Stærkstrømsbekendtgørelsen Afsnit 5 til afsnit 5-6, Drift af elforsyningsanlæg

Bilag 1

Retningsgivende eksempler på planlægning af opgaver ved drift af elforsyningsanlæg

Lavspændingsanlæg

Tavler.

Såfremt der i den tavlesektion, der skal arbejdes i, findes uindkapslede spændingsførende anlægsdele, udføres arbejdet som L-AUS, se afsnit 5-3. Såfremt der i tavlesektionen ikke findes sådanne dele, men der findes åbninger til tilstødende sektioner, hvori der findes sådanne dele, udføres arbejdet også som L-AUS, medmindre åbningerne lukkes eller er så små, at værktøj, nedfaldende dele o.l. ikke kan komme i berøring med spændingsførende anlægsdele.

Kabelskabe.

Ved arbejde i kabelskabe, hvori der findes spændingsførende anlægsdele, udføres arbejdet som L-AUS (se afsnit 5-3), medmindre alle spændingsførende anlægsdele konstruktionsmæssigt er indkapslet, eller der foretages en afskærmning af disse dele under iagttagelse af L-AUS-bestemmelserne.

Luftledningsanlæg.

Ved arbejde inden for 1 m fra spændingsførende anlægsdele tages der forholdsregler mod utilsigtet berøring af disse dele, f.eks. ved brug af isolerende handsker og langærmet beklædning eller afskærmninger. Arbejde inden for 40 cm fra spændingsførende anlægsdele skal altid udføres som L-AUS, se afsnit 5-3.

Højspændingsanlæg

Luftledningsanlæg.

1. Ved arbejde på spændingsløse luftledningsanlæg inden for ca. 10 m fra luftledningsmaster af samme konstruktion eller for samme spændingsniveau med spændingsførende ledere følges både afsnit 5-4 og 5-5. Som sikkerhedsforanstaltning, jf. afsnit 5-5, 3, etableres i dette tilfælde advarselsmarkering på masterne med de spændingsførende ledere, se fig. 1.

2. Ved arbejde på et spændingsløst system i en to- eller flersystemsledning, hvor det andet eller de andre systemer bibeholdes under spænding, følges både afsnit 5-4 og 5-5. Som sikkerhedsforanstaltning, jf. afsnit 5-5, 3, etableres i dette tilfælde advarselsmarkering af det eller de spændingsførende systemer, se fig. 2.

Stationsanlæg og kabelmaster.

1. Ved arbejde inden for et stationsområde, hvori uindkapslede dele af højspændingsanlæg er under spænding, etableres der advarselsmarkering (se afsnit 5-5) af - alternativt afspærring mod - alle uindkapslede spændingsførende anlægsdele på stationsområdet, se fig. 3.

2. Ved transport - uanset transportformen - af større værktøj eller materiel gennem et stationsområde etableres der advarselsmarkering (se afsnit 5-5) af - alternativt afspærring mod - alle uindkapslede spændingsførende dele langs transportveje, incl. uindkapslede spændingsførende ledninger/skinner, der krydser transportvejen, se fig. 3 og 4.

3. Ved arbejde i spændingsløse felter eller celler etableres der - udover den permanente spærring - advarselsmarkering eller afspærring (se afsnit 5-5) ved nabofelter og naboceller under spænding, se fig. 5.

4. Ved arbejde på den spændingsløse side af en åben adskiller eller sikringsholder følges både afsnit 5-4 og 5-5. Som sikkerhedsforanstaltning, jf. afsnit 5-5, 3, etableres i dette tilfælde afskærmning af den spændingsførende side af adskilleren eller holderen, se fig. 6.

5. Ved arbejde, hvor man uden sikkerhedsforanstaltninger vil komme inden for to gange risikoafstanden, følges enten afsnit 5-5 eller 5-6. Følges afsnit 5-5, etableres der afskærmning af de spændingsførende dele.

Kabelanlæg.

Ved arbejde på kabler skal der i nødvendigt omfang gennemføres særlige sikkerhedsforanstaltninger, hvis

1. der er risiko for induktion af farlig spænding på ledere, skærm eller isoleret metalkappe, eller

2. der er risiko for udlignings- eller induktionsstrømme i gennemgående jordforbundne metalkapper.

+++ FIGUR 1 +++

Advarselsmarkering på mast med spændingsførende ledere.

+++ FIGUR 2 +++

Advarselsmarkering af system under spænding

+++ FIGUR 3 +++

Afspærring mod spændingsførende anlægsdele

+++ FIGUR 4 +++

Afspærring og advarselsmarkering

+++ FIGUR 5 +++

Advarselsmarkering og afspærring af nabofelter

+++ FIGUR 6 +++

Afskærmning

Bilag 1

Afsnit 5-4

Afsnit 5-5

Fabriksfremstillede anlæg

Afsnit 5-4

Fare (se endvidere risiko)

4.1.1

4.5.3

5.5.2

6.4.1

Afsnit 5-1

Afsnit 5-2

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Afsnit 5-6

Farekompenseringsanlæg

2.32

Faser, faseledere

2.15

2.24.5

Afsnit 5-4

Afsnit 5-6

Fejl eller mangler

5.3.2

5.4.1

5.5

7.1.1

Afsnit 5-3

Afsnit 5-6

Fejlsøgning

Afsnit 5-2

Afsnit 5-3

Fjernbetjenings- eller kontroltavle

2.27.3

Afsnit 5-4

Fjernbetjente afbrydere, adskillere og jordsluttere

Afsnit 5-4

Fjernelse af afskærmning

Afsnit 5-5

Fjernelse af arbejdsjordinger

Afsnit 5-4

Fjernelse af kapslinger

Afsnit 5-2

Fjernelse af spærringer (bomme, gitre)

Afsnit 5-2

Fjernelse af stikledninger

Afsnit 5-1

Flersystemsledning

Bilag 1

Forbudsskilte

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Forholdsregler ved ulykker

8

Frakobling

Afsnit 5-2

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Frakoblingssteder

2.20

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Fremmede håndværkere o.l.

4.5.4

Afsnit 5-4

Afsnit 5-5

Friluftsstationer

4.2.1

Færden i stationsområder

4.5

Før arbejdets begyndelse

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Afsnit 5-5

Afsnit 5-6

Førstehjælp

4.6.2

8.2

Bilag 1

Afsnit 5-3

Afsnit 5-6

Handsker, gummi-

8.1.1.1

Afsnit 5-6

Henvendelser ifølge afsnit 5 A

Afsnit 5-1

Holdestænger (AUS)

Afsnit 5-6

Holdleder

2.28.4

2.28.10

Afsnit 5-1

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Afsnit 5-5

Afsnit 5-6

Hovedstationer

2.21

Hydraulisk kabelsaks

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Højde, luftledningers

4.1.1

5.3.2

Højeste ledertemperatur

4.1.1

Højspændingsanlæg eller -anlægsdele (se endvidere arbejde på eller nær ved)

1.2

2.15

3

4.5.1

4.5.2

4.5.3

4.6.2

4.8.1

6.1.4

8.1.1.2

Bilag 1

Bilag 1

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Inspektion

1.4

2.27.1

2.27.4

3.2.1

6.1.4

Afsnit 5-2

Installationer

1.1

2.17

4.2.1

Afsnit 5-1

Instruks

2.23

Afsnit 5-1

Afsnit 5-2

Afsnit 5-4

Afsnit 5-5

Instruktion (se endvidere arbejdsinstruktion)

6.2

6.4.1

Afsnit 5-1

Afsnit 5-2

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Afsnit 5-5

Afsnit 5-6

Instruktører

2.28.9

2.28.10

Afsnit 5-1

Afsnit 5-6

Isolation, isolationsmateriale o.l.

2.30

3

8.1.1.1

Afsnit 5-6

Isolationsevne (isolerende egenskaber)

3.2.1

3.2.2

Afsnit 5-4

Afsnit 5-6

Isolationsmodstand og -prøve

Afsnit 5-2

Isolatorer (højspænding)

2.30

3.1.1

5.3.2

5.3.3

Afsnit 5-6

Isolerede net

2.15

5.3.2

Isolerende afskærmninger

Afsnit 5-3

Isolerende handsker

Bilag 1

Afsnit 5-3

Afsnit 5-6

Isolerende håndværktøj

Afsnit 5-3

Isolerplader (højspænding)

Afsnit 5-2

Afsnit 5-5

Isolerstangmetode

2.10.2

Afsnit 5-6

Isolerstænger o.l. (se endvidere betjeningsstænger)

2.10.2

3.2.2

3.3.1

3.4.1

3.5

Afsnit 5-4

Afsnit 5-6

Jordelektroder

Afsnit 5-4

Jordfejl

Afsnit 5-6

Jordforbindelse, driftsmæssig

5.4.1.4

Afsnit 5-4

Jordforbindelse (midlertidig, se endvidere jording)

8.1.1.2

Afsnit 5-4

Afsnit 5-6

Jordforbundne dele (konstruktionsmæssigt)

5.4.1

Afsnit 5-3

Jording (se endvidere jordforbindelse)

2.24.2

8.2.2

Afsnit 5-4

Jordingsanlæg

4.8.1.3

5.4.1

Afsnit 5-4

Jordingssted

2.24.1

Afsnit 5-4

Jordingsudstyr

Afsnit 5-4

Jordkabler: se kabler.

Jordledere

5.4.1.2

5.4.1.3

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Jordslutning

6.1.4

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Jordslutningsstrøm

Afsnit 5-2

Afsnit 5-4

Jordsluttere

Afsnit 5-2

Afsnit 5-4

Kabler, kabelanlæg (hojspænding)

2.30

Bilag 1

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Kabler, kabelanlæg (lavspænding)

Afsnit 5-3

Kabelmaster

Bilag 1

Kabelskabe

Bilag 1

Afsnit 5-1

Afsnit 5-3

Kabelsaks, hydraulisk

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Kabelskydeudstyr

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Kabelsøgningsinstrument

Afsnit 5-4

Kapslede anlæg (højspænding)

Afsnit 5-2

Afsnit 5-4

Klarmelding

Afsnit 5-4

Afsnit 5-6

Klassificering af AUS

Afsnit 5-6

Klemmer

5.3.2

5.3.3

Afsnit 5-3

Afsnit 5-6

Klimatiske forhold

3.3.1

Koblinger (se endvidere ind-, ud-, til- og frakobling)

4.8.1.1

Afsnit 5-2

Afsnit 5-4

Afsnit 5-6

Koblingsanlæg

2.25

2.32

2.34

4.6.1

Koblingsapparater

Afsnit 5-2

Koblingsleder

2.28.7

2.28.10

Afsnit 5-1

Afsnit 5-4

Koblingsperson

2.28.8

2.28.10

Afsnit 5-1

Afsnit 5-4

Koblingsprogram

Afsnit 5-4

Koblingsskema, koblingstilstand

2.26

4.7

Afsnit 5-4

Kondensatorer

2.32

Afsnit 5-4

Kontrol af anlæggets mekaniske tilstand før arbejde

7

Kontrol af gennemført arbejdsjording

Afsnit 5-4

Kontrol af gennemført endepunktsjording

Afsnit 5-4

Kontrol af gennemført frakobling

Afsnit 5-4

Kontrol af overgangsmodstand til jord

5.4.1

Kontrol af spændingsløs tilstand

Afsnit 5-2

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Kontrol af spændingsvisere

Afsnit 5-4

Kontrol af værktøj og/eller udrustning

Afsnit 5-1

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Afsnit 5-5

Afsnit 5-6

Kontrol før udførelse af AUS

Afsnit 5-6

Kontrol ved eftersyn af luftledninger

5.2.1

5.3.2

5.3.3

Kortslutning (fejl)

6.1.4

Afsnit 5-2

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Kortslutning (sikkerhedsforanstaltning)

2.24.3

8.1.1.2

8.2.2

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Kortslutningsforbindelse

Afsnit 5-4

Kortslutningsstrøm

Afsnit 5-2

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Kortslutningsudstyr

Afsnit 5-3

Kortvarigt arbejde nær ved højspændingsanlæg under spænding

Afsnit 5-5

Kraftværker

2.21

Kurvevogn

Afsnit 5-3

Kvalifikationer, driftslederens

Afsnit 5-1

Kvalifikationer, instruktørens (AUS)

Afsnit 5-6

Kvalifikationer, sagkyndiges, til at lede oplæring i L-AUS

Afsnit 5-3

Landbrugsarbejde

1.3

Langærmet beklædning

Bilag 1

Lastadskillere

Afsnit 5-2

Afsnit 5-4

Lastafbrydere

Afsnit 5-2

L-AUS (se endvidere arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg under spænding)

6.1.5

Bilag 1

Afsnit 5-2

Afsnit 5-4

Adskillere, motor- og trykluftbetjente

Afsnit 5-4

Advarselsmarkering

2.1

Bilag 1

Lavspændingsanlæg eller -anlægsdele (se endvidere arbejde på eller nær ved)

1.2

2.15

4.5.1

4.5.2

4.5.3

5.4.1.4

6.1.3

6.1.4

8.1.1.1

Bilag 1

Bilag 1

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Afsnit 5-6

Ledninger (højspænding, se endvidere kabler og luftledninger)

2.30

Bilag 1

Afsnit 5-4

Ledninger (lavspænding, se endvidere kabler samt luft- og stikledninger)

8.1.1.1

Ledningsevne, jordforbindelsers

Afsnit 5-4

Ledningsevne, vands

Afsnit 5-6

Ledningsskema

4.6.2

Lemme

4.2.1

4.3.2

4.4.1

Afsnit 5-2

Lokalisering af kortslutningsfejl

Afsnit 5-2

Luftledninger, luftledningsanlæg (generelt)

7.1.1

8.2.2

Luftledninger, luftledningsanlæg (højspænding)

4.1.1

4.1.2

5.3

5.4.1.2

5.4.1.3

Bilag 1

Afsnit 5-4

Luftledninger, luftledningsanlæg (lavspænding)

5.2

Bilag 1

Afsnit 5-2

Afsnit 5-3

Luftledningsmaster (se endvidere master)

Bilag 1

Afsnit 5-1

Lysbue, lysbuefare

6.1.3

Afsnit 5-2

Afsnit 5-6

Løftestænger (AUS)

Afsnit 5-6

Maksimal driftsspænding: se driftsspænding.

Markeringslængde

2.4.5

3.4

3.5

Afsnit 5-6

Markeringsudrustning

2.1.2

Afsnit 5-4

Afsnit 5-5

Master (alle materialer)

5.3.3

5.4.1.3

7.1.1

Bilag 1

Afsnit 5-6

Master, stål-

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Master, træ-

7.2.1

Afsnit 5-6

Materiel

3.2.1

3.2.2

4.2.1

6.1.4

Bilag 1

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Afsnit 5-5

Mekaniske dele

5.3.3

Mekaniske kræfter eller påvirkninger

7.2.1

Afsnit 5-6

Mekanisk styrke eller tilstand

7

Afsnit 5-6

Melding

Afsnit 5-4

Afsnit 5-6

Mobile elforsyningsanlæg

2.32

Mobile generatoranlæg

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Motorbetjente adskillere

Afsnit 5-4

Mærkning

Afsnit 5-4

Afsnit 5-6

Måleinstrument, kontrol af spændingsløs tilstand

Afsnit 5-3

Målere, opsætning og udskiftning af

Afsnit 5-3

Måling

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Målinger af overgangsmodstand til jord

4.8.1.3

Nabofelter og -celler

Bilag 1

Nabomaster og -spænd

Afsnit 5-6

Nedfald af spændingsførende ledninger

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Nedfiringsapparat

8.2.2

Net: se højspændings- og lavspændingsnet.

Nominel driftsspænding: se driftsspænding.

Nærførte eller nærliggende anlæg

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Nødudgange

4.2.1

4.3.2

Nødvendigt personale (antal personer)

Afsnit 5-3

Afsnit 5-5

Afsnit 5-6

Nøgler

4.5.2

Afsnit 5-1

Afsnit 5-2

Ombygning af anlæg

4.1.1

4.1.2

Omformeranlæg

2.3.2

Omhu

6.4

Opgaver (generelt)

1.3

Afsnit 5-1

Opgaver, definition

2.27

Opgaver, der kræver sikkerhedsafstand

3.2.1

Opgaver, instruktion i (se endvidere omhu)

6.2

Opgaver, planlægning af (se endvidere omhu)

6.1

Bilag 1

Afsnit 5-5

Advarselsskilte (-trekanter)

Afsnit 5-6

Afbrydere (last eller effekt)

4.4.2

Afsnit 5-2

Afsnit 5-4

Aflåsning

4.4

Afsnit 5-4

Afskærmning

2.2

Afskærmning (højspænding)

Bilag 1

Opgaver, udførelse af

6.4.1

Opgaver under AUS

Afsnit 5-6

Ophængningsarmaturer

5.3.3

Ophævelse af sikkerhedsforanstaltninger

2.27.1

3.2.1

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Afsnit 5-5

Oplæring, AUS

Afsnit 5-6

Oplæring, L-AUS

Afsnit 5-3

Opslag

4.6

Overgangsmodstand, jordingsanlægs

4.8.1.3

Overslag

5.4.1

Afsnit 5-6

Paralleldrift

Afsnit 5-1

Personale (se endvidere betjeningspersonale)

1.3

2.28

2.28.10

6.1.4

8.2.2

Afsnit 5-1

Afsnit 5-2

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Afsnit 5-5

Afsnit 5-6

Personer (se endvidere sagkyndige personer, besøgende og fremmede håndværkere)

2.28.10

4.5.2

4.5.3

6.1.2

6.4.1

7.2.1

Afsnit 5-1

Afsnit 5-2

Afsnit 5-4

Personlig beskyttelsesudrustning

6.1.5

Afsnit 5-2

Afsnit 5-3

Personligt værktøj

Afsnit 5-3

Planlægning

6.1

6.4.1

Bilag 1

Porte

4.2.1

4.3.2

4.4.1

Protokol (værktøj og udrustning, AUS)

Afsnit 5-6

Rapporter

4.8

Reaktor, reaktoranlæg

2.32

Afsnit 4

Relæbeskyttelse

Afsnit 5-6

Reparation

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Afsnit 5-6

Ringarme

Afsnit 5-2

Risiko (se endvidere fare)

6.1.4

6.1.5

Bilag 1

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Afsnit 5-5

Risikoafstand

2.4.2

3.1

3.2.1

3.2.2

3.4.2.2

3.5

6.1.4

8.1.1.2

Bilag 1

Afsnit 5-2

Afsnit 5-5

Afsnit 5-6

Risikolængde

2.4.4

3.3

3.4.2.1

3.5

Afsnit 5-6

Rutine, AUS

Afsnit 5-6

Rutine, L-AUS

Afsnit 5-3

Rådtilstand, træmasters

7.2.1

Sagkyndige personer

2.28.1

4.5.4

Afsnit 5-1

Afsnit 5-2

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Afsnit 5-5

Afsnit 5-6

Samarbejde med entreprenører (elinstallatører)

Afsnit 5-1

Sammenkobling af elforsyningsanlæg med forskellige driftsledere

Afsnit 5-1

Sammenslag med nærførte spændingsførende ledninger

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Sikkerhedsafstand

2.4.3

3.2

3.4.2.3

3.5

Afsnit 5-2

Afsnit 5-5

Afsnit 5-6

Sikkerhedsforanstaltninger

2.27.1

2.29

3.2.1

7.2.1

Bilag 1

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Afsnit 5-5

Afsnit 5-6

Sikkerhedshjelm (beskyttelseshjelm)

Afsnit 5-3

Afsnit 5-6

Sikkerhedsperson

2.28.6

2.28.10

Afsnit 5-5

Afsnit 5-6

Sikkerhedstilsyn (se endvidere tilsyn)

3.2.1

Sikringer (højspænding)

2.27.3

Afsnit 5-2

Afsnit 5-4

Sikringer (lavspænding)

2.27.3

2.32

Afsnit 5-2

Afsnit 5-3

Sikring mod indkobling: se indkobling.

