, at indbyrdes berøring mellem de to ledninger i tilfælde af væltning af en masterække er udelukket, skal begge masterække afstives eller dimensioneres og funderes således, at væltning vinkelret på ledningernes retning er udelukket.

30.14.2 Fremføring af en lavspændingsluftledning og et eller flere lavspændingsluftkabler på fælles masterække eller på konstruktivt indbyrdes forbundne masterækker er kun tilladt, når ledningerne er underlagt samme driftsleder, og indbyrdes berøring mellem ledningerne normalt ikke kan finde sted.

30.14.3 Ved krydsning i frit fag af en lavspændingsluftledning med et lavspændingsluftkabel skal afstanden mellem luftledningen og kablet være mindst 0,35 m + 4 % af afstanden fra krydsningsstedet til dennærmeste mast for den øverste ledning. Afstanden behøver dog ikke at være større end 1,15 m.

30.14.4 Krydsning på fællesmast skal udføres, hvor afstanden fra den nederste ledning til den nærmeste mast for den øverste ledning er mindre end 0,7 m. Ledningerne skal på fællesmasten ophænges således, at indbyrdes berøring mellem dem normalt ikke kan finde sted.

30.15 Svagstrømsluftledninger og luftkabler.

30.15.1 Lavspændingsluftledninger og svagstrømsluftledninger må ikke uden Eektricitetsrådets særlige tilladelse fremføres på samme masterække og må kun ved krydsninger og ved indføring i samme bygning (se 30.15.2) komme hinanden nærmere end 2 m målt i vandret retning.

Den vandrette afstand mellem masterækkerne skal i øvrigt så vidt muligt være så stor, at indbyrdes berøring mellem de to ledningssystemer i tilfælde af væltning af en masterække er udelukket. Kan en sådan afstand af særlige grunde ikke tilvejebringes, skal begge masterækker under hensyn til de stedlige forhold afstives eller dimensioneres og funderes i et sådant omfang, at væltning er udelukket. Ved en vandret afstand på mindre end 3 m skal lavspændingsisolatorerne anbringes på den side af masterne, der vender bort fra svagstrømsledningerne.

30.15.2 Ved indføring i samme bygning skal afstanden mellem svagstrømsluftledningerne og spændingsførende lavspændingsledere være mindst 0,7 m.

30.15.3 Krydsning med svagstrømsluftledninger skal foretages i frit fag (ikke på fællesmast). Lavspændingsledningen skal føres nederst, hvor dette under hensyn til de stedlige forhold er muligt.

30.15.4 Ved krydsning, hvor lavspændingsledningen føres nederst (jfr. 30.15.3), betragtes den jordforbundne driftsledning (nullederen) som tilstrækkelig beskyttelse mod fare ved berøring mellem de to systemer.

Ved sådan krydsning skal følgende bestemmelser opfyldes

1. Afstanden målt i lodret retning fra svagstrømsledning til den nærmeste spændingsførende lavspændingsleder skal under normale vejrforhold være mindst 0,7 m + 4 % af afstanden fra krydsningsstedet til den nærmeste svagstrømsmast (befæstelsespunkt). Denne afstand behøver dog ikke at være større end 1,5 m. og hvor der kun findes en eller to svagstrømstråde, behøver den ikke at være større end 1,0 m.

2. Afstanden målt i lodret retning fra en svagstrømsledning til lavspændingsanlæggets jordforbundne driftsledning eller til øverste punkt af en direkte under svagstrømsledningerne værende bærekonstruktion med tilbehør for lavspændingsledningen skal under normale vejrforhold være mindst 0,35 m + 4 % af afstanden fra krydsningsstedet til den nærmeste svagstrømsmast (befæstelsespunkt). Dennne afstand behøver dog ikke at være større end 1,15 m, og hvor der kun findes én eller to svagstrømstråde, behøver den ikke at være større end 0,65 m.

3. Afstanden målt i vandret retning fra en svagstrømsmast (befæstelsespunkt), bardun el. lign. til lavspændingsledningen skal være mindst 1,5 m.

4. Afstanden målt i vandret retning fra en lavspændingsmast, bardun el. lign. til den nærmeste svagstrømsledning skal i tilfælde, hvor toppen af masten ligger højere end den nederste svagstrømsledning, være mindst 8 % af afstanden fra lavspændingsmasten til den nærmeste svagstrømsmast. Den må dog ikke være mindre end 0,5 m og behøver ikke at være større end 1,5 m.

Angående lavspændingsledningens højde over jord, se 31.

30.15.5 Ved krydsning, hvor lavspændingsledningen føres øverst (jfr. 30.15.3), skal dennes krydsningsfag være så lille, som de stedlige forhold tillader.

I øvrigt skal følgende bestemmelser opfyldes

1. Afstanden målt i lodret retning fra en svagstrømsledning til den nærmeste lavspændingsleder skal under normale vejrforhold være mindst 2 m.

2. Den korteste afstand fra toppen af en svagstrømsmast til den nærmeste lavspændingsleder skal være mindst 1,5 m.

3. Afstanden målt i vandret retning fra en lavspændingsmast, bardun el. lign. til den nærmeste svagstrømsledning skal være mindst 8% af afstanden fra lavspændingsmasten til den nærmeste svagstrømsmast. Den må dog ikke være mindre end 0,5 m og behøver ikke at være større end 1,5 m.

4. Afstanden målt i vandret retning fra en lavspændingsmast, bardun el. lign. til den nærmeste svagstrømsmast skal være mindst 1,5 m.

30.15.6 Er svagstrømsledningerne udført som luftkabel ophængt på bæretråd, kan bestemmelserne i 30.15.1 til 30.15.5 fraviges, når følgende bestemmelser overholdes.

1. Kabelisolationen i forbindelse med kabelkappen skal yde tilstrækkelig sikkerhed mod spændingsovergang til svagstrømsledningerne i tilfælde af berøring mellem de to systemer.

2. Bæretråden skal være af forzinket eller lige så godt korrosionsbeskyttet stål, der enten er indesluttet i kabelkappen eller en dermed sammenhængende kappe eller har mindst 4 mm diameter.

3. Til kablets ophængning i bæretråden skal der, såfremt denne ikke er indesluttet i kabelkappen eller en dermed sammenhængende kappe, anvendes bærebøjler af forzinket eller lige så godt korrosionsbeskyttet stål med en indbyrdes afstand på højest 0,3 m.

Hvor ledningssystemerne ophænges på samme mast (masterække), gælder foruden pkt. 1 til 3 tillige følgende pkt. 4 og 5

4. Svagstrømsledningen skal anbringes nederst. Afstanden målt i lodret retning mellem dets bæretråd og den nederste lavspændingsluftledning skal være mindst 0,35 m.

5. Bestemmelserne om største materialepåvirkning i master (se 27 og 28.1) skal overholdes.

For krydsning i frit fag mellem de to ledningssystemer gælder foruden pkt. 1 til 3 tillige følgende pkt. 6 til 8

6. Afstanden målt i lodret retning fra svagstrømsledning og dens bæretråd til den nærmeste lavspændingsluftledning skal under normale vejrforhold være mindst 0,35 m + 4 % af afstanden fra krydsningsstedet til den nærmeste mast for det øverste system. Denne afstand behøver dog ikke at være større end 1,15 m.

7. Afstanden målt i vandret retning fra en lavspændingsmast, bardun e.l. til svagstrømsledningen skal være mindst 8 % af afstanden fra lavspændingsmasten til den nærmeste svagstrømsmast. Den må dog ikke være mindre end 0,5 m og behøver ikke at være større end 1,5 m.

8. Hvor lavspændingsluftledningen føres øverst, skal spændvidden i dennes krydsningsfag være så lille, som de stedlige forhold tillader.

31

HØJDE OVER JORD

31.1 Lavspændingsluftledninger skal ophænges i så stor højde, at de ikke i tidens løb ved 30º C kommer til at hænge lavere end 4,25 m over almindeligt terræn.

Undtagelse

For ledninger, der føres ind til lave bygninger eller krydser under svagstrømsluftledninger, jfr. 30.15.4, tillades følgende mindstehøjder

3,5 m, såfremt ledningerne ikke ophænges over egentlig vejbane.

2,5 m, såfremt færdsel med køretøjer under ledningen normalt ikke kan forekomme, og de spændingsførende ledere har vejrbestandig isolation.

Del 13

Lavspændingsluftledninger

Ændring af bestående anlæg

32

ÆNDRING AF BESTÅENDE ANLÆG

32.1 Når ændring B såsom flytning eller ombygning B af en bestående ledningsstrækning foretages, må materiel, der ikke opfylder bestemmelserne i 23 til 26, ikke anvendes på ny, og den pågældende ledningsstrækning skal i øvrigt på alle punkter bringes i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende afsnit 3

Undtagelser

1. Udskiftning af enkelte defekte master og af defekte dele i øvrigt med andre af tilsvarende type.

2. Indskydelse af enkelte master af samme type som anlæggets øvrige master.

Del 14

Lavspændingskabler

Almindelige bestemmelser

33

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

33.1 Egnethed.

33.1.1 Lavspændingskabler skal være egnet til anvendelse under de foreliggende driftsforhold.

33.2 Dimensionering.

33.2.1 Lavspændingskabler skal dimensioneres således, at de ved den normalt forekommende største driftsstrøm ikke kan antage en for omgivelserne skadelig temperatur

33.3 Beskyttelse.

33.3.1 Hvor lavspændingskabler er særligt udsat for mekanisk eller termisk beskadigelse eller korrosion, skal de på passende måde beskyttes herimod. Angående mekanisk beskyttelse af kabler i jord, se endvidere 34.2.1.

33.3.2 I bygninger.

Ved fremføring af lavspændingskabler i bygninger uden for stationsrum skal der

- enten anvendes brandhæmmede kabler,

Kabler, der opfylder DS/IEC 332-1, betragtes som værende brandhæmmede.

- eller der skal være foretaget foranstaltninger således at kablet, når det er installeret, er tilstrækkelig brandhæmmet.

Dette kan f.eks. opfyldes ved anvendelse af stålrør eller brandhæmmende maling.

33.4 Samlinger og afslutninger.

33.4.1 Ved samlinger på og afslutninger af lavspændingskabler skal der anvendes dertil egnet materiel.

I toppen af master kan kabler afsluttes i en hætte (med eller uden klemmer) eller ved bøjning af såvel kabel som lederender, således at regnvand ikke trænger ind i kablerne.

33.5 Strømkreds.

33.5.1 Ved vekselstrøm skal alle til samme strømkreds hørende ledere, hvor disse er omgivet af en armering eller et rør eller lignende af jern eller stål, ligge inden for samme armering eller rør, medmindre farlig opvarmning eller forstyrrelser på svagstrømsanlæg undgås på anden måde.

33.5.2 Ved kabler med koncentrisk leder kan den koncentriske leder benyttes som nulleder.

33.6 Farvemærkning.

33.6.1 Ledninger med farvekombinationen grøn/gul må kun anvendes til beskyttende jordforbindelser/beskyttelsesledere.

Undtagelse

Nulledere i nulsikre lavspændingsanlæg ( se afsnit 4, 10) kan have grøn/gul isolation over hele deres længde, når de i tillæg dertil har lyseblå mærkning ved enderne.

Del 15

Lavspændingskabler

Kabler i jord

34

KABLER I JORD

34.1 Almindeligt.

34.1.1 For lavspændingskabler i jord gælder udover bestemmelserne i denne paragraf tillige bestemmelserne i 33.

34.2 Beskyttelse.

34.2.1 Lavspændingskabler i jord skal lægges i mindst 0,35 m dybde under færdigt terræn

34.2.2 Kabler i mindre end 0,7 m dybde under færdigt terræn skal beskyttes med rør, plader eller U-profiler. De anvendte rør, plader eller U-profiler skal opfylde bestemmelserne i afsnit 35.

34.2.3 Kabler i mindst 0,7 m dybde under færdigt terræn kan lægges uden kabelbeskyttelse, når der ca. 0,2 m over hvert kabel anbringes et markeringsbånd.

Ved lægning af flere sideløbende kabler i samme kabelgrav kræves kun anbragt ét markeringsbånd over kablerne, såfremt afstanden mellem de yderste kabler er højst 0,2 m.

Er afstanden mellem de yderste kabler større end 0,2 m, skal der anbringes markeringsbånd over hvert af de yderste kabler og i øvrigt i et sådant omfang, at den indbyrdes afstand mellem båndene er højst 0,2 m.

34.2.4 Ved opføring fra jord til det fri skal kabler i fonøden udstrækning beskyttes mod mekanisk beskadigelse såvel over som under jordoverfladen.

Til beskyttelse af kabler ved opføring fra jord til det fri kan der anvendes forzinkede jernrør, stålrør, kabeljern eller plastvandrør af polyæthylen efter DS 719 for et arbejdstryk på mindst 0,6 m MPa (16 kp/cm2).

34.2.5 Eksempler på anbringelse af kabler i jord.

+++FIGUR+++

Til venstre kabler med mekanisk beskyttelse i 0,35 til 0,7 dybde under færdig terræn.

Til højre kabler uden beskyttelse i 0,7 m eller større dybde under færdigt terræn markeret med markeringsbånd.

34.3 Nærføring og krydsning med andre kabler i jord.

34.3.1 Ved fremføring af et lavspændingskabel i jord nær et andet kabel (højspændings-, lavspændings-, svagstrømskabel) skal der på strækninger, hvor den indbyrdes afstand mellem kablerne er mindre end 0,3 m, og mindst 0,5 m udover sådanne strækningers endepunkter, anbringes en mindst 0,1 m høj (bred) væg af beton eller andet ikke brændbart materiale mellem kablerne, for så vidt disse ikke anbringes i rørblokke af beton eller andet ikke brændbart materiale.

Ved krydsning af et lavspændingskabel i jord med et andet kabel (højspændings-, lavspændings-, svagstrømskabel) skal der, såfremt den indbyrdes afstand mellem kablerne ved krydsningsstedet er mindre end 0,3 m, mellem kablerne anbringes en solid plade af beton eller andet ikke brændbart materiale af en størrelse af mindst 0,1 x 0,2 m - ved krydsning med højspændingskabler dog mindst 0,5 x 0,5 m - således at krydsningspunktet kommer til at falde ved pladens midtpunkt.

Undtagelser

1. Nævnte afstand mellem kablerne kan B uden anbringelse af nævnte væg, respektive plade B reduceres til

0 m ved nærføring og krydsning med andre lavspændings- kabler efter godkendelse af de berørte ledningsejere, eller såfremt kablerne har fælles ejer,

0,1 m ved nærføring og krydsning med højspændingskabler for højst 20 kV og med metallisk, jordforbundet skærm eller armering,

0,2 m ved nærføring og krydsning med svagstrømskabler (herunder antenne- og telefonkabler) efter godkendelse fra de berørte ledningsejere.

2. Plastklædte lavspændings- og svagstrømskabler kan fremføres i jord uden indbyrdes afstand og uden anbringelse af nævnte væg, respektive plade, såfremt det sker efter en koordineret plan i samarbejde mellem de pågældende ledningsejere.

Sådant fællesarbejde kan være aktuelt f.eks. i udstykningsområder.

34.4 Krydsning med jernbane.

34.4.1 Ved krydsning af en jernbane med et lavspændingskabel i jord skal kablet anbringes så dybt under banelegemet, at det hverken vanskeliggør arbejder ved dette eller selv er udsat for beskadigelse ved sådanne arbejder.

Del 16

Lavspændingskabler

Luftkabelanlæg

35

ALMINDELIGT

35.1 For lavspændingsluftkabler gælder udover bestemmelserne i 36 til 40 tillige bestemmelserne i 33.

36

MATERIEL

36.1 Materiels egnethed.

36.1.1 Materiel til lavspændingsluftkabelanlæg skal være egnet til anvendelse under de foreliggende driftsforhold.

36.2 Master med tilbehør.

36.2.1 For master med tilbehør gælder de samme bestemmelser som for master med tilbehør for lavspændingsluftledninger, se 23.

36.3 Ophængningsmateriel.

36.3.1 Ophængningsmateriel skal være vejrbestandigt og skal kunne modstå de mekaniske og termiske påvirkninger, som kan forekomme.

Metalliske dele skal have en korrosionsbeskyttelse, der er mindst lige så god som varmforzinket stål, se DS/ISO 1461.

36.3.2 Ophængningsmateriel for luftkabler, der ikke ophænges på bæretov, skal være således udført, at luftkablerne isoleres fra master m.v.Isolationen skal kunne modstå en prøvespænding på 4 kV, 50 Hz i 1 minut.

Prøvespændingen påtrykkes mellem en i ophænget monteret uisoleret leder (fra den luftkabeltype ophænget er beregnet til) og ophængets fastgørelsessted (krog eller bolt).

Før prøvningen skal ophænget opbevares i 91-95 % relativ fugtighed ved en temperatur på 20-30º C i 7 døgn.

36.4 Bæretove.

36.4.1 Bæretove skal være af stål og bestå af mindst syv sammensnoede tråde samt være korrosionsbeskyttet.

36.4.2 Bæretoves tværsnit skal mindst være 16 mm2.

36.5 Ledere.

36.5.1 Ledere skal være af kobber eller aluminium.

Ledere af aluminium i luftkabler, der ikke ophænges på bæretov, skal bestå af mindst syv sammensnoede tråde.

36.5.2 Ledertværsnit og trækbrudgrænse for luftkabler, der ikke ophænges på bæretov, skal mindst være henholdsvis

- 10 mm2 og 400 MPa (N/mm2) for kobber,

- 25 mm2 og 160 MPa (N/mm2) for aluminium.

36.6 Isolation.

36.6.1 Lederisolationen og den eventuelle fælles kappe skal være vejrbestandig.

36.7 Sikringer.

36.7.1 For sikringer i luftkabelanlæg gælder de samme bestemmelser som for sikringer i lavspændingsluftledninger, se 26.

37

DIMENSIONERING AF BÆRENDE KONSTRUKTIONER

FUNDERING

37.1 For dimensionering af bærende konstruktioner og for fundering gælder bestemmelserne for lavspændingsluftledninger i 27, idet der dog ved fastsættelse af tillægslast og vindlast skal regnes med luftkablets ydre dimensioner.

38

UDFØRELSE

38.1 Spændvidder.

38.1.1 Spændvidder skal begrænses således, at de bærende konstruktioner ikke udsættes for større materialepåvirkninger end tilladt efter bestemmelserne i 27.

38.2 Fastgørelse af ophængningsmateriel.

38.2.1 Fastgørelse af ophængningsmateriel skal være tilstrækkelig solid til at modstå de mekaniske påvirkninger, som kan forekomme.

38.2.2 Fastgørelse til træer, husskorstene, rækværker, balkoner el. lign. må ikke finde sted.

38.2.3 Ved fastgørelse til master og bygningsdele skal der i ende- og vinkelpunkter, hvor trækket er rettet bort fra fastgørelsesstedet, anvendes gennemgående bolte.

Undtagelse

I mur af beton kan der dog anvendes kile- eller ekspansionsbolte.

38.3 Nedhæng.

38.3.1 Luftkabler, der ikke ophænges på bæretov, skal monteres med så store nedhæng, at trækspændingen i kablerne

- ved 0º C og en tillægslast i henhold til 37,

- ved 20º C

ikke vil blive større end

- 120 MPa (N/mm2) for luftkabler med ledere af kobber,

- 60 MPa (N/mm2) for luftkabler med ledere af aluminium.

38.4 Fastgørelse af bæretove og luftkabler uden bæretov.

38.4.1 Bæretov og luftkabler, der ikke ophænges på bæretov, skal fastgøres således til ophængningsmateriellet, at de (selv under ugunstige vejrforhold) ikke kan glide eller bevæge sig i forhold til dette.

38.5 Samlinger og afgreninger.

38.5.1 Samlinger og afgreninger på luftkabler skal isoleres således, at der opnås et isolationsniveau svarende til luftkablernes.

38.5.2 Samlinger og afgreninger, som er udsat for trækpåvirkning, skal udføres ved presseforbindere eller anden i mekanisk og elektrisk henseende lige så god forbindelse.

38.6 Barduner og skråstivere (stræbere)

38.6.1 For udførelse af barduner og skråstivere gælder bestemmelserne i 28.11.1 og 28.11.3 til 28.11.5 om barduner og skråstivere for lavspændingsluftledninger.

38.7 Sikringers anbringelse.

38.7.1 For sikringers anbringelse gælder de samme bestemmelser som for sikringers anbringelse i lavspændingsluftledninger, se 28.12.

38.8 Brudsikre fag.

38.8.1 Et brudsikkert fag er et fag, der opfylder følgende tillægsbestemmelser

1. Master skal være sidefaste, se 29.1, pkt. 1.

2. Ophængningsmateriellet skal være konstrueret for anvendelse i endepunkter. Ved fastgørelsen af materiellet skal der anvendes gennemgående bolte.

3. Samlinger og afgreninger på bæretove eller på luftkabler, der ikke ophænges på bæretov, må ikke anvendes.

4. Luftkabler skal holdes i mindst 1 m afstand fra træer.

39

FREMFØRING. AFSTAND FRA ANDRE

OBJEKTER. NÆRFØRING. KRYDSNING

39.1 Almindeligt.

39.1.1 Luftkabler skal, medmindre andet fremgår af øvrige bestemmelser i 39, ophænges i så stor en afstand fra andre objekter, at det er udelukket, at de, selv ved udsving, kan komme i berøring med disse.

39.2 Afstand fra vinduer m.m.

39.2.1 Luftkabler og uisolerede spændingsførende dele, f.eks. sikringer, må ikke anbringes inden for rækkevidde fra vinduer, udbygninger, tag og andre steder, som normalt er tilgængelige uden anvendelse af særlige hjælpemidler såsom stiger og lign.

39.3 Stråtage.

39.3.1 Luftkabler må ikke fremføres over eller under stråtage og må ikke komme disse nærmere end 0,5 m målt i vandret retning.

Undtagelse

Luftkabel, der føres direkte ind til en på bygningens gavl eller væg anbragt overgangsdåse til bygningens installation. Den korteste afstand mellem luftkablet og stråtaget skal da være mindst 0,5 m.

Stativer, barduner og ophæng må ikke fastgøres til stråtage. Afstanden fra stativer og barduner til stråtage skal være mindst 0,2 m.

39.4 Indføring i bygninger.

39.4.1 Indføring i bygninger skal ske under iagtagelse af bestemmelserne i ovenstående 39.2 og 39.3 samt af højdebestemmelserne i 39.7 og 40.

39.5 Træer.

39.5.1 Der skal om fornødent ved beskæring tilvejebringes en passende afstand fra træer.

39.5.2 Uisolerede spændingsførende dele, f.eks. sikringer, må ikke være inden for rækkevidde fra frugttræer.

39.6 Fredskov.

39.6.1 Om fremføring gennem fredskov, se 30.8, der også gælder for luftkabler.

39.7 Gader og veje.

39.7.1 For luftkablers fremføring nær gader og veje gælder ingen særlige bestemmelser udover de for fremføring og udførelse af luftkabler i almindelighed gældende.

39.7.2 Hvor luftkabler anbringes over gader og veje, skal de ophænges i så stor højde, at de ikke i tidens løb ved 30º C kommer til at hænge lavere end 5 m over kørebanen.

Undtagelser

Luftkabler over

- cykle- og gangstier,

- fortove,

- private veje, som ikke er åbne for almindelig færdsel,

- private veje, der kun befærdes af ejerens egne køretøjer, og

- indkørsler til private garager og carporte m.v.

Vejdirektoratet tillader ikke luftkabler anbragt over motorveje.

39.7.3 Ved krydsning af hovedlandeveje skal krydsningsfaget udføres med en spændvidde, der er så lille, som de stedlige forhold tillader det.

Ved hovedlandeveje (herunder motorveje), landeveje og kommuneveje forstås veje, der er omfattet af lov om offentlige veje (lov nr. 312 af 9. juni 1971 med senere ændringer, senest ved lov nr. 138 af 7. marts 1990, se Trafikministeriets lovbekendtgørelse nr. 261 af 25. april 1990) eventuelle cykelstier, fortove og gangstier, som er anlagt langs sådanne veje.

Kort og fortegnelse over samtlige hovedlandeveje er udarbejdet af Vejdirektoratet, hvor man også kan få oplysninger om de seneste ændringer.

39.8 Jernbaner.

39.8.1 For luftkablers fremføring nær jernbaner gælder de samme bestemmelser som for lavspændingsluftledningers fremføring nær jernbaner, se 30.11.

Undtagelse

For brudsikre fag gælder bestemmelserne i 38.8.

39.9 Højspændingsluftledninger.

39.9.1 For luftkablers fremføring nær højspændingsluftledninger gælder bestemmelserne i 17.11, jfr. 20.2.

39.10 Lavspændingsluftledninger.

39.10.1 For luftkablers fremføring nær højspændingsluftledninger gælder bestemmelserne i 30.14.

39.11 Lavspændingsluftkabler

39.11.1 Lavspændingsluftkabler må kun ved krydsning komme andre lavspændingsluftkabler nærmere end 1,5 m målt i vandret retning, se dog 39.11.2.

Er den vandrette afstand mellem masterækkerne ikke så stor, at indbyrdes berøring mellem anlæggene i tilfælde af væltning af en masterække er udelukket, skal begge masterækker afstives eller dimensioneres og funderes således, at væltning vinkelret på en masterække er udelukket.

39.11.2 Fremføring af to eller flere lavspændingsluftkabler på fælles masterække eller konstruktivt indbyrdes forbundne masterækker er kun tilladt, såfremt indbyrdes berøring mellem luftkablerne normalt ikke kan finde sted.

39.11.3 Ved krydsning i frit fag af et luftkabel med et andet luftkabel skal afstanden mellem kablerne være så stor, at indbyrdes berøring mellem dem normalt ikke kan finde sted.

39.11.4 Krydsning på fællesmast skal udføres, hvor afstanden fra det nederste luftkabel til den nærmeste mast for det øverste luftkabel er mindre end 0,7 m.

39.12 Svagstrømsluftledninger og -luftkabler.

39.12.1 Lavspændingsluftkabler må kun ved krydsning, ved fremføring på samme masterække og ved indføring i samme bygning komme svagstrømsluftledninger og -luftkabler nærmere end 2 m målt i vandret retning.

Er den vandrette afstand mellem masterækkerne ikke så stor, at indbyrdes berøring mellem ledningssystemerne i tilfælde af væltning af en masterække er udelukket, skal begge masterækker afstives og funderes således, at væltning vinkelret på ledningernes retning er udelukket.

39.12.2 Hvor ledningssystemerne ophænges på samme mast (masterække), skal

- bestemmelserne om største materialepåvirkning i master overholdes, se 27 og 37,

- ledningssystemerne ophænges således, at indbyrdes berøring mellem dem normalt ikke kan finde sted,

- lavspændingsluftkablet anbringes nederst, såfremt svagstrømsledningen er udført som luftledning.

39.12.3 Ved krydsning i frit fag af et lavspændingsluftkabel med en svagstrømsluftledning skal

- afstanden målt i lodret retning fra luftkablet til luftledningen under normale vejrforhold være mindst 0,35 m + 4 % af afstanden fra krydsningsstedet til den nærmeste mast for det øverste system. Denne afstand behøver dog ikke at være større end 1,15 m, og hvor kun én eller to svagstrømstråde er oplagt som luftledning, behøver den ikke at være større end 0,65 m,

- afstanden målt i vandret retning fra en lavspændingsmast, bardun el. lign. til luftledningen være mindst 8 % af afstanden fra lavspændingsmasten, bardunen el. lign. til den nærmeste svagstrømsmast. Den må dog ikke være mindre end 0,5 m og behøver ikke at være større end 1,5 m,

- spændvidden i luftkablets krydsningsfag være så lille, som de stedlige forhold tillader, såfremt luftkablet føres øverst,

- bæretovet for luftkablet ophænges isoleret i krydsningsfaget (f.eks. ved anvendelse af ægisolatorer) og forbindes til nullederen, såfremt luftkablet føres nederst.

Undtagelse.

Isoleret ophæng kan udelades, såfremt bæretovet er indesluttet i kabelkappen eller en dermed sammenhængende kappe.

39.12.4 Ved krydsning i frit fag af et lavspændingsluftkabel med et svagstrømsluftkabel skal afstanden mellem kablerne være så stor, at indbyrdes berøring mellem dem normalt ikke kan finde sted.

40

HØJDE OVER JORD

40.1 Luftkabler skal ophænges i så stor højde, at de ikke i tidens løb ved 30 *C kommer til at hænge lavere end 4,25 m over almindeligt terræn.

Undtagelser

For luftkabler, der føres ind til lave bygninger eller krydser under svagstrømsledninger, tillades følgende mindstehøjder

3,5 m, såfremt luftkablerne ikke ophænges over egentlig vejbane,

2,5 m, såfremt færdsel med køretøjer under luftkablerne normalt ikke kan forekomme.

København, den 1. maj 1994

Tage Dræbye

/Niels Rotne

Bilag 1

Spændvidder ved enkeltmaster af træ

til højspændingsluftledninger for under 40 kV

og til lavspændingsluftledninger

I 12.5.2 og 27.5.2 er for konstruktionsdele af træ fastsat visse materialepåvirkninger, som ikke må overskrides ved de belastninger, som er fastsat i 12.1.1 til 12.3.1 for højspændingsluftledninger for under 40 kV og i 27.1.1 til 27.3.1 for lavspændingsluftledninger.

Bestemmelserne i 12.5.2 og 27.5.2 vil være opfyldt for enkeltmaster af træ på lige strækning, når spændvidderne i de tilstødende fag begrænses som angivet i tabel 1 for højspændingsluftledninger og tabel II for lavspændingsluftledninger. Tabelværdierne tilgodeser endvidere de i 13.1.1 og 28.1.1 anførte bestemmelser om spændvidde.

Det er ved tabellernes beregning forudsat,

- at masternes diameter forøges nedefter med mindst 6 mm/m,

- at ledningen er fremført over vandret terræn, og

- at der ved højspænding anvendes trekantprofil med en lederafstand på 1,5 m og med den eventuelle gennemgående jordleder anbragt nederst.

Ved udarbejdelsen af tabel II er der forudsat master med topdiameter 15 cm.

TABEL I

Spændvidder ved enkeltmaster af træ til

højspændingsluftledninger for under 40 kV

Tabelværdierne er bestemt af de i bilagets indledning angivne forudsætninger.