Sikringsgreb

Afsnit 5-2

Sikringsholdere

Afsnit 5-2

Bilag 1

Sikringstråde og -æg

2.27.3

Skillesteder

Afsnit 5-2

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Skilte: se advarsels- og forbudsskilte.

Skærmudrustning

2.2.2

Afsnit 5-5

Slukkespole

Afsnit 5-4

Slukkespolejordede net

2.15

5.3.2

Spuling af højspændingsisolatorer

Afsnit 5-6

Spændingsførende dele (generelt)

2.30

4.5.2

6.1.4

6.1.5

Spændingsførende dele (højspænding)

3.1.1

3.2.1

3.5

Bilag 1

Afsnit 5-2

Afsnit 5-5

Afsnit 5-6

Spændingsførende dele (lavspænding)

6.1.3

6.1.4

6.1.5

Bilag 1

Afsnit 5-3

Spændingsløse dele (højspænding)

Afsnit 5-4

Spændingsløse dele (lavspænding)

Afsnit 5-3

Spændingstransformere

Afsnit 5-4

Spændingsvisere

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Spærringer (permanente, jf. "Udførelse af elforsyningsanlæg", afsnit 2)

4.5.1

Afsnit 5-2

Spærringsudrustning

2.3.2

Afsnit 5-5

Stationer (højspænding)

5.4.1

Afsnit 5-4

Stationsanlæg (generelt)

1.1

2.32

4.2.1

4.3

4.6.1

Stationsanlæg (højspænding)

4.6.2

Bilag 1

Afsnit 5-4

Stationsområder

2.31

4.2

4.4.1

4.5

Bilag 1

Afsnit 5-1

Afsnit 5-4

Stationsrum

2.33

4.4.1

4.6.1

4.6.2

Afsnit 5-4

Stikledning

2.17

Afsnit 5-1

Afsnit 5-2

Stikledningssikring

Afsnit 5-1

Afsnit 5-2

Stikprøver

5.3.3

Stålmaster

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Ståltraverser på træmaster

Afsnit 5-6

Tavler, tavleanlæg, tavlesektioner

2.25

2.34

4.2.1

4.5.2

6.1.3

Bilag 1

Afsnit 5-5

Afskærmning (lavspænding)

6.1.5

Bilag 1

Afsnit 5-3

Tegninger (AUS)

Afsnit 5-6

Teleforbindelse til vagthavende koblingsleder

Afsnit 5-6

Tilbagetransformering

Afsnit 5-4

Tilkobling af måleudstyr på jordede anlæg

Afsnit 5-4

Tilladelse fra arbejdslederen: se anvisning.

Tilladelse fra driftslederen

4.5.4

Afsnit 5-1

Afsnit 5-5

Afsnit 5-6

Tilladelse fra Elektricitetsrådet

Afsnit 5-6

Tilladelse fra holdlederen

Afsnit 5-3

Afsnit 5-6

Tilrettelæggelse af arbejdet

2.28.3

Afsnit 5-1

Tilskadekomne

8.1

8.2.1

Bilag 1

Tovværk (AUS)

Afsnit 5-6

Transformere

2.32

4.6.1

Afsnit 5-2

Afsnit 5-4

Transformertårne

Afsnit 5-4

Transport af værktøj eller materiel

2.27.2

6.1.4

Bilag 1

Afsnit 5-5

Transportveje

Bilag 1

Afsnit 5-5

Trykluftbetjente adskillere

Afsnit 5-4

Træer

5.2.1

5.3.2

Træmaster

7.2.1

Afsnit 5-6

Tørtransformere

2.30

Udførelse (generelt)

1.3

1.5

6

6.3

7.2.1

Udførelse, anvisning på eller instruktion om

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Afsnit 5-5

Afsnit 5-6

Udkobling

4.4.2

Afsnit 5-1

Afsnit 5-4

Afsnit 5-6

Udpegning af personer med funktionsbetegnelse

Afsnit 5-1

Udrustning

4.2.1

Afsnit 5-1

Afsnit 5-2

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Afsnit 5-6

Udtagning og isætning, herunder udskiftning sikringer

2.27.3

Afsnit 5-2

Uforudset situation

Afsnit 5-3

Afsnit 5-6

Ulykker og ulykkessituationer

4.6.2

8

Bilag 1

Afsnit 5-1

Afsnit 5-2

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Afsnit 5-5

Afsnit 5-6

Ændring af anlæg

4.1.2

Åbne højspændingsanlæg

Afsnit 5-2

Åbne lavspændingsanlæg

Afsnit 5-2

Åbne stationsanlæg (højspænding)

Afsnit 5-4

Afsnit 5-1

Driftsledelse

1

GYLDIGHEDSOMRADE

1.1 Afsnit 5-1 indeholder de særlige bestemmelser for driftsledelse af elforsyningsanlæg.

1.2 Afsnittet supplerer de almindelige bestemmelser for drift af elforsyningsanlæg i afsnit 5.

2

DEFINITIONER

2.1 For dette afsnit gælder definitionerne i afsnit 5, 2.

3

DRIFTSLEDER

3.1 Ansættelse og godkendelse af driftsleder.

3.1.1 Ejeren af et elforsyningsanlæg er ansvarlig for, at driftsledelsen af anlægget varetages af en driftsleder med de kvalifikationer, som er nødvendige for at sikre en forsvarlig driftsledelse af anlægget.

Undtagelse

Generatoranlæg, herunder såvel roterende som statiske, med mærkeeffekt under 500 kW, der anvendes til forsyning af egne lavspændingsinstallationer, forudsat at der ikke er mulighed for paralleldrift mellem anlægget og det offentlige elforsyningsanlæg.

UPS-anlæg til afbrydelsesfri forsyning (Uninterruptible Power Supply) med mærkeeffekt under 500 kW, der anvendes til forsyning af egne lavspændingsinstallationer, forudsat at der kun er mulighed for paralleldrift mellem anlægget og det offentlige elforsyningsanlæg i max. 1 sekund under omkobling herimellem.

3.1.2 Ejeren skal give driftslederen nødvendig bemyndigelse og økonomiske ressourcer til, at denne kan varetage sit ansvar i overensstemmelse med Stærkstrømsbekendtgørelsen bestemmelser.

3.1.3 Driftslederens navn og kvalifikationer skal anmeldes til Elektricitetsrådet, og godkendelse skal foreligge fra Rådet, før overdragelsen af driftsledelsen finder sted.

Undtagelser

Driftslederen hos en elleverandør med et offentligt elforsyningsanlæg kan uden forudgående anmeldelse og godkendelse påtage sig også at være driftsleder for et til det offentlige anlæg sluttet lokalt elforsyningsanlæg, som ikke ejes af elleverandøren. Når en sådan aftale indgås, skal Elektricitetsrådet skriftligt underrettes herom.

Eksempler på sådanne lokale elforsyningsanlæg

Fabriks- og institutionsejede transformerstationer.

Lavspændingsnet tilhørende transformerforeninger.

3.2 Driftslederens kvalifikationer.

3.2.1 Berettiget til at opnå godkendelse som driftsleder er personer, der har bestået den afsluttende eksamen for elektroingeniører fra Danmarks Tekniske Højskole, Danmarks Ingeniørakademi, danske teknika eller Aalborg Universitetscenter.

Berettiget til at opnå godkendelse som driftsleder er endvidere personer, der har bestået en af de prøver, som ifølge bekendtgørelse fra Boligministeriet er godkendt som prøver for elinstallatører, og derefter enten har fået udstedt bevis for autorisationsret eller kan dokumentere mindst 1 års praktisk erfaring i drift af elforsyningsanlæg.

3.2.2 Godkendelse som driftsleder kan opnås af andre, der har bestået den afsluttende eksamen for ingeniører fra Danmarks Tekniske Højskole, Danmarks Ingeniørakademi, danske teknika eller Aalborg Universitetscenter, hvis de over for Elektricitetsrådet kan dokumentere mindst 1 års praktisk erfaring i drift af elforsyningsanlæg.

3.2.3 Godkendelse som driftsleder for et anlæg til forsyning af en fabriksvirksomhed e.l. kan opnås af virksomhedens tekniske leder, hvis vedkommende over for Elektricitetsrådet kan dokumentere at have en efter Rådets skøn fornøden teoretisk viden og praktisk erfaring i drift af elektriske anlæg.

3.2.4 Godkendelse som driftsleder for et lavspændingsanlæg kan undtagelsesvis opnås af personer, der ikke er omfattet af 3.2.1 til 3.2.3.

3.2.5 Elektricitetsrådet kan nægte at godkende en anmeldt driftsleder, såfremt vedkommende er straffet for overtrædelse af stærkstrømslovgivningen.

3.3 Driftslederens tilstedeværelse.

3.3.1 Driftslederen må ikke være beskæftiget med sådan anden virksomhed eller være bosat et sådant sted, at han derved hindres i at føre et stadigt tilsyn med elforsyningsanlæggets tilstand og vedligeholdelse.

Tvivlsspørgsmål herom afgøres af Elektricitetsrådet.

3.4 Anden virksomhed.

3.4.1 Elektricitetsrådet kan bestemme, at driftslederen for et elforsyningsanlæg ikke må virke som elinstallatør eller være tilknyttet noget elinstallatørfirma inden for anlæggets forsyningsområde.

3.5 Forsyning fra et andet elforsyningsanlæg.

3.5.1 Elektricitetsrådet kan kræve, at driftsledelsen af et elforsyningsanlæg, der helt eller delvis forsynes fra et andet elforsyningsanlæg, underlægges det forsynende anlægs driftsleder.

3.6 Sammenkobling af elforsyningsanlæg.

3.6.1 Såfremt elforsyningsanlæg, der ikke har samme driftsleder, kan sammenkobles, skal der foreligge skriftlig aftale om, hvem der har ansvaret for driften af anlæggene, og hvor grænsen mellem driftsledernes ansvar er fastlagt.

3.6.2 Såfremt samarbejdsforbindelser mellem elforsyningsanlæg, der ikke har samme driftsleder, skal afbrydes af hensyn til arbejde, skal der mellem de pågældende driftsledere, før arbejdet påbegyndes, træffes aftale om, hvorledes de enkelte anlægs betjeningspersonale skal forholde sig ved ud- og indkobling.

Aftalen kan udformes som en instruks til betjeningspersonalet.

Undtagelse

Ud- og indkobling af afbrydere foran lavspændingsgeneratoranlæg (f.eks. vindkraftanlæg), såfremt

1. generatoranlæggene ophører med at generere effekt, når afbryderne udkobles, og

2. de ikke bringes til at generere effekt ved alene at indkoble afbryderne.

3.7 Samarbejde med entreprenører (elinstallatører).

3.7.1 Driftslederen kan overdrage ansvaret for udførelsen af opgaver ved driften af elforsyningsanlægget til en entreprenør, såfremt denne har en af de i 3.2.1 nævnte kvalifikationer.

3.7.2 Ved en sådan ansvarsoverdragelse til en entreprenør skal der foreligge en skriftlig aftale mellem driftslederen og entreprenøren, der tydeligt angiver, hvilke opgaver det drejer sig om, og hvor grænsen mellem driftslederens og entreprenørens ansvar er fastlagt.

Undtagelse

Ved

udtagning og indsætning af stikledningssikringer,

tilslutning og fjernelse af stikledninger i luftledningsmaster,

tilslutning og fjernelse af stikledninger i kabelskabe og

vedligeholdelse af gade- og vejbelysningsinstallationer

kan aftalen erstattes af en generel tilladelse fra driftslederen, f.eks. ved instruks.

3.7.3 Såfremt en entreprenør i henhold til bestemmelserne i 3.7.1 og 3.7.2 har fået overdraget ansvaret for udførelsen af opgaver ved et elforsyningsanlæg, skal denne sørge for, at opgaverne udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i Stærkstrømsbekendtgørelsen.

Bestemmelsen medfører bl.a., at entreprenøren under hensyntagen til den skriftlige aftale skal varetage driftslederens pligter (se 4) i det omfang, disse er relevante for den pågældende opgave.

3.8 Henvendelser ifølge afsnit 5 A.

3.8.1 Rettes der på foranledning af bestemmelserne i afsnit 5 A, Sikkerhedsforskrifter for bygningsarbejde, vejarbejde, landbrugsarbejde m.m. i nærheden af elforsyningsanlæg, forespørgsel til en elleverandør, om der findes elforsyningsanlæg i et givet område, skal elleverandøren oplyse - om egne elforsyningsanlæg i området, og i det omfang elleverandøren er bekendt dermed,

om der findes andre elforsyningsanlæg

offentlige eller private - i området, til hvilkes ejere der således også skal rettes henvendelse.

4

DRIFTSLEDERENS PLIGTER OG ANSVAR

4.1 Almindeligt.

4.1.1 Driftslederen skal drage omsorg for, at driften af elforsyningsanlægget sker i overensstemmelse med Stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser, herunder de i 4.2 til 4.5 fremhævede bestemmelser.

4.2 Personale.

4.2.1 Driftslederen skal sørge for, at der til ledelse og udførelse af de under driften forefaldende opgaver anvendes sagkyndige personer i det omfang, som er krævet i afsnit 5-2 til 5-6.

4.2.2 Driftslederen skal i fornødent omfang udpege arbejdsledere, holdledere, koblingsledere, koblingspersoner og instruktører.

Udpegningen skal ske ved udlevering af en personlig skriftlig meddelelse, f.eks. en instruks. Af meddelelsen skal det med fornøden henvisning til bestemmelserne i afsnit 5-3 til 5-6 fremgå, hvilke funktioner der kan varetages af de pågældende personer.

4.2.3 Driftslederen skal sørge for, at der er personale til rådighed i det omfang, som er krævet i de bestemmelser i afsnit 5 til 5-6, der vedrører de pågældende opgaver.

4.2.4 Driftslederen skal sørge for, at personalet er instrueret om, i hvilket omfang der tillades udført arbejde nær ved højspændingsanlæg under spænding samt arbejde på højspændingsanlæg under spænding (AUS).

4.2.5 Driftslederen skal sørge for, at personalet er instrueret om, hvordan det skal forholde sig i ulykkessituationer (se afsnit 5, 8) og andre situationer, som indebærer umiddelbar fare for personer eller gods, herunder situationer, som er omtalt i afsnit 5 A, Sikkerhedsforskrifter for bygningsarbejde, vejarbejde m.m. i nærheden af elforsyningsanlæg, 8.

4.2.6 Driftslederen skal sørge for, at personalets sagkyndighed til stadighed opretholdes.

4.3 Værktøj og udrustning.

4.3.1 Driftslederen skal sørge for, at der til udførelse af de under driften forefaldende opgaver anvendes egnet værktøj og udrustning, som er i god og brugbar stand og opfylder de bestemmelser i afsnit 5 til 5-6, der vedrører de pågældende opgaver.

4.3.2 Driftslederen skal sørge for, at der er værktøj og udrustning til rådighed i det omfang, som er krævet i de bestemmelser i afsnit 5 til 5-6, der vedrører de pågældende opgaver.

4.3.3 Driftslederen skal sørge for, at personalet er instrueret om at kontrollere, afprøve, vedligeholde og udskifte værktøj og udrustning i det omfang, som er krævet i de bestemmelser i afsnit 5 til 5-6, der vedrører de pågældende opgaver.

4.4 Adgang til stationsområder.

4.4.1 Driftslederen skal sørge for, at personer, der får adgang til stationsområder, i fornødent omfang er advaret om faren ved de elektriske anlæg samt instrueret om de bestemmelser, der gælder for færden på sådanne steder, se afsnit 5, 4.5.

4.5 Nøgler.

4.5.1 Kun personer, som af driftslederen er bemyndiget dertil, må være i besiddelse af nøgler til aflåsede stationsområder og aflåsede betjeningsorganer for elforsyningsanlæg.

4.5.2 Nøgler må kun udleveres mod kvittering og på betingelse af,

- at nøglerne ikke benyttes af andre, medmindre driftslederen giver særlig tilladelse hertil,

- at nøgler, som udleveres for et begrænset tidsrum eller for et bestemt arbejde, straks tilbagegives efter udløbet af dette tidsrum eller efter arbejdets afslutning.

4.6 Delegering.

4.6.1 Driftslederen kan skriftligt overdrage andre sagkyndige personer at varetage dele af driftsledelsen således, at disse på hans vegne sørger for, at Stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser overholdes.

4.6.2 Driftslederen har ansvaret for, at de i 4.6.1 nævnte personer er tilstrækkeligt sagkyndige til at varetage de pågældende dele af driftsledelsen.

5

ARBEJDSLEDERENS PLIGTER OG ANSVAR

5.1 Almindeligt.

5.1.1 Arbejdslederen skal tilrettelægge, lede og føre tilsyn med arbejde på eller nær ved elforsyningsanlæg.

5.2 Instruktion.

5.2.1 Arbejdslederen skal i forbindelse med ledelsen af arbejde sørge for, at de, der er beskæftiget med arbejdet, har fået tilstrækkelig instruktion herom.

Stikordsregister

Adgang til stationsområder

4.4

Afbrydere foran lavspændingsgeneratoranlæg

3.6.2

Ansvar, arbejdslederens

5

Ansvar, driftslederens

3.1.2

3.6.1

4

Ansvar, entreprenørens (elinstallatørens)

3.7.1

3.7.2

3.7.3

Ansættelse af driftsleder

3.1

Arbejde (generelt)

4.5.2

5

Arbejde nær ved højspændingsanlæg under spænding

4.2.4

Arbejde på højspændingsanlæg under spænding (AUS)

4.2.4

Arbejdsleder

4.2.2

5

Betjeningsorganer

4.5.1

Betjeningspersonale

3.6.2

Delegering af driftslederansvar

4.6

Driftsleder

3

4

Ejer af elforsyningsanlæg

3.1.1

3.1.2

Elektricitetsrådet

3.1.3

3.2.2

3.2.3

3.2.5

3.4.1

3.5.1

Elinstallatører (se endvidere entreprenører)

3.2.1

3.4.1

Elleverandør (se endvidere ejere af elforsyningsanlæg)

3.8.1

Entreprenører (elinstallatører)

3.7

Fare

4.4.1

Fjernelse af stikledning

3.7.2

Gade- og vejbelysningsinstallationer

3.7.2

Generatoranlæg (lavspænding)

3.1.1

3.6.2

Godkendelse, Elektricitetsrådets, af driftsleder

3.1.3

3.2

Grænse mellem driftslederes ansvar

3.6.1

Grænse mellem driftslederens og entreprenørens (elinstallatørens) ansvar

3.7.2

Henvendelse ifølge afsnit 5 A

3.8

Holdledere

4.2.2

Højspændingsanlæg

4.2.4

Indkobling

3.6.2

Installationer, lavspændings

3.1.1

Instruks

3.6.2

3.7.2

4.2.2

Instruktion

4.2.4

4.2.5

4.3.3

4.4.1

5.2

Instruktører

4.2.2

Kabelskab

3.7.2

Koblingsledere

4.2.2

Koblingspersoner

4.2.2

Kontrol af værktøj og udrustning

4.3.3

Kvalifikationer, driftslederens

3.1.1

3.1.3

3.2

Lavspændingsanlæg

3.2.4

Lavspændingsgeneratoranlæg

3.1.1

3.6.2

Lavspændingsinstallationer

3.1.1

Luftledningsmast

3.7.2

Nøgler

4.5

Opgaver

3.7.1

3.7.2

3.7.3

4.2.1

4.2.3

4.3.1

4.3.2

4.3.3

Paralleldrift

3.1.1

Personale (se endvidere betjeningspersonale)

4.2

Personer (se endvidere sagkyndige personer)

3.2

4.2

4.4.1

4.5.1

Pligter, arbejdsledernes

5

Pligter, driftslederens

4

Sagkyndige personer (sagkyndighed)

4.2.1

4.2.6

4.6.1

4.6.2

Samarbejde med entreprenører (elinstallatører)

3.7

Sammenkobling af elforsyningsanlæg med forskellige driftsledere

3.6

Stationsområder

4.4

4.5.1

Stikledning, tilslutning og fjernelse af

3.7.2

Stikledningssikringer, udtagning og isætning af

3.7.2

Tilladelse fra driftslederen

3.7.2

4.2.4

4.5.2

Tilrettelæggelse af arbejdet

5.1.1

Tilslutning af stikledning

3.7.2

Tilstand, elforsyningsanlæggets

3.3.1

Tilstedeværelse, driftslederens

3.3

Tilsyn

3.3.1

5.1.1

Udkobling

3.6.2

Udpegning af personer med funktionsbetegnelse

4.2.2

Udrustning

4.3

Udtagning og isætning af stikledningssikringer

3.7.2

Ulykkessituationer

4.2.5

UPS-anlæg

3.1.1

Vedligeholdelse af elforsyningsanlæg

3.1.1

3.3.1

Vedligeholdelse af gade- og vejbelysningsinstallationer

3.7.2

Vedligeholdelse af værktøj og udrustning

4.3.3

Vindkraftanlæg: Se generatoranlæg.

Værktøj

4.3

Afsnit 5-2

Inspektion. Betjening

1

GYLDIGHEDSOMRÅDE

1.1 Afsnit 5-2 indeholder de særlige bestemmelser for inspektion og betjening af elforsyningsanlæg i drift.

1.2 Afsnittet supplerer de almindelige bestemmelser for drift af elforsyningsanlæg i afsnit 5.

2

DEFINITIONER

2.1 For dette afsnit gælder definitionerne i afsnit 5, 2.

3

INSPEKTION

3.1 Personale.

3.1.1 Inspektion skal udføres af en sagkyndig person eller under tilsyn af en sagkyndig person.

3.2 Sikkerhedsafstand.

3.2.1 Ved inspektion af uindkapslede spændingsførende højspændingsanlægsdele skal der fastsættes en sikkerhedsafstand i overensstemmelse med afsnit 5, 3. Sikkerhedsafstanden må ikke overskrides med nogen legemsdel.

3.3 Inspektion af kapslede anlæg.

3.3.1 Ved inspektion af kapslede anlæg under spænding er det tilladt en sagkyndig person ved brug af nøgle eller værktøj at åbne fast hængslede døre eller lemme i anlægget under iagttagelse af bestemmelsen i 3.2.1.

Fjernelse af spærringer (bomme, gitre o.l.) i åbne anlæg samt fast monterede kapslinger i kapslede anlæg for at foretage inspektion er arbejde, der skal udføres efter bestemmelserne i afsnittene 5-3 til 5-6.

4

BETJENING

4.1 Personale.

4.1.1 Betjening skal udføres af en sagkyndig person eller under tilsyn af en sagkyndig person.

Såfremt det skønnes, at udtagning og isætning af stikledningssikringer i lavspændingsluftledninger skal foregå under omstændigheder, hvor det ikke er betryggende, at opgaven udføres af en person, skal opgaven udføres af to personer, som begge skal være til stede under hele opgavens udførelse.

Når der er flere ledninger i masten end i det normale tilfælde (en gennemgående forsyningsledning og en stikledningsafgrening), skal opgaven således altid udføres af to personer.

4.2 Værktøj og udrustning.

4.2.1 Transportable betjeningsstænger, der benyttes til betjening af betjeningsindretninger på højspændingsapparater, f.eks. ringarme, eller til udtagning og isætning af sikringer inden for risikoafstanden, er omfattet af bestemmelserne i afsnit 5, 3, og afsnit 5-6, 3.5 og 4.4.

4.3 Kobling af driftsstrømme.

4.3.1 Til kobling af driftsstrømme skal der anvendes lastafbrydere, effektafbrydere eller lastadskillere.

Undtagelser

Til nævnte opgave kan der også anvendes adskillere eller skillesteder, såfremt disse er egnede dertil under de foreliggende forhold (f.eks. lav belastning).

I lavspændingsanlæg er det endvidere tilladt at koble driftsstrømme med sikringsadskillere, forudsat at sikringsstørrelsen er højst 315 A ved almindelige afgange og 100 A ved afgange til kondensatorbatterier.

Til sikringsadskillere henregnes også sikringsholdere med sikringer der udtages og isættes med isolerende sikringsgreb. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på bestemmelserne i 4.9.

4.4 Indkobling af jordsluttere.

4.4.1 Jordsluttere må ikke indkobles uden forudgående kontrol af spændingsløs tilstand i henhold til afsnit 5-4, 3.6, se dog undtagelsen til afsnit 5-4, 3.5.1, pkt. 1.

4.5 Indkobling på kortslutning.

4.5.1 Til indkoblinger med henblik på at lokalisere kortslutningsfejl må der kun anvendes effektafbrydere, lastafbrydere eller lastadskillere, som er dimensioneret til at kunne slutte den største kortslutningsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet.

Undtagelser

Til nævnte opgave kan der også anvendes andre koblingsapparater, såfremt disse er anbragt således, at hverken betjeningspersonalet eller andre personer udsættes for fare.

I lavspændingsanlæg kan nævnte opgave endvidere udføres med sikringsadskillere, forudsat at de i 4.3.1, undtagelse 2 anførte betingelser for kobling af driftsstrømme med sådanne apparater er opfyldt.

Til sikringsadskillere henregnes også sikringsholdere med sikringer, der udtages og isættes med isolerende sikringsgreb. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på bestemmelserne i 4.9.

4.6 Koblinger under driftsomlægninger.

4.6.1 Under driftsomlægninger skal der i fornødent omfang træffes foranstaltninger til at hindre manuel eller automatisk kobling af apparater, som ikke er dimensioneret til at koble de kortslutnings og jordslutningsstrømme, der kan forekomme under de ændrede forhold i nettet.

4.7 Betjening inden for risikoafstanden.

4.7.1 Betjening af betjeningsindretninger, f.eks. ringarme, der er placeret inden for risikoafstanden, er AUS, klassificeret i AUS-klasse 1, og skal udføres efter bestemmelserne i afsnit 5-6, 3 og 4.

4.8 Udtagning og isætning af højspændingssikringer.

4.8.1 Almindeligt.

Bestemmelserne i 4.8 gælder for udtagning og isætning af sikringer i højspændingsanlæg med driftsspændinger til og med 20 kV.

4.8.2 Spændingsløse sikringsholdere.

4.8.2.1 Hvor sikringsholdere foran transformere kan gøres spændingsløse ved hjælp af højspændings- og lavspændingsadskillere anbragt så nær ved holderne, at fejltagelser er udelukket, må sikringerne udtages og isættes af en sagkyndig person efter følgende fremgangsmåde

Transformerens lavspændingsside afbrydes.

Adskilleren(ne) foran sikringsholderne åbnes, og det kontrolleres ved selvsyn, at alle kontakter er åbnet.

Kontrol af spændingsløs tilstand foretages på transformerens højspændings- eller lavspændingsside.

Sikringerne udtages eller isættes.

Ved indkobling efter isætning af sikringer sluttes først højspændingsadskilleren(ne) og derefter transformerens lavspændingsside.

4.8.2.2 Ved udtagning og isætning af sikringer, hvor forudsætningerne i 4.8.2.1 ikke er til stede, skal bestemmelserne i afsnit 5-4 opfyldes.

4.8.2.3 Hvor det er nødvendigt at føre hånden inden for risikoafstanden under udtagning eller isætning af sikringer, er dette tilladt under følgende forudsætninger

Opgaven skal udføres i overensstemmelse med en til anlægget udarbejdet instruks.

Instruksen skal indeholde fornødne anvisninger til sikring af, at ingen legemsdel kommer nærmere til de spændingsførende dele end de i følgende tabel angivne afstande hverken ved utilsigtede bevægelser eller ved utilsigtede hændelser.

Maksimal

Driftsspænding

kV

Mindste tilladte afstand

cm

7,2

12

17,5

24

19

22

26

29

3. Opgaven skal udføres af en sagkyndig person, som er bekendt med instruksen, og som er praktisk instrueret i opgaven.

4.8.2.4 Hvor spændingsførende dele i nærheden af sikringsholderen kan afskærmes ved isætning af en isolerplade beregnet til at indskyde på en konstruktionsmæssigt bestemt plads i anlægget, skal denne plade være isat under udtagning og isætning af sikringerne.

4.8.3 Spændingsførende sikringsholdere.

4.8.3.1 Udtagning og isætning af sikringer i spændingsførende holdere er AUS, klassificeret i AUS-klasse 1, og skal udføres efter bestemmelserne i afsnit 5-6, 3 og 4.

Undtagelse

Udtagning og isætning af sikringer i kapslede anlæg med værktøj, som er konstrueret til anlægget og leveret af anlæggets fabrikant.

4.8.4 Indkobling efter sikringsudskiftning.

4.8.4.1 Til indkobling efter udskiftning af overbrændte højspændingssikringer uden forudgående undersøgelse af årsagen må der kun anvendes effektafbrydere, lastafbrydere eller lastadskillere, som er dimensioneret til at kunne slutte den største kortslutningsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet.

Undtagelse

Til nævnte opgave kan der også anvendes andre koblingsapparater, såfremt disse apparater er anbragt således, at den person, der foretager indkoblingen, ikke udsættes for fare ved en eventuel lysbue.

4.9 Udtagning og isætning af lavspændingssikringer.

4.9.1 Ved udtagning og isætning af sikringer i åbne lavspændingsanlæg under spænding skal bestemmelserne i afsnit 5-3, 6.2 og 6.3, opfyldes.

Er sikringerne udført som knivsikringer, må udtagningen eller isætningen kun foretages under anvendelse af et dertil konstrueret isolerende sikringsgreb.

Der skal endvidere anvendes en sådan personlig beskyttelsesudrustning, at den person, der udtager eller isætter sikringerne, ikke udsættes for fare ved en eventuel lysbue.

4.9.2 Smeltesikringer til overstrømsbeskyttelse af stikledninger må kun udskiftes en gang efter overbrænding.

Sker der straks igen en sikringsoverbrænding, skal den eventuelle fejl fjernes, og ny sikringsudskiftning må ikke foretages, før isolationsmodstanden er målt til en forskriftsmæssig værdi.

Isolationsprøve skal foretages efter bestemmelserne i "Elektriske installationer", 612.3.

Stikordsregister

Adskillere (se endvidere lastadskillere)

4.3.1

4.8.2.1

Afbrydere, last- eller effekt-

4.3.1

4.5.1

4.8.4.1

Afstand ved udtagning og isætning af højspændingssikringer

4.8.3.1

Arbejde under inspektion

3.3.1

AUS-klasse 1

4.7.1

4.8.4.1

Betjening

4

Betjeningsindretninger

4.2.1

4.7.1

Betjeningsorganer: se betjeningsindretninger

Betjeningspersonale

4.1

4.5.1

Betjeningsstænger, transportable

4.2.1

Driftsomlægninger

4.3.1

4.6

Driftsspændinger

4.8.1

4.8.2.3

Driftsstrømme

4.3

Døre

3.3.1

Effektafbrydere

4.3.1

4.5.1

4.8.4.1

Fare

4.5.1

4.8.4.1

4.9.1

Fejlsøgning (lokalisering af kortslutningsfejl)

4.5.1

Fjernelse af kapslinger

3.3.1

Fjernelse af spærringer (bomme, gitre)

3.3.1

Frakobling

4.8.2.1

Højspændingsanlægsdele, inspektion af

3.2.1

Højspændingssikringer

4.2.1

4.8

Indkobling af jordsluttere

4.4

Indkobling efter sikringsudskiftning

4.8.4

Indkobling på kortslutning

4.5

Inspektion

3

Instruks

4.8.2.3

Instruktioner

4.8.3.2

Isolationsmodstand og -prøve

4.9.2

Isolerplade

4.8.2.4

Jordslutningsstrømme

4.6.1

Jordsluttere

4.4

Kapslede anlæg, inspektion af

3.3

Kobling af driftsstrømme

4.3

Koblinger under driftsomlægninger

4.6

Koblingsapparater

4.5.1

4.6.1

4.8.4.1

Kontrol af spændingsløs tilstand

4.4.1

4.8.2.1.3

Kortslutning (fejl)

4.5

Kortslutningsstrømme

4.5.1

4.6.1

4.8.4.1

Lastadskillere og -afbrydere

4.3.1

4.5.1

4.8.4.1

Lavspændingsluftledninger

4.1.1

Lavspændingssikringer (se endvidere stikledningssikringer)

4.9

Lemme

3.3.1

Lokalisering af kortslutningsfejl

4.5.1

Luftledninger, lavspændings-

4.1.1

Lysbue

4.8.4.1

4.9.1

Maksimal driftsspænding

4.8.2.3

Nøgle

3.3.1

Personale, betjening

4.1

4.5.1

Personale, inspektion

3.1

Personer (se endvidere sagkyndige personer)

4.5.1

4.8.4.1

4.9.1

Personlig beskyttelsesudrustning

4.9.1

Ringarme

4.2.1

Risikoafstand

4.2.1

4.7

4.8.2.3

Sagkyndig person, betjening

4.1.1

4.8.2.1

Sagkyndig person, inspektion

3.1.1

3.3.1

Sikkerhedsafstand -

3.2

Sikringer, højspændings -

4.2

4.8

Sikringer, lavspændings-

4.9

Sikringer, stiklednings-

4.1.1

4.9.2

Sikringsadskillere og -greb

4.3.1

4.5.1

4.9.1

Sikringsholdere

4.3.1

4.5.1

4.8

Skillesteder

4.3.1

Spændingsførende dele (højspænding)

3.2.1

4.8.2.3

4.8.2.4

Spærringer (bomme gitre, jf. "Udførelse af elforsyningsanlæg", afsnit 2)

3.3.1

Stikledninger

4.9.2

Stikledningssikringer

4.1.1

4.9.2

Tilsyn

3.1.1

4.1.1

Tomgangsstrømme

4.3.1

Transformere

4.8.2.1

Transportable betjeningsstænger

4.2.1

Udrustning

4.2

Udskiftning af højspændingssikringer, indkobling efter

4.8.4

Udskiftning af stikledningssikringer, isolationsprøve før

4.9.2

Udtagning og isætning af højspændingssikringer (kobling eller udskiftning)

4.2.1

4.8

Udtagning og isætning af lavspændingssikringer (kobling eller udskiftning)

4.1.1

4.3.1

4.5.1

4.9

Utilsigtede bevægelser eller hændelser

4.8.2.3

Værktøj

3.3.1

4.2

4.8.3.1

Afsnit 5-3

Arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg

1

GYLDIGHEDSOMRÅDE

1.1 Afsnit 5-3 indeholder de særlige bestemmelser for arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg i forbindelse med drift af elforsyningsanlæg.

Udtagning og isætning af sikringer er omfattet af bestemmelserne i afsnit 5-2, 4.

1.2 Afsnittet supplerer de almindelige bestemmelser for drift af elforsyningsanlæg i afsnit 5.

1.3 Bestemmelserne gælder foruden ved reparation, eftersyn og vedligeholdelse af bestående anlæg også - i den udstrækning de kan finde anvendelse - for anlægsdele under bygning eller demontering, hvis der er mulighed for, at anlægsdelen kan blive sat under spænding.

Dette kan f.eks. ske

ved utilsigtet indkobling,

ed nedfald af spændingsførende ledninger,

ved sammenslag med nærførte spændingsførende ledninger,

fra mobile generatoranlæg,

ved influens eller induktion fra nærførte anlæg,

ved atmosfæriske påvirkninger.

2

DEFINITIONER

2.1 For dette afsnit gælder definitionerne i afsnit 5, 2.

3

SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER FØR ARBEJDE PÅ ELLER NÆR VED SPÆNDINGSLØSE LAVSPÆNDINGSANLÆGSDELE

3.1 Almindeligt.

3.1.1 Anlægsdelen skal betragtes som spændingsførende, indtil de i 3 angivne sikkerhedsforanstaltninger er gennemført under iagttagelse af bestemmelserne i 6 i fornødent omfang.

3.2 Personale.

3.2.1 De i 3 angivne sikkerhedsforanstaltninger skal udføres af sagkyndige personer eller under tilsyn af en sagkyndig person.

3.3 Værktøj og udrustning.

3.3.1 Spændingsvisere, måleinstrumenter og kortslutningsudstyr skal være egnet til formålet.

3.3.2 Kortslutningsudstyr skal være dimensioneret efter den størst mulige kortslutningsstrøm på stedet.

3.4 Frakobling.

3.4.1 Frakobling af en anlægsdel skal ske alle steder, hvorfra denne kan sættes under spænding.

Frakobling skal således ske imod anlægsdele, som kan komme under spænding, f.eks. fra mobile generatoranlæg.

3.5 Sikring mod indkobling.

3.5.1 På frakoblingsstederne samt skillesteder, der virker som frakoblingssted mod spændingsførende anlægsdele, skal der ophænges forbudsskilte som angivet i DS 734.1, med tekst om, at der arbejdes på anlægsdelen, og at denne ikke må tilsluttes.

Undtagelse

Skillesteder, der normalt er åbne, i luftledninger (faste grænser).

3.6 Kontrol af spændingsløs tilstand.

3.6.1 Det skal ved brug af to-polet spændingsviser eller måleinstrument kontrolleres, at anlægsdelene er spændingsløse.

Kan et kabel ikke med sikkerhed identificeres på arbejdsstedet (f.eks. hvis der her ligger andre kabler), skal den spændingsløse tilstand også kontrolleres på dette sted, enten efter afisolering under iagttagelse af L-AUS-bestemmelserne (se 6) eller ved brug af kabelskydeudstyr eller hydraulisk kabelsaks.

Er der mulighed for forveksling med et højspændingskabel, skal der bruges kabelskydeudstyr eller hydraulisk kabelsaks.

3.7 Kortslutning.

3.7.1 Ved luftledninger skal alle til ledningen hørende ledere samt eventuelle ledere hørende til gade- og vejbelysningsinstallationer kortsluttes ved arbejdsstedet.

Såfremt arbejdet omfatter en større ledningsstrækning, kortsluttes lederne så tæt som muligt ved det eller de steder, hvor der skal arbejdes.

4

ARBEJDE PÅ ELLER NÆR VED SPÆNDINGSLØSE LAVSPÆNDINGSANLÆGSDELE

4.1 Personale.

4.1.1 En sagkyndig person skal sørge for, at bestemmelserne i 4.2 til 4.5 opfyldes.

4.2 Sikkerhedsforanstaltninger.

4.2.1 Arbejdet må ikke påbegyndes, før de i 3 angivne sikkerhedsforanstaltninger er truffet.

4.3 Instruktion.

4.3.1 Inden arbejdet påbegyndes, skal alle ved arbejdet beskæftigede være nøje instrueret om

arbejdets omfang,

arbejdspladsens afgrænsning og

trufne sikkerhedsforanstaltninger.

4.4 Sikring mod indkobling.

4.4.1 Skilte, som er anbragt i henhold til bestemmelsen i 3.5.1, må ikke fjernes, før arbejdet er afsluttet.

4.5 Kortslutning.

4.5.1 Luftledninger skal til stadighed under arbejdet være kortsluttet som angivet i 3.7.1.

5

OPHÆVELSE AF SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER EFTER ARBEJDE PÅ ELLER NÆR VED SPÆNDINGSLØSE LAVSPÆNDINGSANLÆGSDELE

5.1 Personale.

5.1.1 Ophævelse af de i 3 omtalte sikkerhedsforanstaltninger og indkobling af anlægsdelen skal udføres af sagkyndige personer eller under tilsyn af en sagkyndig person.