Faseledere

Jordleder

Stål

Tværsnit

Maste-

diameter

ved

topenden

Største tilladte spændvidde

Materiale

Tværsnit

Mastelængde

10 m

11 m

12 m

13 m

mm2

mm2

cm

m

m

m

m

Kobber

3 x 25

Ingen

18

95

90

85

80

3 x 25

-

19

100

100

100

100

3 x 25

1 x 25

18

85

80

75

70

3 x 25

1 x 25

19

100

100

95

90

3 x 35

Ingen

18

95

90

85

80

3 x 35

-

19

110

110

105

100

3 x 35

1 x 25

18

75

70

65

60

3 x 35

1 x 25

19

90

80

75

70

3 x 35

1 x 25

20

105

95

90

85

3 x 35

1 x 25

21

110

110

110

105

3 x 50

Ingen

18

75

70

65

60

3 x 50

-

19

95

80

75

70

3 x 50

-

20

110

100

90

85

3 x 50

-

21

125

125

110

105

3 x 50

-

22

125

125

125

125

3 x 50

1 x 25

18

65

60

55

50

3 x 50

1 x 25

19

80

70

65

60

3 x 50

1 x 25

20

95

80

75

70

3 x 50

1 x 25

21

110

100

90

80

3 x 50

1 x 25

22

125

125

110

105

3 x 50

1 x 25

23

125

125

125

125

Stål

3 x 25

Ingen

18

100

95

90

85

3 x 25

-

19

135

120

110

105

3 x 25

-

20

155

140

125

120

3 x 25

-

21

185

165

150

140

3 x 25

-

22

190

190

170

160

3 x 25

1 x 25

18

85

80

75

70

3 x 25

1 x 25

19

120

105

95

90

3 x 25

1 x 25

20

140

125

110

105

3 x 25

1 x 25

21

165

150

135

125

3 x 25

1 x 25

22

180

180

165

155

3 x 25

1 x 25

23

190

190

190

190

Stål-

aluminium

3 x 31

Ingen

18

100

100

95

90

3 x 31

1 x 25

18

85

80

75

70

3 x 31

1 x 25

19

100

100

90

85

3 x 31

1 x 25

20

100

100

100

100

3 x 62

Ingen

18

75

70

65

60

3 x 62

-

19

90

80

75

70

3 x 62

-

20

110

100

90

85

3 x 62

-

21

125

115

105

100

3 x 62

-

22

130

130

120

115

3 x 62

1 x 25

18

65

60

55

50

3 x 62

1 x 25

19

75

70

65

60

3 x 62

1 x 25

20

85

80

75

70

3 x 62

1 x 25

21

100

90

85

80

3 x 62

1 x 25

22

120

110

100

95

3 x 62

1 x 25

23

125

125

120

115

3 x 62

1 x 25

24

130

130

130

130

3 x 99

Ingen

18

60

55

50

45

3 x 99

-

19

80

65

60

50

3 x 99

-

20

95

80

70

60

3 x 99

-

21

110

90

80

70

3 x 99

-

22

130

110

100

90

3 x 99

-

23

150

130

115

105

3 x 99

-

24

150

150

135

120

3 x 99

-

25

160

160

160

150

3 x 99

1 x 25

18

50

45

40

35

3 x 99

1 x 25

19

60

50

45

40

3 x 99

1 x 25

20

70

60

50

45

3 x 99

1 x 25

21

85

70

60

55

3 x 99

1 x 25

22

100

85

75

65

3 x 99

1 x 25

23

120

100

90

80

3 x 99

1 x 25

24

140

120

105

100

3 x 99

1 x 25

25

150

140

125

115

3 x 99

1 x 25

26

150

150

150

135

3 x 99

1 x 25

27

160

160

160

160

TABEL II

Spændvidder ved enkeltmaster af træ til

lavspændingsluftledninger

Tabelværdierne er bestemt af de i bilagets indledning angivne forudsætninger.

Ledermateriale

Lederantal og -tværsnit

Største tilladte spændvidde

mm2

m

Kobber

4 x 16

60 *)

4 x 25

75

4 x 35

65

4 x 50

55

4 x 70

45

8 x 16

50

8 x 25

40

8 x 35

30

8 x 50

25

8 x 70

20

Aluminium

4 x 25

60 *)

4 x 35

60

4 x 50

50

4 x 70

45

4 x 95

40

8 x 25

35

8 x 35

30

8 x 50

25

8 x 70

20

8 x 95

15

Alle værdier, bortset fra den, som er betegnet med *), er bestemt af kravene i 28.1.1, stk. 1.

*) værdien er bestem af kravene i 28.1, undtagelsen.

Bilag 1

Bilag 1

Bilag 1

Stakke nær højspændingsluftledninger

16.9

Stakke nær lavspændingsluftledninger

30.6

Stikledning

2.4

Stræbere, højspændingsluftledninger

13.9

Stræbere, lavspændingsluftkabler

38.6

Stræbere, lavspændingsluftledninger

28.11

Strækningsafbryder

2.18

9.2

Strømkreds, højspændingskabler

21.7

Strømkreds, lavspændingskabler

33.5

Stråtage nær lavspændingsluftkabler

39.3

Stråtage nær lavspændingsluftledninger

30.2.3

Stålaluminiumledere, dimensioner og konstanter

8

Bilag 2

Montagenedhæng for højspændingsluftledninger for under

40 kV og for lavspændingsluftledninger

Bestemmelserne i 13.4 og 28.8 angående største tilladte trækspænding i ledere vil være opfyldt for alle fag på en ledningsstrækning (dvs. mellem to afspændingspunkter), når de blot er opfyldt for det længste fag. Dette vil være tilfældet, når montagenedhænget i dette fag fastlægges efter tabellerne I til V for de deri angivne materialer, tværsnit og spændvidder.

For spændvidder større end 190 m skal der regnes med det geometriske middelfag i stedet for det længste fag.

Montagenedhængene i de øvrige fag kan ikke aflæses af tabellerne, men kan beregnes således som vist i nedenstående eksempel.

Eksempel

Leder

50

mm2

Cu

Længste fag

120

m

Montagetemperatur

15

º C.

Nødvendigt nedhæng i dette fag: 188 + 15 . 1,6 = 212 cm.

Nedhænget i et fag med 90 m spændvidde på samme ledningsstrækning vil da blive

212

·

902

=

119

cm

1202

TABEL I

Montagenedhæng for ledere af kobber til

højspændingsluftledninger for under 40 kV

Spænd-

vidde

Ledertværsnit

25 mm2

35 mm2

50 mm2

70 mm2

95 mm2

120 mm2

f01)

k2)

f01)

k2)

f01)

k2)

f01)

k2)

f01)

k2)

f01)

k2)

m

cm

cm

cm

cm

cm

cm

cm

cm

cm

cm

cm

cm

35

14

0,30

14

0,30

40

18

0,35

18

0,35

50

27

0,50

27

0,50

27

0,50

27

0,50

27

0,50

27

0,50

60

39

0,65

39

0,65

39

0,65

39

0,65

39

0,65

39

0,65

70

69

1,1

52

0,85

52

0,85

52

0,85

52

0,85

52

0,85

80

127

1,2

67

1,0

67

1,0

67

1,0

67

1,0

67

1,0

90

198

1,2

108

1,3

85

1,1

85

1,1

85

1,1

85

1,1

100

275

1,0

167

1,4

104

1,3

104

1,3

104

1,3

104

1,3

110

233

1,3

135

1,4

125

1,4

125

1,4

125

1,4

120

188

1,6

149

1,5

149

1,5

149

1,5

130

249

1,7

174

1,7

174

1,7

174

1,7

140

201

1,8

201

1,8

201

1,8

150

255

1,9

231

1,9

231

1,9

160

316

1,9

262

2,0

262

2,0

170

382

1,9

296

2,0

296

2,0

180

332

2,1

332

2,1

190

387

2,2

370

2,2

1) f0 er mindste tilladte nedhæng ved 0º C i det længste fag.

2) k er forøgelsen (formindskelsen) af nedhænget for hver grad montagetemperaturen er større (mindre) end 0º C.

Tabelværdierne er baseret på trækbrudgrænsen 400 MPa (N/mm2), elasticitetstallet 130 GPa (kN/mm2), længdeudvidelseskoefficienten 17.10-6.

De er bestemt af kravet i 13.4.1, pkt. 1, såfremt de er angivet med ordinær skrift, og af kravet i 13.4.1, pkt. 2, såfremt de er angivet med halvfed skrift.

Nedhænget i andre fag end det længste kan beregnes som angivet i bilagets indledning.

TABEL II

Montagenedhæng for ledere af stål 140 til

højspændingsluftledninger for under 40 kV

Spænd-

vidde

Ledertværsnit

25 mm2

35 mm2

f01)

k2)

f01)

k2)

m

cm

cm

cm

cm

50

19

0,45

19

0,45

60

28

0,65

28

0,65

70

38

0,70

38

0,70

80

49

0,80

49

0,80

90

62

0,90

62

0,90

100

77

0,95

77

0,95

110

93

1,1

93

1,1

120

111

1,2

111

1,2

130

130

1,2

130

1,2

140

151

1,3

151

1,3

150

173

1,4

173

1,4

160

198

1,5

198

1,5

170

223

1,5

223

1,5

180

250

1,6

250

1,6

190

278

1,7

278

1,7

1) f0 er mindste tilladte nedhæng ved 0º C i det længste fag.

2) k er forøgelsen (formindskelsen) af nedhænget for hver grad montagetemperaturen er større (mindre) end 0º C.

Tabelværdierne er baseret på trækbrudgrænsen 1400 MPa (N/mm2), elasticitetstallet 180 GPa (kN/mm2), længdeudvidelseskoefficienten 1,1.10-5.

De er bestemt af kravet i 13.4.1, pkt. 2, idet kravet i 13.4.1, pkt. 1, da også vil være opfyldt.

Nedhænget i andre fag end det længste kan beregnes som angivet i bilagets indledning.

Jordledere, der ligger lavere end faselederne, skal monteres med mindst samme nedhæng som disse.

TABEL III

Montagenedhæng for ledere af stålaluminium

til højspændingsluftledninger for under 40 kV

Spænd-

vidde

Ledertværsnit

31 mm2

62 mm2

99 mm2

130 mm2

f01)

k2)

f01)

k2)

f01)

k2)

f01)

k2)

m

cm

cm

cm

cm

cm

cm

cm

cm

50

18

0,60

18

0,60

18

0,58

18

0,58

60

26

0,77

26

0,78

26

0,74

26

0,74

70

36

0,91

36

0,93

36

0,93

36

0,92

80

70

1,5

47

1,2

47

1,2

47

1,1

90

150

1,5

59

1,4

59

1,3

59

1,3

100

240

1,4

73

1,5

73

1,5

73

1,5

110

88

1,7

88

1,7

88

1,7

120

129

2,0

105

2,0

105

1,8

130

195

2,1

123

2,0

123

2,1

140

142

2,2

142

2,1

150

163

2,4

163

2,2

160

208

2,6

186

2,5

170

255

2,7

210

2,5

180

321

2,7

235

2,7

190

262

2,7

1) f0 er mindste tilladte nedhæng ved 0º C i det længste fag.

2) k er forøgelsen (formindskelsen) af nedhænget for hver grad montagetemperaturen er større (mindre) end 0º C.

Tabelværdierne er baseret på de i tabellen i Bilag 3 angivne værdier for trækbrudgrænse, elasticitetstal og længdeudvidelseskoefficient.

De er bestemt af kravet i 13.4.1, pkt. 1, såfremt de er angivet med ordinær skrift, og af kravet i 13.4.1, pkt. 2, såfremt de er angivet med halvfed skrift.

Nedhænget i andre fag end det længste kan beregnes som angivet i bilagets indledning.

TABEL IV

Montagenedhæng for ledere af kobber

til lavspændingsluftledninger

Spænd-

vidde

Montage-

temperatur

Mindste tilladte nedhæng i det længste fag

Ledertværsnit

16 mm2

25 mm2

35 mm2

50 mm2

70 mm2

m

º C

cm

cm

cm

cm

cm

40

-20

21

16

15

15

15

-10

26

20

18

18

18

0

32

24

22

22

22

10

40

30

28

28

28

20

48

38

35

35

35

30

55

45

42

42

42

40

63

53

50

50

50

50

-20

45

30

26

24

24

-10

54

37

31

28

28

0

63

45

37

34

34

10

72

53

45

41

41

20

80

62

54

49

49

30

88

71

63

58

58

40

96

80

72

67

67

60

-20

83

54

43

37

34

-10

93

63

51

43

40

0

103

73

60

51

47

10

112

84

70

61

56

20

120

94

80

71

65

30

129

103

90

81

76

40

137

112

100

91

86

70

-20

87

67

55

49

-10

98

78

65

57

0

110

89

75

67

10

120

100

86

77

20

131

112

97

88

30

141

122

109

100

40

150

133

120

111

80

-20

129

98

80

69

-10

140

110

92

80

0

151

122

104

92

10

162

134

116

104

20

173

146

128

116

30

184

158

140

128

40

194

170

152

140

Tabelværdierne er baseret på en maksimal trækspænding i lederne på 120 MPa (N/mm2). De er bestemt ud fra den i 28.8.1, notens pkt. 1, anførte forudsætning, såfremt de er angivet med ordinær skrift, og ud fra den i 28.8.1, notens pkt. 2, anførte forudsætning, såfremt de er angivet med halvfed skrift.

Nedhænget i andre fag end det længste kan beregnes som angivet i bilagets indledning.

TABEL V

Montagenedhæng for ledere af aluminium

til lavspændingsluftledninger

Spænd-

vidde

Montage-

temperatur

Mindste tilladte nedhæng i det længste fag

Ledertværsnit

25 mm2

35 mm2

50 mm2

70 mm2

95 mm2

m

º C

cm

cm

cm

cm

cm

40

-20

19

12

9

9

9

-10

29

19

14

14

14

0

40

26

19

19

19

10

51

34

24

24

24

20

60

45

35

35

35

30

69

56

46

46

46

40

79

67

57

57

57

50

-20

59

30

19

15

14

-10

71

42

28

21

19

0

83

55

37

28

24

10

95

68

46

35

30

20

104

79

59

48

42

30

113

90

72

61

54

40

123

102

85

74

67

60

-20

115

67

36

25

21

-10

126

81

49

36

29

0

137

95

63

47

38

10

148

110

77

58

47

20

157

121

91

72

62

30

166

132

105

87

77

40

176

144

119

102

92

70

-20

120

67

42

33

-10

133

82

57

45

0

147

97

72

57

10

161

112

88

70

20

172

127

103

86

30

183

142

118

103

40

195

158

134

120

80

-20

178

112

68

50

-10

191

127

86

66

0

204

142

104

82

10

218

157

123

99

20

229

173

139

117

30

240

189

155

135

40

252

205

171

153

Tabelværdierne er baseret på en maksimal trækspænding i lederne på 60 MPa (N/mm2). De er bestemt ud fra den i 28.8.1, notens pkt. 1, anførte forudsætning, såfremt de er angivet med ordinær skrift, og ud fra den i 28.8.1, notens pkt. 2, anførte forudsætning, såfremt de er angivet med halvfed skrift.

Nedhænget i andre fag end det længste kan beregnes som angivet i bilagets indledning.

Bilag 2

Stålledere, montagenedhæng

Bilag 2

Stålledere, tværsnit og trækbrudgrænse

8

Stålmaster, højspændingsluftledninger

6.2

Stålmaster, højspændingsluftledninger for over 40 kV

11.1

Stålmaster, højspændingsluftledninger for under 40 kV

12.6

Stålmaster, lavspændingsluftledninger og luftkabler

23.1

27.6

Svagstrømskabler, andre kabler i jord nær

21.5

34.3

Svagstrømsluftkabel

2.19

Svagstrømsluftledninger nær højspændingsluftledninger

17.12

Svagstrømsluftledninger nær lavspændingsluftkabler

39.12

Svagstrømsluftledninger nær lavspændingsluftledninger

30.15

Søterritorium, højspændingsluftledningers højde over

18.1

Tavler nær lavspændingsluftledninger

30.3

Teglværksbaner nær højspændingsluftledninger

17.9

Teglværksbaner nær lavspændingsluftledninger

30.11

Terræn, højspændingsluftledningers højde over

18.1

Tilbehør af stål til master

6.2

Tilbehør af træ til master

6.1

Tilskuerpladser ved sportsbaner, højspændingsluftledningers afstand fra

16.2.1

Træer nær højspændingsluftledninger

16.10

Træer nær lavspændingsluftkabler

39.5

Træer nær lavspændingsluftledninger

30.7

Træmaster, højspændingsluftledninger

6.1

Træmaster, højspændingsluftledninger for under 40 kV

12.5

Træmaster, lavspændingsluftledninger og luftkabler

23

27.5

Udførelse af højspændingsluftledninger

13

14

15

Udførelse af lavspændingsluftkabler

38

Udførelse af lavspændingsluftledninger

28

29

Udførelse af ledningsanlæg

3

Udsving, højspændingsisolatorer

13.3

Udsving, højspændingsledere

16.1

Vejbelysningsinstallationer nær højspændingsluftledninger

17.11

Veje nær højspændingsluftledninger

17.6

17.7

Veje nær lavspændingsluftkabler

39.7

Veje nær lavspændingsluftledninger

30.10

Vindlast, højspændingsluftledninger for over 40 kV

10.3.3

Vindlast, højspændingsluftledninger for under 40 kV

12.3

Vindlast, lavspændingsluftkabler

37

Vindlast, lavspændingsluftledninger

27.3

yo, nedhæng

2.12

16.1.1

17.2.1

17.12.7.2

18.1

18.2

18.3

Ændring af højspændingsluftledninger

20

Ændring af lavspændingsluftledninger

32

Afsnit 4

Jordforbindelser m.m. i og ved

stations- og ledningsanlæg

Del 1

Almindelige bestemmmelser og definitioner

1

GYLDIGHEDSOMRÅDE

1.1 Afsnit 4 gælder for udførelse af jordforbindelser og andre foranstaltninger af permanent karakter mod farlige berørings- og skridtspændinger i og ved stations- og ledningsanlæg.

Undtagelse

Jordforbindelser m.m. for lavspændingsgeneratorer, herunder såvel statiske som roterende generatorer. Sådanne forbindelser er uanset størrelsen af generatoren og formålet, hvortil den anvendes, omfattet af bestemmelserne i "Elektriske installationer", se især 551 og kapitel 54 heri.

1.2 Bestemmelser vedrørende jordforbindelser m.m. i og ved stations- og ledningsanlæg, herunder midlertidige jordforbindelser, der etableres med henblik på arbejde på eller nær ved sådanne anlæg, findes endvidere i

- afsnit 2,Stationsanlæg,

- afsnit 3,Ledningsanlæg.

samt i "Drift af elforsyningsanlæg",

- afsnit 5,Almindelige bestemmelser,

- afsnit 5-2,Inspektion. Betjening,

- afsnit 5-3,Arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg,

- afsnit 5-4,Arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlæg,

- afsnit 5-5,Arbejde nær ved højspændingsanlæg under spænding,

- afsnit 5-6,Arbejde på højspændingsanlæg under spænding (AUS).

2

DEFINITIONER

2.1 Berøringsspænding.

Den del af potentialforskellen mellem en jordelektrode eller et jordingsanlæg og neutral jord, som en person kan blive udsat for ved samtidig berøring af forskellige punkter inden for rækkevidde (normalt 1 m) enten fra hånd til fod (se følgende figur) eller fra hånd til hånd, når der går strøm gennem jordelektroden eller jordingsanlægget.

+++FIGUR+++

Berøringsspænding og skridtspænding.

Potentialforskellen mellem en jordelektrode eller et jordingsanlæg og neutral jord opstår på grund af jordelektrodens, respektive jordingsanlæggets overgangsmodstand til jord. Forløbet af potentialet i jordoverfladen i nærheden af en elektrode er antydet i nedenstående figur.

+++FIGUR+++

Potentialforløb i jordoverfladen ved en elektrode.

Ved stationsanlæg omfattende flere indbyrdes forbundne elektroder (ofte udført som et maskenet af bånd og tråd) vil der ved strømgennemgang optræde praktisk taget samme potential i jordoverfladen inden for et afgrænset område bestemt ved jordingsanlæggets udstrækning. Potentialforskellen mellem dette område og neutral jord benævnes stationspotentialet. Uden for området fås i princippet et potentialforløb som ovenfor vist.

2.2 Beskyttende jordforbindelse.

Jordforbindelse, der skal hindre, at der i tilfælde af isolationsfejl opstår farlig spænding på apparater eller konstruktionsdele, der normalt er spændingsløse eller står under ufarlig spænding.

2.3 Driftsmæssig jordforbindelse.

Jordforbindelse af et punkt af et elektrisk systems driftsstrømkreds (som regel systemets nulpunkt).

2.4 Driftsspænding (for vekselstrømsanlæg).

Den driftsfrekvente komponent af spændingen mellem anlæggets faser eller mellem fase og jord.

Hvor der i bestemmelserne er angivet spændingsgrænser, menes der altid den nominelle driftsspænding, dvs. den værdi af driftsspændingen mellem anlæggets faser, der benyttes til at betegne anlæggets spændingsniveau, medmindre det udtrykkeligt er anført, at spændingen skal regnes i forhold til jord, eller spændingen direkte er angivet som den maksimale driftsspænding, dvs. den største driftsspænding, der kan optræde mellem faserne under normal drift.

Driftsspændinger til og med 1000 V regnes for lavspænding. Driftsspændinger derover regnes for højspænding.

Ved højspændingsanlæg forudsættes, at den maksimale driftsspænding ikke overstiger de i efterfølgende tabel angivne værdier.

Nominel driftsspænding

Maksimal driftsspænding

kV

kV

3

3,6

6

7,2

10

12

15

17,5

20

24

30

36

50

72,5

60

72,5

132

145

150

170

220

245

400

420

Ved højspændingsanlæg forudsættes endvidere, at der anvendes isolerede eller slukkespolejordede net ved driftsspændinger til og med 60 kV (maksimale driftsspændinger til og med 72,5 kV) og effektivt jordede net ved driftsspændinger over 60 kV (maksimale driftsspændinger over 72,5 kV).

2.5 Gennemgående jordleder.

Jordledning fremført på master sammen med en højspændingsluftledning.

2.6 Hovedjordskinne.

Skinne eller klemme, hvorpå jordelektroder og jordledninger samles (se2.9).

2.7 Jordelektrode.

Ledende dele, der anbragt i jord skaber ledende kontakt med jorden.

2.8 Jordforbindelse.

Tilsigtet forbindelse fra et punkt af et elektrisk system eller fra en konstruktionsdel i et elektrisk anlæg til jord. Jordforbindelse tilvejebringes ved hjælp af jordledninger, der tilsluttes et jordingsanlæg.

2.9 Jordingsanlæg.

Anlæg bestående af en eller flere jordelektroder, en eventuel hovedjordskinne og jordledninger mellem disse, se følgende figur.

+++FIGUR+++

2.10 Jordledning.

Ledning, der indgår i en jordforbindelse.

2.11 Ledning.

Kabel, skinne, uisoleret ledning, isoleret ledning.

2.12 Net.

Ved net forstås i denne forbindelse også forsyningstransformere uden tilsluttet ledningsanlæg.

Se også "Elektriske installationer", 312, Forsyningssystemer.

2.12.1 Direkte jordet net

Højspænding:Effektivt jordet net, hvor samtlige transformernulpunkter er direkte jordforbundet.

Lavspænding:Net, hvori driftsstrømkredsen er forbundet direkte til jord ved nulpunktet af enhver transformer, som forsyner nettet.

2.12.2 Effektivt jordet net

Net, hvori nulpunktet på tilstrækkelig mange steder er forbundet til jord over en så lille impedans, at der ved jordfejl ikke optræder højere driftsfrekvente spændinger mellem fase og jord end 80 % af den højeste driftsspænding mellem faser.

Den nævnte spændingsbetingelse kan regnes at være opfyldt, hvis forholdet mellem nettets nulreaktans og dets synkronreaktans (set fra ethvert punkt i nettet) er mindre end 3 og forholdet mellem nulresistansen og synkronreaktansen er mindre end 1.

2.12.3 Isoleret net

Net, hvori der ikke forekommer anden driftsmæssig jordforbindelse end over meget store impedanser, f.eks. spændingstransformere.

2.12.4 Slukkespolejordet net

Net, hvor nulpunktet er jordforbundet over en eller flere spoler, således at lysbuer ved jordfejl så vidt muligt kan slukkes af sig selv.

2.13 Neutral jord.

Et jordområde, hvis potentialforhold ikke er påvirket af noget elektrisk anlæg.

2.14 Nulsikkert lavspændingsanlæg.

Lavspændingsanlæg der opfylder de i 10 angivne tillægsbestemmelser.

2.15 Overgangsmodstand for jordingsanlæg.

Modstanden (resistansen) mellem jordingsanlægget og neutral jord.

2.16 Skridtspænding.

Den del af potentialforskellen mellem en jordelektrode eller et jordingsanlæg og neutral jord, som kan optræde mellem to punkter på jordoverfladen i 1 meters afstand fra hinanden (se figurerne i 2.1), når der går strøm gennem jordelektroden eller jordingsanlægget.

2.17 Specifik jordmodstand.

Modstanden mellem to modstående sider af en jordterning med kantlængden 1 meter. Den betegnes med og angives i Zm.

Del 2

Driftsmæssig jordforbindelse

3

HØJSPÆNDINGSANLÆG

3.1 Almindeligt.

3.1.1 Net, hvori indgår luftledninger, må kun drives som isoleret net, hvis jordslutningsstrømmen ved enfaset jordfejl ikke overstiger 5 A.

3.1.2 Effektivt jordet net må kun anvendes, dersom der findes et relæsystem, som udkobler den fejlramte del af anlægget ved jordslutning.

3.1.3 Slukkespolejordet net tillades anvendt uden særlige betingelser.

Ved slukkespolejordede net er det ligesom ved isolerede net muligt at opretholde driften med en enkelt jordfejl i systemet, indtil fejlen er fundet og udkoblet. Det er dog vigtigt, at denne driftstilstand ikke varer længere end højst nødvendigt, da den dels kan medføre fare ved berøring på fejlstedet og dels indebærer fare for, at fejlen udvikler sig til at omfatte flere faser. I øvrigt skal der tages hensyn til, hvor lang tid slukkespoler m.v. kan tåle at føre jordslutningsstrømmen.

3.2 Udførelse.

3.2.1 Driftsmæssig jordforbindelse for højspændingsanlæg skal sluttes til samme jordingsanlæg som stationens beskyttende jordforbindelser.

4

LAVSPÆNDINGSANLÆG

For nulsikre lavspændingsanlæg gælder endvidere bestemmelserne i 10.

4.1 Almindeligt.

4.1.1 Lavspændingsanlæg skal udføres som direkte jordede net.

Undtagelse

Udeladelse af driftsmæssig jordforbindelse og anvendelse af isoleret net (IT-system) tillades ved industrianlæg o.l., hvor en jordfejl automatisk tilkendegives af et signalanlæg eller bevirker, at anlægget automatisk udkobles.

Forsynes anlægget fra et højspændingsanlæg, skal der være truffet foranstaltninger til at imødegå fare ved spændingsovergang fra højspændingsanlægget.

4.2 Anbringelse af jordingsanlæg.

4.2.1 Jordingsanlæg for driftsmæssig jordforbindelse af lavspændingsanlæg skal anbringes nær ved eller i de stationer, hvor de forsynende transformere er anbragt, se i øvrigt 4.3 til 4.6.

Generatorer, som kun kan fungere i sammenkobling med det fra en forsyningstransformer udgående net, behøver ingen separat jordforbindelse.

I nulsikre anlæg kan forsyningstransformerens jordingsanlæg endvidere i henhold til noten i "Elektriske installationer", 551.5.2, anvendes til driftsmæssig jordforbindelse af generatorer, som kan fungere uafhængigt af nettet, se dog 10.3.4.

4.3 Fælles jordingsanlæg.

4.3.1 Forsynes et lavspændingsanlæg fra en højspændingsstation, skal der etableres fælles jordingsanlæg for lavspændingsanlægget og højspændingsanlægget, medmindre lavspændingsanlæggets og højspændingsanlæggets jordingsanlæg med sikkerhed kan holdes uafhængige af hinanden (se 4.4).

I stationer, som er beliggende i eller direkte op til den virksomhed, der strømforsynes, er en adskillelse af jordingsanlæggene som regel ikke mulig. Da en fejlspænding i stationen i disse tilfælde ofte vil kunne forplante sig direkte til berøringstilgængelige dele i virksomheden, er det særlig vigtigt, at jordingsanlæggets overgangsmodstand er så lille som mulig (se 9).

4.4 Uafhængige jordingsanlæg.

4.4.1 Hvor lavspændingsanlæggets jordingsanlæg er uafhængigt af højspændingsanlæggets jordingsanlæg, skal dele af lavspændingsanlæggets jordingsanlæg, som lægges uisoleret i jorden, holdes i mindst 20 meters afstand fra alle til højspændingsanlæggets jordingsanlæg hørende eller dermed forbundne dele i jorden, og der må ikke i jorden mellem de adskilte systemer findes ledende genstande, som nedsætter afstandsbestemmelsens effektivitet.

4.4.2 Etableres lavspændingsanlæggets driftsmæssige jordforbindelser ved, at jordledningen lægges i jorden ud fra stationen, skal jordledningen udføres som kabel med isolerende beklædning, der kan modstå en prøvespænding på 4 000 V ved 50 Hz.

4.4.3 Blanke nulledere i stationens lavspændingsanlæg skal oplægges isoleret.

4.4.4 Lavspændingskabler, der udgår fra stationen, skal være omgivet af en isolerende beklædning, således at en evt. metallisk kappe ikke kommer i forbindelse med nogen del i stationen eller jorden omkring stationen inden for en afstand af 20 meter fra stationen.

Beklædningen skal kunne modstå en prøvespænding på 4 000 V ved 50 Hz.

4.5 Stationer med højere driftsspænding end 40 kV.

4.5.1 De i 4.3 og 4.4 angivne forholdsregler vil i almindelighed ikke være tilstrækkelige til at sikre imod, at fejl på højspændingsanlægget kan fremkalde farlig spænding på lavspændingsanlægget, dersom stationen omfatter anlæg med højere driftsspænding end 40 kV. Lavspændingsnet må derfor ikke forsynes fra sådanne stationer, medmindre det kan godtgøres, at lavspændingsnettet ikke i noget fejltilfælde kan antage en spænding i forhold til neutral jord på mere end 1 000 V.

4.6 Anlæg til højspændingsstationers egetforbrug.

4.6.1 I højspændingsstationer skal den driftsmæssige jordforbindelse for lavspændingsanlæg, som tjener til stationens egetforbrug, sluttes til stationens beskyttende jordingsanlæg.

Undtagelse

Egetforbrugsanlæggets driftsmæssige jordforbindelse tillades under anlæggets kortvarige omkobling til forsyning fra et andet lavspændingsnet (f.eks. under revisionsarbejde) tilvejebragt ved tilslutning til dettes nulleder.

Såfremt der til dette formål findes en permanent ledningsforbindelse og omskifter, må isolationsniveauet for disse dele i forhold til stationen og dens nærmeste omgivelser være så højt, at der - når reserveforbindelsen er ude af drift - ikke i noget fejltilfælde ved over- eller gennemslag kan føres farlig spænding ud på det andet lavspændingsnet, se 4.5.

Del 3

Beskyttende jordforbindelse

5

STATIONSANLÆG

5.1 Jordingsanlæg.

5.1.1 Der skal ved ethvert stationsanlæg for højspænding forefindes et jordingsanlæg for tilslutning af beskyttende jordforbindelse.

5.2 Dele, der skal jordforbindes.

5.2.1 Beskyttende jordforbindelse skal etableres til følgende dele

1. Konstruktions- eller bygningsdele af metal, som ved fejl kan komme i forbindelse (eventuelt gennem lysbuer) med spændingsførende dele af højspændingsanlæg.

Eksempler

Metalliske stel og indkapslinger på maskiner og apparater for højspænding.

Højspændingskablers muffer.

Beskyttelsesgitre og beklædninger foran højspændingsførende dele.

Metalliske betjeningshåndtag o.l.

Fodstykker på bæreisolatorer.

Flanger på eller metalliske rammer om gennemføringsisolatorer for højspænding, medmindre disse er anbragt på glasruder eller glasbyggesten.