5.2 Før indkobling efter arbejde.

5.2.1 Ingen sikkerhedsforanstaltninger må ophæves, før alle ved arbejdet beskæftigede er blevet gjort bekendt med, at sikkerhedsforanstaltningerne vil blive ophævet, og at anlægsdelen herefter skal betragtes som spændingsførende.

5.3 Indkobling.

5.3.1 Indkobling må først finde sted, når alle de for arbejdet trufne sikkerhedsforanstaltninger er ophævet, og værktøj og udrustning samt uvedkommende materiel er fjernet fra anlægsdelen.

6

ARBEJDE PÅ ELLER NÆR VED LAVSPÆNDINGSANLÆG

UNDER SPÆNDING (L-AUS)

6.1 Personale.

6.1.1 Holdleder.

L-AUS skal ledes af en holdleder.

6.1.2 Personalets kyndighed.

L-AUS skal udføres af sagkyndige personer.

Undtagelse

Personer under oplæring i L-AUS kan udføre L-AUS under tilsyn af en sagkyndig person.

6.1.3 Oplæring og rutine.

Personer skal, for at de kan betragtes som sagkyndige personer i L-AUS,

være fortrolige med arbejde på luftledningsanlæg, henholdsvis kabel- og tavleanlæg,

have tilstrækkelig teoretisk og praktisk oplæring i L-AUS og

have den nødvendige rutine i det pågældende arbejde.

Oplæringen skal ledes af en person, der har de nødvendige kvalifikationer.

6.1.4 Oplæringsplan.

Oplæringen skal ske efter en skriftlig plan, som omfatter såvel en teoretisk som en praktisk del.

6.1.5 Nødvendigt personale.

Ved L-AUS på luftledningsanlæg skal arbejdsholdet bestå af mindst to personer incl. holdlederen, som begge skal være til stede under hele arbejdet.

Luftledningsarbejde fra kurvevogn kan udføres af en person, når der under hele arbejdets udførelse er en anden person til stede, som kan bringe kurven sikkert ned, hvis uheld indtræffer. Såfremt denne person ikke er sagkyndig, skal vedkommende instrueres om, hvordan vedkommende bedst muligt kan gribe ind.

L-AUS på kabler, kabelskabe, tavleanlæg og lignende anlæg kan udføres af en person, men der skal under arbejdets udførelse altid findes en anden person så nær ved arbejdspladsen, at denne efter behov hurtigt kan gribe ind, hvis uheld indtræffer. Såfremt denne person ikke er sagkyndig, skal vedkommende instrueres om, hvordan vedkommende bedst muligt kan gribe ind.

Undtagelse

Følgende arbejder tillades udført af en person, uden at der er en anden person til stede

Opsætning og udskiftning af målere, hvor klemmerne er beskyttet af maksimalt 63 A sikringer.

Fejlsøgning og måling.

Arbejde på eller nær ved anlægsdele, hvor alle spændingsførende dele er beskyttet af maksimalt 63 A sikringer.

Af- og påmontering af kapslinger eller dele heraf på kabelskabe, fordelingsskabe o.l., såfremt der konstruktionsmæssigt er skabt sikkerhed for, at kapslingen eller kapslingsdelen ikke kan blive spændingsførende ved berøring mellem denne og anlægget i skabet.

6.1.6 En person, der skal være alene om at udføre L-AUS, skal iagttage de for en holdleder gældende forpligtelser og kompetencer i den udstrækning, som disse kan finde anvendelse.

6.2 Værktøj og udrustning.

6.2.1 Værktøj og udrustning skal være egnet til anvendelse ved det foreliggende arbejde og periodisk kontrolleres i betryggende omfang for eventuelle fejl og mangler.

I bilag 1 er angivet retningslinier for opfyldelse af bestemmelsen.

6.3 Sikkerhedsforanstaltninger.

6.3.1 Der skal gennemføres sikkerhedsforanstaltninger for under arbejdet at sikre,

at kortslutning eller jordslutning ikke forårsages af værktøj eller materiel, og

at ingen kommer i direkte berøring med spændingsførende anlægsdele.

Opmærksomheden henledes særligt på risikoen ved berøring af spændingsførende anlægsdele og samtidig berøring af andre metalliske anlægsdele, f.eks. barduner, stålmaster, bæreliner, jordledere, armaturer hørende til gade- og vejbelysningsinstallationer, teleledninger og steldele hørende til tavler og skabe.

6.3.2 Afhængig af anlæggets og arbejdets art skal der til opfyldelse af bestemmelsen i 6.3.1 anvendes et eller flere af følgende beskyttelsesmidler

Isolerende håndværktøj.

Personlig beskyttelsesudrustning, herunder bl.a. isolerende handsker, eventuelt suppleret med beskyttelseshandsker.

Isolerende afskærmninger.

6.4 Før arbejdets begyndelse.

6.4.1 Holdlederen skal give fornøden instruktion til arbejdsholdets deltagere om

arbejdets omfang,

arbejdspladsens afgrænsning,

andre spændingsførende anlægsdele nær ved arbejdsstedet,

jordforbundne anlægsdele nær ved arbejdsstedet,

arbejdets udførelse,

sikkerhedsforanstaltninger, jf. 6.3.

6.4.2 Holdlederen skal sørge for, at fælles værktøj og udrustning er tilrådighed i tilstrækkeligt omfang, og at det er fri for synlige fejl.

6.4.3 Holdlederen skal sørge for, at de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger gennemføres på arbejdspladsen.

6.4.4 Holdlederen skal sørge for, at arbejdet ikke påbegyndes, når vejrforholdene gør det uforsvarligt at udføre dette.

6.4.5 Arbejdsholdets deltagere

skal, om nødvendigt, sørge for at få arbejdsinstruktionen klarlagt af holdlederen,

skal kontrollere, at personligt værktøj og beskyttelsesudrustning er i betryggende stand, og

må ikke påbegynde arbejdet, før holdlederen har givet tilladelse hertil.

6.5 Under arbejdet.

6.5.1 Holdlederen skal sørge for, at den før arbejdet givne instruktion følges under arbejdet, se 6.4.1.

6.5.2 Holdlederen skal sørge for, at de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger opretholdes under arbejdet.

6.5.3 Holdlederen skal sørge for, at arbejdet afbrydes, såfremt der under arbejdet indtræffer omstændigheder, der gør dette påkrævet.

Eksempler

Vejrforholdene gør det uforsvarligt at fortsætte arbejdet.

Der opstår fejl på isolerende værktøj og udrustning.

6.5.4 Arbejdsholdets deltagere skal

iagttage de for arbejdet givne sikkerhedsbestemmelser og arbejdsinstruktionen, og

indstille arbejdet, såfremt der opstår en uforudset situation, underrette holdlederen og afvente tilladelse til at fortsætte arbejdet.

6.6 Efter arbejdet.

6.6.1 Holdlederen skal sørge for, at værktøj og udrustning samt uvedkommende materiel fjernes fra anlægget.

Bilag 1

Værktøj og udrustning for L-AUS

Almindeligt.

I henhold til 6.2.1 skal værktøj og udrustning være egnet til anvendelse ved det foreliggende arbejde og periodisk kontrolleres i betryggende omfang.

Til vejledning for opfyldelse af bestemmelsen angives nedenstående retningslinier.

Isolerende håndværktøj.

Der kan anvendes isolerende håndværktøj, der er i overensstemmelse med publikation IEC 900, den svenske standard SEN 21 50 02 (1977-07-01) eller den tyske standard VDE 0680. Teil 2/3.78.

Isolerende handsker.

Der kan anvendes isolerende handsker, der er i overensstemmelse med publikation IEC 903. På anlæg med spænding på maksimalt 1 000 V kan desuden anvendes isolerende handsker, der er afprøvet i overensstemmelse med den svenske standard SEN 21 50 01 (1976-11-15) eller den tyske standard VDE 0680. Teil la/1.77, eller den engelske standard BS 697: 1977.

Beskyttelseshandsker.

Anvendes supplerende handsker til beskyttelse af de isolerende handsker, skal disse beskyttelseshandsker være udformet på en sådan måde, at de ikke under brugen kan beskadige de isolerende handsker. Manchetten på beskyttelseshandskerne skal være kortere end manchetten på de isolerende handsker.

Sikkerhedshjelm.

Sikkerhedshjelme skal være isolerende.

Ansigtsskærm.

Der kan anvendes ansigtsskærme, der er i overensstemmelse med den tyske standard VDE 0680. Teil 1 a/1.77.

Afskærmninger.

Følgende typer isolerende afskærmninger kan anvendes

Isolerende skærmduge med en isolertykkelse på mindst 0,5 mm.

Isolerende rørformede afdækninger eller formstøbte afdækninger med en isolertykkelse på mindst 1,0 mm.

Isolerende beskyttelsesmåtter med en isolertykkelse på mindst 2,5 mm. Måtterne bør ikke være mindre end 1 x 1 m og bør være skridsikre på begge sider.

Periodisk kontrol.

Den periodiske kontrol skal afpasses efter omfanget af brugen af værktøj og udrustning, dog skal kontrollen foretages mindst en gang om året.

Kontrollen skal udføres af sagkyndigt personale.

Kontrollen skal omfatte en særlig omhyggelig undersøgelse af værktøj og udrustning med henblik på i rimeligt omfang at konstatere, hvorvidt værktøj og udrustning er i god stand og fremdeles opfylder gældende normer og øvrige anvisninger.

Eksempelvis bør kontrollen af isolerende handsker omfatte - en grundig besigtigelse af handskerne,

en strækning af handskerne,

en afprøvning af handskerne med luftpumpe, til konstatering af, hvorvidt handskernes isolerende evne og mekaniske styrke er til stede.

Konstaterede fejl og mangler, som kan forårsage fare, skal afhjælpes på betryggende måde, eller det skal sikres, at det pågældende værktøj eller den pågældende udrustning ikke anvendes til L-AUS.

For så vidt angår kontrol af transportable elektrisk drevne håndværktøjer henvises til bestemmelserne i "Elektriske installationer", 621.2, med tilhørende note.

Stikordsregister (Afsnit 5-3)

Afskærmninger, isolerende, L-AUS

6.3.2

Bilag 1

Ansigtsskærm, L-AUS

Bilag 1

Arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg underspænding (L-AUS)

6

Arbejde på eller nær ved spændingsløse lavspændingsanlægsdele

3

4

5

Arbejdshold eller deltagere heri, L-AUS

6.1.5

6.4.1

6.4.5

6.5.4

Arbejdsinstruktion, L-AUS

6.4.5

6.5.4

Arbejdsplads

4.3.1.2

Arbejdsplads, L-AUS

6.1.5

6.4.1.2

6.4.3

Arbejdssted

3.6.1

3.7.1

Arbejdssted, L-AUS

6.4.1.3

6.4.1.4

Atmosfæriske påvirkninger

1.3

Barduner, L-AUS

6.3.1

Berøring, L-AUS

6.3.1

Beskyttelseshandsker, L-AUS

Bilag 1

Beskyttelsesudrustning, personlig, L-AUS

6.3.2

6.4.5

Bygning af elforsyningsanlæg

1.3

Bæreliner, L-AUS

6.3.1

Demontering af elforsyningsanlæg

1.3

Efter arbejdet, L-AUS

6.6

Eftersyn

1.3

Fare, L-AUS (se endvidere risiko)

Bilag 1

Fejl eller mangler, L-AUS

6.2.1

6.4.2

6.5.3

Fejlsøgning, L-AUS

6.1.5

Forbudsskilte

3.5.1

4.4.1

Frakobling

3.4

Frakoblingssteder

3.5.1

Før arbejdets begyndelse, L-AUS

6.4

Gade- og vejbelysningsinstallationer

3.7.1

Gade- og vejbelysningsinstallationer, L-AUS

6.3.1

Generatoranlæg

1.3

3.4.1

Grænser, faste, i luftledninger

3.5.1

Handsker, beskyttelses-, L-AUS

Bilag 1

Afsnit 5-3

Afspærring

2.3

Bilag 1

Handsker, isolerende, L-AUS

Bilag 1

Holdleder, L-AUS (se endvidere "Før arbejdets begyndelse", "Under arbejdet" og "Efter arbejdet")

6.1.1

6.1.5

6.1.6

Hydraulisk kabelsaks

3.6.1

Højspændingskabel

3.6.1

Indkobling

1.3

3.5

4.4

5.1.1

5.2

5.3

Indstilling (afbrydelse) af arbejde, L-AUS

6.5.3

6.5.4

Induktion eller influens

1.3

Instruktion

4.3

Instruktion, L-AUS (se endvidere arbejdsinstruktion)

6.1.5

6.4.1

6.5.1

Isolerende afskærmninger, L-AUS

6.3.2

Bilag 1

Isolerende handsker

Bilag 1

Isolerende værktøj (håndværktøj), L-AUS

6.3.2

6.5.3

Bilag 1

Jordforbundne anlægsdele, L-AUS

6.4.1.4

Jordkabler: se kabler.

Jordledere, L-AUS

6.3.1

Jordslutning

6.3.1

Kabel

3.6.1

Kabel, højspændings-

3.6.1

Kabelanlæg, L-AUS

6.1.3.1

6.1.5

Kabelskabe, L-AUS

6.1.5

6.3.1

Kabelsaks, hydraulisk

3.6.1

Kabelskydeudstyr

3.6.1

Klemmer for målere, L-AUS

6.1.5

Kontrol af spændingsløs tilstand

3.6

Kontrol af værktøj og udrustning, L-AUS

6.2.1

6.4.5

Bilag 1

Kortslutning (sikkerhedsforanstaltning)

3.7

4.5

Kortslutning (fejl), L-AUS

6.3.1

Kortslutningsstrøm

3.3.2

Kortslutningsudstyr

3.3.1

3.3.2

Kurvevogn, L-AUS

6.1.5

Kvalifikationer, sagkyndiges, til at lede oplæring i L-AUS

6.1.3

Ledere (se endvidere jordledere)

3.7.1

Luftledninger

1.3

3.5.1

3.7.1

Luftledningsanlæg, L-AUS

6.1.3.1

6.1.5

Master, stål-, L-AUS

6.3.1

Materiel

5.3.1

Materiel, L-AUS

6.3.1

6.6.1

Mobile generatoranlæg

1.3

3.4.1

Måleinstrument, kontrol af spændingsløs tilstand

3.6.1

Målere, opsætning og udskiftning af, L-AUS

6.1.5

Måling, L-AUS

6.1.5

Nedfald af spændingsførende ledninger

1.3

Nærførte eller nærliggende anlæg

1.3

Nødvendigt personale til L-AUS (antal personer)

6.1.5

Oplæring, L-AUS

6.1.3

6.1.4

Ophævelse af sikkerhedsforanstaltninger efter arbejde på eller nær ved spændingsløse anlægsdele

5

Personale

3.2

4.1

5.1

Personale, L-AUS

6.1

Bilag 1

Personlig beskyttelsesudrustning, L-AUS

6.3.2

6.4.5

Personligt værktøj, L-AUS

6.4.5

Reparation

1.3

Risiko, L-AUS (se endvidere fare)

6.3.1

Rutine; L-AUS

6.1.3

Sagkyndige personer

3.2.1

4.1.1

5.1.1

Sagkyndige personer, L-AUS

6.1.2

6.1.3

6.1.5

Sammenslag med nærførte spændingsførende ledninger

1.3

Sikkerhedsforanstaltninger

3

4.2

4.3.1.3

5

Sikkerhedsforanstaltninger, L-AUS

6.3

6.4.1.6

6.4.3

6.5.2

Sikkerhedshjelm, L-AUS

Bilag 1

Sikringer, L-AUS

6.1.5

Skillesteder

3.5.1

Skilte

3.5.1

4.4.1

Spændingsførende anlægsdele

3.1.1

3.5.1

Spændingsførende anlægsdele, L-AUS

6.1.5

6.3.1

6.4.1.3

Spændingsløse anlægsdele

3

4

5

Spændingsvisere

3.3.1

3.6.1

Stålmaster, L-AUS

6.3.1

Tavler, tavleanlæg, L-AUS

6.1.3.1

6.1.5

6.3.1

Tilladelse fra holdlederen, L-AUS

6.4.5

6.5.4

Tilsyn

3.2.1

5.1.1

Tilsyn, L-AUS

6.1.2

Tilstedeværelse, personers: se nødvendigt personale.

Udførelse, instruktion om

6.4.1.5

Udrustning

3.3

5.3.1

Udrustning, L-AUS (se endvidere personlig beskyttelsesudrustning)

6.2

6.4.2

6.5.3

6.6.1

Bilag 1

Uforudset situation, L-AUS

6.5.4

Under arbejdet, L-AUS

6.5

Vejrforhold, L-AUS

6.4.4

6.5.3

Værktøj

3.3

5.3.1

Værktøj, L-AUS (se endvidere isolerende og personligt værktøj)

6.2

6.3.1

6.4.2

6.6.1

Bilag 1

Afsnit 5-4

Arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlæg

1

GYLDIGHEDSOMRÅDE

1.1 Afsnit 5-4 indeholder de særlige bestemmelser for arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlæg i forbindelse med drift af elforsyningsanlæg.

Udtagning og isætning af sikringer er omfattet af bestemmelserne i afsnit 5-2, 4.

1.2 Afsnittet supplerer de almindelige bestemmelser for drift af elforsyningsanlæg i afsnit 5.

1.3 Bestemmelserne gælder foruden ved reparation, eftersyn og vedligeholdelse af bestående anlæg også - i den udstrækning de kan finde anvendelse - for anlægsdele under bygning eller demontering, hvis der er mulighed for, at anlægsdelen kan blive sat under spænding. Dette kan f.eks. ske

ved utilsigtet indkobling,

ved nedfald af spændingsførende ledninger,

ved sammenslag med nærførte spændingsførende ledninger,

ved tilbagetransformering, eventuelt fra mobile generatoranlæg, spændingstransformere m.v.,

ved influens eller induktion fra nærførte anlæg, - ved atmosfæriske påvirkninger.

2

DEFINITIONER

2.1 For dette afsnit gælder definitionerne i afsnit 5, 2.

3

SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER FØR ARBEJDE PÅ ELLER NÆR VED SPÆNDINGSLØSE HØJSPÆNDINGSANLÆGSDELE

3.1 Almindeligt.

3.1.1 For at sikre, at en højspændingsanlægsdel er spændingsløs før arbejde på eller nær ved denne, skal de i 3 angivne sikkerhedsforanstaltninger gennemføres.

Anlægsdelen skal betragtes som spændingsførende, indtil alle de i 3 angivne sikkerhedsforanstaltninger er gennemført.

3.2 Personale.

3.2.1 Arbejdsleder.

Etablering af de i 3 angivne sikkerhedsforanstaltninger skal udføres efter anvisning fra en arbejdsleder eller efter fastlagte instrukser.

3.2.2 Koblingsleder, koblingsperson.

Etablering af de i 3.4.1, pkt. 1 til 8, angivne sikkerhedsforanstaltninger og kontrol heraf skal ske under ledelse af en koblingsleder.

Afbrydere, adskillere, skillesteder og jordsluttere må således kun betjenes efter aftale med koblingslederen.

Opgaver, der ikke udføres af koblingslederen, skal udføres af en koblingsperson efter ordre fra koblingslederen.

Koblingslederen skal være vidende om, hvilke arbejder der skal udføres på eller nær ved den frakoblede anlægsdel, og hvem der er holdledere ved etableringen af sikkerhedsforanstaltningerne.

3.2.3 Holdleder.

Etablering af de i 3.5.1, pkt. 1 til 3, angivne sikkerhedsforanstaltninger på arbejdsstedet skal ledes af en holdleder.

Holdlederen skal være vidende om, hvem der er koblingsleder.

3.2.4 Melding.

Enhver skriftlig eller mundtlig melding (f.eks. en ordre, en bekræftelse på en udført ordre m.v.) mellem arbejdsleder, koblingsleder, koblingspersoner og holdledere skal indeholde navn på den person, der afgiver meldingen.

Sker meldingen mundtligt (f.eks. pr, telefon eller radio), skal den gentages af modtageren, og afsenderen skal bekræfte, at meldingen er rigtigt opfattet.

3.2.5 Personalets kyndighed.

De i 3 angivne sikkerhedsforanstaltninger skal udføres af sagkyndige personer eller under tilsyn af en sagkyndig person.

3.3 Værktøj og udrustning.

3.3.1 Udrustning for kontrol af spændingsløs tilstand.

Spændingsvisere skal være mærket med nominel(le) spænding(er) og brugsanvisning på dansk.

Spændingsvisere skal afprøves med højspænding med passende mellemrum (max. '/z år).

Isolerstænger for spændingsvisere er omfattet af bestemmelserne i afsnit 5, 3, og afsnit 5-6, 3.5 og 4.4.

En isolerende stang, der anvendes til gnistprøve, skal være forsynet med en metalcylinder e.l. med følgende dimensioner

Længde min

15 cm.

Diameter min.

3 cm.

Isolerstænger, der anvendes til gnistprøven, er omfattet af bestemmelserne i afsnit 5, 3, og afsnit 5-6, 3.5 og 4.4.

3.3.2 Udrustning for jording og kortslutning.

Fast jordingsudstyr skal dimensioneres efter bestemmelserne i "Udførelse af elforsyningsanlæg", afsnit 4, 8.1.4 og 8.1.5. Transportabelt jordingsudstyr skal opfylde IEC 1230:1993. Hvis endepunktsjording er etableret, kan udstyret dimensioneres alene efter de strømme, der kan opstå som følge af induktion fra nærliggende anlæg. Denne bestemmelse kan anses for opfyldt, hvis der anvendes jordingsudstyr med ledertværsnit på mindst 25 mm' kobber eller 50 mm2 aluminium.

Jordingsudstyr skal efterses med passende mellemrum.

Har et jordingsudstyr været udsat for en kortslutningsstrøm, må det ikke anvendes igen, før det har været underkastet en nøje kontrol.

3.4 Koblingslederens opgaver.

3.4.1 Koblingslederen skal sørge for, at der gennemføres sikkerhedsforanstaltninger som anført i følgende pkt. 1 til 8.

Hvis der skal foretages et større antal koblinger, skal disse udføres efter et skriftligt koblingsprogram.

1. Frakobling.

Frakobling af en anlægsdel skal ske alle steder, hvorfra denne kan sættes under spænding.

Frakobling skal således også udføres alle steder, hvor der kan være mulighed for tilbagetransformering, f.eks. fra mobile generatoranlæg.

Frakobling skal også ske af ledere til driftsmæssig jordforbindelse, som ikke er direkte jordforbundne. Dette gælder f.eks. lederforbindelser, der er ført fra flere transformeres stjernepunkter til samme slukkespole.

Undtagelse.

Frakobling på lavspændingssiden af spændingstransformere kan dog undlades, medmindre der skal arbejdes direkte på spændingstransformerens højspændingsside.

Frakobling skal ske enten ved adskillere, lastadskillere eller ved skillesteder, der opfylder bestemmelserne for adskillere i den udstrækning, disse kan finde anvendelse, se "Udførelse af elforsyningsanlæg", afsnit 2, 9.

2. Kontrol af gennemført frakobling.

Gennemført frakobling skal kontrolleres på frakoblingsstedet.

3. Sikring mod indkobling.

Frakoblingssteder skal på betryggende måde sikres mod utilsigtet indkobling.

I aflåste stationsområder, hvor ikke sagkyndige personer kun har adgang hvis de er under opsyn, kan bestemmelsen for så vidt angår almindelige adskillere eller lastadskillere opfyldes ved blokering af betjeningsorganet ved en pal e.l., og for så vidt angår motor- og trykluftbetjente adskillere ved

mekanisk frakobling af drivmotoren,

elektrisk frakobling af drivmotoren, forudsat at frakoblingen omfatter alle ledere i drivmotorens forsyningsledning,

betjening af afspærringsventiler og udluftningsanordninger.

For betjeningsorganer anbragt andre steder kan bestemmelsen opfyldes ved aflåsning af betjeningshåndtag, motordrev, ventiler e.l.

På frakoblingsstederne skal der ophænges forbudsskilte som angivet i DS 734.1, med tekst om, at der arbejdes på anlægsdelen, og at denne ikke må tilsluttes.

Skiltene skal ophænges således, at det klart fremgår, hvilke håndtag, motordrev, ventiler e.l. der ikke må betjenes.

Undtagelse

Hvor frakobling og endepunktsjording sker med fjernbetjente afbrydere, adskillere og jordsluttere, der er anbragt i serie og betjent i den nævnte rækkefølge, kan bestemmelserne i pkt. 3 opfyldes ved passende skiltning anbragt på fjernkontroltavlen eller markeret på dataskærmen.

4. Kontrol af spændingsløs tilstand ved endepunktsjording.

Før eventuel endepunktsjording (se følgende pkt. 5) skal det kontrolleres på jordingsstedet, at anlægsdelen er uden driftsspænding efter bestemmelserne i 3.6.

Undtagelse

Fast installerede jordsluttere tillades sluttet uden forudgående spændingsprøve ved jordslutteren, såfremt dette kan ske uden risiko for betjeningspersonalet eller andre personer.

5. Endepunktsjording.

Endepunktsjording skal etableres efter bestemmelserne i 3.7 i det omfang, som er krævet i 3.8.

6. Kontrol af gennemført endepunktsjording.

Gennemført endepunktsjording skal kontrolleres på jordingsstedet.

7. Koblingsskema.

Koblingslederen skal sørge for, at koblingsskemaet bringes i overensstemmelse med højspændingsnettets øjeblikkelige koblingstilstand.

8. Klarmelding.

Koblingslederen skal meddele holdlederen(ne), at de i pkt. 1 til 3 angivne foranstaltninger er truffet, og om der er etableret endepunktsjording.

Fastsættelse af et tidspunkt, til hvilket anlægsdelen skal gøres spændingsløs, kan ikke træde i stedet for foranstående krav.

Manglende spænding er ingen bekræftelse på, at nævnte foranstaltninger er truffet.

Anlægsdele, der er frakoblet af anden grund, f.eks. som følge af driftsforstyrrelser, må ikke betragtes som frakoblet for det pågældende arbejde, før der foreligger melding herom som angivet ovenfor.

3.5 Holdlederens opgaver.

3.5.1 Holdlederen skal sørge for, at der gennemføres sikkerhedsforanstaltninger til sikring af arbejdsstedet som anført i følgende pkt. 1 til 3.

Holdlederen må ikke påbegynde opgaverne før klarmelding fra koblingslederen.

1. Kontrol af spændingsløs tilstand ved arbejdsjording.

Før arbejdsjording (se følgende pkt. 2) skal det kontrolleres på jordingsstedet, at anlægsdelen er uden driftsspænding efter bestemmelserne i 3.6.

Undtagelse

Fast installerede jordsluttere tillades sluttet uden forudgående spændingsprøve ved jordslutteren, såfremt dette kan ske uden risiko for betjeningspersonalet eller andre personer.

Kontrollen skal udføres på den eller de ledere, som skal jordforbindes og kortsluttes.

2. Arbejdsjording.

Arbejdsjording skal etableres efter bestemmelserne i 3.7 i det omfang, som er krævet i 3.8.

Bestemmelsen gælder også for ledere, der fører fra et stjernepunkt til en slukkespole.

3. Kontrol af gennemført arbejdsjording.

Holdlederen skal ved selvsyn sikre sig, at fornødne arbejdsjordinger er opsat.

3.6 Kontrol af spændingsløs tilstand.

3.6.1 Kontrol af at en anlægsdel er uden driftsspænding, skal ske på en af følgende måder

Med spændingsviser efter bestemmelserne i 3.6.2.

Ved en gnistprøve efter bestemmelserne i 3.6.3.

Med kabelskydeudstyr eller hydraulisk kabelsaks efter bestemmelserne i 3.6.4.

Ved fra jordingsstedet at se en fuldstændig frakobling af den anlægsdel, som ønskes jordforbundet.

Ved fra jordingsstedet at se en jording af den anlægsdel, som ønskes jordforbundet.

3.6.2 Kontrol med spændingsviser.

Kontrol med spændingsviser er AUS, klassificeret i AUS-klasse 1, og kontrollen skal derfor udføres efter bestemmelserne i afsnit 5-6, 3 og 4.

Det skal kontrolleres, at spændingsviserens mærkespænding, funktionsområde og mærkefrekvens svarer til det pågældende anlægs driftsspænding og frekvens.

Spændingsviseren skal afprøves umiddelbart før og efter brugen ved anvendelse af en prøveindretning eller eventuelt på en spændingsførende anlægsdel.

3.6.3 Kontrol ved gnistprøve.

Kontrol ved en gnistprøve er AUS, klassificeret i AUS-klasse 1, og kontrollen skal derfor udføres efter bestemmelserne i afsnit 5-6, 3 og 4.

Gnistprøven må kun anvendes på luftledninger med driftsspændinger på 50 kV eller derover, og kun når luftledningen, der skal etableres arbejdsjording på, i forvejen er endepunktsjordet i begge ender.

3.6.4 Kontrol med kabelskydeudstyr eller hydraulisk kabelsaks.

Kontrol af, at et kabel er uden driftsspænding, skal foretages på arbejdsstedet ved hjælp af kabelskydeudstyr eller hydraulisk kabelsaks.

Kontrol med hydraulisk kabelsaks er AUS, klassificeret i AUS-klasse 1, og kontrollen skal derfor udføres efter bestemmelserne i afsnit 5-6, 3 og 4.

Undtagelse

Kontrollen kræves ikke, såfremt muligheden for forveksling med andre kabler er udelukket, f.eks. ved at kablet er entydigt bestemt ved hjælp af kabelsøgningsinstrumenter.

3.7 Jording og kortslutning.

3.7.1 Jording og kortslutning skal etableres med fast eller transportabelt jordingsudstyr på en sådan måde, at der opnås pålidelig kontakt mellem lederne indbyrdes og med jord.

3.7.2 Jordforbindelsen skal udføres således, at der er direkte metallisk forbindelse mellem anlægsdelen og jordelektroden.

I forbindelsen til jord kan sammenhængende stålkonstruktioner med tilstrækkelig ledningsevne såsom transformertårne, stålmaster o.l. indgå som dele af forbindelsen, jf.afsnit 4, 8.4.1, såfremt eventuelle samlinger har fornøden mekanisk styrke og ledningsevne.

Forbindelse igennem en vikling i en reaktor, autotransformer e.l. anses ikke for at være direkte metallisk forbindelse.

Jordforbindelse over en reaktor til spærring af højfrekvente strømme fra bærefrekvensforbindelser er dog tilladt, forudsat at reaktoren med sikkerhed kan tåle den driftsfrekvente strøm, som den kan blive udsat for (se 3.3.2), og at berøringsspændingen herunder ikke kan overstige 50 V (effektivværdi).

3.7.3 I højspændingsstationer skal jordforbindelsen etableres ved tilslutning til stationens beskyttende jordingsanlæg, se "Udførelse af elforsyningsanlæg", afsnit 4, 2.2 og 2.8.

Ved højspændingsluftledninger skal jordforbindelsen etableres ved tilslutning til eksisterende permanente jordingsanlæg, herunder gennemgående jordledere eller master at stål. Findes permanente jordingsanlæg ikke, skal jordforbindelsen etableres ved hjælp af mindst to parallelforbundne interimistiske jordelektroder, som drives mindst 0,5 m ned i jorden i ca. 4 m indbyrdes afstand.

3.7.4 Et transportabelt jordingsudstyr skal forbindes til jord, før det bringes i forbindelse med den anlægsdel, der skal jordforbindes. Der skal overholdes en afstand på mindst 0,5 m fra anlægsdelen, indtil jordingsudstyret har god kontakt med anlægsdelen, se følgende figur.

+++ FIGUR +++

Selv om en ledning er afbrudt og ikke viser spænding, f.eks. ved prøve med spændingsviser, kan den have en farlig spænding som følge af influens eller induktion.

Kabler og kondensatorer kan efter afbrydelse stadig have en farlig spænding. Inden arbejde påbegyndes på et kondensatorbatteri, skal alle enheder jordforbindes og kortsluttes.

3.7.5 Transportabelt jordingsudstyrs kontakter skal fastgøres så solidt til anlægsdelene, at de ikke rives løs under påvirkning af de dynamiske kræfter under en kortslutning eller jordslutning.

3.8 Jordingssteder.

3.8.1 I luftledningsanlæg, åbne stationsanlæg og kapslede anlæg, der åbnes for at udføre arbejde, kræves arbejdsjording.

En endepunktsjording kan betragtes som arbejdsjording, hvis den er placeret så tæt ved arbejdsstedet, at 3.8.5 er opfyldt.

Undtagelse

Ved arbejde på luftledninger for vekselstrøm med driftsspændinger over 60 kV kræves kun arbejdsjording af den eller de faser, på hvilke der arbejdes. Det er dog en forudsætning,

at der er etableret endepunktsjording,

at de faser, der ikke er jordforbundet ved arbejdsstedet, ved dette sted markeres med markeringsudrustning, og

at personalet ikke løber risiko for hverken med nogen legemsdel eller med værktøj eller materiel at komme inden for 1 m fra de faser, der ikke er jordforbundet ved arbejdsstedet.

3.8.2 Såfremt arbejdsjordingen ikke er beregnet for anlæggets fulde jordslutnings- og kortslutningsstrøm, kræves tillige endepunktsjording.

3.8.3 I kabelanlæg kræves endepunktsjording. Findes der luftledningsstrækninger i forbindelse med det afbrudte kabelafsnit, skal der desuden etableres arbejdsjording ved overgange mellem kabelafsnittet og luftledningsanlæg.

3.8.4 Jordingsstederne skal vælges således, at der ikke indgår sikringer eller afbrydere imellem disse og arbejdsstedet. Findes der adskillere mellem jordingsstederne og arbejdsstedet, skal disse aflåses i sluttet stilling.

Undtagelse

Jording tillades igennem afbryder i fabriksfremstillede anlæg, der er konstrueret for dette formål, forudsat at afbryderen under jordingen er spærret således, at udkobling ikke kan finde sted, hverken elektrisk eller mekanisk.

3.8.5 En arbejdsjording skal være placeret således og inden for en sådan afstand fra arbejdsstedet, at den er synlig fra dette.

Undtagelse

I stationsrum, hvor arbejdsjordingen er anbragt umiddelbart på den anden side af en væg.

3.8.6 Skal ledere adskilles under arbejdet, eller foregår arbejdet ved et skillested, skal jording og kortslutning etableres på begge sider af skillestedet, inden adskillelsen foretages.

Ved kabelarbejde tillades denne jording og kortslutning udført ved kablets endemuffer.

4

ARBEJDE PÅ ELLER NÆR VED SPÆNDINGSLØSE HØJSPÆNDINGSANLÆGSDELE

4.1 Personale.

4.1.1 Arbejdsleder.

Arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlægsdele må kun udføres efter anvisning fra en arbejdsleder eller efter fastlagte instrukser.

4.1.2 Koblingsleder.

Koblingslederen skal på ethvert tidspunkt være vidende om, hvor mange arbejdshold der arbejder på den frakoblede anlægsdel, og hvem der er holdleder(e).

4.1.3 Holdleder.

Arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlægsdele skal ledes af en holdleder.

Holdlederen skal være vidende om, hvem der er koblingsleder under arbejdet.

Er holdlederen under arbejdet ikke den samme person som den holdleder, der har etableret de sikkerhedsforanstaltninger, som er krævet i 3, skal vedkommende være vidende om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der er etableret før arbejdet.

Udføres arbejdet af fremmede håndværkere o.l., der ikke hører til elleverandørens personale, skal der udpeges en sagkyndig person til at varetage de forpligtelser, der ellers påhviler holdlederen i henhold til 4.2 og 4.3

4.2 Før arbejdets begyndelse.

4.2.1 Holdlederen må ikke lade arbejdet påbegynde, før

de i 3 angivne sikkerhedsforanstaltninger er etableret,

koblingslederen er blevet oplyst om arbejdets påbegyndelse, og

der på arbejdsstedet er givet instruktion som anført i 4.2.2.

4.2.2 Ingen må påbegynde arbejdet, før holdlederen har givet fornøden instruktion til alle om

arbejdets omfang,

arbejdspladsens afgrænsning, og

trufne sikkerhedsforanstaltninger.

4.3 Under arbejdet.

4.3.1 Koblingslederen, respektive holdlederen skal sørge for,

at frakoblingsstederne til stadighed under arbejdet er sikret mod utilsigtet indkobling, som angivet i 3.4.1, pkt. 3,

at skilte, som er anbragt i henhold til bestemmelsen i 3.4.1, pkt. 3, ikke fjernes, før arbejdet er afsluttet,

at anlægsdelen til stadighed under arbejdet er jordforbundet og kortsluttet, som angivet i 3.7 og 3.8.

Undtagelser

Under udførelse af målinger kan jord- og kortslutningsforbindelsen fjernes under selve målingen.

Jord- og kortslutningsforbindelsen kan endvidere fjernes under til- og frakobling af måleudstyret, hvis det på grund af anlæggets konstruktion ellers ikke vil være muligt at foretage denne til- og frakobling. Det er dog i så fald en forudsætning, at den pågældende anlægsdel har været jordforbundet og kortsluttet umiddelbart inden tilkoblingen af måleudstyret.

4.3.2 Holdlederen skal sørge for, at arbejde på en luftledning eller en anlægsdel i forbindelse med en luftledning indstilles, så længe der observeres tordenvejr over det område, hvorigennem luftledningen forløber.

5

OPHÆVELSE AF SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER EFTER ARBEJDE PÅ ELLER NÆR VED SPÆNDINGSLØSE HØJSPÆNDINGSANLÆGSDELE

5.1 Personale.

5.1.1 Arbejdsleder.

Ophævelse af de i 3 angivne sikkerhedsforanstaltninger, herunder indkobling af anlægsdelen, skal udføres efter anvisning fra en arbejdsleder eller efter fastlagte instrukser.

5.1.2 Koblingsleder, koblingsperson.

Ophævelse af sikkerhedsforanstaltninger ved frakoblingssteder og koblinger, der foretages med henblik på at indkoble en spændingsløs anlægsdel, samt kontrol heraf, skal ske under ledelse af en koblingsleder.

Afbrydere, adskillere, skillesteder og jordsluttere må således kun betjenes efter aftale med koblingslederen.

Opgaver, der ikke udføres af koblingslederen, skal udføres af en koblingsperson efter ordre fra koblingslederen.

Koblingslederen skal på ethvert tidspunkt være vidende om, hvor mange arbejdshold der arbejder på den frakoblede anlægsdel, og hvem der er holdleder(e) ved ophævelsen af sikkerhedsforanstaltningerne.

5.1.3 Holdleder.

Fjernelse af arbejdsjordinger skal ledes af en holdleder.

Holdlederen skal være vidende om, hvem der er koblingsleder.

5.1.4 Melding.

Enhver skriftlig eller mundtlig melding (f.eks. en ordre, en bekræftelse på en udført ordre m.v.) mellem arbejdsleder, koblingsleder, koblingspersoner og holdledere skal indeholde navn på den person, der afgiver meldingen.

Sker meldingen mundtligt (f.eks. pr. telefon eller radio), skal den gentages af modtageren, og afsenderen skal bekræfte, at meldingen er rigtigt opfattet.