2. Højspændingskablers blykapper, armeringer og metalliske skærme.

Undtagelse

For enleder vekselstrømskabler er jordforbindelse i den ene ende tilstrækkelig, hvis dette er ønskeligt af hensyn til formindskelse af kappetabene, men der må da på anden måde skabes sikkerhed for, at der ikke kan fremkomme farlige berøringsspændinger på tilgængelige dele.

3. Gennemgående jordledere for højspændingsluftledninger, der fører til stationen.

4. Alle strømkredse, der udgår fra måletransformeres sekundærklemmer, såfremt primærsiden fører højspænding.

Angående dimensionering og anbringelse af jordforbindelserne, se 8.1.4, undtagelsen, 8.1.5, undtagelse 1, og 8.2.4.

5. Sammenhængende, metalliske konstruktionsdele i bygninger med højspændingsanlæg og på friluftsstationsområder, herunder sporanlæg, vandledninger o.l. Se endvidere bilag 1, 2.4.1.

Undtagelse

Armeringsjern i betonkonstruktioner.

5.3 Overspændingsafledere.

5.3.1 Jordledninger for overspændingsafledere skal sluttes til det beskyttende jordingsanlæg.

5.4 Ydre hegn om friluftsstationsområder.

5.4.1 Det ydre hegn om friluftstationsområder kræves i almindelighed ikke forbundet til friluftsstationens jordingsanlæg.

Angående foranstaltninger mod farlige berørings- og skridtspændinger ved ydre hegn omkring friluftsstationsområder, se bilag 1.

5.5 Apparater for lavspænding.

5.5.1 Steldele hørende til apparater for lavspænding kræves ikke jordforbundet.

Såfremt beskyttende jordforbindelse udføres, skal denne sluttes til højspændingsanlæggets jordingsanlæg.

6

HØJSPÆNDINGSLUFTLEDNINGER

6.1 Anlægsdele, der skal jordforbindes.

6.1.1 Beskyttende jordforbindelse skal etableres til følgende dele

1. Stålmaster.

2. Fangbøjler på højspændingsmaster, se afsnit 3, 17.12.7, pkt. 2.

3. Barduner af ledende materiale uden indskudt isolator, se afsnit 3, 13.9.4 og 13.9.5.

4. Diagonaler (f.eks. i H-master) af ledende materiale uden indskudt isolator.

Undtagelse

Jordforbindelse til diagonaler, der ikke kommer jordoverfladen nærmere end 4 meter, kan udelades.

5. Ledende beslag for isolatorer på træmaster, såfremt der er mulighed for, at en leder ved brud på en isolator eller svigt af lederfastgørelsen kommer i forbindelse med beslaget.

Undtagelse

Jordforbindelse kan dog udelades, såfremt der til masterne ikke er fastgjort en jordforbundet bardun eller diagonal, se pkt. 3 og 4.

6. Gennemgående jordledere.

6.2 Udførelse af jordforbindelser.

6.2.1 De i 6.1.1, pkt. 1 til 5, nævnte dele skal forbindes til jordelektroder ved masterne eller til gennemgående jordledere.

Hvor de i 6.1.1, pkt. 2 til 6, nævnte dele er anbragt på stålmaster, betragtes deres forbindelse med disse som tilstrækkelig jordforbindelse.

6.2.2 Gennemgående jordledere skal forbindes til jordingsanlæg i de tilsluttede stationer og desuden til jordelektroder langs ledningen med ca. 1 km indbyrdes afstand.

6.3 Strækningsafbrydere.

6.3.1 Betjeningshåndtag for strækningsafbrydere skal på master af træ eller beton forbindes til en separat jordelektrode, hvis overgangsmodstand til jord er højst 100 O.

Denne jordforbindelse tjener til afledning af krybestrømme over de i afsnit 3, 9.2.4, nævnte isolatorer i betjeningstrækket.

6.3.2 Der må ikke føres andre ledende dele end jordledningen for betjeningshåndtaget ned langs masten.

Føres andre ledende dele ned langs masten, vil der kunne skabes ledende forbindelse mellem konstruktionsdele oven for og neden for de i noten til 6.3.1 omtalte isolatorer, der derved vil blive gjort ineffektive.

Undtagelse

Bestemmelsen kan fraviges, såfremt betjeningshåndtaget og øvrige dele på masten (masterne) jordforbindes efter reglerne for jordforbindelser i stationsanlæg.

Isolatorerne i betjeningstrækket kan i så fald udelades. Bibeholdes de, skal betjeningstrækket jordforbindes både oven for og neden for isolatorerne.

7

HØJSPÆNDINGSKABLER

7.1 Berøringstilgængelige dele.

7.1.1 Berøringstilgængelige metalliske kabelkapper, -skærme, -armeringer og -muffer samt metalliske beskyttelsesrør om kabler uden metallisk kappe, skærm eller armering skal jordforbindes.

Hvor der ved overgang til en luftledning findes gennemgående jordledere, skal forbindelse etableres hertil.

En i jorden liggende kabelkappe eller -armering kan helt eller delvis være elektrode for jordingsanlægget, se 8.1.

Er de dele, der skal jordforbindes, fastgjort til en stålmast og ledende forbundet med denne, anses delene for jordforbundet gennem masten og dennes jordforbindelse.

7.2 Muffer.

7.2.1 I muffer skal samtlige metalliske kabelkapper, -skærme og -armeringer forbindes indbyrdes og i metalliske muffer tillige med selve muffen, der kan indgå som led i de indbyrdes forbindelser.

7.3 Enleder kabler.

Ved enleder kabler kan de i 7.1 og 7.2 nævnte forbindelser udelades, hvis dette er ønskeligt af hensyn til formindskelse af kappetabene. Der må da på anden måde skabes sikkerhed for, at der ikke kan fremkomme farlige berøringsspændinger på tilgængelige dele.

Del 4

Jordingsanlæg og jordforbindelser

8

UDFØRELSE

8.1 Materiale og dimensioner.

8.1.1 Som jordelektroder skal anvendes genstande, der skaber en stabil ledende kontakt med jorden.

Eksempler

Kapper og armeringer på højspændingsjordkabler, plader, bånd, tråd, stænger, rør, profiljern eller betonfundamenter for stål-master.

Vandrørs- og fjernvarmenet må ikke anvendes som jordelektroder.

Hvor vandrørsnet benyttes som elektrode i bestående jordingsanlæg, skal driftsledelsen være opmærksom på muligheden for, at jernrør udskiftes med isolerende rør.

Der skal etableres udligning mellem jordingsanlæg og nærliggende vandrørs- eller fjernvarmenet, der benyttes som beskyttende jordelektrode i installationer.

8.1.2 De i jordingsanlæg indgående ledninger og elektroder skal være af et sådant materiale (f.eks. kobber eller varmforzinket stål) og have sådanne dimensioner, at de har fornøden ledningsevne og korrosionsbestandighed.

For jordelektroder i form af bånd, tråde, stænger, rør og vinkeljern gælder følgende tabel

Jord-

elektroder

Type

Mindste dimensioner

Kobber

Stål

Kobberbelagt

stål

Bånd

2 x 25 mm

3 x 30 mm

Tråde

35 mm2

35 mm2

Stænger

12 mm

12 mm

Rør

38 mm*)

Vinkeljern

50 x 50 x 5 mm

*) Se f. eks DS 522

Undtagelse

Kobbertråde, der nedlægges sammen med jordkabler, kan have et tværsnit på mindst 16 mm2.

8.1.3 Jordledninger og jordelektroder m.v., der forbindes indbyrdes i jorden, skal være af samme materiale, medmindre forbindelsen på betryggende måde beskyttes mod fugtighed.

8.1.4 Jordledninger og jordsluttere skal udføres således, at de kan modstå de termiske og mekaniske påvirkninger, som kan optræde under kortslutning eller jordslutning, indtil afbrydelse finder sted, og således at de ikke kan antage en for omgivelserne farlig temperatur.

Undtagelse

Jordledninger til beskyttende jordforbindelse af sekundære strømkredse, der udgår fra måletransformere, hvis primærside fører højspænding, kræves ikke dimensioneret for den jordslutnings- og kortslutningsstrøm, der kan opstå som følge af gennemslag fra højspændingssiden til lavspændingssiden.

Bestemmelsen kan normalt betragtes som opfyldt, når jordledningerne (uisolerede) under jordslutning eller kortslutning ikke kan antage højere temperatur end 300º C, i brændbare omgivelser dog ikke højere end 200º C.

Under den yderligere forudsætning, at jordslutningerne eller kortslutningerne udkobles i løbet af højst 1 sekund, vil en strømtæthed som anført i følgende tabel kunne tillades

Jordledninger

Største tilladte strømtæthed

ved udkoblingstid højst 1 sekund

og højeste ledertemperatur

200º C

300º C

Materiale

A/mm2

A/mm2

Kobber

160

190

Aluminium

100

120

Stål

60

70

8.1.5 Jordledninger af kobber eller stål må ikke have mindre dimension end angivet i følgende tabel, se endvidere 8.2.2.

Jordledninger

Mindste tilladte dimensioner

Kobber

Stål

mm2

mm2

I stationer

16

35

På master

16

25

Undtagelser

1. Jordledninger af kobber til beskyttende jordforbindelse af sekundære strømkredse, der udgår fra måletransformere, hvis primærside fører højspænding. Dimensionen af disse ledninger skal dog være mindst 2,5 mm2.

2. Hvor en gennemgående jordleder på en mast er tilladt udført af massiv tråd med en diameter på mindst 5 mm (se afsnit 3, 8.1.3), tillades sådan tråd også anvendt til andre jordledninger på masten.

8.1.6 Ved dimensioneringen af jordledninger til driftsmæssig jordforbindelse må der ikke tages hensyn til eventuelle andre dermed parallelt forbundne strømveje.

8.2 Anbringelse.

8.2.1 Elektroder skal anbringes i så stor dybde, at tilstrækkelig lille overgangsmodstand opnås selv efter langvarige frostperioder samt tørkeperioder.

8.2.2 Jordledninger, som er udsat for mekanisk beskadigelse eller korrosion, skal have et tværsnit på mindst 35 mm2.

8.2.3 Er der i en driftsmæssig jordforbindelse for højspændingsanlæg indskudt en afbryder eller et andet apparat (se 8.3), skal jordledningen mellem dette og højspændingsanlægget betragtes som spændingsførende og derfor, hvad udførelse, oplægning og beskyttelse angår, opfylde bestemmelserne for spændingsførende ledninger.

Bestemmelsen medfører bl.a., at en sådan ledning må oplægges med en isolation svarende til den højeste spænding, der under fejlforhold kan optræde på ledningen.

8.2.4 Jordforbindelse af sekundære strømkredse, der udgår fra måletransformere, hvis primærside fører højspænding, skal udføres så nær måletransformerne som muligt.

Undtagelse

Hvis der indgår flere måletransformere i samme strømkreds, kan det tillades, at kredsen jordforbindes i kun et punkt, hvis dette f.eks. er motiveret af hensyn til relæudstyr.

8.3 Afbrydere, adskillere, sikringer.

8.3.1 Afbrydere, adskillere og sikringer må ikke indskydes i jordforbindelser. Afbrydere og adskillere kan dog indskydes i driftsmæssige jordforbindelser for højspændingsanlæg under iagttagelse af bestemmelsen i 8.2.3.

8.4 Konstruktionsdele som dele af jordforbindelser.

8.4.1 I beskyttende jordforbindelser kan større sammenhængende stålkonstruktioner såsom transformertårne, stålmaster o.l. indgå som dele af jordforbindelserne.

Andre faste ledende konstruktionsdele såsom stativer, bærejern o.l. kan indgå i beskyttende jordforbindelser for derpå anbragte apparater o.l.

8.4.2 I driftsmæssige jordforbindelser må der ikke indgå andre konstruktionsdele end stålmaster.

Undtagelse

Ved transformere til forsyning af lavspændingsanlæg kan transformerkassen indgå i den driftsmæssige jordforbindelse af lavspændingsanlægget.

8.5 Samlinger.

8.5.1 Antallet af samlinger i jordingsanlæg skal være så lille som muligt. Samlinger skal udføres således, at de giver en pålidelig mekanisk og godt ledende forbindelse (lodning alene er ikke tilstrækkelig). Samlinger i jorden skal om fornødent beskyttes mod korrosion, se 8.1.2.

8.6 Farvemærkning.

8.6.1 Ledninger med farvekombinationen grøn/gul må kun anvendes til beskyttende jordforbindelser/beskyttelsesledere.

Undtagelse

Nulledere i nulsikre lavspændingsanlæg (se 10) kan have grøn/gul isolation over hele deres længde, når de i tillæg dertil har lyseblå mærkning ved enderne.

9

EFFEKTIVITET

9.1 Højspændingsanlæg.

9.1.1 Bestående anlæg skal til stadighed holdes i overensstemmelse med bestemmelserne i 9.1.2 til 9.1.4, således også når ændring af højspændingsanlægget nødvendiggør forbedring af jordingsanlægget.

9.1.2 Det skal tilstræbes, at jordingsanlæggets overgangsmodstand bliver så lille som mulig. Overgangsmodstanden må ikke blive større end anført i nedenstående pkt. 1 til 5 (se dog 9.1.3), idet strømmen l j (angivet i ampere) fastlægges efter bestemmelserne i 9.1.4.

1. Jordingsanlæg ved alle stationsanlæg bortset fra de i pkt. 2 omhandlede.

Overgangsmodstanden må efter tilslutning af de beskyttede dele (se 5) højst være

125

Z, dog højst 10 Z.

/j

2. Stationer, som har fælles jordingsanlæg for høj- og lavspændingsanlægget, og som forsyner lavspændingsinstallationer, hvori nulling anvendes.

Overgangsmodstanden må efter tilslutning af de beskyttede dele (se 5) højst være

50

Z, dog højst 2 Z.

/j

3. Jordelektroder ved stationsanlæg, hvor de tilsluttede højspændingsledninger omfatter kabler med isoleret skærm (f.eks. PEX-kabler) eller luftledninger med gennemgående jordledere.

Overgangsmodstanden må højst være 20 O.

Herudover skal bestemmelserne i pkt. 1 eller 2 for det samlede anlægs resulterende overgangsmodstand være opfyldt.

4. Gennemgående jordledere på luftledninger og jordelektroder ved master på luftledninger uden gennemgående jordleder.

Overgangsmodstanden må højst være

125

Z

/j

Hvor der findes gennemgående jordleder, stilles ingen krav angående overgangsmodstanden for elektroderne ved de enkelte master, men kravet til overgangsmodstanden for den gennemgående jordleder skal være opfyldt for et vilkårligt punkt af lederen, efter at denne er sluttet til jordingsanlæg ved stationer og master.

5. Separate jordelektroder for betjeningshåndtag for strækningsafbrydere på master af træ eller beton.

Overgangsmodstanden må højst være 100 O, se 6.3.1.

9.1.3 Er det ikke praktisk muligt at opfylde bestemmelserne i 9.1.2, skal der ved passende foranstaltninger efter de i Bilag 1 angivne principper drages omsorg for, at de berørings- og skridtspændinger, som ved jordslutning kan opstå i stationer og på disses omgivende terræn samt på og ved master på badestrande, campingpladser og legepladser samt ved friluftsbade, begrænses til rimelige og så vidt muligt ufarlige værdier.

Som vejledning med hensyn til, hvad der kan anses for rimelige værdier, henvises til det i Bilag 1 anførte.

Den nævnte overgangsmodstand på højst

125

Z

/j

kan i almindelighed opnås ved isolerede og ved slukkespolejordede net, hvorfor det her kun undtagelsesvis (ved master) bliver nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger efter Bilag 1.

Ved effektivt jordede net kan den nævnte overgangsmodstand kun sjældent opnås, hvorfor der her som oftest må træffes særlige foranstaltninger efter Bilag 1

9.1.4 Den i 9.1.2 og 9.1.3 omtalte strøm /j skal under forudsætning af, at dobbelte jordslutninger automatisk udkobles i løbet af højst 2 sekunder, fastlægges således

1. Ved isoleret net sættes /j lig med nettets kapacitive jordslutningsstrøm.

2. Ved slukkespolejordet net sættes /j lig med nettets største jordslutningsreststrøm under rimelig hensyntagen til omlægninger eller udkoblinger i nettet.

For jordingsanlæg ved stationer, i hvilke der er installeret en slukkespole, sættes /j dog mindst lig med slukkespolens strøm.

3. Ved effektivt jordet net sættes /j lig med den største strøm, som ved jordslutning under ugunstigste omstændigheder gennemløber det pågældende jordingsanlæg.

9.2 Lavspændingsanlæg.

9.2.1 Det skal tilstræbes, at overgangsmodstanden for jordingsanlæg til driftsmæssig jordforbindelse bliver så lille som mulig.

Den må højst være 10 Z, se dog 9.1.2, pkt. 2 og 10.3.1 og 10.3.2 vedrørende overgangsmodstand for jordingsanlæg i nulsikre lavspændingsanlæg.

Dette krav skyldes, at denne overgangsmodstand medvirker til at begrænse strømmen ved jordslutning i de til nettet sluttede installationer og derved influerer på muligheden for at opnå overstrømsudløsning i installationerne.

Del 5

Nulsikre lavspændingsanlæg

10

NULSIKRE LAVSPÆNDINGSANLÆG

10.1 Definition.

10.1.1 Nulsikre lavspændingsanlæg

Lavspændingsanlæg, der opfylder nedenstående nullingsbetingelser i 10.3 til 10.5.

10.2 Tilladelse til nulling.

10.2.1 Ekstrabeskyttelse i installationer ved nulling må normalt kun udføres efter tilladelse hertil fra elleverandøren, og denne må kun give tilladelsen, såfremt forsyningsanlægget er nulsikkert. Se i ørigt "Elektriske installationer", 312.2.1 mv.

10.3 Jordingsanlæg m.m.

10.3.1 Den resulterende overgangsmodstand mellem nullederen og neutral jord må højst være 2 Z målt ved den forsynende transformer.

Overgangsmodstanden skal endvidere være så lille, at potentialet på nullederen højst kan blive 50 V i forhold til neutral jord ved ikke automatisk udkoblede jordfejl i tilsluttede og andre nærliggende højspændingsanlæg.

10.3.2 Såfremt der i lavspændingsanlægget indgår luftledninger, skal driftsmæssig jordforbindelse af nullederen foruden ved stationen udføres andre steder, i det mindste i endepunktet af alle som luftledning udførte udløbere (herunder også stikledninger af større længde end 200 meter) og i øvrigt med en indbyrdes afstand af højst 500 meter. Overgangsmodstanden for jordingsanlægget for hver af disse jordforbindelser må højst være 5 Z.

Bestemmelsen gælder kun for de udføringer fra en transformerstation, der forsyner nullede installationer.

10.3.3 Der må hverken i transformerstationen eller i ledningsanlægget findes nogen afbryder eller adskiller, der kan bryde nullederen.

10.3.4 Hvor jordingsanlægget i henhold til noten i "Elektriske installationer", 551.5.2, også anvendes til driftsmæssig jordforobindelse af et generatoranlæg, der kan fungere som omkobbelbar alternativ forsyning til den offentlige forsyning (reserveforsyning), skal dette angives ved en tydelig skiltning (f.eks. som angivet i DS 734.1 og 734.2) ved hovedjordskinnen.

10.4 Dimensionering.

10.4.1 En kortslutning mellem nullederen og en faseleder i et vilkårligt punkt af lavspændingsanlægget skal fremkalde en kortslutningstrøm, der

enten er mindst k gange så stor som mærkestrømmen for en i faselederen foran kortslutningsstedet anbragt sikring, hvor k fremgår af tabel 1,

TABEL 1

Sikrings

mærkestrøm

k

Ved luftlednings-

sikringer

(sølvtråd)

Ved Stationssikringer

træge

hurtige

80 A og derunder

2,5

3,0

2,0

over 80 A

2,5

3,0

2,5

eller fremkalder udløsning i løbet af højst 60 sekunder af et i stationen i serie med stationssikringerne anbragt automatisk aggregat ("stations-nulstrømsafbryder" e.l.), hvis funktion er afhængig af nettets nulstrøm (summen af fasestrømmene).

Bestemmelsen gælder kun for de udføringer fra en transformerstation, der forsyner nullede installationer.

Som vejledning tjener, at førstnævnte betingelse kan anses for opfyldt, såfremt lavspændingsudføringens totale længde ikke overstiger værdierne i tabel 2. Tabellen er udregnet for en spænding mellem fase og jord ved transformeren på 220 V, idet der er taget hensyn til indflydelsen fra det tilstødende højspændingsnet.

TABEL 2

Leder-

tvær-

snit

Cu

Største lederlængde1)

Luftledning

Jordkabel

Sikrings mærkestrøm

Sikrings mærkestrøm

60 A

80 A

100 A

125 A

160 A

200 A

225 A

125 A

160 A

200 A

225 A

m

m

m

m

m

m

m

m

m

m

m

4 x 16

750

550

350

300

500

400

300

250

600

450

350

300

4 x 25

1050

850

550

450

300

750

550

450

350

250

950

700

550

450

300

3 x 35 + 25

1300

950

600

500

350

300

450

900

650

500

400

300

250

350

1100

800

600

500

350

300

4 x 35

1550

1100

700

550

400

350

300

650

1000

750

550

450

350

300

250

500

1250

900

700

550

400

350

300

3 x 50 + 25

1100

700

550

400

350

300

650

500

750

550

450

350

300

250

500

400

1250

900

700

550

400

350

300

4 x 50

1450

900

700

550

400

350

900

700

950

750

600

450

350

300

750

550

1150

900

700

550

400

350

3 x 70 + 35

1450

900

700

650

400

350

900

700

550

950

750

600

550

350

300

750

550

450

1150

900

700

650

400

350

4 x 70

1700

1100

850

500

450

1250

1000

750

1150

900

700

400

350

1000

800

600

1300

1100

850

500

450

3 x 95 + 50

1250

1000

750

700

1000

800

600

550

4 x 95

1600

1300

1000

850

1350

1000

800

700

1) De øverste tabelværdier gælder ved anvendelse af hurtige stationssikringer.

De mellemste tabelværdier gælder ved anvendelse af træge stationssikringer.

De nederste tabelværdier gælder ved anvendelse af luftledningssikringer.

10.4.2 Nullederens tværsnit skal mindst være lig med

- faseledernes tværsnit (respektive ækvivalente kobbertværsnit), såfremt dette er 25 mm2 eller derunder,

- 25 mm2, såfremt faseledernes tværsnit (respektive ækvivalente kobbertværsnit) er mellem 25 og 50 mm2,

- halvdelen af faseledernes tværsnit (respektive ækvivalente kobbertværsnit), såfremt dette er 50 mm2 eller derover.

Bestemmelsen gælder kun for de udføringer fra en transformerstation, der forsyner nullede installationer.

10.5 Sammenkobling med andre lavspændingsanlæg.

10.5.1 Sammenkobling af et nulsikkert lavspændingsanlæg med et ikke nulsikkert lavspændingsanlæg må ikke finde sted.

Undtagelser

1. Sammenkobling af nullederne alene, såfremt bestemmelsen i 10.4.1 også opfyldes for den pågældende udføring i det ikke nulsikre lavspændingsanlæg.

2. Sammenkobling i forbindelse med kortvarige driftsomlægninger, f.eks. af hensyn til nødvendige revisionsarbejder.

Del 6

Telefon- og fjernkontrolanlæg i højspændingsstationer

11

TELEFON- OG FJERNKONTROLANLÆG I

HØJSPÆNDINGSSTATIONER

Ved fejl på højspændingsanlæg kan der opstå en potentialforskel mellem højspændingsstationers jordingsanlæg og neutral jord.

Telefon- eller fjernkontroludstyr i en højspændingsstation, som gennem telefon- eller andre ledninger er forbundet med udstyr uden for stationsområdet, kan gennem disse ledninger forblive på neutralt jordpotential, hvorved der optræder en spændingsforskel mellem telefon- og fjernkontroludstyret i stationen og jordforbundne anlægsdele i denne.

Såfremt telefon- eller fjernkontroludstyret er forbundet til stationens jordingsanlæg, kan stationspotentialet gennem ledningerne føres ud til udstyr uden for stationsområdet og her give anledning til spændingsforskel mellem udstyr og neutral jord.

Til imødegåelse af faren ved sådanne spændingsforskelle fastsættes bestemmelserne i 11.1 til 11.4.

Vedrørende spændingsforskelle fremkaldt ved induktion på grund af nærføring, se 12 og bilag 3.

11.1 Bestemmelserne i 11.2 til 11.4 gælder for telefon- og fjernkontrolanlæg i højspændingsstationer samt for telefon- og fjernkontrolanlæg uden for højspændingsstationer, såfremt anlæggene gennem ledninger har forbindelse til telefon- og fjernkontrolanlæg i højspændingsstationer.

11.2 Der skal være sikkerhed for, at der ikke i noget tilfælde af fejl på højspændingsanlægget kan opstå utilladelig spændingsforskel mellem stationens jordingsanlæg og telefon- eller fjernkontroludstyr inden for stationsområdet eller overføres spænding af utilladelig størrelse til telefon- eller fjernkontroludstyr uden for stationsområdet.

Ved stationsområdet forstås i denne forbindelse det område, der til enhver tid vil have samme potential som stationens jordingsanlæg.

11.3 Kan stationens jordingsanlæg ved den i 9.1.4 fastlagte strøm l j ikke antage højere spænding end 430 V (effektivværdi) i forhold til neutral jord, anses kravene i 11.2 umiddelbart for opfyldt.

Grænseværdien 430 V er fastsat i overensstemmelse med de af CCITT (Comité Consultatif International Télégraphique et Téléphonique) angivne retningslinier.

11.4 Kan stationens jordingsanlæg antage højere spænding end 430 V i forhold til neutral jord, skal der ved telefon- eller fjernkontrolanlæg træffes sådanne beskyttelsesforanstaltninger,

- at spændingsforskelen mellem stationens jordingsanlæg og telefon eller fjernkontroludstyr inden for stationsområdet ikke overstiger 430 V. Dog tillades en spændingsforskel på 650 V mellem disse dele, forudsat at højspændingsanlægget udkobles automatisk ved jordfejl, og at udkoblingstiden er højst 0,5 sekunder.

- at den spænding, der overføres til telefon- og fjernkontroludstyr uden for stationsområdet, ikke overstiger 430 V i forhold til neutral jord. Dog tillades en spænding på indtil 650 V i forhold til neutral jord overført til udstyret, forudsat at højspændingsanlægget udkobles automatisk ved jordfejl på dette, og at udkoblingstiden er højst 0,5 sekunder.

Eksempler på sådanne beskyttelsesforanstaltninger findes i bilag 2.

Del 7

Nærføring mellem højspændingsanlæg og

andre anlæg

12

NÆRFØRING MELLEM HØJSPÆNDINGSLEDNINGER OG

SVAGSTRØMSKABLER

Usymmetriske fejl på højspændingsledninger kan give sådanne kapacitive eller induktive påvirkninger i nærliggende svagstrømskabler, at disse ikke kan betragtes som ufarlige at berøre under alle forhold. Til imødegåelse af berøringsfaren kan det dog i betragtning af den overordentlig lille sansynlighed for, at svagstrømskabler berøres i de meget korte tidsrum, hvor usymmetriske fejl forekommer, anses for tilstrækkeligt at overholde de nedenstående bestemmelser, der er i overensstemmelse med de af CCITT (Comité Consultatif International Télégraphique et Téléphonique) angivne retningslinier.

12.1 Elektrostatisk påvirkning.

12.1.1 Ved elektrostatisk påvirkning fra en højspændingsledning til nærliggende svagstrømskabler må den strøm, som kan gå fra et svagstrømskabel til jord gennem en forsvindende lille impedans, ikke overstige 15 mA.

12.2 Elektromagnetisk induktion.

Ved elektromagnetisk induktion i svagstrømskabler hidrørende fra jordfejl på nærførte højspændingsledninger må den inducerede EMK i svagstrømskablets ledere ikke overstige

- 650 V(effektivværdi), når højspændingsledningen hører til et effektivt jordet net,

- 430 V(effektivværdi), når højspændingsledningen hører til et isoleret eller slukkespolejordet net.

Muligheden for dobbelte jordfejl kan lades ude af betragtning i net, hvor enkelte jordfejl udkobles inden for 5 sekunder, eller hvor nettet er slukkespolejordet.

Undtagelse

For svagstrømskabler, der er galvanisk adskilt fra de tilsluttede apparater ved isoleringsudstyr, f.eks. skilletransformere, og som ikke er udstyret med overspændingsafledere, tillades en induceret EMK på op til 60 % af prøvespændingen mod jord for den svagest isolerede del af kablet eller isoleringsudstyret.

12.3 Foranstaltninger til begrænsning af elektromagnetisk inducerede spændinger eller deres virkninger.

12.3.1 Såfremt de elektromagnetisk inducerede spændinger overstiger ovennævnte værdier, skal der træffes foranstaltninger til enten at reducere dem til en tilladt værdi eller at begrænse deres virkninger til et omfang, der ikke overstiger virkningerne af de i 12.2 tilladte værdier.

Eksempler på sådanne foranstaltninger findes i bilag 3 og i Nærføringsudvalgets bekendtgørelse nr. 21 fra februar 1985.

Nævnte bekendtgørelse kan fås ved henvendelse til Nærføringsudvalget, c/o KTAS, Nørregade 21, 1199 København K. tlf. 33 99 20 00.

13

NÆRFØRING MELLEM HØJSPÆNDINGSANLÆG

OG METALLISKE RØRANLÆG

Højspændingsanlæg (luftledninger, jordkabler og stationer) i nærheden af metalliske rørledninger, der med henblik på korrosionsbeskyttelse eller af andre grunde er omgivet af en isolerende belægning eller på anden måde (f.eks. ved isoleret ophængning eller oplægning) er isoleret i forhold til jord, kan under visse omstændigheder give anledning til sådanne elektriske påvirkninger,

- at røranlæggene og andre elektrisk ledende dele, der er i berøring med røranlæggene, bliver farlige at berøre,

- at driftsisolationen for stærk- og svagstrømsinstallationer, der er i berøring med røranlæggene, beskadiges.

Påvirkningerne, der kan være af elektrostatisk, elektromagnetisk og anden art, kan forekomme såvel under normal drift af højspændingsanlæggene som ved fejl i disse.

Til imødegåelse af nævnte berøringsrisiko og risiko for beskadigelse af driftsisolation af elektriske installationer er fastsat bestemmelserne i 13.1 til 13.5.

De i bestemmelserne anførte strøm- og spændingsgrænser er baseret på visse rimelige værdier for tilladelige strømme gennem kroppen, idet det alene er strømmen, som indebærer fare. Ved fastsættelsen af spændingerne er der forudsat en vis minimal kropsmodstand, og der er endvidere taget hensyn til en vis overgangsmodstand mellem fødder og jordoverflade. Der er derimod set bort fra isolationsmodstanden af den eventuelle isolerende belægning på berøringstilgængelige dele af røranlægget.

Kontrolmåling af, om de i bestemmelserne anførte spændingsgrænser er overholdt, kan udføres som anført i bilag 4.

Hvor røranlæg er nævnt i 13 og i bilag 4, menes hermed såvel alle de dele, som selve røranlægget består af (rørledninger, ventiler, apparater m.m.), som alle andre elektrisk ledende dele, der er i berøring med røranlægget (katodisk beskyttelsesanlæg, steldele for elektriske apparater m.m.).

Ved de omtalte påvirkninger vil der også kunne være risiko for,

- at rørledningernes isolation nedbrydes,

- at dele af røranlæggene, f.eks. udstyr til katodisk beskyttelse, beskadiges,

- at der ved røranlæggene opstår gnistdannelser, der kan give anledning til eksplosionsfare.

Bestemmelserne i 13.1 til 13.5 tager ikke sigte på at imødegå disse risici, der forudsættes behandlet i forskrifter for etablering af røranlæg.

13.1 Elektrostatisk påvirkning.

Under drift af en højspændingsluftledning kan der på grund af kapaciteterne mellem dennes ledere og en nærført rørledning, der er anbragt isoleret i forhold til jord, fremkomme en farlig elektrisk spænding på rørledningen.

Bestemmelsen i 13.1.1 gælder for såvel permanent som midlertidigt, f.eks. på isolerende understøtning, oplagte rørledninger i nærheden af højspændingsluftledninger.

13.1.1 Ved elektrostatisk påvirkning fra en højspændingsluftledning til en rørledning, der er anbragt isoleret i forhold til jord, må den strøm, som kan gå fra rørledningen til jord gennem en forsvindende lille impedans, ikke overstige 5 mA.

For højspændingsluftledninger for vekselstrøm kan bestemmelsen anses for at være overholdt, når én af følgende betingelser er overholdt

1. Den vandrette afstand mellem rørledningen og højspændingsluftledningen er mindst 50 meter, og længden af rørledningen er højst 500 meter.

2. Længden af rørledningen inden for den i pkt. 1 nævnte afstand er højst 150 meter.

3. Højspændingsluftledningens driftsspænding er højst 60 kV.

13.1.2 Såfremt den i 13.1.1 anførte strøm vil kunne blive større end 5 mA, skal der tilsluttes jordelektroder til rørledningen.

Det vil være tilstrækkeligt at etablere én jordelektrode for hver 500 meter rørlængde.

13.1.3 Jordelektroderne skal være mekanisk solide og korrosionsbeskyttede og have fornøden effektivitet.

Som jordelektroder kan f.eks. anvendes

- et varmforzinket stålrør med mindst 25 mm udvendig diameter eller

- en kobberbelagt massiv stålstang med mindst 12 mm diameter,

der er nedført mindst 0,5 meter i jorden.

13.2 Elektromagnetisk induktion under normal drift af højspændingsanlæg.

Under normal drift af en højspændingsledning (såvel luftledning som jordkabel) kan der, på grund af forskellige afstande mellem højspændingsledningens enkelte faseledere og en nærført isoleret rørledning, induceres farlig spænding på rørledningen.

13.2.1 Den spænding, som en højspændingsledning under normal drift kan inducere på en nærført isoleret rørledning, må ikke give anledning til større spændingsforskel end 50 V mellem

1. samtidigt berøringstilgængelige dele af røranlægget,

2. berøringstilgængelige dele af røranlægget og jord,

3. berøringstilgængelige dele af røranlægget og andre samtidigt berøringstilgængelige elektrisk ledende dele med forbindelse til jord,

4. berøringstilgængelige dele af røranlægget og strømkredse hørende til stærk- og svagstrømsinstallationer, som er forbundet til neutral jord, og som er anbragt mindre end 1 meter fra røranlægget.

For trefasede højspændingsledninger kan bestemmelsen anses for at være overholdt, når én af følgende betingelser er overholdt

1. Højspændingsledningens driftsspænding er højst 40 kV.

2. Den vandrette afstand mellem højspændingsledningen og rørledningen er mindst 200 meter.

13.3 Elektromagnetisk induktion ved fejl på højspændingsanlæg.

En fejlstrøm i en højspændingsledning (såvel luftledning som jordkabel), f.eks. forårsaget af en enfaset jordfejl, kan inducere farlig spænding på en nærført isoleret rørledning.

13.3.1 Den spænding, som en højspændingsledning ved fejl i et højspændingsanlæg kan inducere på en isoleret rørledning, må ikke give anledning til større spændingsforskel mellem

1. samtidigt berøringstilgængelige dele af røranlægget,

2. berøringstilgængelige dele af røranlægget og jord,

3. berøringstilgængelige dele af røranlægget og andre samtidigt berøringstilgængelige elektrisk ledende dele med forbindelse til jord,

4. berøringstilgængelige dele af røranlægget og strømkredse hørende til stærk- og svagstrømsinstallationer, som er forbundet til neutral jord, og som er anbragt mindre end 1 meter fra røranlægget,

end

300 V,når fejlen udkobles automatisk, og udkoblingstiden er højst 0,5 sekunder,

50 V,når udkoblingstiden er større end 0,5 sekunder.

For trefasede højspændingsledninger kan bestemmelsen anses for at være overholdt, når den vandrette afstand mellem højspændingsledningen og rørledningen er mindst 1 000 meter.

Muligheden for dobbelte jordfejl kan lades ude af betragtning i net, hvor enkelte jordfejl udkobles inden for 5 sekunder, eller hvor nettet er slukkespolejordet.

13.4 Påvirkninger ved forhøjet jordpotential.

Ved jordfejl på en højspændingsluftledning eller i en højspændingsstation vil jordens potential (i forhold til neutral jord) i området omkring ledningens jordforbundne master henholdsvis omkring højspændingsstationen blive forhøjet. Såfremt et isoleret røranlæg er placeret i et sådant område, vil der ved jordfejl kunne opstå farlig spændingsforskel mellem røranlæggets metaldele og den omgivende jord.

13.4.1 Ved jordfejl på en højspændingsluftledning eller i en højspændingsstation må det forhøjede jordpotential omkring ledningens jordforbundne master henholdsvis omkring højspændingsstationen ikke give anledning til større spændingsforskel mellem berøringstilgængelige dele af et nærført, isoleret røranlæg og jord end

300 V,når fejlen udkobles automatisk, og udkoblingstiden er højst 0,5 sekunder,

50 V, når udkoblingstiden er større end 0,5 sekunder.

For trefasede højspændingsanlæg kan bestemmelsen anses for at være overholdt, når én af følgende betingelser er overholdt

1. Højspændingsanlæggets driftsspænding er højst 60 kV.

2. Den vandrette afstand fra røranlægget til højspændingsstationens ydre begrænsning (f.eks. hegnet omkring friluftsstationer) og til højspændingsluftledningens jordforbundne master er mindst henholdsvis 50 og 15 meter.

13.5 Foranstaltninger mod berøringsfare.

13.5.1 De i 13.2.1, 13.3.1 og 13.4.1 fastsatte største tilladte spændingsforskelle må overskrides, såfremt der træffes foranstaltninger, der fjerner eller begrænser virkningerne af spændingsforskellene til et omfang, der ikke overstiger virkningerne af de tilladte spændingsforskelle.

Eksempler på sådanne foranstaltninger samt på foranstaltninger, der kan begrænse de nævnte spændings forskelle, findes i bilag 4.

Bilag 2

Beskyttelsesforanstaltninger ved telefon- og

fjernkontrolanlæg i højspændingsstationer

I henhold til 11 kan det være nødvendigt at træffe beskyttelsesforanstaltninger ved telefon- eller fjernkontrolanlæg, som omfatter ledninger mellem anlæg inden for og anlæg uden for stationsområdet.

Som eksempler på beskyttelsesforanstaltninger kan nævnes følgende

1. Indsættelse af isoleringsudstyr mellem anlæg inden for og anlæg uden for stationsområdet.

Udstyret kan være en isoleringstransformer (se fig. 1), en impulsoverdrager o.l.

+++FIGUR+++

Beskyttelse ved isoleringstransformer.

Udstyret anbringes normalt inden for stationsområdet. Det skal være udført for en prøvespænding mellem udstyrets klemmer på stationssiden og liniesiden henholdsvis mellem klemmerne og stel, som med sikkerhed overstiger det størst forekommende potential på stationens jordingsanlæg (stationspotentialet) i forhold til neutral jord og mindst er 4 000 V.

Vedrørende krav til indføringskabel, se pkt. 5.

Driften af telefon- og fjernkontrolanlægget kan opretholdes under fejl på højspændingsanlægget.

2. Indsættelse af overspændingsafledere mellem korer og jord.

Der indsættes overspændingsafledere mellem indføringskablets korer og jord såvel i stationen som i det første termineringspunkt uden for stationen, som vist på fig 2.

+++FIGUR+++

Ved et termineringspunkt forstås et punkt, hvor et kabel forbindes til et apparat eller til et andet kabel, f.eks. i et fordelerskab. Kabelmuffer medregnes ikke til termineringspunkter.

Beskyttelse ved overspændingsafleder.

Er en kore forbundet til jord, kan overspændingsaflederen i den jordede ende udelades.

I henhold til 11 må der ikke i noget tilfælde ved fejl på højspændingsanlægget kunne overføres spænding af utilladelig størrelse til telefon- eller fjernkontroludstyr uden for stationsområdet. Ved vurderingen af, om dette krav er opfyldt, kan potentialet på det etablerede jordingsanlæg ved det første termineringspunkt bestemmes som summen af følgende spændinger

Jordingsanlæggets spænding i forhold til neutral jord, hvis overspændingsaflederne tænkes fjernet.

Det af jordslutningsstrømmen gennem korerne forårsagede spændingsfald over jordingsanlæggets overgangsmodstand til neutral jord.

Er korerne omgivet af en metalkappe eller -skærm, skal der endvidere tages hensyn til en eventuel jordslutningsstrøm gennem denne.

Hvis korepotentialet ved det første termineringspunkt bliver for stort, kan det reduceres ved at reducere jordingsanlæggets overgangsmodstand til neutral jord eller ved at forhøje impedansen i korerne, f.eks. ved at indskyde neutraliseringsreaktorer i korerne, som beskrevet i pkt. 3.

Ved funktion af overspændingsaflederne vil en del af jordslutningsstrømmen gå gennem aflederne og korerne. Såfremt der af denne grund indsættes smeltesikringer i korerne, skal sikringerne være dimensioneret til at bryde ved de spændinger, som kan forventes at optræde.

Telefonapparater tilsluttet korer med overspændingsafledere bør være forsynet med beskyttelse mod akustiske chok.

Anvendelsen af overspændingsafledere er en beskyttelsesforanstaltning, der ikke stiller specielle krav til indføringskablers prøvespænding.

Vedrørende krav til indføringskabler i øvrigt, se pkt. 5.

Anvendelse af overspændingsafleder muliggør overførsel af jævnstrømme.

Under fejl, hvor overspændingsaflederne fungerer, sættes det beskyttede telefon- og fjernkontrolanlæg kortvarigt ud af drift.

Der må i fornødent omfang føres tilsyn med overspændingsaflederne, herunder kontrol af tændspændingen.

3. Indsættelse af neutraliseringsreaktorer.

En neutraliseringsreaktor består af to ens viklinger, der er viklet på en fælles, lukket jernkerne. Indsættes en neutraliseringsreaktor i serie med hvert korepar i indføringskablet, som vist på fig. 3, vil størstedelen af stationspotentialet lægge sig over reaktorviklingerne, idet en neutraliseringsreaktor frembyder en stor impedans over for strømme, der går i samme retning i korerne. Reaktorens impedans over for tale- og signalstrømme, der løber i modsat retning i de to reaktorviklinger, er lille.

+++FIGUR+++

Beskyttelse ved neutraliseringsreaktorer.

Neutraliseringsreaktorens funktion forudsætter, at indføringskablets korer såvel i stationen som uden for stationen er jordet ved fejl i højspændingsanlægget, f.eks. ved anvendelse af overspændingsafledere i det første termineringspunkt, som beskrevet under pkt. 2.

Neutraliseringsreaktorens viklinger skal både i funktionsmæssig og i isolationsmæssig henseende være udført for en spænding mellem klemmerne og i forhold til stel, som med sikkerhed overstiger det størst forekommende stationspotential og mindst er 4 000 V.

Vedrørende krav til indføringskabel, se pkt. 5.

Såfremt det ikke kan tolereres, at telefon- eller fjernkontrolanlægget kortvarigt sættes ud af drift ved fejl i højspændingsanlægget, kan der eventuelt i stedet for overspændingsaflederne anvendes passende dimensionerede kondensatorer mellem korerne og jord.

Ved denne udførelse kræves intet tilsyn, men overføringen af talefrekvenser vil ikke være tilfredsstillende for en telefonforbindelse.

Ved begge typer beskyttelsesforanstaltninger kan der overføres jævnstrømme.

4. Isoleret udførelse.

Hele telefon- eller fjernkontrolanlægget inden for stationsområdet udføres med en elektrisk isolering fra alle ledende dele i stationen, og således at der ikke er mulighed for samtidig berøring af elektrisk ledende anlægsdele hørende til stationen og telefon- eller fjernkontrolanlægget.

Isoleringen skal være udført for en prøvespænding, som med sikkerhed overstiger det størst forekommende stationspotential og mindst er 4 000 V.

Vedrørende krav til indføringskabel, se pkt. 5.

Metoden bør kun anvendes, hvor installationen er enkel og fuldt overskuelig.

Driften af telefon- og fjernkontrolanlægget kan opretholdes under fejl på højspændingsanlægget.

5. Indføringskabler til telefon- eller fjernkontrolanlæg i højspændingsstationer.

Ved et indføringskabel forstås et kabel, der fører gennem det område i og omkring en højspændingsstation, som ved fejl på højspændingsanlægget kan antage et forhøjet jordpotential.

Jordpotentialet betragtes som forhøjet, når det overstiger de i 11 anførte grænser for tilladelig spænding i forhold til neutral jord.

Indføringskabler skal være udført for en prøvespænding mellem korerne og jord, som med sikkerhed overstiger det størst forekommende stationspotential og mindst er 4 000 V.

Er et indføringskabel omgivet af en metalkappe eller -skærm, og er denne dækket af en isolerende plastbeklædning, der overholder nævnte prøvespænding mellem korerne og jord, stilles der ikke krav til prøvespænding mellem korerne og metalkappen eller -skærmen, forudsat at metalkappen eller -skærmen holdes isoleret fra højspændingsstationens jordingsanlæg, og at eventuel jording foretages uden for området med forhøjet jordpotential. Ved nedlægningen af sådanne kabler må der drages særlig omsorg for, at den ydre beklædning ikke beskadiges.

Er metalkappen eller -skærmen dækket af en isolerende beklædning, der ikke overholder nævnte prøvespænding mellem korerne og jord, bør metalkappen eller -skærmen beskyttes som korer under anvendelse af de i pkt. 2 nævnte principper. Kablet skal i så tilfælde være udført for en prøvespænding mellem korerne og metalkappe eller -skærm, som med sikkerhed overstiger det størst forekommende stationspotential og mindst er 4 000 V.

Er metalkappen eller -skærmen uisoleret, bør denne forbindes til højspændingsstationens jordingsanlæg.

Ved jording af metalkappe eller -skærm bør opmærksomheden være henledt på faren for termiske skader som følge af, at en del af jordslutningsstrømmen vil gå i metalkappen eller -skærmen.

Til indføringskabler, der anvendes i forbindelse med beskyttelsesforanstaltningerne beskrevet i pkt. 2, stilles der ikke krav om, at de skal være udført for en prøvespænding mellem korer og jord, som med sikkerhed overstiger det størst forekommende stationspotential eller mindst er 4 000 V.

Bilag 2

Beskyttende jordforbindelse

2.2

Beskyttende jordforbindelse, højspændingskabler

7

Beskyttende jordforbindelse, højspændingsluftledninger

6

Beskyttende jordforbindelse, stationsanlæg

5

Beslag for isolatorer

6.1.1

Betjeningshåndtag for strækningsafbrydere

6.3.1

9.1.2

Bygningsdele af metal

5.2.1

Diagonaler

6.1.1

Dimensionering af ledninger i nulsikre lavspændingsanlæg

10.4

Direkte jordet net

2.12.1

4.1.1

Driftsmæssig jordforbindelse

2.3

Driftsmæssig jordforbindelse i højspændingsanlæg

3

Driftsmæssig jordforbindelse i lavspændingsanlæg

4

Driftsspænding

2.4

Effektivt jordet net

2.12.2

3.1.2

9.1.4

Effektivitet, jordingsanlæg

9

Egetforbrugsanlæg, driftsmæssig jordforbindelse af

4.6

Elektromagnetisk induktion i metalliske røranlæg

13.2

13.3

13.4

13.5

Bilag 2

Fjernkontrolanlæg med ledningsforbindelse til højspændingsstationer

11

Bilag 2

Foranstaltninger mod berøringsfare ved nærføring mellem højspændingsanlæg og metalliske røranlæg

Bilag 2

Induktion i svagstrømsledninger

12.2

Bilag 2

Isoleringsudstyr som beskyttelsesforanstaltning ved telefon- og fjernkontrolanlæg

Bilag 2

Jordelektrode

2.7

8.1

9.1.2

13.1.2

13.1.3

Jordforbindelse

2.8

8

Jordingsanlæg

2.9

3.2.1

4

5.1

8

9

Jordingsanlæg, anbringelse af

4.2

8.2

Jordingsanlæg i nulsikre lavspændingsanlæg

10.3

Jordingsanlæg, materiale og dimensioner

8.1

Jordingsanlæg, samlinger i

8.5

Jordingsanlægs effektivitet

9

10.3.1

10.3.2

Jordingsanlægs overgangsmodstand

9

Jordledning

2.10

8.1

8.2

Jordslutter

8.1.4

Jordslutningsstrømme, fastlæggelse af

9.1.4

Kabelmuffer

7.1

7.2

Konstruktionsdele af metal

5.2.1

Konstruktionsdele som jordforbindelser

8.4

Kontrolmåling, metalliske røranlæg

Bilag 2

Nominel driftsspænding

2.4

Nærføring mellem højspændingsledninger og svagstrømskabler

12

Nærføring mellem højspændingsanlæg og metalliske røranlæg

13

Nulsikre lavspændingsanlæg

2.14

10

Overgangsmodstand for jordingsanlæg til driftsmæssig jordforbindelse af lavspændingsanlæg

9.2.1

Overgangsmodstand for gennemgående jordleder

9.1.2

Overgangsmodstand for jordingsanlæg

2.15

9

10.3.1

10.3.2

Overspændingsafledere

5.3

Overspændingsafledere som beskyttelsesforanstaltning ved telefon- og fjernkontrolanlæg

Bilag 2

Aluminiumledere, tværsnit og trækbrudgrænse

8

25

36.5

Antenner nær højspændingsluftledninger

16.7

Antenner nær lavspændingsluftledninger

30.4

AUS-skillested

2.1

9.1

Barduner på højspændingsmaster

13.9

Barduner på lavspændingsmaster

28.11

38.6

Bebyggede områder, højspændingsluftledningers fremføring gennem

17.1

Beskyttelse af højspændingskabler

21.3

Beskyttelse af lavspændingskabler

33.3

34.2

Beskyttelse af stålmaster

6.2.1

Beskyttelse af træmaster

6.1.2

Bevægelige højspændingskabler

21.3.5

Boringer nær højspændingsluftledninger

16.6

Boringer nær lavspændingsluftledninger

30.9

Brudsikkert fag, højspænding

2.2.1

15

Brudsikkert fag, lavspænding

2.2.2

29

38.8

Brønde nær højspændingsluftledninger

16.6

Brønde nær lavspændingsluftledninger

30.9

Bygninger, fremføring af kabler i

21.3.2

33.3.2

Bygninger, indføring af højspændingsluftledninger i

19

Bygninger, indføring af lavspændingsluftledninger i

30.2.4

Bygninger, indføring af lavspændingsluftkabler i

39.4

Bygninger nær højspændingsluftledninger

17.2

Bygninger nær lavspændingsluftkabler

39.2

39.3

Bygninger nær lavspændingsluftledninger

30.2

Bæretove for lavspændingsluftkabler

36.4

Bæretråde, højspændingsluftledningers højde over

18.1

Campingpladser, højspændingsluftledninger over

17.8

Cykelstier, højspændingsluftledninger nær

17.6

17.7

Diger, højspændingsluftledningers højde over

18.1

Dimensionering af bærende konstruktioner for højspændingsluftledninger for over 40 kV

10

Dimensionering af bærende konstruktioner for højspændingsluftledninger for under 40 kV

12

Dimensionering af bærende konstruktioner for lavspændingsluftledninger

27

Dimensionering af bærende konstruktioner for lavspændingsluftkabler

37

Dimensionering af højspændingskabler

21.2

Dimensionering af lavspændingskabler

33.2

Dimensionering af trykstænger af stål i mastekonstruktioner

Bilag 2

Potentialstyring, begrænsning af berøringsog skridtspændinger ved

Bilag 2

Stationer med højere driftsspænding end 40 kV

4.5

Stationsarealer

9.1.3

Bilag 2

Steldele hørende til apparater for lavspænding

5.5.1

Stel på maskiner og apparater for højspænding

5.2.1

Strækningsafbrydere

6.3

9.1.2

Svagstrømskabler, nærføring med højspændingsledninger

12

Stålmaster

6.1.1

8.4

Telefonanlæg i højspændingsstationer

11

Bilag 2

Telefonanlæg med ledningsforbindelse til højspændingsstationer

11

Bilag 2

Tilladelse til nulling

10.2

Uafhængige jordingsanlæg

4.4

Ydre hegn om friluftsstationsområder

5.4

Bilag 2

Farvemærkning

33.6

Fastgørelse af bæretove for lavspændingsluftkabler

38.4

Fastgørelse af højspændingsledere

13.5

Fastgørelse af lavspændingsisolatorbeslag m.m.

28.7

Fastgørelse af lavspændingsledere

28.9

Fastgørelse af lavspændingsluftkabler

38.4

Fastgørelse af ophængningsmateriel for lavspændingsluftkabler

38.2

Flagstænger nær højspændingsluftledninger

16.5

Flytning af højspændingsluftledninger

20.1

Flyvepladser nær højspændingsluftledninger

16.3

Forlystelsespladser nær højspændingsluftledninger

16.4

Forstærket fag

2.5

14

Fortove nær højspændingsluftledninger

17.6

17.7

Fredskov, højspændingsluftledninger gennem

16.11

Fredskov, lavspændingsluftkabler gennem

39.6

Fredskov, lavspændingsluftledninger gennem

30.8

Frugtplantager nær højspændingsluftledninger

17.4

Fundering af højspændingsmaster for over 40 kV

11.2

11.3

Fundering af højspændingsmaster for under 40 kV

12.4

Fundering af lavspændingsmaster

27.4

37

Gadebelysningsinstallationer nær højspændingsluftledninger

17.11

Gader nær højspændingsluftledninger

17.6

17.7

Gader nær lavspændingsluftkabler

39.7

Gader nær lavspændingsluftledninger

30.10

Gangstier nær højspændingsluftledninger

17.6

17.7

Genstande, høje, nær højspændingsluftledninger

17.3

Gylletanke nær højspændingsluftledninger

16.13

Haver nær højspændingsluftledninger

17.5

Havari, bærende konstruktioners sikkerhed ved

10.4.5

Bilag 2

Jordvolde, højde af højspændingsluftledninger over

18.1

Knækpunktsmast

2.11.3

Kobberledere, montagenedhæng

Bilag 2

Kobberledere, tværsnit og trækbrudgrænse

8

25

36.5

Kommuneveje nær højspændingsluftledninger

17.6

Konstruktionsdele af andre materialer end stål til højspændingsmaster for anlæg for over 40 kV

11.3

Konstruktionsdele af andre materialer end træ og stål til højspændingsmaster for anlæg for under 40 kV

12.7

Konstruktionsdele af andre materialer end træ og stål til lavspændingsmaster

27.7

Konstruktionsdele af stål til højspændingsmaster for over 40 kV

11.1

Konstruktionsdele af stål til højspændingsmaster for under 40 kV

12.6

Konstruktionsdele af stål til lavspændingsmaster

27.6

Konstruktionsdele af træ til højspændingsmaster for under 40 kV

12.5

Konstruktionsdele af træ til lavspændingsmaster

27.5

Korrosionsbeskyttelse af stålmaster

6.2.1

Krydsning med højspændingsluftkabler

17

Krydsning med lavspændingsluftledninger

39

Krydsning med lavspændingsluftledninger

30

Krydsning mellem højspændings- og svagstrømsluftledninger

Bilag 2

Ledere, lavspændingsluftkabler

36.5

Ledere, lavspændingsluftledninger

25

28

29.1

30.2.1

30.3.1

Ledersystem

2.8.3

Ledertemperatur, højeste

18.1.1

Lederudsving, højspændingsluftledninger

16.1.1

Ledningsanlæg

2.9

Ledningsbetegnelse

13.7

Ledningsindføring i bygninger (stationer)

19

Liniemast

2.11.1

Luftkabel

2.10

Markedspladser nær højspændingsluftledninger

16.4

Master, definition

2.11

Master, højspændingsluftledninger

6

Master, højspændingsluftledninger for over 40 kV

10

11

Master, højspændingsluftledninger for under 40 kV

12

Master, lavspændingsluftkabler

36.2

37

Master, lavspændingsluftledninger

23

27

Metalliske røranlæg med isolerende belægning

4.1.2

Montagenedhæng, højspændingsledninger

13.4

Montagenedhæng for højspændingsluftledninger for under 40 kV

Bilag 2

Montagenedhæng, lavspændingsluftkabler

38.3

Montagenedhæng, lavspændingsluftledninger

28.8

Bilag 2

Motorveje nær højspændingsluftledninger

17.6

Multileder

2.8.2

Naturgasledninger

4.1.2

Nedhæng (yo), højspændingsluftledninger

2.12

13.4

16.1.1

17.2.l

18.1

18.2

Nedhæng, lavspændingsluftkabler

38.3

Nedhæng, lavspændingsluftledninger

28.8

Nulleder

25.1

28.2

Nærføring, højspændingskabler i jord

21.5

Nærføring, højspændingsluftledninger

17

Nærføring, lavspændingskabler i jord

34.3

Nærføring, lavspændingsluftkabler

39

Nærføring, lavspændingsluftledninger

30

Objekter, højspændingsluftledningers afstand fra andre

16

Objekter, højspændingsluftledningers højde over andre

18

Objekter, lavspændingsluftkablers afstand fra andre

39

Objekter, lavspændingsluftledningers afstand fra andre

30

Objekter, ledningsanlæg nær andre

4.1

Olie- og naturgasledninger

4.1.2

Ombygning af højspændingsluftledninger

20.1

Ombygning af lavspændingsluftledninger

32.1

Ophængningsmateriel, lavspændingsluftkabler

36.3

Opstablinger nær højspændingsledninger

16.9

Opstablinger nær lavspændingsluftledninger

30.6

p, piskefaktor (se også py0)

2.13

Parkeringspladser nær højspændingsluftledninger

17.7

Pilhøjde, fo

15.1.5

18.2.1

Bilag 2

Piskefaktor, p

2.13

Plakater nær højspændingsluftledninger

16.12

Plakater nær lavspændingsluftledninger

30.1.2

Planlægning af ledningsanlæg

3

Private veje nær højspændingsluftledninger

17.7

pyo, tillæg

2.13

17.2.1

17.12.7.2

18.1.1

18.2.1

18.3

Reklameskilte nær højspændingsluftledninger

16.12

Reklameskilte nær lavspændingsluftledninger

30.3

s, spændingstillæg

2.16

16.5.1

17.1.2

17.2.1

17.12.7.2

18.1.1

19.3.1

Samlinger på højspændingskabler

21.4

Samlinger på højspændingsluftledninger

13.6

Samlinger på lavspændingskabler

33.4

Samlinger på lavspændingsluftkabler

38.5

Samlinger på lavspændingsluftledninger

33.4

Sidefast mast, højspændingsluftledning

2.14.1

6.3.1

Sidefast mast, lavspændingsluftledning

2.14.2

29.1.1

Sikkerhedsområde

2.15

17.6.1

17.9.1

17.11.1

17.12.1

Sikringer, lavspændingsluftkabler

36.7

38.7

39.2.1

Sikringer, lavspændingsluftledninger

26

28.12

30.2.2

30.6.1

Siksakpil

13.8.1

17.11.10

19.3.1

Skinnetop, højspændingsluftledningers højde over

18.1

Skråstivere, højspændingsluftledninger

13.9

Skråstivere, lavspændingsluftkabler

38.6

Skråstivere, lavspændingsluftledninger

28.11

Sportsbaner nær højspændingsluftledninger

16.2

Spændingsførende dele

2.20

Spændingsførende deles isolationsafstand fra bærende konstruktioner m.m.

13.3

Spændingstillæg, s

2.16

17.2.1

17.12.7..2

18.1.1

19.3.1

Spændvidder, højspændingsluftledninger

13.1

Spændvidder, lavspændingsluftkabler

38.1

Spændvidder, lavspændingsluftledninger

28.1

Spændvidder ved enkeltmaster af træ til højspændingsluftledninger for under 40 kV og til lavspændingsluftledninger

BILAG

Skitse over kraftværksanlæg

Stikordsregister

Afsnit 3

Ledningsanlæg

DEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER OG DEFINITIONER

1

Gyldighedsområde

2

Definitioner

3

Planlægning. Udførelse.

3.1 Omhu

3.2 Håndværksmæssig udførelse

4

Forhold over for andre objekter.

4.1 Andre projekter

DEL 2

HØJSPÆNDINGSLUFTLEDNINGER

MATERIEL

5

Almindelig bestemmelse.

5.1 Materiels egnethed

6

Master med tilbehør.

6.1 Master og tilbehør af træ

6.2 Master og tilbehør af stål

6.3 Sidefaste master

7

Isolatorer, isolatorbeslag m.m.

7.1 Isolatorer

7.2 Isolatorbeslag m.m.

8

Ledere.

8.1 Materiale, trækbrudgrænse, elasticitetstal og tværsnit

9

AUS-skillesteder og strækningsafbrydere.

9.1 AUS-skillesteder

9.2 Strækningsafbrydere

DEL 3

HØJSPÆNDINGSLUFTLEDNINGER FOR OVER 40 kV

DIMENSIONERING AF BÆRENDE KONSTRUKTIONER

FUNDERING

10

Grundlæggende forudsætninger.

10.1 Sikkerhedskrav og stivhedskrav

10.2 Konstruktionsklasser

10.3 Laster

10.4 Lastkombinationer

11

Konstruktionsdele. Fundering.

11.1 Konstruktionsdele af stål

11.2 Fundamenter af beton

11.3 Konstruktionsdele og fundamenter af andre materialer

DEL 4

HØJSPÆNDINGSLUFTLEDNINGER FOR UNDER 40 kV DIMENSIONERING AF BÆRENDE KONSTRUKTIONER FUNDERING

12

Dimensionering af bærende konstruktioner. Fundering.

12.1 Laster og påvirkninger

12.2 Islast

12.3 Vindlast

12.4 Fundering

12.5 Konstruktionsdele af træ

12.6 Konstruktionsdele af stål

12.7 Konstruktionsdele af andre materialer

DEL 5

HØJSPÆNDINGSLUFTLEDNINGER

UDFØRELSE

13

Almindelige bestemmelser.

13.1 Spændvidder

13.2 Lederafstande

13.3 Spændingsførende deles isolationsafstand fra bærende konstruktioner m.m.

13.4 Nedhæng

13.5 Lederes fastgørelse

13.6 Lederes forbindelser

13.7 Ledningsbetegnelse

13.8 Mærkning af master

13.9 Barduner og skråstivere (stræbere)

14

Forstærkede fag

15

Brudsikre fag

DEL 6

HØJSPÆNDINGSLUFTLEDNINGER

FREMFØRING

16

Afstand fra andre objekter.