5.1.5 Personalets kyndighed.

Ophævelse af de i 3 angivne sikkerhedsforanstaltninger og indkobling af anlægsdelen skal udføres af sagkyndige personer eller under tilsyn af en sagkyndig person.

5.2 Før indkobling efter arbejde.

5.2.1 Ingen af de for arbejdet trufne sikkerhedsforanstaltninger må ophæves, før holdlederen

har sikret sig, at værktøj og udrustning samt uvedkommende materiel er fjernet fra anlægsdelen, og

har meddelt enhver, der har deltaget i arbejdet, at sikkerhedsforanstaltningerne vil blive ophævet, og at anlægsdelen herefter skal betragtes som spændingsførende.

Kan denne meddelelse ikke gives til enhver, der har deltaget i arbejdet, skal det - ved udsættelse af vagt eller på anden måde -sikres, at der ikke opstår risiko for ulykkestilfælde.

5.2.2 De for arbejdet trufne sikkerhedsforanstaltninger skal ophæves på en sådan måde, at der ikke kan opstå fare.

5.2.3 Holdlederen skal ved selvsyn sikre sig, at arbejdsjordinger fjernes fra anlægget.

Ved nedtagning af transportabelt jordingsudstyr skal forbindelsen til jord fjernes sidst.

5.2.4 Arbejdsstedet må kun meldes klar til indkobling af holdlederen, og først efter at denne har sikret sig, at arbejdsstedet atter kan sættes under spænding.

5.3 Indkobling.

5.3.1 Indkobling må først finde sted, når koblingslederen har modtaget klarmelding fra holdlederen(ne) på arbejdsstedet(erne) om, at anlægsdelen kan sættes under spænding, og har sikret sig, f.eks. ved melding, at alle de for arbejdet trufne sikkerhedsforanstaltninger ved frakoblingsstederne er ophævet.

Fastsættelse af et tidspunkt, til hvilket indkobling skal finde sted, kan ikke træde i stedet for foranstående krav.

5.3.2 Koblingslederen skal sørge for, at koblingsskemaet bringes i overensstemmelse med højspændingsnettets øjeblikkelige koblingstilstand.

Stikordsregister

Adskillere

3.2.2

3.4.1.1

3.4.1.3

3.8.4

5.1.2

Adskillere, motor- og trykluftbetjente

3.4.1.3

Afbrydere

3.2.2

3.4.1.3

3.8.4

5.1.2

Aflåsning

3.4.1.3

3.8.4

Afstande ved jording

3.7.3

3.7.4

3.8.1

3.8.5

Anvisning fra en arbejdsleder

3.2.1

4.1.1

5.1.1

Arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlægsdele

3

4

5

Arbejdshold

3.5.1

5.1.2

5.2.3

Arbejdsjording, etablering/opsætning af

3.5.1.1

3.5.1.2

3.5.1.3

3.6.3

Arbejdsjording, fjernelse af

5.1.3

5.2.3

Arbejdsjording, som forudsætter endepunktsjording

3.6.3

3.8.2

Arbejdsjording, steder for

3.8.1

3.8.3

Arbejdsleder ved etablering af sikkerhedsforanstaltninger

3.2.1

3.2.4

Arbejdsleder ved ophævelse af sikkerhedsforanstaltninger

5.1.1

5.1.4

Arbejdsleder ved selve arbejdet

4.1.1

Arbejdspladsens afgrænsning

4.2.2.2

Arbejdsstedet før arbejdet

3.2.3

3.5.1

3.6.4

3.8.1

3.8.4

3.8.5

4.2.1.3

Arbejdsstedet, klarmelding efter arbejdet

5.2.4

5.3.1

Atmosfæriske påvirkninger

1.3

AUS-klasse 1

3.6.2

3.6.3

Autotransformer

3.7.2

Betjening

3.2.2

5.1.2

Betjeningsorganer

3.4.1.3

Betjeningspersonalet

3.4.1.4

3.5.1.1

Blokering af betjeningsorganer

3.4.1.3

Bygning af elforsyningsanlæg

1.3

Bærefrekvensforbindelser

3.7.2

Dataskærm

3.4.1.3

Demontering af elforsyningsanlæg

1.3

Driftsforstyrrelser

3.4.1.8

Driftsmæssig jordforbindelse

3.4.1.1

Driftsspænding

3.4.1.4

3.5.1.1

3.6.1

3.6.2

3.6.3

3.8.1

Eftersyn

1.3

Eftersyn af jordingsudstyr

3.3.2

Endepunktsjording

3.3.2

3.4.1.3

3.4.1.4

3.4.1.5

3.4.1.6

3.4.1.8

3.6.3

3.8.1

3.8.2

3.8.3

Etablering af sikkerhedsforanstaltninger

3.2.2

3.2.3

Fabriksfremstillede anlæg

3.8.4

Fare (se endvidere risiko)

5.2.2

Faser

3.8.1

Fjernkontroltavle

3.4.1.3

Fjernbetjente afbrydere, adskillere og jordsluttere

3.4.1.3

Fjernelse af arbejdsjordinger

5.1.3

5.2.3

Forbudsskilte

3.4.1.3

4.3.1

Frakobling

3.4.1.1

3.4.1.2

3.4.1.3

3.6.1.4

Frakoblingssteder

3.4.1.2

3.4.1.3

4.3.1

5.1.2

5.3.1

Fremmede håndværkere o.l.

4.1.3

For arbejdets begyndelse

4.2

Generatoranlæg, mobile (lavspænding)

1.3

Gnistprøve (kontrol af spændingsløs tilstand)

3.3.1

3.6.1.2

3.6.3

Holdleder ved etablering af sikkerhedsforanstaltninger

3.2.2

3.2.3

3.2.4

3.4.1.8

3.5

Holdleder ved ophævelse af sikkerhedsforanstaltninger

5.1.2

5.1.3

5.1.4

5.2.1

5.2.3

5.2.4

5.3.1

Holdleder ved selve arbejdet

4.1.3

4.2.1

4.2.2

4.3.1

4.3.2

Hydraulisk kabelsaks

3.6.1.3

3.6.4

Højspændingsnettets koblingstilstand

3.4.1.7

5.3.2

Indkobling efter arbejde

5.1.1

5.1.2

5.1.5

5.2

5.3

Indkobling, utilsigtet

1.3

3.4.1.3

4.3.1

Indstilling af arbejde

4.3.2

Induktion eller influens

1.3

3.3.2

3.7.4

Instrukser

3.2.1

4.1.1

5.1.1

Instruktion

4.2.1.3

4.2.2

Isolerende egenskaber, isolerstængers

3.3.2

Isolerstænger o.l.

3.3.1

3.3.2

Jordelektroder

3.7.2

3.7.3

Jordforbindelse, driftsmæssig

3.4.1.1

Jordforbindelse for endepunkts- eller arbejdsjording

3.3.2

3.7.2

3.7.3

3.7.4

4.3.1

Jording (se endvidere arbejds- og endepunktsjording)

3.3.2

3.6.1.5

3.7

3.8.4

3.8.6

Jordingsanlæg

3.7.3

Jordingssted

3.4.1.4

3.4.1.6

3.5.1.1

3.6.1.4

3.6.1.5

3.8

Jordingsudstyr

3.3.2

3.7.1

3.7.4

3.7.5

5.2.3

Jordkabler: se kabler.

Jordledere

3.7.3

Jordslutning

3.7.5

Jordslutningsstrøm

3.3.2

3.8.2

Jordsluttere

3.2.2

3.4.1.4

3.5.1.1

5.1.2

Kabelanlæg, kabler

3.6.4

3.7.4

3.8.3

3.8.6

Kabelsaks, hydraulisk

3.6.1.3

3.6.4

Kabelskydeudstyr

3.6.1.3

3.6.4

Kabelsøgningsinstrumenter

3.6.4

Kapslede anlæg

3.8.1

Klarmelding

3.4.1.8

3.5.1

5.2.4

5.3.1

Koblinger (se endvidere fra- og indkobling)

3.4.1

5.1.2

Koblingsleder ved etablering af sikkerhedsforanstaltninger

3.2.2

3.2.3

3.2.4

3.4

3.5.1

Koblingsleder ved ophævelse af sikkerhedsforanstaltninger

5.1.2

5.1.3

5.1.4

5.3.1

5.3.2

Koblingsleder ved selve arbejdet

4.1.2

4.1.3

4.2.1.2

4.3.1

Koblingsperson

3.2.2

3.2.4

5.1.4

Koblingsprogram

3.4.1

Koblingsskema, koblingstilstand

3.4.1.7

5.3.2

Kondensatorer

3.7.4

Kontrol af gennemført arbejdsjording

3.5.1.3

Kontrol af gennemført endepunktsjording

3.4.1.6

Kontrol af gennemført frakobling

3.4.1.2

Kontrol af spændingsløs tilstand

3.3.1

3.4.1.4

3.5.1.1

3.6

Kontrol af spændingsvisere

3.6.2

Kontrol af værktøj og udrustning (jordingsudstyr)

3.3.2

Kontrol ved ophævelse af sikkerhedsforanstaltninger

5.1.2

Kortslutning (fejl)

3.7.5

Kortslutning (sikkerhedsforanstaltning)

3.3.2

3.7

3.8.6

4.3.1

Kortslutningsforbindelse

3.3.2

4.3.1

Kortslutningsstrøm

3.3.2

3.8.2

Lastadskillere

3.4.1.1

3.4.1.3

Lavspændingsgeneratoranlæg: se generatoranlæg.

Ledere (se endvidere faser og jordledere)

3.3.2

3.4.1.1

3.4.1.3

3.5.1.1

3.5.1.2

3.7.1

3.8.6

Ledning (se endvidere kabler og luftledninger)

3.7.4

Ledningsevne, jordforbindelsers

3.7.2

Luftledninger, luftledningsanlæg

1.3

3.3.2

3.6.3

3.7.3

3.8.1

3.8.3

4.3.2

Markeringsudrustning

3.8.1

Master, stål-

3.7.2

3.7.3

Materiel

3.8.1

5.2.1

Melding (se endvidere klarmelding)

3.2.4

5.1.4

Mobile generatoranlæg

1.3

3.4.1.1

Motorbetjente adskillere

3.4.1.3

Mærkning

3.3.1

Målinger

4.3.1

Nedfald af spændingsførende ledninger

1.3

Nærførte eller nærliggende anlæg

1.3

3.3.2

Ophævelse af sikkerhedsforanstaltninger

5

Parallelforbindelse af jordelektroder

3.7.3

Personale (se endvidere betjeningspersonale)

3.2

3.8.1

4.1

5.1

Personer (se endvidere sagkyndige personer og fremmede håndværkere)

3.2.4

3.4.1.3

3.4.1.4

3.5.1.1

5.1.4

Reaktor

3.7.2

Reparation

1.3

Risiko (se endvidere fare)

3.4.1.4

3.5.1.1

5.2.1

Sagkyndig person

3.2.5

4.1.3

5.1.5

Sammenslag med nærførte spændingsførende ledninger

1.3

Sikkerhedsforanstaltninger før arbejde

3

4.1.3

4.2.1.1

4.2.2.3

Sikkerhedsforanstaltninger, ophævelse af

5

Sikringer

3.8.4

Skillesteder

3.2.2

3.4.1.1

3.8.6

5.1.2

Skilte

3.4.1.3

4.3.1

Slukkespole

3.4.1.1

3.5.1.2

Spændingsførende anlægsdele

3.1.1

3.6.2

5.2.1

Spændingsløse anlægsdele

3

4

5

Spændingstransformere

1.3

3.4.1.1

Spændingsvisere

3.3.1

3.6.1.1

3.6.2

3.7.4

Stationer

3.7.3

Stationsanlæg

3.8.1

Stationsområder

3.4.1.3

Stationsrum

3.8.5

Stålmaster

3.7.2

3.7.3

Tilbagetransformering

1.3

3.4.1.1

Tilkobling af måleudstyr på jordede anlæg

4.3.1

Tilsyn

3.2.5

5.1.5

Tordenvejr

4.3.2

Transformere

3.4.1.1

Transformertårne

3.7.2

Trykluftbetjente adskillere

3.4.1.3

Udførelse, anvisning på

3.2.1

4.1.1

5.1.1

Udkobling

3.3.2

3.8.4

Udrustning

3.3

5.2.1

Under arbejdet

4.3

Vagt

5.2.1

Vedligeholdelse

1.3

Værktøj

3.3

3.8.1

5.2.1

Åbne stationsanlæg

3.8.1

Afsnit 5-5

Arbejde nær ved højspændingsanlæg under spænding

1

GYLDIGHEDSOMRÅDE

1.1 Afsnit 5-5 indeholder de særlige bestemmelser for arbejde nær ved højspændingsanlæg under spænding i forbindelse med drift af elforsyningsanlæg.

Udtagning og isætning af sikringer er omfattet af bestemmelserne i afsnit 5-2, 4.

1.2 Afsnittet supplerer de almindelige bestemmelser for drift af elforsyningsanlæg i afsnit 5.

2

DEFINITIONER

2.1 For dette afsnit gælder definitionerne i afsnit 5, 2.

3

SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER FØR ARBEJDE NÆR VED UINDKAPSLEDE SPÆNDINGSFØRENDE ANLÆGSDELE

3.1 Almindeligt.

3.1.1 Før arbejde nær ved uindkapslede spændingsførende anlægsdele skal der fastsættes sikkerhedsafstande, og på grundlag heraf skal der gennemføres hensigtsmæssige sikkerhedsforanstaltninger for under arbejdet eller ved transporten af værktøj eller materiel til og fra arbejdspladsen at sikre, at ingen person kommer inden for risikoafstanden.

3.2 Personale.

3.2.1 Arbejdsleder.

Arbejdslederen skal beslutte, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes (se 3.4), og anvise etableringen af disse.

Undtagelse

Etablering af de 3.4 angivne sikkerhedsforanstaltninger kan ske efter fastlagte instrukser.

3.2.2 Holdleder.

Etablering af sikkerhedsforanstaltningerne skal ledes af en holdleder.

3.2.3 Personalets kyndighed.

Sikkerhedsforanstaltningerne skal etableres af sagkyndige personer.

3.2.4 Nødvendigt personale.

Ved etablering af sikkerhedsforanstaltningerne skal der være mindst to personer incl. holdlederen til stede, indtil alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger er etableret.

3.3 Værktøj og udrustning.

3.3.1 Værktøj og udrustning skal være egnet til formålet.

3.3.2 Skærmudrustning, som anbringes inden for risikoafstanden, skal bestå af isolerplader med sådanne elektriske og mekaniske egenskaber, at de i sig selv giver betryggende sikkerhed ved de spændinger, der vil kunne optræde på anlægsdelen. Sådanne plader skal behandles, vedligeholdes, opbevares og kontrolleres i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 5-6, 3.5 og 4.4.

3.4 Sikkerhedsforanstaltninger.

3.4.1 Afhængig af anlæggets og arbejdets art skal der til opfyldelse af bestemmelsen i 3.1 i tilstrækkeligt omfang etableres en eller flere af følgende sikkerhedsforanstaltninger

Advarselsmarkering, se 3.5.

Afspærring, se 3.6.

Afskærmning, se 3.7.

Retningsgivende eksempler, se afsnit 5, bilag 1.

3.5 Advarselsmarkering.

3.5.1 En tydelig advarselsmarkering skal etableres som afgrænsning mod områder med uindkapslede spændingsførende anlægsdele nær ved arbejdspladsen eller transportveje, når der ikke på anden måde er skabt sikkerhed for, at risikoafstanden overholdes.

3.5.2 Advarselsmarkering må ikke anbringes nærmere ved uindkapslede spændingsførende anlægsdele end den fastsatte sikkerhedsafstand.

3.5.3 Advarselsmarkering skal etableres ved hjælp af markeringsudrustning.

3.6 Afspærring.

3.6.1 Afspærring skal etableres, når en advarselsmarkering ikke kan anses for at yde tilstrækkelig sikkerhed for, at risikoafstanden overholdes.

3.6.2 Afspærring må ikke anbringes nærmere ved uindkapslede spændingsførende anlægsdele end risikoafstanden.

3.6.3 Afspærring skal etableres ved hjælp af spærringsudrustning.

3.7 Afskærmning.

3.7.1 Afskærmning skal etableres, når hverken advarselsmarkering eller afspærring anses for at yde tilstrækkelig sikkerhed for, at risikoafstanden overholdes.

3.7.2 Afskærmning skal etableres ved hjælp af skærmudrustning.

Hvor der til et anlæg hører isolerplader beregnet til at indskyde på en konstruktionsmæssigt bestemt plads i anlægget, skal disse plader benyttes.

3.8 Etablering af sikkerhedsforanstaltninger.

3.8.1 Ved etablering af sikkerhedsforanstaltninger skal holdlederen udpege en sikkerhedsperson, som

til stadighed skal overvåge den, der udfører opgaven, og advare denne, når det er påkrævet,

ikke selv må deltage i opgavens udførelse, og

normalt ikke må overvåge mere end en person. Dog må to personer overvåges, hvis disse arbejder sammen om at udføre en opgave og befinder sig i umiddelbar nærhed af hinanden.

Ved etablering af sikkerhedsforanstaltninger umiddelbart uden for risikoafstanden skal der foreligge skriftlig tilladelse fra driftslederen, og etableringen skal anvises på arbejdsstedet af arbejdslederen.

3.8.2 Anbringelse af afskærmning inden for risikoafstanden er AUS, AUS-klasse 1, som skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 5-6, 3 og 4.

Undtagelse

Anbringelse af isolerplader, der er beregnet til at indskyde på en konstruktionsmæssigt bestemt plads i et højspændingsanlæg efter angivet instruktion.

4

ARBEJDE NÆR VED UINDKAPSLEDE SPÆNDINGSFØRENDE ANLÆGSDELE

4.1 Personale.

4.1.1 Arbejdsleder.

Arbejde nær ved uindkapslede spændingsførende anlægsdele må kun udføres efter anvisning fra en arbejdsleder eller efter fastlagte instrukser.

4.1.2 Holdleder.

Arbejde nær ved uindkapslede spændingsførende anlægsdele skal ledes af en holdleder.

Er holdlederen under arbejdet ikke den samme person, som den holdleder, der har etableret de sikkerhedsforanstaltninger, som er krævet i 3, skal vedkommende være vidende om, hvilke sikkerhedsafstande der er fastsat for arbejdet, og hvilke sikkerhedsforanstaltninger der er etableret før arbejdet.

Udføres arbejdet af fremmede håndværkere o.l., der ikke hører til elleverandørens personale, skal der udpeges en sagkyndig person til at varetage de forpligtelser, der ellers påhviler holdlederen i henhold til 4.2 og 4.3.

4.1.3 Personalets kyndighed.

Kortvarigt arbejde, der udføres uden de i 3.4 angivne sikkerhedsforanstaltninger, skal udføres af sagkyndige personer.

4.1.4 Nødvendigt personale.

Under arbejdet skal der hele tiden være mindst to personer incl. holdlederen til stede.

4.2 Før arbejdets begyndelse.

4.2.1 Ved arbejde umiddelbart uden for risikoafstanden skal der foreligge skriftlig tilladelse fra driftslederen, og arbejdet skal anvises på arbejdsstedet af arbejdslederen.

4.2.2 Holdlederen må ikke lade arbejdet påbegynde, før fornødne sikkerhedsforanstaltninger er etableret, og der på arbejdsstedet er givet instruktion som anført i 4.2.3.

Undtagelse

Arbejde af kort varighed (ikke over ca. 15 minutter) kan udføres uden de i 3.4 angivne sikkerhedsforanstaltninger, når det sker efter bestemmelserne i 4.1.3, 4.2.3 og 4.3.2.