16.1 Lederudsving

16.2 Sportsbaner

16.3 Flyvepladser

16.4 Midlertidige forlystelses-, markeds- og dyrskuepladser

16.5 Flagstænger

16.6 Brønde og boringer

16.7 Antenner

16.8 Elektriske hegn

16.9 Opstablinger

16.10 Træer

16.11 Fredskov

16.12 Reklameskilte, plakater m.m.

16.13 Gylletanke

17

Nærføring. Krydsning.

17.1 Bebyggede områder

17.2 Bygninger

17.3 Høje genstande

17.4 Frugtplantager

17.5 Haver

17.6 Hovedlandeveje (herunder motorveje), landeveje og kommuneveje

17.7 Andre veje og parkeringspladser

17.8 Campingpladser

17.9 Jernbaner, teglværksbaner o.l.

17.10 Højspændingsluftledninger

17.11 Lavspændingsledninger, gade- og vejbelysningsinstallationer

17.12 Svagstrømsluftledninger

18

Højde over andre objekter.

18.1 Højde over andre objekter

18.2 Bestemmelse af yo

18.3 Tillæg pyo ved krydsning mellem to højspændingsluftledninger

19

Indføring i bygninger (stationer).

19.1 Afspænding af ledninger

19.2 Gennemføring af ledninger

19.3 Fremføring over bygningsdele

DEL 7

HØJSPÆNDINGSLUFTLEDNINGER

ÆNDRING AF BESTÅENDE ANLÆG

20

Ændring af bestående anlæg.

20.1 Flytning eller ombygning af bestående ledninger

20.2 Ændring af forholdene ved bestående ledninger

DEL 8

HØJSPÆNDINGSKABLER

21

Højspændingskabler.

21.1 Dimensionering

21.2 Beskyttelse

21.3 Samlinger og afslutninger

21.4 Strømkreds

21.5 Nærføring og krydsning med andre kabler i jord

21.6 Krydsning med jernbane

21.7 Strømkreds

DEL 9

LAVSPÆNDINGSLUFTLEDNINGER

MATERIEL

22

Almindelig bestemmelse.

22.1 Materiels egnethed

23

Master med tilbehør

23.1 Almindeligt

23.2 Master af træ

24

Isolatorer, isolatorbeslag m.m.

24.1 Isolatorer

24.2 Isolatorbeslag m.m.

25

Ledere.

25.1 Materiale, trækbrudgrænse og tværsnit

26

Sikringer.

26.1 Brydeevne

26.2 Smeltetråde

DEL 10

LAVSPÆNDINGSLUFTLEDNINGER

DIMENSIONERING AF BÆRENDE KONSTRUKTIONER

FUNDERING

27

Dimensionering af bærende konstruktioner. Fundering.

27.1 Laster og påvirkninger

27.2 Tillægslast

27.3 Vindlast

27.4 Fundering

27.5 Konstruktionsdele af træ

27.6 Konstruktionsdele af stål

27.7 Konstruktionsdele af andre materialer

DEL 11

LAVSPÆNDINGSLUFTLEDNINGER

UDFØRELSE

28

Almindeligt.

28.1 Spændvidder

28.2 Jordforbunden driftsledning (nulleder)

28.3 Ledningsprofil

28.4 Lederafstand

28.5 Anbringelse af isolatorer

28.6 Anvendelse af endetræksisolatorer

28.7 Fastgørelse af isolatorbeslag m.m.

28.8 Nedhæng

28.9 Lederes fastgørelse

28.10 Lederes forbindelse

28.11 Barduner og skråstivere (stræbere)

28.12 Sikringers anbringelse

29

Brudsikre fag

DEL 12

LAVSPÆNDINGSLUFTLEDNINGER

FREMFØRING

30

Afstand fra andre objekter. Nærføring. Krydsning.

30.1 Almindeligt

30.2 Bygninger

30.3 Reklameskilte, tavler o.l.

30.4 Antenner

30.5 Elektriske hegn

30.6 Stakke

30.7 Træer

30.8 Fredskov

30.9 Brønde og boringer

30.10 Gader og veje

30.11 Jernbaner

30.12 Højspændingsluftledninger

30.13 Lavspændingsluftledninger

30.14 Lavspændingsluftkabler

30.15 Svagstrømsluftledninger og -luftkabler

31

Højde over jord

DEL 13

LAVSPÆNDINGSLUFTLEDNINGER

ÆNDRING AF BESTÅENDE ANLÆG

32

Ændring af bestående anlæg

DEL 14

LAVSPÆNDINGSKABLER

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

33

Almindelige bestemmelser.

33.1 Egnethed

33.2 Dimensionering

33.3 Beskyttelse

33.4 Samlinger og afslutninger

33.5 Strømkreds

33.6 Farvemærkning

DEL 15

LAVSPÆNDINGSKABLER

KABLER I JORD

34

Kabler i jord.

34.1 Almindeligt

34.2 Beskyttelse

34.3 Nærføring og krydsning med andre kabler i jord

34.4 Krydsning med jernbane

DEL 16

LAVSPÆNDINGSKABLER

LUFTKABELANLÆG

35

Almindeligt

36

Materiel.

36.1 Materiels egnethed

36.2 Master med tilbehør

36.3 Ophængningsmateriel

36.4 Bæretove

36.5 Ledere

36.6 Isolation

36.7 Sikringer

37

Dimensionering af bærende konstruktioner. Fundering

38

Udførelse.

38.1 Spændvidder

38.2 Fastgørelse af ophængningsmateriel

38.3 Nedhæng

38.4 Fastgørelse af bæretove og luftkabler uden bæretov

38.5 Samlinger og afgreninger

38.6 Barduner og skråstivere (stræbere)

38.7 Sikringers anbringelse

38.8 Brudsikre fag

39

Fremføring. Afstand fra andre objekter. Nærføring. Krydsning.

39.1 Almindeligt

39.2 Afstand fra vinduer m.m.

39.3 Stråtage

39.4 Indføring i bygninger

39.5 Træer

39.6 Fredskov

39.7 Gader og veje

39.8 Jernbaner

39.9 Højspændingsluftledninger

39.10 Lavspændingsluftledninger

39.11 Lavspændingsluftkabler

39.12 Svagstrømsluftledninger og -luftkabler

40

Højde over jord

Bilag 3

Rørledninger og røranlæg

13

Bilag 3

Ledere af stålaluminium

Stålaluminium

Dimensioner og konstanter for ofte forekommende mindre ledertværsnit

Ledertværsnit

31 mm2

62 mm2

99 mm2

130 mm2

Stålareal: Aluminiumareal

1:6

1:6

1:6

1:6,1

Ståltråde

antal

1

1

1

7

Ståltråde, diameter

mm

2,38

3,37

4,25

1,82

Aluminiumtråde

antal

6

6

6

26

Aluminiumtråde, diameter

mm

2,38

3,37

4,25

2,34

Lederdiameter

mm

7,1

10,1

12,8

14,8

Brudstyrke

kN

9,7

18,55

29,16

40,88

Flydegrænse

kN

7,76

14,84

23,33

32,7

Masse

kg/km

108

217

345

452

Længdeudvidelseskoefficient

19,1·10-6

19,1·10-6

19,1·10-6

19,1·10-6

Elasticitetstal

GPa (kN/mm2)

81

81

81

77

De anførte værdier svarer til IEC 209.

Flydegrænsen er fastsat som 80 % af brudstyrken.

Se i øvrigt 8.1.1 og bilag 2, tabel III.

Bilag 3

Lederafstand, højspændingsluftledninger

13.2

Lederafstand, lavspændingsluftledninger

28.4

Ledere, højspændingsluftledninger

2.13.1

8

10

12

13

16.1.1

18

Bilag 3

Stålaluminiumledere, montagenedhæng

Bilag 3

Foranstaltninger til begrænsning af elektromagnetisk

inducerede spændinger eller deres virkninger

I henhold til 12.3 kan det være nødvendigt at træffe foranstaltninger til enten at reducere de ved en given nærføring optrædende elektromagnetisk inducerede spændinger til tilladte værdier eller at begrænse de inducerede spændingers virkninger.

1. Reduktion af inducerede spændinger.

Som eksempler på foranstaltninger til reduktion af de inducerede spændingers størrelse kan nævnes

1. Anvendelse af særligt godt ledende gennemgående jordledere ved højspændingsluftledninger eller anvendelse af særligt godt ledende kabelkapper på højspændingskabler.

De normale jordledere af stål reducerer de inducerede spændinger til 80-95 %. Ved forøgelse af jordtrådenes ledningsevne kan opnås en reduktion til ca. 50 %.

2. Anbringelse af særlige jordforbundne ledere langs svagstrømskabler eller anvendelse af særligt godt ledende kabelkapper på svagstrømskabler.

Disse ledere, respektive kapper, skal have en ledningsevne svarende til 50-100 mm2 Cu for at give en reduktion til 40-50 %.

3. Udførelse af svagstrømskablet (eller højspændingsledningen) som kabel armeret med jernbånd, eventuelt med særlig gunstige permeabilitetsforhold.

Herigennem kan opnås en reduktion til 10 % eller endnu mindre i specialtilfælde.

2. Begrænsning af inducerede spændingers virkninger.

Som eksempler på foranstaltninger til begrænsning af de inducerede spændingers virkninger kan nævnes

1. Indsættelse af isoleringstransformere i det påvirkede svagstrømskabel.

Ved denne principielt enkle metode opdeles svagstrømskablet i så mange galvanisk adskilte afsnit, at påvirkningerne i de enkelte afsnit ikke overstiger de tilladte værdier. Metoden kan være dyr og besværlig, da hvert korepar må have sin isoleringstransformer. Transformerne umuliggør overføringen af jævnstrømsimpulser, bevirker uønskede dæmpninger og vanskeliggør lokaliseringen af fejl.

2. Indsættelse af overspændingsafledere langs svagstrømskablet mellem korer og jord.

Ved indsættelse af overspændingsafledere med passende mellemrum langs svagstrømskablet kan de inducerede spændinger i ledningen mellem aflederne begrænses til tilladte værdier.

Overspændingsaflederne kan vælges som gasfyldte udladningsrør med flere elektroder, der kan tåle store udladningsstrømme uden at ødelægges, og hvorved der kan opnås praktisk taget samtidig tænding for flere korer i korepar eller firkorepar. Der må sørges for tilstrækkelig gode jordelektroder for overspændingsafledere.

Mangekorede telefonkabler kan være vanskelige at beskytte ved overspændingsafledere, som kræver et vist pladsbehov, og som derfor nødvendiggør tilslutningskabler, der kan medføre ubalance i kabelforbindelserne. Bortset herfra indvirker overspændningsaflederne kun lidt på transmissionsegenskaberne i normal drift. De tillader jævnstrømsimpulsering under normal drift, men sætter svagstrømskablerne ud af drift under fejl, hvor aflederne tænder.

Der må føres et vist tilsyn med overspændingsaflederne, f.eks. en kontrol af tændspændingen med visse tidsmellemrum, specielt efter fejl, som giver anledning til formodning om, at de har fungeret.

Telefonapparater tilsluttet korer med overspændingsafledere bør være forsynet med beskyttelse mod akustiske chok.

Bilag 3

Berøringsfare ved metalliske røranlæg, foranstaltninger mod

13.5

Bilag 3

Forhøjet jordpotential, metalliske røranlæg

Bilag 3

Hegn

Bilag 3

Isoleret net

2.12.3

3.1.1

4.1.1

Isolerende standpladser, begrænsning af berørings- og skridtspændinger ved hjælp af

BILAG

1

Spændvidder ved enkeltmaster af træ til højspændingsluftledninger for under 40 kV og til lavspændingsluftledninger

2

Montagenedhæng for højspændingsluftledninger for under 40 kV og for lavspændingsluftledninger

3

Ledere af stålaluminium

4

Krydsning mellem højspændings- og svagstrømsluftledninger

5

Bærende konstruktioners sikkerhed ved havari

6

Dimensionering af trykstænger af stål i mastekonstruktioner

Stikordsregister

Afsnit 4

Jordforbindelser m.m. i og ved stations- og ledningsanlæg

DEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER OG DEFINITIONER

1

Gyldighedsområde

2

Definitioner

DEL 2

DRIFTSMÆSSIG JORDFORBINDELSE

3

Højspændingsanlæg.

3.1 Almindeligt

3.2 Udførelse

4

Lavspændingsanlæg.

4.1 Almindeligt

4.2 Anbringelse af jordingsanlæg

4.3 Fælles jordingsanlæg

4.4 Uafhængige jordingsanlæg

4.5 Stationer med højere driftsspænding end 40 kV20

4.6 Anlæg til højspændingsstationers egetforbrug

DEL 3

BESKYTTENDE JORDFORBINDELSE

5

Stationsanlæg.

5.1 Jordingsanlæg

5.2 Dele, der skal jordforbindes

5.3 Overspændingsafledere

5.4 Ydre hegn om friluftsstationsområder

5.5 Maskiner og apparater for lavspænding

6

Højspændingsluftledninger.

6.1 Anlægsdele, der skal jordforbindes

6.2 Udførelse af jordforbindelser

6.3 Strækningsafbrydere

7

Højspændingskabler.

7.1 Berøringstilgængelige dele

7.2 Muffer

7.3 Enleder kabler

DEL 4

JORDINGSANLÆG OG JORDFORBINDELSER

8

Udførelse.

8.1 Materiale og dimensioner

8.2 Anbringelse

8.3 Afbrydere, adskillere, sikringer

8.4 Konstruktionsdele som dele af jordforbindelser

8.5 Samlinger

8.6 Farvemærkning

9

Effektivitet.

9.1 Højspændingsanlæg

9.2 Lavspændingsanlæg

DEL 5

NULSIKRE LAVSPÆNDINGSANLÆG

10

Nulsikre lavspændingsanlæg.

10.1 Definition

10.2 Tilladelse til nulling

10.3 Jordingsanlæg m.m.

10.4 Dimensionering

10.5 Sammenkobling med andre lavspændingsanlæg

DEL 6

TELEFON- OG FJERNKONTROLANLÆG I HØJSPÆNDINGSSTATIONER

11

Telefon- og fjernkontrolanlæg i højspændingsstationer

DEL 7

NÆRFØRING MELLEM HØJSPÆNDINGSANLÆG OG ANDRE ANLÆG

12

Nærføring mellem højspændingsledninger og svagstrømskabler.

12.1 Elektrostatisk påvirkning

12.2 Elektromagnetisk induktion

12.3 Foranstaltninger til begrænsing af elektromagnetisk inducerede spændinger eller deres virkninger

13

Nærføring mellem højspændingsanlæg og metalliske røranlæg.

13.1 Elektrostatisk påvirkning

13.2 Elektromagnetisk induktion under normal drift af højspændingsanlæg

13.3 Elektromagnetisk induktion ved fejl på højspændingsanlæg

13.4 Påvirkninger ved forhøjet jordpotential

13.5 Foranstaltninger mod berøringsfare

Bilag 4

Ledning

2.11

Maksimal driftsspænding

2.4

Metalliske konstruktionsdele i bygninger med højspændingsanlæg

5.2.1

Metalliske kabelkapper, -armeringer og skærme

5.2.1

7.1

7.2

Metalliske røranlæg, nærføring mellem højspændingsanlæg

13

Måletransformer

5.1.1

8.1.4

8.1.5

8.2.4

Måling af berørings- og skridtspændinger

Bilag 4

Krydsning mellem højspændings- og

svagstrømsluftledninger

+++FIGUR+++

+++FIGUR+++

Bilag 4

Højspændingskabler

21

Højspændingsluftledninger for over 40 kV, dimensionering af bærende konstruktioner

10

Højspændingsluftledninger for under 40 kV, dimensionering af bærende konstruktioner

12

Højspændingsluftledninger, afstand fra andre objekter

16

Højspændingsluftledninger, indføring i bygninger (stationer)

19

Højspændingsluftledninger, isolatorer m.m.

7

Højspændingsluftledninger, krydsning

17

Højspændingsluftledninger, ledere

8

Højspændingsluftledninger, master med tilbehør

6

Højspændingsluftledninger, nærføring

17

Højspændingsluftledninger, strækningsafbrydere

9

Imprægnering af træmaster

6.1.2

Islast på højspændingsledere for over 40 kV

10.3.2

Islast på højspændingsledere for under 40 kV

12.2

Islast, tillægslast, på lavspændingsledere

27.2

Isolation, højspændingskabler

21.2.1

Isolation, lavspændingsluftkabler

36.6

Isolationsafstand

2.7

13.3.1

Isolatorbeslag, højspændingsluftledninger

7.2

Isolatorbeslag, lavspændingsluftledninger

24.2

28.7

Isolatorer, højspændingsluftledninger

7.1

Isolatorer, lavspændingsluftledninger

24.1

28.5

28.6

Isolatorudsving, højspændingsluftledninger

13.3.1

Jernbaner, krydsning med højspændingsjordkabler

21.6

Jernbaner, krydsning med lavspændingsjordkabler

34.4

Jernbaner, nærføring med højspændingsluftledninger

17.9

Jernbaner, nærføring med lavspændingsluftkabler

39.8

Jernbaner, nærføring med lavspændingsluftledninger

30.11

Jordforbunden driftsledning i lavspændingsluftledningsanlæg

28.2

28.12

Jordledere

2.13

8.1.3

13.4.1

13.9.4

13.9.5

17.12.7..2

18.1

Bilag 4

Krydsning mellem jordkabler

21.5

34.3

Krydsning mellem to højspændingsluftledninger

18.3

Landevej nær højspændingsluftledninger

17.6

Laster, højspændingsluftledninger for over 40 kV

10.3

10.4

Laster, højspændingsluftledninger for under 40 kV

12.1

Laster, lavspændingsluftledninger

27.1

Laster, lavspændingsluftkabler

37

Lavspændingskabler

33

Lavspændingskabler i jord

34

Lavspændingsluftkabler, almindeligt

35

Lavspændingsluftkabler, dimensionering af bærende konstruktioner. Fundering

37

Lavspændingsluftkabler, fremføring, afstand fra andre objekter, nærføring, krydsning

39

Lavspændingsluftkabler, højde over jord

40

Lavspændingsluftkabler, materiel

36

Lavspændingsluftkabler, udførelse

38

Lavspændingsluftledninger, dimensionering af bærende konstruktioner

27

Lavspændingsluftledninger, højde af højspændingsluftledninger over

18.1

Lavspændingsluftledninger, højde over jord

31

Lavspændingsluftledninger, master

23

Lavspændingsluftledninger, nærføring

30

Lavspændingsledninger, udførelse

28

Lavspændingsluftledninger, ændring af bestående

32

Ledere

2.8

Bilag 4

Foranstaltninger mod berøringsfare ved nærføring mellem

højspændingsanlæg og metalliske røranlæg

1 Almindeligt.

1.1 I henhold til 13.5.1 må de i 13.2.1, 13.3.1 og 13.4.1 fastsatte største tilladte spændingsforskelle overskrides, såfremt der træffes foranstaltninger, der fjerner eller begrænser virkningerne af spændingsforskellene til et omfang, der ikke overstiger virkningerne af de tilladte spændingsforskelle.

Eksempler på sådanne foranstaltninger samt på foranstaltninger, der kan begrænse de nævnte spændingsforskelle, er anført i pkt. 3 og 4.

2 Kontrolmåling.

2.1 Ved kontrolmåling med voltmeter af, om de i 13.2.1, 13.3.1 og 13.4.1 fastsatte grænseværdier for spændingsforskelle er overholdt, skal følgende betingelser være opfyldt

1. Måling af spændingsforskel mellem

- samtidig berøringstilgængelige dele af røranlægget,

- berøringstilgængelige dele af røranlægget og andre samtidig berøringstilgængelige elektrisk ledende dele med forbindelse til jord,

- berøringstilgængelige dele af røranlægget og strømkredse hørende til stærk- og svagstrømsinstallationer, som er forbundet til neutral jord, og som er anbragt mindre end 1 m fra røranlægget.

Spændingsforskellen måles over en modstand på 2 000 Z ved kontrol af, om spændingsgrænsen 50 V er overholdt, og 1 000 Z ved kontrol af, om spændingsgrænsen 300 V er overholdt.

2. Måling af spændingsforskel mellem berøringstilgængelige dele af røranlægget og jord.

Spændingsforskellen måles over en modstand, der tilsluttes mellem den berøringstilgængelige del af røranlægget og et jordspyd (måleelektrode).

Modstanden skal være på 3 000 Z. Jordspyddet, der skal have en diameter på ca. 10 mm, skal være placeret i 1 meters afstand fra røranlægget og nedført i mindst 0,5 meters dybde. Andre dermed ækvivalente måleelektroder med en samlet overgangsmodstand på højst 2 x r, hvor r er jordens specifikke modstand ved jordoverfladen, kan også anvendes.

3 Elektromagnetisk induktion.

3.1 De i 13.2.1 og 13.3.1 omtalte spændingsforskelle kan begrænses ved

- at tilslutte jordelektroder til røranlægget,

- at forbedre højspændingsledningens skærmfaktor og dermed reducere den inducerende strøm.

3.2 Virkningerne af spændingsforskellene kan begrænses eller fjernes ved

- at indskyde isolerende flanger eller rørstykker i rørledningen, således at berøringstilgængelige dele af røranlægget isoleres fra den del af rørledningen, der er påvirket af den inducerede spænding,

- at anvende potentialstyring, udligningsforbindelser eller isolerende underlag (standpladsisolering) på steder, hvor der er mulighed for berøring af røranlægget,

- at anvende overspændingsafledere ved røranlægget,

- at indskyde isoleringstransformere eller på anden måde at etablere galvanisk adskillelse i stærk- og svagstrømsinstallationer foran de dele af installationerne, der er i metallisk forbindelse med røranlægget eller er anbragt mindre end 1 meter fra dette,

- at forsyne berøringstilgængelige dele af røranlægget med tilstrækkelig isolation.

Isolerende underlag skal have en sådan udstrækning, at en person først har røranlægget inden for rækkevidde, når han står på det isolerende underlag. Desuden skal røranlægget og alle andre ledende dele, som samtidig kan berøres fra underlaget, have indbyrdes ledende forbindelse.

Det isolerende underlag skal i 1 minut kunne modstå en 50 Hz prøvespænding, der er mindst det dobbelte af den højeste spænding, som røranlægget kan antage i forhold til jord, dog mindst 2 kV.

Før prøvningen skal det isolerende underlag opbevares i 91-95 % relativ fugtighed ved en temperatur på 20-30º C i 7 døgn.

3.3 Under

- etablering af røranlæg,

- arbejde på eller nær ved dele af eksisterende røranlæg, der normalt ikke er berøringstilgængelige,

kan virkningen af spændingsforskellene - foruden ved de i pkt. 3.2 nævnte foranstaltninger - begrænses eller fjernes ved at anvende isolerende beklædning, herunder isolerende handsker, isolerende værktøj eller transportabelt, isolerende underlag.

4 Forhøjet jordpotential.

4.1 Den i 13.4.1 omtalte spændingsforskel kan begrænses ved at tilslutte jordelektroder til røranlægget.

4.2 Virkningen af spændingsforskellen kan begrænses eller fjernes ved

- at indskyde isolerende flanger eller rørstykker i rørledningen, således at den del af røranlægget, der befinder sig på området med forhøjet jordpotential, er elektrisk isoleret fra den øvrige del af røranlægget,

- at anvende potentialstyring eller isolerende underlag (standpladsisolering) på steder, hvor der er mulighed for berøring af røranlægget,

- at forsyne berøringstilgængelige dele af røranlægget med tilstrækkelig isolation.

4.3 Under

- etablering af røranlæg,

- arbejde på eller nær ved dele af eksisterende røranlæg, der normalt ikke er berøringstilgængelige,

kan virkningen af spændingsforskellen - foruden ved de i pkt. 4.2 nævnte foranstaltninger - begrænses eller fjernes ved at anvende isolerende beklædning, herunder isolerende handsker, isolerende værktøj eller transportabelt, isolerende underlag.

Stikordsregister

Afbryder i driftsmæssig jordforbindelse

8.2.3

Afbryder i jordforbindelse

8.3

Adskiller i jordforbindelse

8.3

Anlæg til højspændingsstationers eget forbrug

4.6

Barduner

6.1.1

Begrænsning af elektromagnetisk inducerede spændinger i svagstrømskabler

12.3

Bilag 4

Berøringsspænding

2.1.1

9.1.3

Bilag 4

Elektromagnetisk induktion i svagstrømskabler

12.2

Elektrostatisk påvirkning af metalliske røranlæg

13.1

Elektrostatisk påvirkning af svagstrømskabler

12.1

Enleder vekselstrømskabler

5.2.1

7.3

Fangbøjler

6.1.1

Farvemærkning

8.6

Fastlæggelse af jordslutningsstrømme

9.1.4

Fjernkontrolanlæg i højspændingsstationer

11

Bilag 4

Foranstaltninger mod farlige berørings- og skridtspændinger

9.1.3

Bilag 4

Fælles jordingsanlæg

4.3

Generatorer (for lavspænding)

1.1

4.2.1

10.3.4

Gennemgående jordleder

2.5

5.2.1

6.1.1

8.1.5

9.1.2

BILAG

1

Foranstaltninger mod farlige berørings- og skridtspændingerunder jordslutning på højspændingsanlæg

2

Beskyttelsesforanstaltninger ved telefon- og fjernkontrolanlæg i højspændingsstationer

3

Foranstaltninger til begrænsning af elektromagnetisk inducerede spændinger eller deres virkninger

4

Foranstaltninger mod berøringsfare ved nærføring mellem højspændingsanlæg og metalliske røranlæg

Stikordsregister

INDLEDNING

Denne bekendtgørelse "Udførelse af elforsyningsanlæg" er udstedt af Elektricitetsrådet i medfør af lov nr. 251 af 6. maj 1993 (Stærkstrømsloven) §7.

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. juli 1994. Samtidig ophæves Stærkstrøms-reglementets afsnit 2, 2. udgave, afsnit 3, 2. udgave og afsnit 4, 3. udgave.

"Udførelse af elforsyningsanlæg" er stadig delt op i de tre afsnit, men med en fælles indholdsfortegnelse og indledning samt fortløbende sidenumre.

I slutningen af hvert afsnit er der et stikordsregister for det enkelte afsnit.

København den 1. maj 1994

Tage Dræbye/Niels Rotne

Afsnit 2

Stationsanlæg

Del 1

Almindelige bestemmelser og definitioner

1

GYLDIGHEDSOMRÅDE

1.1 Afsnit 2 gælder for udførelse af stationsanlæg samt for visse installationer i stationsanlæg, se 4.

Undtagelse

Lavspændingsgeneratorer, herunder såvel roterende som statiske. Sådanne er uanset størrelsen og formålet, hvortil de anvendes, omfattet af bestemmelserne i "Elektriske installationer", se især 551 heri.

Bestemmelserne gælder tillige for udførelse af ledningsanlæg i de særlige tilfælde, som ikke er omfattet af bestemmelserne i afsnit 3.

Eksempler

Indendørs kabelopføringsarrangementer.

Kabelopføringsarrangementer i det fri med højspændingsførende dele i mindre højde over jord end angivet i afsnit 3, 18.1.1.

Bestemmelserne omfatter dels fællesbestemmelser og dels særlige bestemmelser for højspændings- og lavspændingsstationsanlæg.

1.2 For udførelse af stationsanlæg gælder tillige bestemmelserne i

- afsnit 3, Ledningsanlæg,

- afsnit 4, Jordforbindelser m.m. i og ved stations- og ledningsanlæg.

1.3 Bestemmelser for drift af stationsanlæg findes i "Drift af elforsyningsanlæg",

- afsnit 5, Almindelige bestemmelser,

- afsnit 5-1, Driftsledelse,

- afsnit 5-2, Inspektion. Betjening,

- afsnit 5-3, Arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg,

- afsnit 5-4, Arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlæg,

- afsnit 5-5, Arbejde nær ved højspændingsanlæg under spænding,

- afsnit 5-6, Arbejde på højspændingsanlæg under spænding (AUS).

1.4 Bestemmelser vedrørende stationsanlæg findes endvidere i afsnit 1 Administrative bestemmelser og i afsnit 5 A, Sikkerhedsforskrifter for bygningsarbejde, vejarbejde, landbrugsarbejde m.m. i nærheden af elforsyningsanlæg.

2

DEFINITIONER

2.1 AUS-skillested.

Skillested, der kan åbnes under spænding ved hjælp af isolerende værktøj.

"AUS" betyder arbejde under spænding.

2.2 Driftsspænding (for vekselstrømsanlæg).

Den driftsfrekvente komponent af spændingen mellem anlæggets faser eller mellem fase og jord.

Hvor der i bestemmelserne er angivet spændingsgrænser, menes der altid den nominelle driftsspænding, dvs. den værdi af driftsspændingen mellem anlæggets faser, der benyttes til at betegne anlæggets spændingsniveau, medmindre det udtrykkeligt er anført, at spændingen skal regnes i forhold til jord, eller spændingen direkte er angivet som den maksimale driftsspænding, dvs. den største driftsspænding, der kan optræde mellem faserne under normal drift.

Driftsspændinger til og med 1000 V regnes for lavspænding. Driftsspændinger derover regnes forhøjspænding.

Ved højspændingsanlæg forudsættes, at den maksimale driftsspænding ikke overstiger de i efterfølgende tabel angivne værdier.

Nominel driftsspænding

kV

Maksimal driftsspænding

kV

3

3,6

6

7,2

10

12

15

17,5

20

24

30

36

50

72,5

60

72,5

132

145

150

170

220

245

400

420

Ved højspændingsanlæg forudsættes endvidere, at der anvendes isolerede eller slukkespolejordede net ved driftsspændinger til og med 60 kV (maksimale driftsspændinger til og med 72,5 kV) og effektivt jordede net ved driftsspændinger over 60 kV (maksimale driftsspændinger over 72,5 kV).

Angående definitioner på isolerede net, slukkespolejordede net og effektivt jordede net, se afsnit 4, 2.12.

2.3 Elforsyningsanlæg.

Offentlige eller private anlæg til produktion, transmission og distribution af elektricitet.

Grænsen mellem elforsyningsanlæg og installationer ligger normalt i det punkt, hvor stikledningen begynder, se definitionen på stikledning i "Elektriske installationer", 215.2.1.

2.4 Friluftstationsområde.

Område i det fri reserveret til anbringelse og drift af et stationsanlæg, som er udført helt eller delvis med åbent højspændingsmateriel.

Ved kraftværker og større hovedstationer forekommer undertiden områder i det fri, der anvendes til andet formål end det nævnte, f.eks. til interne veje, parkeringspladser, lagerpladser o.l. Sådanne områder regnes ikke for friluftsstationsområder.

2.5 Hovedstation.

Station til forsyning af højspændingsnet.

2.6 Isolationsafstand.

Afstand i luft mellem uisolerede spændingsførende ledere indbyrdes eller mellem sådanne ledere og jordforbundne dele.

2.7 Kapslet materiel.

Materiel, hvis ydre dele, eventuelt i forening med fundamentet, danner en sådan indkapsling af materiellets spændingsførende dele, at berøring heraf er udelukket.

Døre, dæksler o.l., der kan åbnes eller aftages uden brug af særlige hjælpemidler såsom nøgle eller værktøj, kan ikke medregnes som dele af en sådan indkapsling.

2.8 Koblingsanlæg.

En generel betegnelse omfattende såvel koblingsapparater og deres kombination (forbindelse) med tilhørende styre-, måle-, beskyttelses- og reguleringsudstyr som sammenbygninger af sådanne apparater og sådant udstyr incl. mellemliggende forbindelser, tilbehør, kapslinger og bærende konstruktioner, som principielt er beregnet til brug i forbindelse med produktion, overføring, fordeling og omformning af elektrisk energi.

Engelsk IEC betegnelse: "Switchgear".

For de nævnte sammenbygninger anvendes også betegnelserne "Fordelingsanlæg" og "Tavleanlæg" eller "Tavler".

2.9 Koblingsapparater.

2.9.1 Mekanisk koblingsapparat

Et koblingsapparat beregnet til at slutte og åbne en eller flere strømkredse ved hjælp af adskillelige kontakter.

Engelsk IEC betegnelse: "Mechanical switching device".

2.9.2 Afbryder

Fællesbetegnelse for lastafbryder, effektafbryder og lastadskiller, se 2.9.3, 2.9.4 og 2.9.5.

2.9.3 Lastafbryder

Et mekanisk koblingsapparat, som er i stand til at slutte, føre og bryde strømme under normale forhold, hvilket kan indbefatte nærmere specificerede overbelastningstilfælde, og som endvidere er i stand til i en nærmere specificeret tid at føre strømme under nærmere specificerede unormale forhold som f.eks. kortslutning.

Engelsk IEC betegnelse: "Switch".

Lastafbrydere er normalt udført således, at de tillige er i stand til at slutte strømme under nærmere specificerede unormale forhold som f.eks. kortslutning.

2.9.4 Effektafbryder

Et mekanisk koblingsapparat, som under normale forhold er i stand til at slutte, føre og bryde strømme, og som endvidere under nærmere specificerede unormale forhold som f.eks. kortslutning er i stand til at slutte, i en nærmere specificeret tid at føre og at bryde strømme.

Engelsk IEC betegnelse: "Circuit-breaker".

2.9.5 Lastadskiller

En lastafbryder, som i åben stilling opfylder de krav til isolationsniveau, der stilles til en adskiller.

Engelsk IEC betegnelse: "Switch-disconnector".

2.9.6 Jordslutter

Et mekanisk koblingsapparat, som er beregnet til jording af anlægsdele, og som er i stand til i en nærmere specificeret tid at føre strømme under unormale forhold som f.eks. kortslutning uden at lide overlast, men som ikke er beregnet til at føre strømme under normale forhold.

Engelsk IEC betegnelse: "Earthing switch".

2.9.7 Adskiller

Et mekanisk koblingsapparat, som over skillestrækningen har et isolationsniveau, der er i overensstemmelse med nærmere specificerede krav.

Engelsk IEC betegnelse: "Disconnector".

En adskiller er i stand til at åbne eller slutte en strømkreds, når der enten kun er tale om ubetydelige strømme, eller der ikke forekommer nogen spændingsforskel af betydning mellem skillestrækningens endepunkter.

Den er også i stand til at føre strømme under normale forhold samt i en nærmere specificeret tid til at føre strømme under unormale forhold såsom kortslutning.

Til adskillere henregnes også sikringsadskillere (engelsk IEC betegnelse: "Fuse-disconnector"), hvor sikringer eller sikringsholdere med sikringer udgør adskillerens bevægelige kontakter.

2.10 Ledning.

Kabel, skinne, uisoleret ledning, isoleret ledning.

2.11 Sagkyndig person.

Person, der har et sådant kendskab til og en sådan erfaring i den opgave, som vedkommende skal varetage, at vedkommende ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt kan varetage opgaven på betryggende måde.

Den sagkyndige person skal således bl.a. være blevet gjort bekendt med de bestemmelser i"Drift af elforsyningsanlæg", der vedrører den pågældende opgave.

2.12 Spændingsførende dele.

Alle til et stærkstrømsanlæg hørende dele, som ikke er fuldt berøringssikre.

Eksempler

Uisolerede ledende dele, som indgår i eller er i forbindelse med anlæggets driftsstrømskreds.

Isolerede ledende dele, som indgår i eller er i forbindelse med anlæggets driftsstrømskreds, såfremt isolationen ikke svarer til driftsspændingen og de foreliggende driftsforhold. Som eksempler kan nævnes viklinger på tørtransformere samt højspændingsledninger og -kabler uden jordforbundet metallisk skærm.

Højspændingsisolatorer.

2.13 Stationsanlæg.

De til elforsyningsanlæg, herunder også mobile elforsyningsanlæg, hørende generator-, transformer-, omformer-, reaktor-, kondensator-, fasekompenserings- og koblingsanlæg med dertil hørende styre-, måle-, beskyttelses- og reguleringsudstyr.

Betegnelsen "Stationsanlæg" anvendes både for anlæg i form af komplette elektriske stationer såsom kraftværker, transformer-, omformer- og koblingsstationer og for anlæg i form af materielarrangementer såsom arrangementer af maskiner, transformere og apparater.

Undtagelser

Strækningsafbrydere, overspændingsafledere, kondensatorer m.v. samt lavspændingssikringer, herunder sikringer i kabelskabe og kabelkasser, som anbringes direkte i ledningsanlæg, regnes ikke som stationsanlæg, men som dele af det pågældende ledningsanlæg.

2.14 Stationsrum.

Rum i indendørsstationer (se 2.15) for anbringelse af de til stationerne hørende elektriske anlæg.

Rum, der anvendes til andet formål end det nævnte, herunder til anbringelse af anlæg af ikke elektrisk art såsom kontorer, lagerrum, værksteder samt kedel- og maskinhaller i hovedstations- og kraftværksbygninger, betragtes ikke som stationsrum, se dog undtagelserne i 5.1.1.

2.15 Stationstyper.

En station kan udføres som indendørsstation, friluftsstation, mastestation eller kapslet station.

En station kan omfatte flere afsnit, der hver for sig er udført som en station som ovenfor nævnt.

En station kan udføres helt eller delvis uden koblingsanlæg.

Endelig kan en station udføres som mobilt anlæg.

2.15.1 Indendørsstation

Station, hvis anlæg er indrettet indendørs i en til stationen hørende bygning e.l. eller i et til stationen hørende bygningsafsnit.

Eksempler

Station i stationsbygning.

Station i et eller flere rum af en bygning, der anvendes til andet formål end at være stationsbygning.

Tårn-, kiosk-, skabs- og kompaktstation.

Underjordisk station med adgang via lem og stigetrin (f.eks. under fortov).

2.15.2 Friluftsstation

Højspændingsstation, der helt eller delvis er udført med åbent materiel på et til stationen hørende område i det fri (friluftsstationsområde, se 2.3.1).

2.15.3 Mastestation

Station, der er udført som mast eller mastesystem med påmonteret stationsmateriel.

Eksempler

Transformerstation udført som mastetop-, mastefod- og lukket mastestation.

Mast med koblingsanlæg for mastekabelstation.

Mastesystem med adskillere i luftledningsafgrening.

2.15.4 Kapslet station

Station, der er udført af kapslet materiel.

Eksempel

Kapslet transformer med påbygget lavspændingstavle.

2.15.5 Satellitstation

Transformerstation, hvis forsyningstransformer er sluttet direkte til en forsyningsledning, der udgår fra en anden station, hvori koblingsanlægget for forsyningstransformerens primærside er anbragt.

2.15.6 Mastekabelstation

Transformerstation, hvis forsyningstransformer er sluttet direkte til et forsyningskabel, der udgår fra en mast, hvori koblingsanlægget for forsyningstransformerens primærside er anbragt.

2.16 Strømme.

2.16.1 Driftsstrøm

Enhver strøm under fejlfri forhold.

2.16.2 Kortslutningsstrøm

Strøm, der skyldes en fejl med uvæsentlig impedans mellem to punkter i en strømkreds.

2.16.3 Tomgangsstrøm

Driftsstrømmen efter at de anlæg og installationer, der forsynes gennem den pågældende anlægsdel, er frakoblet.

2.17 Åbent materiel.

Alt materiel, der ikke kan betegnes som kapslet, jf. definitionen herpå i 2.7.

3

PLANLÆGNING. UDFØRELSE

3.1 Ved planlægning og udførelse af et stationsanlæg skal der udvises omtanke og omhu med henblik på at formindske faren for personer eller gods såvel under udførelsen af anlægget (se bl.a. "Drift af elforsyningsanlæg", afsnit 5-3, 1.3, og afsnit 5-4, 1.3) som under anlæggets senere drift.

3.2 Stationsanlæg skal i elektrisk, håndværksmæssig og mekanisk henseende udføres forsvarligt og godt.

4

STATIONERS EGETFORBRUGS-INSTALLATIONER

4.1 Installationer for nominelle spændinger til og med 1000 V~ eller 1500 V???, herunder også kontrolanlæg, skal udføres efter bestemmelserne i "Elektriske installationer".

I bilag 1 er der for kraftværker angivet, hvilke anlæg der betragtes som installationer, og som derfor skal udføres efter de nævnte installationsbestemmelser.

For de til kontrolanlæg hørende måle-, signal- og styrekredse gælder tillige bestemmelserne i nærværende afsnit 2, 22.

Installationer for højere nominelle spændinger end anført i stk. 1, f.eks. højspændingsmotorer og elfiltre på kraftværker, er omfattet af de for højspændingsstationsanlæg gældende bestemmelser.

Del 2

Bygninger o.l. for indendørsstationer.

Friluftsstationsområder. Bærende konstruktioner i det fri

5

BYGNINGER O.L. FOR INDENDØRSSTATIONER

5.1 Uvedkommende installationer.

5.1.1 Uvedkommende installationer må ikke anbringes i stationsrum.

Ved uvedkommende installationer forstås installationer, som ikke hører til stationsanlægget.

Undtagelser

1. Sådanne stikledninger og tavler med derfra afgående ledninger samt fasekompenseringsanlæg, som hører til installationer, der forsynes direkte fra stationsanlægget.

2. Ikke elektriske installationer af anden art end installationer for brændbar gas (vand, varme m.v.), når der ligger tungtvejende grunde herfor. Der må i så fald ikke findes anordninger (målere, haner, ventiler o.l.), som betinger, at uvedkommende jævnligt skal have adgang til stationsrummet. Der må heller ikke findes faldstammer med renselemme i rum med uindkapslede spændingsførende dele af højspændingsanlæg eller faldstammer uden renselemme i nærheden af sådanne dele.

5.2 Brandsikkerhed.

5.2.1 Hvor stationer, der indeholder oliefyldte højspændingsapparater, indrettes i bygninger, der anvendes til andet formål end at være stationsbygninger, eller anbringes således, at der er nærliggende fare for, at en brand i stationerne vil kunne brede sig til omgivelserne, skal de bygningsdele og døre, der adskiller stationerne eller rummene med de oliefyldte apparater fra omgivelserne, være brandsikre (mindst BS-bygningsdele 60 og BS-døre 60, jf. DS 1051.2, DS 1052.1, DS 1052.2 og DS 1064.0).

Til oliefyldte apparater henregnes i denne forbindelse olieafbrydere (dog ikke miniolieafbrydere), olieadskillere og oliekølede forsyningstransformere, men ikke måletransformere og kabelmuffer.

Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en station er anbragt på en sådan måde, at der er nærliggende fare for, at en brand vil kunne brede sig til omgivelserne, afgøres af brandmyndigheden.

Eksempler på brandsikre konstruktioner er angivet i Boligministeriets Bygningsreglement.

Undtagelser

Døre til det fri tillades udført af mindst 2 mm jernplade og forsynet med ventilationsåbninger, ligesom ventilationsåbninger (-kanaler) i øvrigt tillades til det fri.

5.2.2 Hvor der fra et stationsrum med oliefyldte højspændingsapparater (se 5.2.1, noten), som er indrettet i en bygning, der anvendes til andet formål end at være stationsbygning, er fremført en ventilationskanal gennem rum uden for stationsrummet, skal kanalen udføres som krævet i bygningsreglementets bestemmelser for ventilationskanaler, der passerer brandcelleafgrænsende vægge eller etageadskillelser.

5.2.3 For stationer og stationsrum af anden art end de i 5.2.1 og 5.2.2 omhandlede stilles ingen særlige krav om brandsikkerhed.

5.3 Adgangsforhold.

5.3.1 Døre og lemme til stationsrum skal være aflåselige.

Ved valg af låse kommer bestemmelserne i 5.4.1 i betragtning.

Undtagelser

1. Døre og lemme, der kun anvendes under arbejde på stationsanlægget, idet disse i stedet kan være fastskruet eller indrettet således, at de kun kan åbnes indefra.

2. Døre og lemme mellem stationsrum, som er underlagt samme driftsleder, eller mellem stationsrum og andre områder, som ikke ukontrolleret kan betrædes af ikke sagkyndige personer.

5.4 Udgangsmuligheder.

5.4.1 Højspændingsstationsrum, der kan betrædes, skal have mindst én udgangsmulighed til det fri gennem en eller flere døre eller lemme, der alle indefra kan åbnes udad uden brug af nøgle eller andre hjælpemidler.

Indeholder stationsrummet både oliefyldte apparater (se 5.2.1, noten) og betjeningsorganer for højspænding, kræves udgangsmulighed som beskrevet i stk. 1 fra begge ender af rummet (normalt enderne af betjeningsgangen).

Undtagelse

Der kræves ikke mere end én udgang, hvor passagen fra ethvert af betjeningsorganerne til udgangen har en samlet længde på højst 3 m. I den samlede længde skal kun medregnes sådanne afsnit af passagen, hvor den frie gangbredde ud for felter med oliefyldte apparater er mindre end 2 m.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 medfører, at aflåsning med hængelås kun er tilladt i følgende tilfælde

- Døren eller lemmen er eneste adgangsvej til rummet.

- Døren eller lemmen er ikke påkrævet ifølge bestemmelserne.

5.5 Belysning.

5.5.1 Rum i hovedstationer skal være forsynet med fast lysinstallation, som kan yde en tilstrækkelig belysning af stationsanlægget.

Dersom belysningen i et rum i en hovedstation kan svigte ved driftsforstyrrelser på højspændingsanlægget, skal rummet endvidere være forsynet med en reservebelysning, der kan betjenes fra passende steder, og som forsynes fra en kilde, der er uafhængig af højspændingsanlægget.

Reservebelysningen kan eventuelt bestå af håndlygte med batteri ophængt umiddelbart inden for dørene eller døren til stationsrummet.

5.5.2 Belysningsgenstande over gangarealer i stationsrum skal anbringes således, at udskiftning af glødelamper, lysrør og glimtændere let kan foretages uden fare for uagtsom berøring af stationsanlæggets spændingsførende dele.

5.6 Ventilation af akkumulatorrum.

5.6.1 Rum, hvori der er opstillet akkumulatorbatterier, skal være tilstrækkeligt ventileret, således at der ikke kan opstå eksplosive luftblandinger i rummet ved opladning af batterierne.

6

FRILUFTSSTATIONSOMRÅDER

6.1 Friluftsstationsområder skal være afspærret fra omgivelserne ved hjælp af et mindst 1,8 m højt hegn, der er således indrettet, at man ikke uden særlige hjælpemidler kan få adgang til området.

En eventuel stationsbygning kan gøre det ud for en del af dette ydre hegn.

6.2 Døre i det ydre hegn skal være aflåselige fra begge sider.

Undtagelse

Døre, der kun anvendes under arbejde på stationsanlægget, idet disse i stedet kan være fastskruet eller indrettet således, at de kun kan åbnes indefra.

7

BÆRENDE KONSTRUKTIONER I DET FRI

7.1 For udførelsen, dimensioneringen og funderingen af i det fri anbragte bærende konstruktioner for stationsanlæg (stativer, master, gitterkonstruktioner o.l. såvel inden for som uden for friluftsstationer) med tilhørende isolatorer, isolatorbeslag m.m. gælder bestemmelserne i afsnit 3, 6, 7, 10, 11 og 12.

7.2 Master, der foruden stationsanlæg bærer højspændingsluftledninger, skal være sidefaste, se afsnit 3, 6.3

7.3 Benyttes træmaster til mastetopstationer, skal der anvendes mindst 2 master, f.eks. sammenboltet dobbeltmast.

Del 3

Højspændingsstationsanlæg. Materiel

8

EGNETHED, MÆRKNING

8.1 Egnethed.

8.1.1 Materiel til stationsanlæg skal være egnet til anvendelse under de foreliggende driftsforhold.

8.2 Mærkning.

8.2.1 Maskiner, transformere og apparater skal være tydeligt mærket med firmanavn og nødvendige tekniske data.

9

KOBLINGSAPPARATER

9.1 Gyldighedsområde.

9.1.1 Bestemmelser i 9 gælder for valg, dimensionering og udførelse af nedennævnte koblingsapparater

Dansk

Engelsk (IEC)

Lastafbryder

Switch

Effektafbryder

Circuit-breaker

Lastadskiller

witch-disconnector

Adskiller

Disconnector

Jordslutter

arthing switch

Sikring

Fuse-link

Bestemmelserne for adskillere i 9.3.4 og 9.4.3 gælder i den udstrækning, de kan finde anvendelse, tillige for alle skillesteder, herunder såvel AUS-skillesteder som laskeforbindelser,der anvendes til frakoblinger af anlægsdele med henblik på arbejde på disse.

9.2 Valg af apparat.

9.2.1 Kobling af driftsstrømme.

Til kobling af driftsstrømme skal anvendes lastafbrydere, effekt- afbrydere eller lastadskillere.

Undtagelse

Til nævnte opgave kan der også anvendes adskillere eller skillesteder, såfremt disse er egnede dertil under de forhold, hvorunder de påregnes anvendt (f.eks. lav belastning).

9.2.2 Kobling af kortslutningsstrømme.

Til indkobling af kortslutningsstrømme (f.eks. ved fejlfinding) skal anvendes effektafbrydere, lastafbrydere eller lastadskillere.

Undtagelse

Til nævnte opgave kan der også anvendes andre koblingsapparater, såfremt disse anbringes således, at hverken betjeningspersonalet eller andre personer udsættes for fare.

Til brydning af kortslutningsstrømme skal anvendes effektafbrydere eller sikringer.

9.2.3 Frakobling.

Til frakobling af anlægsdele med henblik på arbejde på disse skal anvendes enten adskillere eller lastadskillere.

9.2.4 Aflåsning.

Betjeningsorganer anbragt på steder, hvor ikke sagkyndige personer har ukontrolleret adgang, skal kunne sikres mod uønsket betjening ved aflåsning, f.eks. med hængelås.

9.3 Koblingsapparaters dimensionering.

For dimensionering af koblingsapparater gælder endvidere bestemmelserne i 18.2.1.

9.3.1 Lastafbrydere.

Lastafbrydere skal kunne slutte, føre og bryde den største driftsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet.

Lastafbrydere, der kan forventes indkoblet på kortslutning, skal desuden kunne slutte den største kortslutningsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet.

9.3.2 Effektafbrydere.

Effektafbrydere skal kunne slutte, føre og bryde den største driftsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet.

Effektafbrydere skal desuden kunne slutte den største kortslutningsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet, og bryde den største kortslutningsstrøm, ved hvilken effektafbryderen kan forventes udkoblet.

9.3.3 Lastadskillere.

Lastadskillere skal kunne slutte, føre og bryde den største driftsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet.

Lastadskillere, der kan forventes indkoblet på kortslutning, skal desuden kunne slutte den største kortslutningsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet.

Lastadskilleres isolationsniveau over skillestrækningen skal mindst være som krævet for adskillere, se 9.3.4, stk. 2.

9.3.4 Adskillere.

Adskillere skal kunne føre den største driftsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet.

Adskilleres isolationsniveau over skillestrækningen skal være tilstrækkeligt til at skabe rimelig sikkerhed mod overslag mellem anlægsdele, som er i drift, og anlægsdele, som er frakoblet.

Bestemmelsen anses for at være opfyldt for adskillere, hvis isolationsniveau over skillestrækningen mindst er som angivet i IEC 129, tabel II A, III og IV ("rated voltage" mindst som anlæggets maksimale driftsspænding).

9.3.5 Sikringer.

Sikringer skal kunne føre den største driftsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet, og bryde den største kortslutningsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet.

9.4 Koblingsapparaters udførelse.

9.4.1 Generelt.

Koblingsapparaters koblingsstilling skal tydeligt kunne ses.

Dette anses for at være tilfældet, når mindst én af følgende betingelser er opfyldt

- Skillestrækningen er synlig.

- Koblingsstillingen af hvert bevægeligt kontaktsystem vises af en pålidelig stillingsindikator.

I tilfælde, hvor alle bevægelige kontaktsystemer er sammenkoblet, således at de fungerer som en enhed, er det tilstrækkeligt at anvende fælles stillingsindikator.

9.4.2 Lastadskillere.

Lastadskillere skal være krybestrømssikre i samme grad som krævet for adskillere, se 9.4.3, stk. 1.

Lastadskillere skal være indrettet således, at utilsigtet indkobling er udelukket.

Bestemmelsen anses umiddelbart for at være opfyldt ved lastadskillere, hvis betjening kræver overvindelse af en fjederkraft.

Motor- og trykluftbetjente lastadskillere skal kunne sikres mod uønsket indkobling på samme måde som motor- og trykluftbetjente adskillere, se 9.4.3, stk. 3.

9.4.3 Adskillere.

Adskillere skal være indrettet således, at ingen farlige krybestrømme kan passere fra den ene side af skillestrækningen til den anden.

Bestemmelsen anses for at være opfyldt, hvis enhver krybestrøm bliver ledt til jord af en pålidelig jordforbindelse, eller hvis de isolationsoverflader, der indgår i krybestrækningen, er effektivt beskyttet mod forurening under drift.

Adskillere skal være indrettet således, at utilsigtet ind- og udkobling er udelukket.

Bestemmelsen kan f.eks. opfyldes ved, at adskilleren forsynes med en mekanisk blokering ved hjælp af en pal.

Motor- og trykluftbetjente adskillere skal kunne sikres mod uønsket indkobling.

Eksempler på metoder hertil

Mekanisk frakobling af drivmotoren.

Elektrisk frakobling af drivmotoren (f.eks. ved hovedafbryderen), forudsat af frakoblingen omfatter alle ledere i drivmotorens forsyningsledning.

Betjening af afspærringsventiler og udluftningsanordninger.

9.4.4 Jordsluttere.

Jordsluttere skal være indrettet således, at utilsigtet ind- og udkobling er udelukket.

Bestemmelsen kan f.eks. opfyldes ved, at jordslutteren forsynes med en mekanisk blokering ved hjælp af en pal.

10

TRANSPORTABLE BETJENINGSSTÆNGER

10.1 Transportable betjeningsstænger, der benyttes til betjening af betjeningsindretninger på højspændingsapparater, f.eks. ringarme, eller til udtagning og isætning af sikringer inden for risikoafstanden, er omfattet af bestemmelserne i "Drift af elforsyningsanlæg", afsnit 5, 3, og afsnit 5-6, 3.5 og 4.4.

11

LEDNINGER

11.1 Ledninger skal dimensioneres således, at de ved normalt forekommende største driftsstrøm ikke kan antage en for dem selv og omgivelserne farlig temperatur og således, at de kan føre den størst forekommende kortslutningsstrøm, indtil afbrydelse finder sted.

Den tilladelige temperatur aftager med stigende mekanisk belastning af lederne.

For uisolerede ledere af kobber, aluminium og stålaluminium anses en temperatur på 200 EC for den højeste tilladelige under kortslutning, forudsat at lederne ikke er udsat for større mekanisk belastning end svarende til 10 MPa (N/mm2).

Ledertværsnittet skal dog være mindst 10 mm2.

11.2 Ledninger med farvekombinationen grøn/gul må kun anvendes til beskyttende jordforbindelser/beskyttelsesledere.

Undtagelse

Nulledere i nulsikre lavspændingsanlæg (se afsnit 4, 10) kan have grøn/gul isolation over hele deres længde, når de i tillæg dertil har lyseblå mærkning ved enderne.

12

ISOLATORER

12.1 Isolatorer skal svare til driftsspændingen og de foreliggende driftsforhold.

13

FABRIKSFÆRDIGE KOBLINGS- OG FORDELINGSANLÆG

13.1 For fabriksfærdige koblings- og fordelingsanlæg gælder bestemmelserne i nærværende afsnit 2 i den udstrækning, de kan finde anvendelse tillige med de særlige krav, som Elektricitetsrådet eventuelt finder anledning til at stille til de konkrete anlægstyper.

Anlæg udført i overensstemmelse med relevante IEC- og CENELEC-bestemmelser for sådanne anlæg kan anvendes.

Del 4

Højspændingsstationsanlæg. Udførelse

14

OPBYGNING, MÆRKNING, GANGE

14.1 Opbygning.

14.1.1 Højspændingsstationsanlæg skal opbygges på hensigtsmæssig og overskuelig måde og således, at de enkelte dele i fornødent omfang kan efterses, udskiftes eller repareres uden fare.

I stationer med flere transformere, apparater eller ledningsindføringer kan det således blive nødvendigt at foretage en passende opdeling i felter, eventuelt i form af celler.

14.2 Mærkning.

14.2.1 Enhver højspændingsstation skal have sit særlige nummer og være mærket udvendigt med dette.

Undtagelse

På hovedstationer kan navnebetegnelse anvendes i stedet for nummer.

14.2.2 Er de enkelte afsnit af en højspændingsstation ikke anbragt samlet, skal disse afsnit mærkes således, at tvivl om den indbyrdes forbindelse mellem dem er udelukket.

14.2.3 Anlægsdele såsom maskiner, transformere, apparater eller felter herfor skal forsynes med tydelig mærkning i et sådant omfang, at det, eventuelt ved hjælp af stationsskemaer, nemt kan fastslås, hvorledes de enkelte anlægsdele indgår i det samlede anlæg, og således at forvekslinger mellem anlægsdele af samme art er udelukket.

Eksempler på, hvordan bestemmelserne kan opfyldes

I stationer med flere maskiner, forsyningstransformere, slukkespoler, samleskinner og lignende hovedkomponenter af samme art og for samme driftsspænding, mærkes disse med passende entydig betegnelse, eventuelt nummerbetegnelse, f.eks.

Generator 1

Generator 2

Transformer 1

Transformer 2

Slukkespole 1

Slukkespole 2

Samleskinne 1

Samleskinne 2

Felter for ledningsindføringer eller interne ledninger, der ikke er overskuelige i deres helhed, mærkes med særlige ledningsbetegnelser eller med betegnelser på de anlæg, hvortil ledningerne fører.

Adskillere for mastekabelstationer mærkes med tekst om, hvilke stationer de kan frakoble.

14.3 Gange.

14.3.1 I stationsrum skal betjeningsgange have en bredde på mindst 1 m.

Findes der fremspringende dele på felterne såsom betjeningsorganer o.l., skal bredden af gangen regnes fra disse.

14.3.2 I stationsrum må passagen fra ethvert sted, hvorfra der foretages normal driftsmæssig betjening og inspektion, jf. 17 og 30, til enhver udgang, som er nødvendig for opfyldelsen af 5.4.1, intetsteds være smallere end 0,7 m.

15

FORHOLDSREGLER MOD BERØRINGSFARE

15.1 Åbent materiel i almindelighed

15.1.1 Åbent materiel må kun anvendes i stationsrum, i friluftsstationer og på mastestationer.

Ved anvendelse af åbent materiel skal alle dertil hørende uindkapslede højspændingsførende dele enten anbringes eller skærmes således, at det ikke er muligt uagtsomt at komme i farlig nærhed af disse dele.

15.1.2 Bestemmelsen i 15.1.1 gælder i indtil 220 cm højde også for dele, der normalt ikke er spændingsførende, men som kortvarigt kan blive det, f.eks. under jordslutninger.

Undtagelse

Bestemmelsen kan, dersom overholdelse af den er vanskelig, fraviges for sådanne dele, når disse forsynes med advarselsskilt med siksakpil som angivet i DS 734.2.

15.1.3 Hvor der ikke er særlige forhold, som gør sig gældende, anses bestemmelserne i 15.1.1 og 15.1.2 for at være opfyldt, når de bestemmelser i efterfølgende 15.2.1 til 15.4.1, der kommer i betragtning, er opfyldt.

15.2 Åbent materiel i stationsrum.

15.2.1 I stationsrum skal uindkapslede højspændingsførende deles højde over gangsarealer mindst være som angivet i tabellen i 15.2.7.

Undtagelse

Hvor pladsforholdene er vanskelige, kan højden nedsættes, såfremt de pågældende dele nedad afskærmes så effektivt, at det ikke ved passage under delene er muligt uagtsomt at komme i farlig nærhed af disse dele.

Til denne afskærmning kan anvendes gitter eller plade.

I afskærmningen kan endvidere indgå jordforbundne steldele af et apparat.

15.2.2 I stationsrum må uindkapslede højspændingsførende dele, som er placeret uden for gangarealer i mindre højde over gulv end de i tabellen i 15.2.7 angivne højder over gangarealer, kun findes i særligt afspærrede områder af rummet.

Spærringerne skal være af en sådan art eller således ophængt eller fastgjort, at de ikke ved uagtsomhed eller uheld kan løsnes og derved komme ind i det afspærrede område. Hængslede spærringer må således ikke kunne åbne indad.

Eksempler på spærringer

1. Vandret bom i ca. 125 cm højde over gulv, eventuelt suppleret med en underliggende bom.

2. Skærm (f.eks. gitter eller plade) med underkant i højst og overkant i mindst 125 cm højde over gulv.

3. Steldele hørende til stationsmateriel (f.eks.transformerkasser), der yder tilsvarende afspærring som de i pkt. 1 og 2 nævnte.

Et område i et stationsrum betragtes som særligt afspærret, når det er helt indesluttet af en eller flere spærringer, eventuelt i forening med stationsrummets vægge (specielt cellevægge), og der intetsteds forekommer nogen dør eller lem til stationsrummet, som fører direte ind i området, medmindre denne dør eller lem kan betragtes som en spærring, se efterfølgende 15.2.3.

15.2.3 En dør eller lem til et stationsrum betragtes kun som en spærring, når mindst én af følgende betingelser er opfyldt

- Døren eller lemmen kan kun åbnes indefra.

- Døren eller lemmen kan kun åbnes ved hjælp af værktøj (såsom fastskruede døre og lemme, der kun anvendes til monteringsformål). Trekantnøgler o.l. betragtes i denne forbindelse ikke som værktøj.

- Døren eller lemmen er forsynet med en særlig mekanisk blokering, som bevirker, at døren respektive lemmen kun kan åbnes, når anlægget i det afspærrede område er frakoblet i et sådant omfang, at der ikke længere er behov for afspærringen.

- Døren eller lemmen er afslåselig og forsynet med et advarselsskilt med siksakpil som angivet i DS 734.2 og et dertil hørende supplerende skilt som angivet i DS 734.1, med tekst om, at døren respektive lemmen kun må åbnes, efter at der er foretaget nogle nærmere angivne frakoblinger. Teksten skal være således udformet, at tvivl om, hvilke frakoblinger der skal foretages, og hvor det skal ske, er udelukket. Det er endvidere en forudsætning, at anlægget i det afspærrede område ved disse frakoblinger bliver frakoblet i et sådant omfang, at der ikke længere er behov for afspærringen.

15.2.4 Ved valg og placering af spærringer skal det påses, at driftsmæssig betjening og inspektion kan ske uden fjernelse eller overskridelse af disse, se 17 og 30.