4.2.3 Ingen må påbegynde arbejdet, før holdlederen har givet fornøden instruktion til alle om

arbejdets omfang,

arbejdspladsens afgrænsning,

spændingsførende anlægsdele nær ved arbejdsstedet,

arbejdets udførelse,

trufne sikkerhedsforanstaltninger, jf. 3.4 (kan bortfalde ved kortvarigt arbejde), og

fastsatte sikkerhedsafstande.

4.3 Under arbejdet.

4.3.1 Holdlederen skal tilse,

at nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, som er etableret efter bestemmelserne i 3.4, opretholdes, og

at angivne sikkerhedsafstande overholdes.

4.3.2 Ved kortvarigt arbejde, der udføres uden de i 3.4 angivne sikkerhedsforanstaltninger, skal holdlederen udpege en sikkerhedsperson, som til stadighed skal overvåge den, der udfører arbejdet, og advare denne, når det er påkrævet,

ikke selv må deltage i arbejdet, og

normalt ikke må overvåge mere end en person, dog må to personer overvåges, hvis disse arbejder sammen om at udføre arbejdet og befinder sig i umiddelbar nærhed af hinanden.

5

OPHÆVELSE AF SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER EFTER ARBEJDE NÆR VED UINDKAPSLEDE SPÆNDINGSFØRENDE ANLÆGSDELE

5.1 Personale.

5.1.1 Arbejdsleder.

Ophævelse af de i 3 angivne sikkerhedsforanstaltninger skal udføres efter anvisning fra en arbejdsleder eller efter fastlagte instrukser.

5.1.2 Holdleder.

Ophævelse af sikkerhedsforanstaltningerne skal ledes af en holdleder.

5.1.3 Personalets kyndighed.

Ophævelse af sikkerhedsforanstaltningerne skal udføres af sagkyndige personer.

5.1.4 Nødvendigt personale.

Ved ophævelse af sikkerhedsforanstaltningerne skal der være mindst to personer incl. holdlederen til stede, indtil alle sikkerhedsforanstaltninger er ophævet.

5.2 For ophævelse af sikkerhedsforanstaltninger.

5.2.1 Ingen af de for arbejdet trufne sikkerhedsforanstaltninger må ophæves, før holdlederen har meddelt enhver, der har deltaget i arbejdet, at sikkerhedsforanstaltningerne vil blive ophævet.

Kan denne meddelelse ikke gives til enhver, der har deltaget i arbejdet, skal det - ved udsættelse af vagt eller på anden måde - sikres, at der ikke opstår risiko for ulykkestilfælde.

5.3 Ophævelse af sikkerhedsforanstaltninger.

5.3.1 Ved ophævelse af sikkerhedsforanstaltninger skal holdlederen udpege en sikkerhedsperson, som

til stadighed skal overvåge den, der udfører opgaven, og advare denne, når det er påkrævet,

ikke selv må deltage i opgavens udførelse, og

normalt ikke må overvåge mere end en person. Dog må to personer overvåges, hvis disse arbejder sammen om at udføre en opgave og befinder sig i umiddelbar nærhed af hinanden.

Ved ophævelse af sikkerhedsforanstaltninger umiddelbart uden for risikoafstanden skal der foreligge skriftlig tilladelse fra driftslederen, og ophævelsen skal anvises på arbejdsstedet af arbejdslederen.

5.3.2 Fjernelse af afskærmning inden for risikoafstanden er AUS, AUS-klasse 1, som skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 5-6, 3 og 4.

Undtagelse

Fjernelse af isolerplader, der er beregnet til at indskydes på en konstruktionsmæssigt bestemt plads i et højspændingsanlæg efter angivet instruktion.

Stikordsregister

Advarselsmarkering

3.4.1

3.5

3.6.1

3.7.1

Afskærmning

3.4.1

3.7

3.8.2

5.3.2

Afspærring

3.4.1

3.6

3.7.1

Anvisning fra en arbejdsleder: se arbejdsleder.

Arbejde nær ved spændingsførende anlægsdele

3

4

5

Arbejdsleder ved etablering af sikkerhedsforanstaltninger

3.2.1

3.8.1

Arbejdsleder ved ophævelse af sikkerhedsforanstaltninger

5.1.1

5.3.1

Arbejdsleder ved selve arbejdet

4.1.1

4.2.1

Arbejdspladsen

3.1.1

3.5.1

Arbejdspladsens afgrænsning

4.2.3.2

Arbejdsstedet

3.8.1

4.2.1

4.2.2

4.2.3.3

5.3.1

AUS-klasse 1

3.8.2

5.3.2

Driftslederen, tilladelse fra

3.8.1

4.2.1

5.3.1

Etablering af sikkerhedsforanstaltninger

3.2.1

3.2.2

3.2.3

3.2.4

3.4.1

3.8

Fjernelse af afskærmning

5.3.2

Fremmede håndværkere

4.1.2

Før arbejdets begyndelse

4.2

Holdleder ved etablering af sikkerhedsforanstaltninger

3.2.2

3.2.4

3.8.1

Holdleder ved ophævelse af sikkerhedsforanstaltninger

5.1.2

5.1.4

5.2.1

5.3.1

Holdleder ved selve arbejdet

4.1.2

4.2.2

4.2.3

4.3.1

4.3.2

Instrukser

3.2.1

4.1.1

5.1.1

Instruktion

3.8.2

4.2.2

4.2.3

5.3.2

Isolerplader

3.3.2

3.7.2

3.8.2

5.3.2

Kontrol af udrustning (isolerplader)

3.3.2

Kortvarigt arbejde

4.2.2

Markeringsudrustning

3.5.3

Materiel

3.1.1

Nødvendigt personale (antal personer)

3.2.4

4.1.4

5.1.4

Ophævelse af sikkerhedsforanstaltninger

5

5.2

5.3

Personale

3.2

4.1

5.1

Risiko

5.2.1

Risikoafstanden

3.1.1

3.3.2

3.5.1

3.6.1

3.6.2

3.7.1

3.8.1

3.8.2

4.2.1

5.3.2

Sagkyndige personer

3.2.3

4.1.3

5.1.3

Sikkerhedsafstande

3.1.1

3.5.2

4.2.3.6

4.3.1

Sikkerhedsforanstaltninger før arbejde

3

3.4

3.8

4.1.2

4.1.3

4.2.2

4.2.3.5

4.3.1

Sikkerhedsforanstaltninger, ophævelse af

5

5.2

5.3

Sikkerhedsperson

3.8.1

4.3.2

5.3.1

Skærmudrustning

3.3.2

3.7.2

Spændingsførende anlægsdele

3

4

5

Spærringsudrustning

3.6.3

Tilladelse fra driftslederen

3.8.1

5.3.1

Tilsyn (overvågning)

3.8.1

4.3.1

4.3.2

5.3.1

Tilstedeværelse, personers: se nødvendigt personale.

Transport af værktøj og materiel

3.1.1

Transportveje

3.5.1

Udførelse, anvisning på eller instruktion om

3.2.1

4.1.1

4.2.3.4

5.1.1

Udrustning

3.3.1

Under arbejdet

4.3

Vagt

5.2

Vedligeholdelse af udrustning (isolerplader)

3.3.2

Værktøj

3.1.1

3.3.1

Afsnit 5-6

Arbejde på højspændingsanlæg under spænding (AUS)

1

GYLDIGHEDSOMRADE

1.1 Afsnit 5-6 indeholder de særlige bestemmelser for arbejde på højspændingsanlæg under spænding (AUS) i forbindelse med drift af elforsyningsanlæg.

1.2 Afsnittet supplerer de almindelige bestemmelser for drift af elforsyningsanlæg i afsnit 5.

2

DEFINITIONER

2.1 For dette afsnit gælder definitionerne i afsnit 5, 2.

3

ARBEJDE PÅ UINDKAPSLEDE SPÆNDINGSFØRENDE ANLÆGSDELE (AUS)

3.1 Almindeligt.

3.1.1 Arbejde på uindkapslede spændingsførende anlægsdele og på anlægsdele beliggende inden for risikoafstanden (AUS) må kun udføres efter isolerstangmetoden.

AUS er opdelt i tre AUS-klasser afhængig af omfang, vanskelighedsgrad og varighed.

AUS-klasse 1

Enklere drifts- og servicearbejder, f.eks. smøring og kontrol af forskellig art.

AUS-klasse 2

Ændring af forbindelsesledninger samt arbejde, som i almindelighed ikke medfører, at anlæggets mekaniske kræfter skal optages af værktøj.

AUS-klasse 3

Arbejde, som i almindelighed medfører, at anlæggets mekaniske kræfter skal optages af værktøj.

I bilag 1 er der givet en samlet oversigt over, hvilke opgaver der henhører under de tre AUS-klasser. Klassificering af opgaver, der ikke er nævnt i bilaget, foretages af Elektricitetsrådet efter henvendelse herom.

AUS-bestemmelserne er opdelt således

Generelle AUS-bestemmelser.

Tillægsbestemmelser afhængig af klasse.

Vandspuling af højspændingsisolatorer.

Bestemmelserne i 3 omfatter de generelle bestemmelser, der gælder for alt AUS efter isolerstangmetoden.

Bestemmelserne i 4, 5 og 6 omfatter tillægsbestemmelserne for henholdsvis AUS-klasse 1, 2 og 3.

Bestemmelserne i 7 omfatter vandspuling af højspændingsisolatorer.

3.2 Elektricitetsrådets tilladelse.

3.2.1 AUS må kun udføres ved elleverandører, der har indhentet

Elektricitetsrådets tilladelse hertil.

3.2.2 Elektricitetsrådets tilladelse meddeles driftslederen for arbejder af en bestemt art, forudsat at driftslederen kan dokumentere, at der anvendes

personale med fornøden specialuddannelse,

en detaljeret arbejdsinstruktion for arbejder af den pågældende art og

egnet værktøj og udrustning.

3.3 Personale.

3.3.1 Arbejdsleder.

AUS må kun udføres efter anvisning fra en arbejdsleder.

3.3.2 Holdleder.

AUS skal ledes af en holdleder.

3.3.3 Personalets kyndighed.

AUS skal udføres af sagkyndige personer.

3.3.4 Oplæring.

Personer skal, inden de kan betragtes som sagkyndige personer i AUS, have gennemgået tilstrækkelig oplæring i AUS.

3.3.5 Rutine.

Personer, der skal udføre AUS, skal have tilstrækkelig rutine i det pågældende arbejde.

3.3.6 Nødvendigt personale.

AUS skal udføres af mindst to personer incl. holdlederen. Personerne skal være til stede under hele arbejdet.

Undtagelse

Når forholdene tillader det, kan driftslederen tillade, at de i bilag 1, kolonne 3, angivne arbejder under AUS-klasse 1 udføres af kun en person. I disse tilfælde skal personen iagttage de for holdlederen gældende forpligtelser og kompetencer i den udstrækning, som disse kan finde anvendelse.

3.4 Arbejdsinstruktion.

3.4.1 Ved AUS skal der altid foreligge en skriftlig instruktion for arbejdets udførelse.

Arbejdsinstruktionen kan enten udarbejdes for et engangsarbejde eller gælde generelt for arbejde af samme karakter.

3.4.2 Arbejdsinstruktionen skal tilpasses arbejdets art.

Arbejdsinstruktionen skal udleveres til hver enkelt deltager på holdet i forbindelse med oplæringen.

3.4.3 Arbejdsinstruktioner for klasse 2- og 3-arbejde skal godkendes af Elektricitetsrådet.

For alle tre klasser gælder det, at såfremt der i bilag 1 er angivet en arbejdsinstruktion, skal arbejdet udføres efter denne.

3.5 Værktøj og udrustning.

3.5.1 Almindeligt.

Værktøj og udrustning skal være egnet til anvendelse ved det foreliggende arbejde.

3.5.2 Godkendelse.

Værktøj og udrustning, der anvendes ved AUS, skal være godkendt af driftslederen og være i overensstemmelse med arbejdsinstruktionen.

Ved godkendelse af isolerstænger skal stængernes anvendelsesområde og tilhørende risikolængder bestemmes.

3.5.3 Behandling, opbevaring.

Værktøj og udrustning, der anvendes ved AUS, skal gennem omhyggelig behandling såvel under arbejdet som under transport og oplagring beskyttes mod overlast.

3.5.4 Vedligeholdelse, regelmæssig kontrol.

Værktøj og udrustning skal vedligeholdes på betryggende måde og regelmæssigt kontrolleres af sagkyndigt personale.

Rengøring og overfladebehandling af isolerdele af værktøj og udrustning skal udføres efter fabrikantens anvisning eller på lige så betryggende måde.

3.5.5 Reparation.

Beskadiget eller slidt værktøj og udrustning må ikke anvendes, før det er repareret i henhold til anvisning fra fabrikant eller leverandør eller på lige så betryggende måde.

4

TILLÆGSBESTEMMELSER FOR AUS-KLASSE 1

4.1 Almindeligt.

4.1.1 Bestemmelserne i 4 er tillægsbestemmelser til bestemmelserne i

3 for AUS klassificeret i AUS-klasse 1.

4.2 Personale.

4.2.1 Oplæringsplan.

Oplæring og træning skal ske efter en skriftlig plan.

4.2.2 Instruktør.

Oplæringen skal ledes af en instruktør.

4.3 Arbejdsinstruktion.

4.3.1 Arbejdsinstruktionen skal indeholde oplysninger om følgende

Anlæggets maksimale driftsspænding.

Anlægstype.

Sikkerhedsafstande.

Værktøj og udrustning, som skal bruges ved arbejdet, og eventuelle oplysninger af betydning om dette.

Nødvendigt mandskab.

Arbejdsproceduren.

Forbud mod at udføre arbejdet med jordfejl på nettet, såfremt det under arbejdet er muligt at etablere endnu en jordfejl.

Eventuelle andre oplysninger af betydning for arbejdets udførelse.

4.4 Værktøj og udrustning.

4.4.1 Mærkning.

Isolerstænger skal være varigt og tydeligt mærket med fabrikantens navn eller mærke samt type, spænding og anvendelsesområde, dersom nødvendig information om dette ikke forefindes på anden betryggende måde.

4.4.2 Behandling.

Isolerstænger skal behandles således, at de forbliver modstandsdygtige over for optagelse af fugtighed.

4.4.3 Kontrol.

Kontrol af isolationsevnen og den mekaniske styrke skal udføres tilstrækkeligt ofte og i tilstrækkeligt omfang.

Hvor ofte kontrol er nødvendig afhænger af udførelsen og anvendelsen af værktøj og udrustning.

Kontrol af isolationsevnen skal udføres på en af følgende måder

Besigtigelse for at kontrollere, om der findes skader såsom revner, sår e.l. i isolermaterialet af betydning for isolationsevnen.

Krybestrømskontrol og/eller overslagskontrol.

Kontrol af den mekaniske styrke skal i det mindste omfatte en besigtigelse for at kontrollere, om der findes skader eller tegn på tidligere overlast.

Konstaterede fejl eller mangler, som kan forårsage fare, skal afhjælpes på betryggende måde, eller det skal sikres, at det pågældende værktøj eller den pågældende udrustning ikke anvendes til AUS.

4.5 Før arbejdets begyndelse.

4.5.1 Holdlederen skal

sikre sig,

at arbejdet kan udføres efter arbejdsinstruktionen,

at arbejdsholdets deltagere har nødvendig oplæring og rutine i de opgaver, som skal udføres, og

at arbejdsholdets deltagere er nøje instrueret om, hvilket værktøj og hvilken udrustning der skal anvendes.

give fornøden instruktion til arbejdsholdets deltagere om

arbejdets omfang,

arbejdspladsens afgrænsning og

arbejdsinstruktionens indhold.

kontrollere,

om værktøj og udrustning er i overensstemmelse med arbejdsinstruktionen,

om anlægsdele, som kan forårsage uheld under arbejdet, er fri for synlige fejl,

om ikke-jordforbundne metaldele, som det under arbejdet er muligt at berøre, og som ikke indgår i anlæggets normalt spændingsførende anlægsdele (f.eks. ståltraverser på træmaster), er spændingsførende, og

om der på arbejdsstedet er tilfredsstillende teleforbindelse med vagthavende koblingsleder.

sørge for,

at konstaterede fejl og mangler afhjælpes,

at værktøj og udrustning er rent og tørt og uden synlige fejl,

mærkning i overensstemmelse med arbejdsinstruktionen af master og konstruktionsdele med de sikkerhedsafstande, som er fastlagt for arbejdet,

at arbejdet ikke påbegyndes under vejrforhold, som ikke er i overensstemmelse med værktøjets anvendelsesområde, eller, hvis der er grund til at vente, at sådanne forhold kan indtræffe, før arbejdet er afsluttet, og

at arbejdet ikke påbegyndes med jordfejl på nettet, såfremt der er forbud mod dette i arbejdsinstruktionen.

4.5.2 Arbejdsholdets deltagere

skal påhøre de instruktioner, som gives af holdlederen,

skal, om nødvendigt, sørge for at få instruktionerne klarlagt af holdlederen.

må ikke påbegynde arbejdet, før holdlederen har givet tilladelse hertil.

skal sørge for, at værktøj og udrustning er rent og tørt og uden synlige fejl.

4.6 Under arbejdet.

4.6.1 Holdlederen skal

- sørge for,

at arbejdsinstruktionen følges, herunder at angivne sikkerhedsafstande overholdes, og

at afstanden mellem faserne indbyrdes og mellem faser og jord og andre objekter ikke reduceres så meget, at der kan opstå fare.

påse,

at isolerstænger ikke lægges direkte på jorden, og at de aftørres med en tør klud, før de anvendes, og

at mandskabet om nødvendigt bruger bomuldshandsker for at forhindre svedafsætning på stængerne.

4.6.2 Arbejdsholdets deltagere skal

følge holdlederens instruktioner, herunder overholde angivne sikkerhedsafstande.

indstille arbejdet, såfremt der opstår en uforudset situation, underrette holdlederen og afvente tilladelse til at fortsætte arbejdet.

4.7 Efter arbejdet.

4.7.1 Holdlederen skal

påse, at værktøj og udrustning er fjernet fra anlægget.

undersøge, om værktøj og udrustning eller anlægget er påført skader under arbejdet, samt give nødvendig meddelelse herom, så skaderne kan blive udbedret.

5

TILLÆGSBESTEMMELSER FOR AUS-KLASSE 2

5.1 Almindeligt.

5.1.1 Bestemmelserne i 5 er tillægsbestemmelser til bestemmelserne i 3 for AUS klassificeret i AUS-klasse 2.

5.2 Personale.

5.2.1 Oplæringssted.

Oplæringen af personalet skal ske ved et af Elektricitetsrådet godkendt uddannelses- og træningssted ved en elleverandør.

5.2.2 Oplæringsplan.

Oplæring og træning skal ske efter en skriftlig plan, som er godkendt af Elektricitetsrådet.

5.2.3 Instruktør.

Oplæringen skal ledes af en instruktør, hvis kvalifikationer er godkendt af Elektricitetsrådet.

5.2.4 Driftsledertilladelse.

Samtlige ved arbejdet beskæftigede personer skal være i besiddelse af en af driftslederen udstedt skriftlig tilladelse til at udføre, henholdsvis lede og føre tilsyn med det pågældende arbejde. I tilladelsen skal være anført, hvilke opgaver den pågældende må udføre i henhold til sin uddannelse.

5.3 Arbejdsinstruktion.

5.3.1 Arbejdsinstruktionen skal indeholde oplysninger om følgende

Anlæggets maksimale driftsspænding.

Anlæggets konstruktion med nødvendige tegninger.

Sikkerhedsafstande.

Værktøj og udrustning, som skal bruges ved arbejdet, og eventuelle oplysninger af betydning om dette.

Nødvendigt mandskab.

Arbejdsproceduren.

Eventuelle andre oplysninger af betydning for arbejdets udførelse.