Der ses dog bort fra overskridelse med transportabel betjeningsstang.

Hvor der ikke er behov for at kunne betræde et stationsrum i forbindelse med driftsmæssig betjening og inspektion (f.eks. transformerrum, samleskinnerum og stationer med udvendig betjening), kan rummet eventuelt i sin helhed gøres til et særligt afspærret område ved placering af spærringer umiddelbart i dør- eller lemåbningerne eller ved at anvende døre eller lemme, der kan betragtes som spærringer, se 15.2.3.

15.2.5 Afstanden fra spærringerne til de uindkapslede højspændingsførende dele i et særligt afspærret område skal overalt være tilstrækkelig til, at det ikke er muligt uagtsomt at komme i farlig nærhed af disse dele.

Hvor der som spærring anvendes bom eller skærm, anses bestemmelsen for at være opfyldt, når der ikke forekommer uindkapslede højspændingsførende dele uden for de i efterfølgende 15.2.6 og 15.2.7 fastlagte disponible områder.

15.2.6 Disponible områder for uindkapslede højspændingsførende dele i stationsrum.

+++FIGUR+++

+++FIGUR+++

På fig. 1 til 4 har bogstavbetegnelsen af de forskellige områder følgende betydning

D1 Disponibelt område.

D2 Område, som kun er disponibelt for isolatorer.

D3 Område, som bliver disponibelt, hvis skærmen går helt ned til gulvet.

G Gangareal (se 15.3.1, noten).

S Særligt afspærret område (se 15.2.2).

Angående h, i og v, se tabellen i efterfølgende 15.2.7.

15.2.7 Tabel over minimumsafstande til uindkapslede højspændingsførende dele i stationsrum.

Maksimal

drifts-

spænding

Højde over gangareal

Isolations-

afstand

Vandret

afstand fra

bom

Isolatorer

Andre dele

h

i

v

kV

cm

cm

cm

cm

[ 7,2

220

240

9

40

12

220

240

12

40

17,5

220

250

16

50

24

220

250

19

50

36

220

260

26

60

72,5

220

280

47

80

145

220

350

110

110

170

220

370

130

130

245

220

420

180

210

420

220

550

310

350

15.3 Åbent materiel i friluftsstationer.

15.3.1 I friluftsstationer skal uindkapslede højspændingsførende deles højde over gangarealer mindst være som angivet i tabellen i 15.3.7.

Ved gangarealer forstås i denne forbindelse alle arealer uden for særligt afspærrede områder, se 15.3.2.

Hvor den vandrette afstand til det ydre hegn (se 6.1.1) er mindre end 150 cm, skal højden forøges proportionalt, til den ved hegnet mindst er som krævet for højspændingsluftledningers højde over almindeligt terræn (se afsnit 3, 18.1.1).

15.3.2 Enkelte sektioner (f.eks. kondensatoranlæg samt udendørs lokaltransformer- og slukkespoleanlæg) kan anbringes med uindkapslede højspændingsførende dele i mindre højde over jord end angivet i tabellen i 15.3.7 for højden over gangarealer, såfremt disse dele anbringes i særligt afspærrede områder af friluftsstationen.

Spærringerne skal være af en sådan art eller således ophængt eller fastgjort, at de ikke ved uagtsomhed eller uheld kan løsnes og derved komme ind i det afspærrede område. Hængslede spærringer må således ikke kunne åbne indad.

Eksempler på spærringer

1. 125 cm højt rækværk.

2. Skærm (f.eks. gitter eller plade), eventuelt i form af et særligt hegn inden for det ydre hegn, med underkant i højst og overkant i mindst 125 cm højde over jord.

3. Steldele hørende til stationsmateriel (f.eks. transformerkasser), der yder tilsvarende afspærring som de i pkt. 1 og 2 nævnte.

Et område i en friluftsstation betragtes som særligt afspærret, når det er helt indesluttet af en eller flere spærringer, eventuelt i forening med det ydre hegn eller en stationsbygning (specielt med dermed sammenbyggede udendørs cellevægge), og der intetsteds forekommer nogen dør, der fører direkte ind i området, medmindre denne dør kan betragtes som en spærring, se 15.3.3.

15.3.3 En dør til et friluftsstationsområde betragtes kun som en spærring, når mindst én af følgende betingelser er opfyldt

- Døren kan kun åbnes indefra.

- Døren kan kun åbnes ved hjælp af værktøj (såsom fastskruede døre, der kun anvendes til monteringsformål). Trekantnøgler o.l. betragtes i denne forbindelse ikke som værktøj.

- Døren er forsynet med en særlig mekanisk blokering, som bevirker, at døren kun kan åbnes, når anlægget i det afspærrede område er frakoblet i et sådant omfang, at der ikke længere er behov for afspærringen.

- Døren er aflåselig og forsynet med et advarselsskilt med siksakpil som angivet i DS 734.2 og et dertil hørende supplerende skilt som angivet i DS 734.1, med tekst om, at området kun må betrædes, efter at der er foretaget nogle nærmere angivne frakoblinger. Teksten skal være således udformet, at tvivl om, hvilke frakoblinger der skal foretages, og hvor det skal ske, er udelukket. Det er endvidere en forudsætning, at anlægget i det afspærrede område ved disse frakoblinger blive frakoblet i et sådant omfang, at der ikke længere er behov for afspærringen.

15.3.4 Ved valg og placering af spærringer skal det påses, at driftsmæssig betjening og inspektion kan ske uden fjernelse eller overskridelse af disse, se 17 og 30.

Der ses dog bort fra overskridelse med transportabel betjeningsstang.

Hvor der ved specielle friluftsanlæg ikke er behov for at kunne betræde området inden for det ydre hegn i forbindelse med driftsmæssig betjening og inspektion, kan dette område eventuelt i sin helhed gøres til et særligt afspærret område ved at anvende døre i det ydre hegn, der kan betragtes som spærringer, se 15.3.3.

15.3.5 Afstanden fra spærringerne til de uindkapslede højspændingsførende dele i et særligt afspærret område skal overalt være tilstrækkelig til at sikre, at det ikke er muligt uagtsomt at komme i farlig nærhed af disse dele.

Hvor der som spærring anvendes rækværk eller skærm, anses bestemmelsen for at være opfyldt, når der ikke forekommer uindkapslede højspændingsførende dele uden for de i efterfølgende 15.3.6 og 15.3.7 fastlagte disponible områder.

For dele, som er anbragt i mindre højde over jord end angivet i tabellen i 15.3.7 for højden over gangareal, skal den vandrette afstand fra det ydre hegn mindst være som angivet i tabellen.

15.3.6 Disponible områder for uindkapslede højspændingsførende dele i friluftsstationer.

+++FIGUR+++

+++FIGUR+++

På fig. 1 til 3 har bogstavbetegnelsen af de forskellige områder følgende betydning

D1 Disponibelt område.

D2 Område, som kun er disponibelt for isolatorer.

D3 Område, som bliver disponibelt, hvis skærmen går helt ned til jorden.

G Gangareal (se 15.3.1, noten).

S Særligt afspærret område (se 15.3.2).

Angående h, i og v, se tabellen i efterfølgende 125.3.7.

15.3.7 Tabel over minimumsafstande til uindkapslede spændingsførende dele i friluftsstationer.

Maksimal

drifts-

spænding

Højde over gangareal1)

Isolations-

afstand

Vandret

afstand fra

rækværk

Vandret afstand fra det ydre hegn2)

Isolatorer

Andre dele

h

i

v

kV

cm

cm

cm

cm

cm

[ 7,2

220

300

19

100

250

12

220

300

22

100

250

17,5

220

310

26

100

250

24

220

310

29

100

250

36

220

320

36

100

250

72,5

220

340

57

100

250

145

220

350

110

110

260

170

220

370

130

130

280

245

220

420

180

210

360

420

220

550

310

350

500

1) Se 15.3.1, stk. 1, noten.

Se endvidere 15.3.1, stk. 2.

2) Gælder kun for dele, som i særligt afspærrede områder (se 15.3.2) er anbragt i mindre højde over jord end angivet i kolonne 2 og 3.

15.3.8 I friluftsstationer skal den vandrette afstand mellem uindkapslede spændingsførende dele og objekter uden for stationsområdet mindst være som krævet ved højspændingsluftledninger, se afsnit 3, 16 og 17.2.

15.4 Åbent materiel på mastestationer.

15.4.1 På mastestationer skal uindkapslede spændingsførende deles højde over jord være mindst som angivet i følgende tabel.

Maksimal

driftsspænding

Højde over jord

Isolatorer

Andre dele

kV

m

m

[ 72,5

5,5

5,5

145

5,5

5,8

170

5,5

6,0

245

5,5

6,5

420

5,5

7,8

Undtagelse

Forsyninstransformeres højspændingsisolatorer, idet disses fodpunkter dog skal anbringes i en højde af mindst 5 m over jord.

15.5 Kondensatorer.

15.5.1 Såfremt en kondensators afladning til en ufarlig spænding efter frakobling ikke er sikret gennem maskiner, apparater eller modstande, der er fast sammenkoblet med kondensatoren, skal der ved denne anbringes et advarselsskilt med siksakpil, som angivet i DS 734.2, og et dertil hørende supplerende skilt, som angivet i DS 734.1, med følgende tekst

Kondensatoren skal før berøring frakobles,

aflades og jordforbindes

15.6 Ensrettere.

15.6.1 Hvor bestemmelsen i 15.1.1, stk. 2, ikke kan opfyldes ved ensrettere, skal der drages omsorg for, at samtidig berøring af spændingsførende og jordforbundne dele er umulig.

Bestemmelsen kan opfyldes f.eks. ved anvendelse af isolerende gulvflader eller vægge og fornøden indbyrdes afstand mellem ensrettere.

15.7 Tilslutningsmuligheder for jordforbindelser.

15.7.1For etablering af den under arbejde på eller nær ved spændingsløse anlæg krævede arbejdsjording (se afsnit 5-4, 3.7 og 3.8), skal der enten forefindes jordsluttere eller være mulighed for tilslutning af transportabelt jordingsudstyr, dels på fast oplagte jordledninger eller jordforbundne konstruktionsdele og dels på de normalt spændingsførende anlægsdele. Tilslutningen af det transportable jordingsudstyr skal kunne foretages let og uden fare.

15.8 Siksakpil.

15.8.1 Der skal anbringes advarselsskilt med siksakpil som angivet i DS 734.2 på

- døre og lemme til højspændingsstationsrum.

Undtagelse

Døre og lemme, der er indrettet således, at de kun kan åbnes indefra.

- døre til friluftsstationsområder.

Undtagelse

Døre, der er indrettet således, at de kun kan åbnes indefra.

- master for mastestationer.

Anvendes 2 master til nævnte formål, kræves kun advarselsskilt med siksakpil på den ene.

- kapslede anlæg, der indrettes andetsteds end i stationsrum, i friluftsstationer eller på mastestationer.

- apparatdele, der ikke umiddelbart ses at være ledende forbundet med driftsstrømkredsen.

Eksempler

Viklingskoblere på forsyningstransformere.

Spændingsførende beholdere på ensrettere.

- overkanten af fabriksfærdige koblings- og fordelingsanlæg, der af udseende fremtræder som kapslede, men er åbne opadtil.

Se endvidere undtagelsen til 15.1.2 og 15.2.3, 15.3.3 og 15.5.1.

16

FORHOLDSREGLER MOD BRAND- OG EKSPLOSIONSFARE

16.1 Almindeligt.

16.1.1 Alle dele, som kan rumme brand- eller eksplosionsfare, skal anbringes med tilbørlig hensyntagen til denne fare.

Oliefyldte apparater må således indendørs ikke anbringes andetsteds end i stationer eller stationsrum, som er brandsikre i det i 5.2 krævede omfang, og udendørs kun på steder, hvor der ikke er nærliggende fare for, at en brand vil kunne brede sig til omgivelserne.

Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt et oliefyldt apparat er anbragt på en sådan måde, at der er nærliggende fare for, at en brand vil kunne brede sig til omgivelserne, afgøres af brandmyndigheden.

16.2 Udblæsningsåbninger.

16.2.1 Eventuelle udblæsningsåbninger fra olieafbrydere må ikke være således rettet mod betjeningsgange e.l., at der derved kan opstå fare.

17

BETJENING. INSPEKTION

17.1 Betjening.

17.1.1 Der skal være rigelig fri plads ved betjeningsorganer, og disse skal anbringes således, at adgangen til dem og betjeningen af dem kan foregå let og uden fare.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at betjeningsorganer ikke må anbringes inden for de i 15.2.2 og 15.3.2 nævnte særligt afspærrede områder med undtagelse af ringarme o.l., der betjenes med transportabel betjeningsstang.

Se endvidere bestemmelserne i 14.3

17.1.2 Sikringsholdere skal anbringes således, at de er let tilgængelige for udtagning og isætning af sikringer.

17.1.3 Ved mastestationer og bærende konstruktioner i friluftsstationer skal al normal betjening, herunder udtagning og isætning af sikringer, der foretages under spænding med transportabel betjeningsstang, kunne foregå fra jorden.

17.2 Inspektion.

17.2.1 Koblingsapparaters koblingsstilling skal kunne iagttages på betjeningsstedet og på anbringelsesstedet.

På betjeningsstedet kan dette ske ved en pålidelig fjernvisning.

På anbringelsesstedet skal muligheden for at overholde bestemmelsen være sikret ved apparatets udførelse, se 9.4.1, stk. 1.

17.2.2 Inspektioner og aflæsninger, som normalt foretages, uden at anlægget gøres spændingsløst, herunder inspektion af anlæggets opbygning og koblingstilstand, skal kunne udføres let og uden fare, og uden at eventuelle spærringer (se 15.2.2 og 15.3.2) fjernes eller overskrides.

18

FEJLBESKYTTELSE. ALARM. KORTSLUTNINGSSIKKERHED

18.1 Fejlbeskyttelse. Alarm.

18.1.1 Stationsanlæg skal indrettes således, at de anlæg, der forsynes fra stationen, overvåges på hensigtsmæssig måde.

Til opfyldelse af bestemmelsen i stk. 1 skal der i stationer bl.a. findes de fornødne relæer, måleinstrumenter o.l., og endvidere skal der i mindst én af de hovedstationer, der forsyner et slukkespolejordet eller isoleret højspændingsnet, findes apparater til kontrol af dettes isolation i forhold til jord, se afsnit 4, 3.1.

18.1.2 I tilfælde af fejl på anlæggene skal der alt efter fejlens karakter enten hurtigst muligt ske automatisk udkobling eller gives alarm til driftspersonalet.

Er en forsyningstransformer, som er anbragt i en lednings endepunkt, overstrømsbeskyttet ved en automatisk afbryder eller sikringer anbragt i en station i ledningens udgangspunkt, kan pålidelig udløsning sikres ved anbringelse af en automatisk virkende kortslutningsanordning i stationen for nævnte transformer.

Denne anordning kan således i effektivt jordede net være tre-, to- eller enfaset og i øvrige net tre- eller tofaset.

18.2 Kortslutningssikkerhed.

18.2.1 Stationsanlæg skal udføres således, at de enkelte dele kan modstå de termiske og mekaniske påvirkninger, som kan optræde under kortslutning eller jordslutning, indtil afbrydelse finder sted, og således at de ikke kan antage en for omgivelserne farlig temperatur.

Angående den højeste tilladelige temperatur for uisolerede ledere under kortslutning, se 11.1, noten.

Undtagelser

1. For koblingsapparater, der ikke kan forventes koblet under kortslutning eller jordslutning, gælder bestemmelsen kun for apparater i sluttet stilling.

2. Bestemmelsen kan fraviges, når det af driftsmæssige grunde er nødvendigt kortvarigt at sammenkoble anlægsdele, der normalt drives adskilt. Denne lempelse gælder dog ikke for koblingsapparater, der kan forventes koblet under kortslutning eller jordslutning.

19

AFBRYDNINGS- OG FRAKOBLINGSMULIGHEDER

19.1 Anlægsdele, der kræver driftsmæssigt eftersyn eller udskiftning, skal kunne frakobles i et omfang som krævet i "Drift af elforsyningsanlæg", afsnit 5-4, 3.4.1, pkt. 1, ved hjælp af dertil beregnede lastadskillere eller dertil beregnede adskillere, som i fornødent omfang er suppleret med afbrydere.

Som eksempel på sådanne anlægsdele nævnes automatiske afbrydere, forsyningstransformere og sikringer.

Frakobling af forsyningstransformere kan ske med adskillere, der kan bryde transformerens tomgangsstrøm efter forudgående frakobling af belastningen på sekundærsiden.

Undtagelser

1. Maskin- og bloktransformere på kraftværker (se bilag 1).

2. Sikringer for spændingstransformere og sikringer, der udskiftes under spænding ved hjælp af transportabel betjeningsstang.

3. Anlægsdele, der efterses eller udskiftes under spænding efter reglerne for arbejde på højspændingsanlæg under spænding (AUS) i "Drift af elforsyningsanlæg" afsnit 5-6.

Er de krævede koblingsapparater ikke anbragt i samme stationer eller stationsafsnit som de anlægsdele, der skal kunne frakobles, skal der ved disse anlægsdele findes skilt om, hvor disse koblingsapparater findes.

Bestemmelsen kommer f.eks. i betragtning for satellitstationer og mastekabelstationer.

De krævede koblingsapparater kan eventuelt være fælles for flere anlægsdele.

Eksempel

En lastadskiller eller adskiller kan således være fælles for flere satellit- eller mastekabelstationer.

19.2 Adskillere, der i stationer for højst 20 kV er indskudt i en gennemgående højspændingsledning, skal, såfremt de ikke kan bryde driftsstrømmen, kunne gøres strømløse ved hjælp af en afbryder i samme station.

19.3 Er der i master med sikringer for mastekabelstationer ikke anbragt afbryder, skal tomgangsstrømmen (dvs. strømmen, efter at belastningen er frakoblet i stationerne) kunne brydes ved udtagning af sikringerne eller åbning af en foran disse anbragt adskiller.

20

LEDNINGSMONTAGE

20.1 Anbringelse. Beskyttelse.

20.1.1 Ledninger skal anbringes eller beskyttes således, at de ikke er udsat for mekanisk beskadigelse eller for korrosion i utilladeligt omfang, se 11.1 og 18.2.

20.1.2 Isolatorer til fastgørelse af uisolerede driftsledninger og bøjler eller klemmer til fastgørelse af kabler skal anvendes i fornødent omfang, hvorved der for enlederkabler skal tages hensyn til bestemmelsen i 18.2.

20.2 Afstande.

20.2.1 Uisolerede driftsledninger skal anbringes således, at afstanden mellem ledere af forskellig polaritet eller fase og afstanden til bygningsdele, bærejern, stativer og andre konstruktionsdele samt jordledninger og driftsledninger hørende til andre systemer mindst er lige så stor som de i nedenstående tabel anførte mindste tilladte isolationsafstande.

Maksimal

drifts-

spænding

Mindste tilladte isolationsafstand

Indendørs

I det fri

under normale

forhold

I det fri

ved isolator-

udsving

kV

cm

cm

cm

[ 7,2

9

19

19

12

12

22

22

17,5

16

26

26

24

19

29

29

36

26

36

36

72,5

47

57

57

145

110

110

75

170

130

130

90

245

180

180

125

420

310

310

215

De anførte afstande ved isolatorudsving under vindpåvirkning gælder for ledere ophængt i hængeisolatorer i friluftsstationer. Der skal normalt regnes med et isolatorudsving på 451. Såfremt ophængningspunktet for isolatorerne ligger væsentligt under en ret linie, der forbinder de to naboophængningspunkter, skal der regnes med et til dette forhold svarende større udsving.

Undtagelser

1. Overslagsstrækninger over isolatorer, idet denne anses for tilstrækkelig, når isolatorerne svarer til bestemmelsen i 12.1.

2. Apparater og fabriksfærdige koblings- og fordelingsanlæg, der opfylder eventuelle IEC prøveforskrifter for sådant materiel.

3. Ledninger umiddelbart ved disses forbindelse til apparater og anlæg som nævnt under pkt. 2.

20.3 Ledningsforbindelser.

20.3.1 Forbindelse af ledninger skal udføres ved presforbindelse, skrueforbindelse eller på anden betryggende måde, eventuelt i forbindelse med lodning eller svejsning.

20.3.2 Forbindelser og afgreninger af kabler skal isoleres og beskyttes i tilsvarende grad som kabler.

20.3.3 Ledningers forbindelser med apparater m.m. skal udføres således, at materiellet ikke udsættes for utilladelig mekanisk påvirkning.

21

STRØMKREDS

21.1 Ved vekselstrøm skal alle til samme strømkreds hørende ledere, hvor disse er omgivet af en armering eller et rør e.l. af jern eller stål, ligge inden for samme armering eller rør, medmindre farlig opvarmning eller forstyrrelser på svagstrømsanlæg undgås på anden måde.

22

MÅLE-, SIGNAL- OG STYREKREDSE

22.1 I ledninger fra strømtransformere til måleinstrumenter må der ikke anbringes sikringer.

22.2 Måle-, signal-, relæ- og styreledninger skal være kortslutningssikre i henhold til bestemmelserne i 25.1 og 31.1.

Undtagelse

Sekundærsiden af spændingstransformere frem til de sikringer eller den sikringsautomat, der beskytter de tilsluttede kredse.

22.3 Styrekredse for ind- og udkobling af lastadskillere, adskillere og jordsluttere skal være udformet således, at det i videst muligt omfang undgås, at fejl i de elektriske kredse medfører utilsigtede koblinger.

Del 5

Lavspændingsstationsanlæg. Materiel

23

EGNETHED: MÆRKNING

23.1 Egnethed.

23.1.1 Materiel til stationsanlæg skal være egnet til anvendelse under de foreliggende driftsforhold.

23.2 Mærkning.

23.2.1 Transformere og apparater skal være tydeligt mærket med firmanavn og med nødvendige tekniske data.

24

KOBLINGSAPPARATER

24.1 Valg af apparat.

24.1.1 Kobling af driftsstrømme.

Til kobling af driftsstrømme skal anvendes afbrydere.

Undtagelser

1. Til nævnte opgave kan der også anvendes adskillere eller skillesteder, såfremt disse er egnede dertil under de forhold, hvorunder de påregnes anvendt (f.eks. lav belastning).

2. Til nævnte opgave kan der endvidere anvendes sikringsadskillere, forudsat at sikringsstørrelsen er højst 315 A ved almindelige afgange og 100 A ved afgange til kondensatorbatterier.

Til sikringsadskillere henregnes også sikringsholdere med sikringer, der udtages isættes og med isolerende sikringsgreb.

24.1.2 Kobling af kortslutningsstrømme.

Til indkobling af kortslutningsstrømme (f.eks. ved fejlfinding) skal anvendes afbrydere.

Undtagelser

1. Til nævnte opgave kan der også anvendes andre koblingsapparater, såfremt disse anbringes således, at hverken betjeningspersonalet eller andre personer udsættes for fare.

2. Til nævnte opgave kan der endvidere anvendes sikringsadskillere, forudsat at de i 24.1.1, undtagelse 2 anførte betingelser for kobling af driftsstrømme med sådanne apparater er opfyldt.

Til sikringsadskillere henregnes også sikringsholdere med sikringer, der udtages og isættes med isolerende sikringsgreb.

Til brydning af kortslutningsstrømme skal anvendes effektafbrydere eller sikringer.

24.1.3 Aflåsning.

Betjeningsorganer anbragt på steder, hvor ikke sagkyndige personer har ukontrolleret adgang, skal kunne sikres mod uønsket betjening ved aflåsning, f.eks. med hængelås.

24.2 Koblingsapparaters dimensionering.

For dimensionering af koblingsapparater gælder endvidere bestemmelserne i 31.1.

24.2.1 Afbrydere skal kunne slutte, føre og bryde den største driftsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet.

24.2.2 Lastafbrydere, der kan forventes indkoblet på kortslutning, og effektafbrydere skal kunne slutte den største kortslutningsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet.

Effektafbrydere skal desuden kunne bryde den største kortslutningsstrøm, ved hvilken effektafbryderen kan forventes udkoblet.

24.2.3 Adskillere skal kunne føre den største driftsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet.

24.2.4 Sikringer skal kunne føre den største driftsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet, og kunne bryde den største kortslutningsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet.

24.3 Koblingsapparaters udførelse.

24.3.1 Koblingsapparater må ikke kunne bryde en jordforbunden driftsledning, uden at de samtidig afbryder alle spændingsførende ledere, som hører til strømkredsen.

24.3.2 Koblingsapparaters koblingsstilling skal tydeligt kunne ses.

Dette anses for at være tilfældet, når mindst én af følgende betingelser er opfyldt

- Skillestrækningen er synlig.

- Koblingsstillingen af hvert bevægeligt kontaktsystem vises af en pålidelig stillingsindikator.

I tilfælde, hvor alle bevægelige kontaktsystemer er sammenkoblet, således at de fungerer som en enhed, er det tilstrækkeligt at anvende fælles stillingsindikator.

25

LEDNINGER

25.1 Ledninger skal dimensioneres således, at de ved normalt forekommende største driftsstrøm ikke kan antage en for dem selv og omgivelserne farlig temperatur og således, at de kan føre den størst forekommende kortslutningsstrøm, indtil afbrydelse finder sted.

Den tilladelige temperatur aftager med stigende mekanisk belastning af lederne.

For uisolerede ledere af kobber, aluminium og stålaluminium anses en temperatur på 200º C for den højeste tilladelige under kortslutning, forudsat at lederne ikke er udsat for større mekanisk belastning end svarende til 10 MPa (N/mm2).

Ledertværsnittet skal dog være mindst 10 mm2.

Undtagelse

Bestemmelsen i sidste stykke gælder ikke for måle-, signal- og styreledninger.

25.2 Ledninger med farvekombinationen grøn/gul må kun anvendes til beskyttende jordforbindelser/beskyttelsesledere.

Undtagelse

Nulledere i nulsikre lavspændingsanlæg (se afsnit 4, 10) kan have grøn/gul isolation over hele deres længde, når de i tillæg dertil har lyseblå mærkning ved enderne.

26

ISOLATORER

26.1 Isolatorer skal svare til driftsspændingen og de foreliggende driftsforhold.

Del 6

Lavspændingsstationsanlæg. Udførelse

27

OPBYGNING, MÆRKNING, GANGE

27.1 Opbygning.

27.1.1 Lavspændingsstationsanlæg skal opbygges på hensigtsmæssig og overskuelig måde og således, at de enkelte dele i fornødent omfang kan efterses, udskiftes eller repareres uden fare.

I stationer med flere transformere, apparater eller ledningsindføringer kan det således blive nødvendigt at foretage en passende opdeling i felter.

27.2 Mærkning.

27.2.1 Anlægsdele såsom transformere, apparater eller felter herfor skal forsynes med tydelig mærkning i et sådant omfang, at det, eventuelt ved hjælp af stationsskemaer (strømskemaer) , nemt kan fastslås, hvorledes de enkelte anlægsdele indgår i det samlede anlæg, og således at forvekslinger mellem anlægsdele af samme art er udelukket.

Det kan således blive nødvendigt at mærke sådanne anlægsdele med nummer e.l.

27.3 Gange.

27.3.1 Foran tavler skal der være en fri gangbredde på mindst 0,8 m, se dog skærpelsen i 28.2.2.

27.3.2 I tilgængelige rum bag tavler må der ikke forekomme hindring for bekvem passage.

Se endvidere bestemmelsen i 28.2.3.

28

FORHOLDSREGLER MOD BERØRINGSFARE

28.1 Åbent materiel i almindelighed.

28.1.1 Åbent materiel må kun anvendes i stationsrum, i friluftsstationer og på mastestationer.

Ved anvendelse af åbent materiel skal alle dertil hørende uindkapslede spændingsførende dele anbringes således, at der ikke er nærliggende fare for uagtsom berøring af disse.

Hvor der ikke er særlige forhold, som gør sig gældende, anses bestemmelsen for at være opfyldt, når de bestemmelser i efterfølgende 28.2 og 28.3, der kommer i betragtning, er opfyldt.

28.2 Åbent materiel i stationsrum og friluftsstationer.

28.2.1 Uindkapslede spændingsførende dele må ikke uden afskærmning anbringes over gangarealer i mindre højde end 2,4 m.

28.2.2 Findes der på en tavles forside uindkapslede spændingsførende dele, skal der foran disse være en gangbredde på mindst 1 m.

28.2.3 Findes der på en tavles bagside uindkapslede spændingsførende dele, skal der bag tavlen være en fri gangbredde på mindst 1 m, eller rummet bag tavlen skal være utilgængeligt.

Undtagelse

Den frie gangbredde kan nedsættes til 0,8 m, såfremt afstanden fra de uindkapslede spændingsførende dele til nærmeste væg bag tavlen er mindst 1 m.

28.3 Åbent materiel på mastestationer.

28.3.1 På mastestationer skal uindkapslede spændingsførende deles højde over jord være mindst 3,5 m for masteopstationer og mindst 4,25 m for mastefodstationer.

29

FORHOLDSREGLER MOD BRAND- OG EKSPLOSIONSFARE

29.1 Almindeligt.

29.1.1 Alle dele, som kan rumme brand- eller eksplosionsfare, skal anbringes med tilbørlig hensyntagen til denne fare.

30

BETJENING. INSPEKTION

30.1 Betjening.

30.1.1 Der skal være rigelig fri plads ved betjeningsorganer og sikringsholdere, og disse skal anbringes således, at adgangen til dem samt betjening, herunder udtagning og isætning af sikringer, kan foregå let og uden fare.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at betjeningsorganer og sikringsholdere ikke må anbringes inden for de i 15.2.2 og 15.3.2 nævnte særligt afspærrede områder.

30.1.2 Ved mastestationer og bærende konstruktioner i friluftsstationer skal al normal betjening, herunder udtagning og isætning af sikringer, kunne foregå fra jorden.

30.2 Inspektion.

30.2.1 Koblingsapparaters koblingsstilling skal kunne iagttages på betjeningsstedet og på anbringelsesstedet.

På betjeningsstedet kan dette ske ved en pålidelig fjernvisning.

På anbringelsesstedet skal muligheden for at overholde bestemmelsen være sikret ved apparatets udførelse, se 24.3.2.

30.2.2 Inspektioner og aflæsninger, som normalt foretages, uden at anlægget gøres spændingsløst, herunder inspektion af anlæggets opbygning og koblingstilstand, skal kunne udføres let og uden fare, og uden at eventuelle spærringer (se 15.2.2 og 15.3.2) fjernes eller overskrides.

31

KORTSLUTNINGSSIKKERHED

31.1 Stationsanlæg skal udføres således, at de enkelte dele kan modstå de termiske og mekaniske påvirkninger, som kan optræde under kortslutning, indtil afbrydelse finder sted, og således at de ikke kan antage en for omgivelserne farlig temperatur.

Angående den højeste tilladelige temperatur for uisolerede ledere under kortslutning, se 25.1, noten.

En særlig undersøgelse med henblik på kortslutningssikkerhed kræves kun foretaget ved anlæg, der gennem ledninger, hvis ohmske modstand er mindre end 0,05 Z pr. leder, forsynes fra transformere med en samlet effekt på mere end 200 kVA eller fra generatorer for jævn- eller vekselstrøm med en samlet effekt på mere end 400 kVA.

Modstande i sikringer og overstrømsspoler medregnes ikke ved bestemmelsen af ledningsmodstanden i kortslutningskredsen.

Undtagelser

1. For koblingsapparater, der ikke kan forventes koblet under kortslutning og jordslutning, gælder bestemmelserne kun for apparaterne i sluttet stilling.

2. Bestemmelserne kan fraviges, når det af driftsmæssige grunde er nødvendigt kortvarigt at sammenkoble anlægsdele, der normalt drives adskilt. Denne lempelse gælder dog ikke for koblingsapparater, der kan forventes koblet under kortslutning eller jordslutning.

32

LEDNINGSMONTAGE

32.1 Anbringelse. Beskyttelse.

32.1.1 Ledninger skal anbringes eller beskyttes således, at de ikke er udsat for mekanisk beskadigelse eller for korrosion i utilladeligt omfang, se 25.1 og 31.1.

32.1.2 Isolatorer til fastgørelse af uisolerede driftsledninger og bøjler eller klemmer til fastgørelse af kabler skal anvendes i fornødent omfang, hvorved der for enlederkabler skal tages hensyn til bestemmelsen i 31.1.

32.2 Afstande.

32.2.1 Uisolerede driftsledninger skal anbringes således, at afstanden mellem ledere af forskellig polaritet eller fase og afstanden til bygningsdele, bærejern, stativer og andre konstruktionsdele samt jordledninger og driftsledninger hørende til andre systemer er mindst 4 cm.

Undtagelser

1. Apparater og tavler, der opfylder eventuelle IEC prøveforskrifter for sådant materiel.

2. Ledninger umiddelbart ved disses forbindelse til apparater og tavler som nævnt under pkt. 1.

32.3 Ledningsforbindelser.

32.3.1 Forbindelse af ledninger skal udføres ved presforbindelse, skrueforbindelse eller på anden betryggende måde, eventuelt i forbindelse med lodning eller svejsning.

32.3.2 Forbindelser og afgreninger af isolerede ledninger og kabler skal isoleres og beskyttes i tilsvarende grad som disse.

32.3.3 Ledningers forbindelse med apparater m.m. skal udføres således, at materiellet ikke udæsttes for utilladelig mekanisk påvirkning.

33

STRØMKREDS

33.1 Ved vekselstrøm skal alle til samme strømkreds hørende ledere, hvor disse er omgivet af en armering af rør e.l. af jern eller stål, ligge inden for samme armering eller rør, medmindre farlig opvarmning eller forstyrrelser på svagstrømsanlæg undgås på anden måde.

34

JORDFORBUNDNE DRIFTSLEDNINGER

34.1 Jordforbundne driftsledninger eller dele deraf må ikke erstattes af jorden alene, og de må kun kunne afbrydes samtidig med, at de spændingsførende ledere afbrydes.

Bilag 5

Bærende konstruktioners sikkerhed ved havari

1 Almindeligt.

Som angivet i 10.4.5. kan eftervisningen af bærende konstruktioners sikkerhed i lastkombination 3.2, egenlast + havari, for højspændingsluftledninger over 40 kV ske ud fra en realistisk vurdering af forholdene i en havarisituation, som den er beskrevet i ovennævnte bestemmelse.

Ved et havaris indledning frigøres eller afslækkes lederne helt eller delvist lokalt i ledningsstrækningen, afhængig af havariets karakter kan der forventes væsentlige dynamiske virkninger ved de nærmestestående konstruktioner.

Idet et påbegyndt havari ikke kræves stoppet momentant, men inden for en rimelig mindre afstand (højst ca. 4 fag) fra fejlstedet, fordres de enkelte konstruktioner ikke dimensioneret for de indledende dynamiske virkninger, og da det kan antages, at de dynamiske effekter vil dæmpes væsentligt ved eventuelt sammenbrud af de nærmeststående konstruktioner, anses det for tilstrækkeligt, når alle ledningsanlæggets konstruktioner dimensioneres for en statisk havarilastsituation.

I den statiske havarilastsituation tænkes alle ledere i et op til konstruktionen stødende lederfag afslækkede. Konstruktionen skal da være i stand til at fastholde og bære lederne på en sådan måde, at havariet ikke kan forplante sig til de følgende konstruktioner. Dokumentation heraf skal baseres på aktuelt forekommende laster i havarisituationen og realistiske antagelser om konstruktionernes egenskaber og anlæggets forhold i øvrigt.

Dokumentationen indebærer således en eftervisning af, at der kan indstille sig en stabil ligevægtstilstand i ledningsanlægget, hvor den betragtede konstruktion og de følgende konstruktioner optager de laster, som havarisituationen medfører, på en sådan måde, at sikkerheden øges med afstand fra fejlstedet. (Et praktisk kriterium vil være, at lederne i faget efter den betragtede mast i havariets udbredelsesretning ikke berører terræn). Bæreevnen af den betragtede mastekonstruktion inklusive fundament må ikke aftage hurtigere end belastningen ved yderligere udbøjning/flytning i havariets retning.

Ved en realistisk eftervisning skal der foretages en helhedsvurdering af det betragtede ledningsafsnit (ved et ledningsafsnit forstås her en ledningsstrækning mellem afspændingsmaster), og alle forhold, der kan have væsentlig indflydelse på udbredelsen af et havari, der er indledt et vilkårligt sted i ledningsafsnittet, skal tages i betragtning.

Hvor alle betydende forhold ved ledningsafsnittet selv og ved det terræn, som ledningen gennemløber, er ensartede, tillades der anlagt en gennemsnitsbetragtning for ledningsafsnittet. Det vil sige, at såvel lasterne (herunder ledertræk) som de bærende konstruktioners egenskaber kan fastlægges ud fra gennemsnitsforhold og gennemsnitsegenskaber i ledningsafsnittet.

Hvor kravet om ensartede forhold i ledningsafsnittet ikke er opfyldt, blandt andet ved systematiske afvigelser fra middelværdier, eller ved konstruktioner med en særlig vigtig placering i ledningsafsnittet, skal de faktiske lokale forhold betragtes.

Nedenfor gives vejledning og retningslinier for bestemmelse af laster og konstruktionsegenskaber.

2 Laster.

Konstruktionen vil være påvirket af sin egenlast samt af de regningsmæssige laster, der overføres fra lederne til konstruktionen. Den karakteristiske påvirkning fra lederne udgøres af forskellen mellem de ledertræk, der hersker i det intakte lederfag, og de ledertræk, der hersker i det afslækkede lederfag i den statiske ligevægtstilstand, hvor alle lederne er afslækkede.

Ved bestemmelse af ledertræk i forbindelse med den her behandlede realistiske eftervisning kan ledernes elasticitetstal og trækspænding fastsættes svarende til, at lederne har været belastet af halvdelen af den i 10.3.2 fastsatte islast, og at den tilsvarende krybning af ledermaterialet har fundet sted.

Ledernes spændvidde kan i almindelighed (jfr. ovenstående) regnes til middelspændvidden i ledningsafsnittet.

Trækket i de enkelte ledere i det intakte lederfag er i væsentlig grad bestemt af ledernes fastgørelses- (ophængnings-) indretning og af den angrebne masts deformationsevne. Der kan regnes med konstruktionens totale dokumenterbare deformationskapacitet. Det vil sige, at der, udover elastiske deformationer, kan medregnes alle forudsete bevægelser eller plastiske deformationer af enkelte konstruktionselementer eller af konstruktionen som helhed, hvis eksistens og størrelse kan dokumenteres.

Endvidere kan der ved bestemmelsen af fundamentets påvirkninger yderligere indregnes en eventuel drejning af fundamentet. Trækkraften i de enkelte ledere i det intakte lederfag kan, med mindre nøjagtigere metoder anvendes, fastsættes til

P = ß · s · A N,

hvor ß er en reduktionskoefficient, der fastsættes i overensstemmelse med diagrammet i 10.4.4,

s er trækspændingen i lederen før havariet i MPa (N/mm2),

A er lederens tværsnitsareal i mm2.

Trækket i de enkelte ledere i det afslækkede lederfag (resttrækket) kan under normale forhold regnes til det træk, der skal udøves for at slæbe de nedfaldne ledere hen over terræn.

Resttrækkraften fastsættes til

Prr = µ · g · L´ N,

hvor µ er en friktionskoefficient,

g er ledernes egenlast pr. længdeenhed i N/m,

L' er den strækning, hvor lederen er i berøring med terræn, i m.

I almindelighed kan µ sættes til 0,4, når L´erstattes af middelspændvidden for den betragtede ledningsstrækning. For master i konstruktionsklasse A kan en større værdi af µ (dog højst 1,0) tillades benyttet, dersom det forsvarlige heri kan dokumenteres ved forsøg på en for den pågældende ledningsstrækning repræsentativ, frossen terrænoverflade og under forudsætning af, at der tages hensyn til alle for resttrækkraften relevante forhold, herunder liniens geometriske forhold og terrænets højdevariationer.

3 Bæreevne.

Mastens bæreevne, det vil sige evne til at fastholde lederne i den ønskede position, skal bestemmes ud fra et nøje kendskab til materialernes egenskaber og de enkelte konstruktionselementers virkemåde og med hensyntagen til alle for bæreevnen relevante forhold.

Ved bestemmelsen af bæreevnen skal der ikke regnes med partialkoefficienter på modstandsegenskaberne.

Hvor der, jfr. ovenstående, kan anlægges en gennemsnitsvurdering for et ledningsafsnit, vil det være tilladeligt at anvende gennemsnitsværdier for materialernes modstandsegenskaber, egenspændinger, udførelsesstolerancer m.v.

Hvis mastens deformationskapacitet ud over det elastiske område er påvist ved forsøg, skal mastens bæreevne også være fastlagt ved forsøg.

Bilag 5

Hovedlandeveje nær højspændingsluftledninger

17.6

Hængekabel

2.6

Højde af højspændingsluftledninger over objekter

18.1

Højde af lavspændingsluftkabler over gader og veje

39.7.2

Højde af lavspændingsluftkabler over jord

40

Højde af lavspændingsluftledninger over gader og veje

30.10.2

Højde af lavspændingsluftledninger over jord

31

Høje genstande nær højspændingsluftledninger

17.3

Højeste ledertemperatur, forklaring

18.1.1

Højeste ledertemperatur

13.2.1

16.4.1

17.2.1

18.1.1

Bilag 6

Dimensionering af trykstænger af stål i mastekonstruktioner

1 Indledning.

Ifølge 11.1.1 skal konstruktionsdele af stål udføres efter DIF´s norm for stålkonstruktioner, DS 412, 1. udgave 1976.

Beregning af trykstænger skal således ske i henhold til afsnit 5.1 i denne norm.

Det er her foreskrevet, at der skal tages hensyn til egenspændinger og geometriske imperfektioner. Der er ikke i selve stålnormen angivet formler eller regneregler for beregning af trykstænger. Derimod er der i stålnormens vejledning angivet en række bæreevneformler og diagrammer, der kan benyttes ved en forenklet beregning. En umiddelbar anvendelse heraf ville for vinkeljern og massive rund- og firkantjern medføre, at man benyttede søjletilfælde IV, der viser væsentligt lavere bæreevner for trykstænger end tidligere antaget.

Vejledningens formler og diagrammer er baseret på ECCS´s anbefalinger, der ikke specielt tager sigte på højspændingsmaster, hvor særlige forhold ofte gør sig gældende jvf. ref (1).*)

For at søge at undgå unødvendig overdimensionering af danske højspændingsmaster af stål er nærværende bilag udarbejdet. Det har til formål dels at redegøre for nogle af de principper, der er benyttet ved udarbejdelsen af bestemmelserne om dimensionering af bærende konstruktioner i 10 og 11, dels at pege på en række forhold af særlig betydning for vurdering af trykstængers bæreevne i mastekonstruktioner af stål.

2 Principper benyttet ved udarbejdelsen af bestemmelserne i 10 og 11.

Spørgsmålet om dimensionering af trykstænger har været overvejet nøje i forbindelse med udarbejdelsen af bestemmelserne i 10 og 11 i 1980, idet tidligere traditionelle stålgittermasters stangdimensioner i alt væsentligt har været bestemt af stængernes funktion som trykelementer. Hertil kommer, at de tidligere oftest anvendte profiltyper, vinkeljern samt massive rund- og firkantjern ifølge stålnormens vejledningsstof er netop de profiltyper, der, anvendt som søjler, mister mest i bæreevne på grund af egenspændinger og initialudbøjninger i forhold til ideale søjler uden sådanne svækkelser.

*) Det anføres således i indledningen til Sub-chapter 9.2 i ref(1)

Design loads and buckling curves for transmission towers are in general different from those adopted for other steel structures and specific regulations for towers exist in many countries. Design buckling stresses are frequently higher for the main reason that these structures are tested to the ultimate loads and in this sense they are for the designers the best known steel structures. Test confirm the validity af assuming higher buckling stresses if lattice towers are well designed, as good practice suggests, and with very small eccentricities in the connections between legs and webmembers."

Indførelsen af den nævnte stålnorm fra 1976, i det følgende betegnet som stålnormen eller den nye stålnorm, ville således umiddelbart stille krav til større dimensioner end før af sædvanlige stålgittermasters stænger, dersom de i normens vejledning anviste forenklede beregningsmetoder blev anvendt. Rimeligheden af et sådant merforbrug af stål måtte betvivles i betragtning af den, efter almindelig opfattelse, gode erfaring med de efter tidligere bestemmelser konstruerede master.

Tidligere praksis kan imidlertid ikke betragtes som helt ensartet, idet de før 1980 gældende regler har givet visse spillerum, der har været udnyttet i varierende grad af de forskellige masteprojektforfattere, mastefabrikanter og stålleverandører. Dertil kommer usikkerheden om, i hvilket omfang de anvendte mastetyper virkelig har været udsat for de naturkræfter, der svarer til beregningsforudsætningerne.

En henvisning til, at tidligere praksis som helhed skulle have vist sig tilfredsstillende, kan derfor ikke begrunde, at man under alle forhold i fremtidige master skulle kunne undgå de ovenfor omtalte dimensionsøgninger af trykstænger.

Ikke desto mindre kan der findes mastetyper, der har været anvendt uden uheld i så lange perioder og i så stort omfang, at disse mastetypers tilstrækkelighed må kunne anses for godtgjort.

Endvidere er det fra elværksside oplyst, at der i forholdsvis stort omfang er gennemført fuldskalaforsøg med mastetyper, og at disse forsøg ofte har sandsynliggjort tilstedeværelsen af de forudsatte bæreevner.

Mastetyper, der således har fået deres tilstrækkelighed bevist, må anses som principielt hørende til god mastepraksis, for hvilken det ikke kan anses for rimeligt ubetinget at kræve de væsentlige dimensionsøgninger gennemført, der ville være en følge af den forenklede beregning af trykstænger efter stålnormens vejledningsstof.

Der kan gives flere forskellige mulige forklaringer på, at en dimensionsøgning af trykstænger på grund af egenspændingers og initialudbøjningers virkning, eventuelt ikke har vist sig nødvendig for en mastetype fra tidligere praksis

a. Egenspændingers og initialudbøjningers virkning kan have været mindre end antaget i stålnormens vejledning og kan eventuelt have været helt uden praktisk betydning, således at endog projekter, hvori man har set helt bort fra disse virkninger, alligevel har været tilstrækkelige.

b. Egenspændinger og initialudbøjninger kan have været til stede i et omfang svarende til det, der er forudsat i stålnormens vejledning, men kan have været taget i betragtning i projektet i tilstrækkeligt omfang.

c. Egenspændinger og initialudbøjninger kan have været til stede i et omfang svarende til det, der er forudsat i stålnormens vejledning, og der kan have været set bort fra deres virkning i projektet, men virkningen har muligvis ikke vist sig i praksis, fordi svækkelsen er blevet opvejet af andre forhold, hvoraf følgende mulige skal nævnes

1. Søjlelængderne kan på den sikre side have været ansat for store, således at trykstængernes bæreevner kan have været undervurderet og altså muligvis alligevel have været tilstrækkelige uanset svækkelsen.

2. Stålets faktiske styrke kan have været større end antaget, således at trykstængernes bæreevner også af denne grund kan have været undervurderet og altså muligvis alligevel have været tilstrækkelige uanset svækkelsen.

3. De optrædende belastninger kan have været mindre end antaget, således at trykstængernes bæreevner altså muligvis alligevel kan have været tilstrækkelige uanset svækkelsen.

Man vil i almindelighed ikke kunne fastslå en enkelt årsag til den mulige afvigelse mellem praktiske erfaringer og resultaterne af den nye stålnorms vejledende, forenklede beregningsprincipper.

Medens projektforfatteren naturligvis altid vil være klar over, hvornår der foreligger en situation svarende til forklaring b, er det meget vanskeligt at skelne situationer, hvori forklaring a angiver den egentlige årsag, fra situationer, hvor forklaring c er rigtigere.

Når der i det følgende tales om at "se bort fra egenspændinger og initialudbøjninger", tænkes der på situationer, hvor enten a eller c eller en mellemting herimellem er den rigtige forklaring. Derimod ligger der ikke i udtrykket noget udsagn om, at disse virkninger ikke kan eksistere i et omfang, som forudsat i stålnormens vejledning.

Som anført i det følgende 3. afsnit, er bestemmelsen af søjlelængder vanskelig for alle andre situationer end netop teoretisk simpelt understøttede søjler, og de normalt benyttede simple regler er, for praktiske gitterkonstruktioner, i almindelighed på den sikre side. Muligheden nævnt under c 1 er derfor en ret nærliggende forklaring i mange tilfælde, ligesom den under c 2 nævnte mulighed for at have større styrker end antaget heller ikke kan udelukkes.

Den under c 3 nævnte mulighed - at belastningerne tidligere skulle have været overvurderet - kan næppe for øjeblikket støttes af veldokumenterede iagttagelser. Specielt må det anses som lidet sandsynligt, at belastningerne skulle have været overvurderet i en sådan grad, at dette forhold alene kunne have dækket over svækkelserne fra en vidt udbredt tilstedeværelse af egenspændinger og initialudbøjninger i et omfang svarende til stålnormvejledningens værste antagelser. Ved udarbejdelsen af bestemmelserne i 10 og 11 er der derfor set bort fra denne mulige forklaring på den tilsyneladende modstrid mellem tidligere praksis og det, som den nye stålnorms vejledningsstof vil føre til.

Ved udarbejdelsen har det været ønsket, at god mastepraksis skulle kunne videreføres uden væsentlige ændringer, samtidig med at de allerede vundne erkendelser vedrørende virkningen af egenspændinger og initialudbøjninger dog ikke måtte udelukkes fra indflydelse.

Da tidligere praksis, som nævnt ikke kan betragtes som helt ensartet og næppe heller kan forudsættes at forblive uændret, har det været magtpåliggende at benytte så klart et grundlag som muligt ved valg af sikkerhedsniveauer og dermed af partialkoefficienter.

Det har her naturligvis været nødvendigt at betragte veldefinerede mastetyper, der, med ensartede forudsætninger i øvrigt, har kunnet behandles entydigt efter såvel den tidligere som efter den nye stålnorm.

Som grundlag for sammenlignende beregninger efter nugældende og tidligere bestemmelser blev derfor valgt tænkte forenklede masteprojekter, hvori alle trykstænger blev antaget at være anordnet som centralt påvirkede, simpelt understøttede søjler. Der blev desuden gjort den fælles, teoretiske forudsætning, at der kunne ses bort fra egenspændingers og initialudbøjningers virkning. Ved beregning efter de i 1980 udarbejdede bestemmelser i 10 og 11 kunne der derfor benyttes søjletilfælde II i stålnormens vejledning. Målet var, at alle trykstænger da skulle kunne udføres med samme dimensioner som tidligere. De partialkoefficienter, der er anført i 10 og 11, er valgt således, at denne målsætning er opfyldt inden for en margen på få procent.

Det kunne med dette sæt partialkoefficienter forventes, at tidligere god mastepraksis vil kunne videreføres stort set uændret, uanset om a, b eller c ovenfor har været forklaringen på, at de pågældende mastetyper har vist sig tilstrækkelige ud fra tidligere erfaring eller forsøg.

Dette er indlysende for situationer svarende til forklaring a, som jo netop svarer til det valgte grundlag. Dersom det kan fastslås, at sådanne situationer foreligger, vil det være korrekt ved dimensionering at benytte søjletilfælde II i stålnormens vejledning, forudsat at alle forhold, der influerer på egenspændinger og initialudbøjninger, er ligeså gunstige, som de var ved de master, hvorpå man støtter sin vurdering.

I situationer svarende til forklaring b må der naturligvis fortsat tages hensyn til initialudbøjninger og egenspændinger. Dette kan enten ske ved den forenklede beregningsmetode, der er anvist i stålnormens vejledning (søjletilfælde II til IV, afhængig af profiltype m. m.), eller ved nøjagtigere direkte metoder.

I situationer svarende til forklaring c kan dimensioneringen ske ved formelt at se bort fra egenspændinger og initialudbøjninger - dvs. også ved benyttelse af søjletilfælde II i stålnormens vejledning. I så fald er det nødvendigt, at alle forhold af betydning for trykstængers bæreevne er ligeså gunstige, som de var ved de master, hvorpå man støtter sin vurdering.

Som anført tidligere, vil det være vanskeligt at skelne situationer svarende til forklaring a, fra situationer svarende til forklaring c. Man må derfor i almindelighed acceptere de i forbindelse med forklaring c nævnte strengere krav, der er en forudsætning for tilladeligheden af formelt at se bort fra egenspændinger og initialudbøjninger.

For fuldstændighedens skyld understreges, at en udnyttelse af eventuelle nye erkendelser vedrørende de tidligere nævnte forhold c 1, 2 og 3 på en sådan måde, at dette i sig selv ville medføre mindre dimensioner af trykstænger, kun vil være tilladelig, dersom samtlige forhold af betydning for trykstængers bæreevne tages op til fornyet realistisk overvejelse.

Vurderingen af, om der i et konkret tilfælde foreligger videreførelse af god mastepraksis, må foretages af den, der er ansvarlig for masteprojektet, ud fra dennes kendskab til alle masteprojektets forudsætninger og vilkår.

3 Forhold af særlig betydning for vurdering af trykstængers bæreevne.

Der gives her en kort omtale af disse forhold. En mere udførlig redegørelse kan findes f.eks. i ref. (2) og ref. (3).

Der er lagt vægt på omtalen af egenspændinger og geometriske imperfektioner, idet den nye stålnorm, som nævnt, udtrykkeligt kræver, at der tages hensyn hertil, medens dens foreløbige stålnorm fra 1941, kun omtaler excentrisk kraftpåførsel.

Endvidere omtales de grundlæggende parametre for søjlers bæreevne: Trykflydespænding, elasticitetskoefficient og søjlelængde, og i forbindelse hermed redegøres for den noget forskellige måde, disse størrelser behandles på i den tidligere og den nye stålnorm.

Egenspændinger.

Disse opstår på grund af plastiske deformationer i forbindelse med den uensartede afkøling, som varmtvalsede profiler udsættes for efter valsningen, og i forbindelse med den uensartede opvarmning og afkøling, som opsvejste profiler udsættes for ved fremstillingen.

Egenspændingernes størrelse afhænger således af temperaturerne ved valsningen og svejsningen, og herudover af tværsnittets form og godstykkelse, og især af afkølingshastigheden.

Egenspændingerne afhænger endvidere af den varmebehandling, som profilet eventuelt udsættes for efter fremstillingen, ligesom de kan påvirkes af den behandling, som profilet i øvrigt gennemgår. Det kan således ikke udelukkes, at varmforzinkning har en vis, under nogle omstændigheder måske gavnlig, indflydelse. Opretning må i almindelighed forventes at forværre egenspændingerne. En sikker formindskelse af egenspændingerne kan kun forventes ved en egentlig afspændingsglødning.

Trykegenspændinger kan give anledning til en væsentlig reduktion af søjlebæreevnen, navnlig for slankhedstal af størrelsesordenen 50-150. Ved vurderingen af, om egenspændingernes indflydelse vil være den samme i de fremtidige master, som den var i de master, hvorpå man støtter sin vurdering af bæreevnen, må det derfor overvejes, om alle forhold i fremstillingsprocesserne, der har betydning for disse spændinger, er uændrede. Det må således f.eks. anses for en ændring, såfremt varmforzinkning udelades.

Ved rationaliseringsbestræbelser, f.eks. i stålvalseværker, er der risiko for, at der indføres metoder, der forringer kvaliteten af produkterne i henseender, der ikke er fuldstændig dækket ind af specifikationer. Eksempelvis bør nævnes den nyere tendens med levering af plademateriale op til 10 mm i ruller. Dette medfører indbygning af betydelige egenspændinger, og der er forsøgsmæssig erfaring for, at kasseprofiler opsvejst af sådant plademateriale har vist meget lave søjlebæreevner.

Geometriske imperfektioner.

Geometriske imperfektioner kan være initialudbøjninger og såvel tilsigtet som utilsigtet, excentrisk kraftpåførsel, herunder variation af tværsnittets form og størrelse fra snit til snit.

Initialudbøjningers størrelse kan være begrænset af toleranceangivelser i leveringsbetingelser og afhænger i øvrigt af fremstillingsproces, profiltype m. m. Initialudbøjningerne kan således bl.a. påvirkes ved opretning, ved sammensvejsning med andre stænger og ved varmforzinkning.

Virkningen af initialudbøjninger afhænger af, i hvor høj grad disse følger søjlens udbøjningsfigur. I søjler, der er kontinuerte over flere fag som f.eks. flangerne i de fleste mastekonstruktioner vil initialudbøjningerne ofte i hvert andet fag gå i modsat retning af den udbøjningsfigur, som svarer til laveste knæklast. Initialudbøjningernes betydning vil derfor her være væsentligt mindre end ved simpelt understøttede søjler som f.eks. visse gitterstænger.

Med hensyn til excentrisk kraftpåførsel er der ikke nogen egentlig ændring i 10 og 11 i forhold til de før 1980 gældende bestemmelser, idet man også efter den til disse bestemmelser hørende stålnorm fra 1941 skulle tage hensyn hertil.

De utilsigtede excentriciteters størrelse afhænger af nøjagtigheden ved fremstillingen af mastekonstruktionen. Deres betydning kan være ringe for trykstænger med en væsentlig tilsigtet excentricitet i kraftpåførelsen. Endvidere vil betydningen i lighed med det overfor under initialudbøjninger anførte være mindre ved kontinuerte søjler end ved simpelt understøttede søjler.

Trykflydespænding.

Trykflydegrænsen sættes lig 0,8 x trækbrudgrænsen (sT) i normen fra 1941, men sættes lig øvre flydespænding (sf) i DS 412, 1976.

Den garanterede værdi for flydespændingen kan afvige fra den faktiske flydespænding i en konkret stang, bl.a. afhængigt af stålvalseværkernes fremstillings- og sorteringsprocedurer. Dette kan have betydning ved generalisering af forsøgsresultater fra praktiske masteforsøg.

Elasticitetskoefficient.

Dennes værdi ved arbejdsliniens begyndelsespunkt sættes i DS 412,1976 til 210 kN/mm2, medens der ud fra søjleformlerne i stålnormen fra 1941 kan udledes en formelt antagen værdi på 2,2 x 107 kp/cm 2.

Søjlelængden.

Søjlelængden er et regneteknisk begreb, der er defineret således, at en simpelt understøttet søjle med denne længde har samme teoretiske knæklast som den aktuelle søjle med den aktuelle længde og med de aktuelle indspændingsforhold ved søjleenderne. Søjlelængden er derfor kun veldifineret for en teoretisk simpelt understøttet trykstang. Trykstænger i master er imidlertid ofte indbygget på en sådan måde, at den eksakte søjlelængde, der i øvrigt varierer fra lasttilfælde til lasttilfælde, vanskeligt lader sig bestemme. Søjlelængden fastlægges derfor i reglen ved simple regneregler, der i almindelighed må være på den sikre side. Da søjlelængden imidlertid er afgørende ved vurderingen af bæreevnen af en trykstang, er det ved sammenligning mellem beregning og forsøg vigtigt, at man gør sig dette forhold klart.

Der findes ikke udtømmende regler for fastsættelse af søjlelængder, hverken i den nye eller i den gamle stålnorm.

4. Afsluttende bemærkninger.

Ved en traditionel udformning af en stålgittermast er der, som nævnt i nærværende redegørelse, forhold, der synes at reducere indflydelsen af initialudbøjninger og måske også af egenspændinger. Erfaring fra omfattende og langvarig brug af mastetyper her i landet og en række erfaringer fra forsøg med danske mastetyper kan også, i hvert fald formelt, tolkes som tegn på en ringe indflydelse af egenspændinger og initialudbøjninger. Det er dog i almindelighed ikke muligt at fastslå, om denne tolkning er strengt korrekt, eller om der har været andre forhold, der har opvejet virkningen af egenspændinger og initialudbøjninger. Med dette forbehold tyder erfaringen altså på, at den forenklede hensyntagen til egenspændinger og initialudbøjninger, der anvises i stålnormens vejledning, kan være en del på den sikre side. (Denne iagttagelse er i principiel overensstemmelse med ref. (1).)

For at tillade en vurdering af, i hvor høj grad det vil være forsvarligt at tage dette til indtægt ved masteprojekters udformning, søger nærværende bilag kvalitativt at belyse nogle afgørende forhold ved bestemmelsen af trykstængers bæreevne.

Det fremgår af redegørelsen, at de forskellige forhold, der har indflydelse på trykstængers bæreevne, kan være indbyrdes afhængige og vanskelige at skille ud fra hinanden, og de kan i øvrigt være vanskelige at vurdere kvantitativt.

En række forhold kan styres ved udformning af projektet og ved tilrettelæggelse af og tilsyn med udførelsen, medens andre forhold, der f.eks. har med fremstillingen i stålværket at gøre, kan være vanskeligere at kontrollere.

Alt i alt må det konstateres, at problemstillingen er så sammensat, at det ikke vil være muligt at give enkle regler for, hvornår det vil være forsvarligt at regne med bæreevner af trykstænger svarende til, at der, reelt eller formelt, ses bort fra virkningen af egenspændinger og initialudbøjninger.

I mange tilfælde vil forsvarligheden kunne vurderes ud fra erfaringer eller forsøg, men i tilfælde, hvor dette ikke kan ske, og hvor det anses for økonomisk udelukket at følge de forenklede metoder, der er anvist i stålnormens vejledning, må direkte metoder, der tager alle betydende forhold i betragtning, bringes i anvendelse.

Velplanlagte, omhyggeligt gennemførte og dokumenterede fuldskalaforsøg må henregnes til de metoder, der rationelt kan medtage alle forhold af betydning.

Referencer.

(1) European Convention or Constructional Steelwork.

Manual on the Stability of Steel Structures

Second International Colloquium on Stability. Introductory Report.

Sub-Chapter 3.1.5:ANGLES.

Sub-Chapter 9.2:ANGLES in LATTICE TRANSMISSION TOWERS.

Liege, 1977.

(2) A. Selberg: Stålkonstruksjoner. Trondheim, 1963 eller senere udgave.

(3) K. Thomsen: Stålkonstruktioner, tryk- og trækstænger, Lyngby 1972.

Stikordsregister

Advarselsskilte

13.8.1

17.11.10

19.3.1

Afgreninger på højspændingsluftledninger

13.6

Afgreninger på lavspændingsluftkabler

38.5

Afgreninger på lavspændingsluftledninger

28.10

Afslutninger på højspændingskabler

21.4

Afslutninger på lavspændingskabler

33.4

Afspændingsmast

2.11.4

Aluminiumledere, montagenedhæng