5.4 Værktøj og udrustning.

5.4.1 Mærkning.

Isolerstænger skal være varigt og tydeligt mærket med fabrikantens navn eller mærke samt type, spænding og anvendelsesområde, dersom nødvendig information om dette ikke forefindes på anden betryggende måde.

Isolerstænger skal endvidere være varigt og tydeligt mærket med identifikationsnummer.

5.4.2 Behandling.

Isolerstænger skal behandles således, at de forbliver modstandsdygtige over for optagelse af fugtighed, og skal til stadighed have en poleret overflade til beskyttelse mod forurening.

5.4.3 Kontrol.

Kontrol af isolationsevnen og den mekaniske styrke skal udføres tilstrækkeligt ofte, dog således, at kontrollen er udført inden for de sidste seks måneder før brugen.

Kontrol af isolationsevnen skal udføres på begge følgende måder

Besigtigelse for at kontrollere, om der findes skader såsom revner, sår e.l. i isolermaterialet af betydning for isolationsevnen.

Krybestrømskontrol og/eller overslagskontrol under sædvanlige rumklimaforhold ved hjælp af et dertil egnet apparat.

Kontrol af den mekaniske styrke skal i det mindste omfatte en besigtigelse for at kontrollere, om der findes skader eller tegn på tidligere overlast.

Konstaterede fejl eller mangler, som kan forårsage fare, skal afhjælpes på betryggende måde, eller det skal sikres, at det pågældende værktøj eller den pågældende udrustning ikke anvendes til AUS.

Protokol skal føres over den periodiske kontrol. Protokollen skal give oplysninger om

anskaffelsesdato, kontroldato,

kontrolobjektets type og identifikationsnummer, og

kontrollens art og resultat.

5.5 Før arbejdets begyndelse.

5.5.1 Holdlederen skal

sikre sig,

at arbejdet kan udføres efter arbejdsinstruktionen,

at arbejdsholdets deltagere har nødvendig oplæring og rutine i de opgaver, som skal udføres, og

at arbejdsholdets deltagere er nøje instrueret om, hvilket værktøj og hvilken udrustning der skal anvendes.

give fornøden instruktion til arbejdsholdets deltagere om

arbejdets omfang,

arbejdspladsens afgrænsning, og

arbejdsinstruktionens indhold.

kontrollere,

om værktøj og udrustning er i overensstemmelse med arbejdsinstruktionen,

om anlægsdele, som kan forårsage uheld under arbejdet, er fri for synlige fejl,

om ikke-jordforbundne metaldele, som det under arbejdet er muligt at berøre, og som ikke indgår i anlæggets normalt spændingsførende anlægsdele (f.eks. ståltraverser på træmaster), er spændingsførende, og

om der på arbejdsstedet er tilfredsstillende teleforbindelse med vagthavende koblingsleder.

sørge for,

at konstaterede fejl og mangler afhjælpes,

at værktøj og udrustning er rent og tørt og uden synlige fejl,

mærkning i overensstemmelse med arbejdsinstruktionen af master og konstruktionsdele med de sikkerhedsafstande, som er fastlagt for arbejdet,

at arbejdet ikke påbegyndes under vejrforhold, som ikke er i overensstemmelse med værktøjets anvendelsesområde, eller, hvis der er grund til at vente, at sådanne forhold kan indtræffe, før arbejdet er afsluttet,

at arbejdet ikke påbegyndes, når vejrforholdene mærkbart reducerer muligheden for en sikker udførelse af arbejdsoperationerne (f.eks. tåge, stærk vind eller kulde),

at arbejdet ikke påbegyndes under tordenvejr, og

at arbejdet ikke påbegyndes med jordfejl på nettet.

Undtagelse

Til- og frakobling af AUS-forbindelsesledninger ved efter søgning af jordfejl på anlæg med driftsspændinger til og med 20 kV.

indhente klarmelding fra den vagthavende koblingsleder.

Dette gælder også, når arbejdet genoptages efter en afbrydelse heraf.

5.5.2 Den vagthavende koblingsleder skal, før klarmelding gives, indhente nødvendige vejrmeldinger.

sikre sig, at relæbeskyttelsen er i drift og er indstillet således, at fejl inden for arbejdsområdet hurtigt udkobles.

sørge for, at automatisk genindkoblingsudstyr sættes ud af funktion.

Undtagelse

AUS-klasse 2-arbejde på anlæg med driftsspændinger til og med 20 kV, hvor en af følgende betingelser er opfyldt

Arbejdet er af kort varighed (ikke over ca. 15 minutter).

Arbejdet udføres med sikkerhedsafstande og markeringslængder, som baserer sig på mindst 2 gange de risikoafstande, der er gældende for arbejdet.

forsyne de betjeningsorganer, som normalt anvendes til indkobling af anlægget, med nødvendig mærkning om, at der udføres AUS, og om nødvendigt med blokering for at hindre utilsigtet kobling.

konstatere, at der ikke er jordfejl på nettet, se dog undtagelsen til 5.5.1, pkt. 7.

5.5.3 Arbejdsholdets deltagere

skal påhøre de instruktioner, som gives af holdlederen.

skal, om nødvendigt, sørge for at få instruktionerne klarlagt af holdlederen.

må ikke påbegynde arbejdet, før holdlederen har givet tilladelse hertil.

skal sørge for, at værktøj og udrustning er rent og tørt og uden synlige fejl.

5.6 Under arbejdet.

5.6.1 Holdlederen eller en af denne udpeget person er sikkerhedsperson og skal nøje følge arbejdets udførelse.

Sikkerhedspersonen må kun deltage i arbejdet i den udstrækning, det er foreneligt med hans opgave som sikkerhedsperson.

Holdlederen skal

sørge for,

at arbejdsinstruktionen følges, herunder at angivne sikkerhedsafstande overholdes,

at afstanden mellem faserne indbyrdes og mellem faser og jord og andre objekter ikke reduceres så meget, at der kan opstå fare, og

at uvedkommende ikke kommer i nærheden af arbejdsstedet.

påse,

at isolerstænger ikke lægges direkte på jorden, og at de aftørres med en tør klud, før de anvendes, og

at mandskabet om nødvendigt bruger bomuldshandsker for at forhindre svedafsætning på stængerne.

afbryde arbejdet, hvis

vejrforhold som omtalt i 5.5.1 udvikler sig,

jordfejl på nettet opstår,

fejl på værktøj, udrustning eller anlægget opstår, eller

vagthavende koblingsleder giver ordre herom.

sørge for,

at den vagthavende koblingsleder underrettes, hvis arbejdet afbrydes, og om årsagen til dette,

at anlægget samt værktøj og udrustning ved afbrydelse af arbejdet efterlades på en sådan måde, at der ikke kan opstå fare for personer eller gods, og

at arbejdet ikke genoptages, før ny klarmelding er indhentet.

5.6.2 Den vagthavende koblingsleder skal

indhente vejrmelding efter behov.

underrette holdlederen, hvis

vejrforhold, som omtalt i 5.5.1 er under udvikling, eller

jordfejl opstår.

give ordre om at afbryde arbejdet, når der opstår forhold af vejrmæssig eller anden art, der nødvendiggør dette.

sikre sig, at relæbeskyttelsen forbliver i drift under hele arbejdet. sørge for, at anlægget, hvis beskyttelsesudstyret har koblet det ud, ikke indkobles, for dette er aftalt med holdlederen.

5.6.3 Arbejdsholdets deltagere skal

følge holdlederens instruktioner, herunder overholde angivne sikkerhedsafstande.

indstille arbejdet, såfremt der opstår en uforudset situation, underrette holdlederen og afvente tilladelse til at fortsætte arbejdet.

5.7 Efter arbejdet.

5.7.1 Holdlederen skal

påse, at værktøj og udrustning er fjernet fra anlægget.

underrette den vagthavende koblingsleder om arbejdets afslutning.

undersøge, om værktøj og udrustning eller anlægget er påført skader under arbejdet, samt give nødvendig meddelelse herom, så skaderne kan blive udbedret.

5.7.2 Den vagthavende koblingsleder skal - efter at have modtaget underretning om arbejdets afslutning - sørge for at fjerne de sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med AUS, som denne har foretaget.

6

TILLÆGSBESTEMMELSER FOR AUS-KLASSE 3

6.1 Almindeligt.

6.1.1 Bestemmelserne i 6 er tillægsbestemmelser til bestemmelserne i 3 for AUS klassificeret i AUS-klasse 3.

6.2 Personale.

6.2.1 Oplæringssted.

Oplæringen af personalet skal ske ved et af Elektricitetsrådet godkendt uddannelses- og træningssted ved en elleverandør.

6.2.2 Oplæringsplan.

Oplæring og træning skal ske efter en skriftlig plan, som er godkendt af Elektricitetsrådet.

6.2.3 Instruktør.

Oplæringen skal ledes af en instruktør, hvis kvalifikationer er godkendt af Elektricitetsrådet.

6.2.4 Driftsledertilladelse.

Samtlige ved arbejdet beskæftigede personer skal være i besiddelse af en af driftslederen udstedt skriftlig tilladelse til at udføre, henholdsvis lede og føre tilsyn med det pågældende arbejde. I tilladelsen skal være anført, hvilke opgaver den pågældende må udføre i henhold til sin uddannelse.

6.3 Arbejdsinstruktion.

6.3.1 Arbejdsinstruktionen skal indeholde oplysninger om følgende

Anlæggets maksimale driftsspænding.

Anlæggets konstruktion med nødvendige tegninger, som i fornødent omfang viser fase-fase og fase-jord afstande.

Sikkerhedsafstande.

Værktøj og udrustning, som skal bruges ved arbejdet.

Nødvendige oplysninger om værktøj og udrustning, herunder tilladelige belastninger af mekanisk art, f.eks. maksimalt tilladte mekaniske belastninger på de konfigurationer, som kommer til anvendelse.

Nødvendigt mandskab.

Detaljeret beskrivelse af arbejdsproceduren i kronologisk orden.

Henvisning til eventuelle andre instruktioner og retningslinier, som gælder for arbejdets udførelse.

Eventuelle andre oplysninger af betydning for arbejdets udførelse.

6.4 Værktøj og udrustning.

6.4.1 Mærkning.

Isolerstænger skal være varigt og tydeligt mærket med fabrikantens navn eller mærke samt type, spænding og anvendelsesområde, dersom nødvendig information om dette ikke forefindes på anden betryggende måde.

Isolerstænger skal endvidere være varigt og tydeligt mærket med identifikationsnummer.

6.4.2 Behandling.

Isolerstænger skal behandles således, at de forbliver modstandsdygtige over for optagelse af fugtighed og skal til stadighed have en poleret overflade til beskyttelse mod forurening.

6.4.3 Kontrol.

Kontrol af isolationsevnen og den mekaniske styrke skal udføres tilstrækkeligt ofte, dog således at kontrollen er udført inden for de sidste seks måneder før brugen.

Kontrol af isolationsevnen skal udføres på begge følgende måder

Besigtigelse for at kontrollere, om der findes skader såsom revner, sår e.l. i isolermaterialet af betydning for isolationsevnen.

Krybestrømskontrol og/eller overslagskontrol under sædvanlige rumklimaforhold ved hjælp af et dertil egnet apparat.

Kontrol af den mekaniske styrke skal i det mindste omfatte en besigtigelse for at kontrollere, om der findes skader eller tegn på tidligere overlast.

Kontrollen skal sikre, at der ikke findes nogen af følgende mangler

Forskydning af beslag på stangdel.

Deforme, slidte eller løse bolte, nagler e.l.

Defekter på værktøj i øvrigt af betydning for værktøjets mekaniske styrke.

Værktøj adskilles efter behov for at muliggøre en nøjagtigere kontrol af værktøjets enkelte dele.

Konstaterede fejl eller mangler, som kan forårsage fare, skal afhjælpes på betryggende måde, eller det skal sikres, at det pågældende værktøj eller den pågældende udrustning ikke anvendes til AUS.

Protokol skal føres over den periodiske kontrol. Protokollen skal give oplysninger om

anskaffelsesdato, kontroldato,

kontrolobjektets type og identifikationsnummer, og

kontrollens art og resultat.

6.4.4 Reparation.

Fastgøres beslag til løftestænger, holdestænger eller stangisolatorer af andre end fabrikanten, skal stangen afprøves efter fabrikantens typeprøver for sådant materiel.

Prøvebelastningens størrelse skal dog være mindst 1,1 gange den tilladelige belastning.

6.5 Før arbejdets begyndelse.

6.5.1 Holdlederen skal

sikre sig,

at arbejdet kan udføres efter arbejdsinstruktionen,

at arbejdsholdets deltagere har nødvendig oplæring og rutine i de opgaver, som skal udføres, og

at arbejdsholdets deltagere er nøje instrueret om, hvilket værktøj og hvilken udrustning der skal anvendes.

give fornøden instruktion til arbejdsholdets deltagere om

arbejdets omfang,

arbejdspladsens afgrænsning og

arbejdsinstruktionens indhold.

kontrollere,

om værktøj og udrustning er i overensstemmelse med arbejdsinstruktionen,

om anlægsdele, som kan forårsage uheld under arbejdet, er fri for synlige fejl,

om ikke-jordforbundne metaldele, som det under arbejdet er muligt at berøre, og som ikke indgår i anlæggets normalt spændingsførende anlægsdele (f.eks. ståltraverser på træmaster), er spændingsførende, og

om der på arbejdsstedet er tilfredsstillende teleforbindelse med vagthavende koblingsleder.

sørge for,

at konstaterede fejl og mangler afhjælpes,

at værktøj og udrustning er rent og tørt og uden synlige fejl,

mærkning i overensstemmelse med arbejdsinstruktionen af master og konstruktionsdele med de sikkerhedsafstande, som er fastlagt for arbejdet,

at arbejdet ikke påbegyndes under vejrforhold, som ikke er i overensstemmelse med værktøjets anvendelsesområde, eller, hvis der er grund til at vente, at sådanne forhold kan indtræffe, før arbejdet er afsluttet,

at arbejdet ikke påbegyndes, når vejrforholdene mærkbart reducerer muligheden for en sikker udførelse af arbejdsoperationerne (f.eks. tåge, stærk vind eller kulde),

at arbejdet ikke påbegyndes under tordenvejr, og

at arbejdet ikke påbegyndes med jordfejl på nettet.

kontrollere,

om afsnit 5, 7, opfyldes også med hensyntagen til de eventuelle særlige kræfter, der kan opstå ved flytning af de mekaniske kræfter.

I tvivlstilfælde skal masten afstives, f.eks. ved hjælp af barduner,

om faseledere hænger normalt og er sne- og isfri, og

om ledere, isolatorer, bindinger eller klemmer har påviselige skader af sådan art, at der er grund til at vente brud, overslag eller gennemslag.

Speciel opmærksomhed henledes på faren for brud på grund af vibration, korrosion, brandsår, ældning osv.

Kontrollen anført i pkt. 1 til 3 skal omfatte nabomasterne og nabospændene i den udstrækning, det anses for påkrævet.

indhente klarmelding fra den vagthavende koblingsleder.

Dette gælder også, når arbejdet genoptages efter en afbrydelse heraf.

6.5.2 Den vagthavende koblingsleder skal, før klarmelding gives,

indhente nødvendige vejrmeldinger.

sikre sig, at relæbeskyttelsen er i drift og er indstillet således, at fejl inden for arbejdsområdet hurtigt udkobles.

sørge for, at automatisk genindkoblingsudstyr sættes ud af funktion.

forsyne de betjeningsorganer, som normalt anvendes til indkobling af anlægget, med nødvendig mærkning om, at der udføres AUS, og om nødvendigt med blokering for at hindre utilsigtet kobling.

konstatere, at der ikke er jordfejl på nettet.

6.5.3 Arbejdsholdets deltagere

skal påhøre de instruktioner, som gives af holdlederen.

skal, om nødvendigt, sørge for at få instruktionerne klarlagt af holdlederen.

må ikke påbegynde arbejdet, før holdlederen har givet tilladelse hertil.

skal sørge for, at værktøj og udrustning er rent og tørt og uden synlige fejl.

6.6 Under arbejdet.

6.6.1 Holdlederen eller en af denne udpeget person er sikkerhedsperson og skal nøje følge arbejdets udførelse.

Sikkerhedspersonen må kun deltage i arbejdet i den udstrækning, det er foreneligt med hans opgave som sikkerhedsperson.

Holdlederen skal

sørge for,

at arbejdsinstruktionen følges, herunder at angivne sikkerhedsafstande overholdes,

at afstanden mellem faserne indbyrdes og mellem faser og jord og andre objekter ikke reduceres så meget, at der kan opstå fare.

at der i tovværk, som har forbindelse med spændingsførende komponent, indskydes en eller flere mellemstænger med tilstrækkelig isolationsevne, og

at uvedkommende ikke kommer i nærheden af arbejdsstedet.

påse,

at isolerstænger ikke lægges direkte på jorden, og at de aftørres med en tør klud, før de anvendes, og

at mandskabet om nødvendigt bruger bomuldshandsker for at forhindre svedafsætning på stængerne.

afbryde arbejdet, hvis

vejrforhold som omtalt i 6.5.1 udvikler sig,

jordfejl på nettet opstår,

fejl på værktøj, udrustning eller anlægget opstår, eller

vagthavende koblingsleder giver ordre herom.

sørge for,

at den vagthavende koblingsleder underrettes, hvis arbejdet afbrydes, og om årsagen til dette,

at anlægget samt værktøj og udrustning ved afbrydelse af arbejdet efterlades på en sådan måde, at der ikke kan opstå fare for personer eller gods, og

at arbejdet ikke genoptages, før ny klarmelding er indhentet.

6.6.2 Den vagthavende koblingsleder skal

indhente vejrmelding efter behov.

underrette holdlederen, hvis 1. vejrforhold som omtalt i 6.5.

er under udvikling, eller

jordfejl opstår.

give ordre om at afbryde arbejdet, når der opstår forhold af vejrmæssig eller anden art, der nødvendiggør dette.

sikre sig, at relæbeskyttelsen forbliver i drift under hele arbejdet.

sørge for, at anlægget, hvis beskyttelsesudstyret har koblet det ud, ikke indkobles, før dette er aftalt med holdlederen.

6.6.3 Arbejdsholdets deltagere skal

følge holdlederens instruktioner, herunder overholde angivne sikkerhedsafstande.

indstille arbejdet, såfremt der opstår en uforudset situation, underrette holdlederen og afvente tilladelse til at fortsætte arbejdet.

6.7 Efter arbejdet.

6.7.1 Holdlederen skal

påse, at værktøj og udrustning er fjernet fra anlægget.

underrette den vagthavende koblingsleder om arbejdets afslutning.

undersøge, om værktøj og udrustning eller anlægget er påført skader under arbejdet, samt give nødvendig meddelelse herom, så skaderne kan blive udbedret.

6.7.2 Den vagthavende koblingsleder skal - efter at have modtaget underretning om arbejdets afslutning - sørge for at fjerne de sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med AUS, som denne har foretaget.

7

VANDSPULING AF HØJSPÆNDINGSISOLATORER

7.1 Personale.

7.1.1 Rensning ved vandspuling af isolatorer, der bærer spændingsførende dele, skal udføres af mindst følgende tre sagkyndige personer

Holdlederen.

Strålerørsføreren.

Hjælperen.

7.2 Vandkvalitet.

7.2.1 Der må kun anvendes vand med en ledningsevne mindre end 1 000 µS/cm (resistivitet 1 000 SW cm).

Såfremt vandets ledningsevne ikke er kendt, skal der, inden spuling påbegyndes, foretages kontrolmåling af vandets ledningsevne.

Drikkevand fra vandværk til offentlig forsyning vil normalt have mindre ledningsevne end ovenfor angivet.

7.3 Dysediameter og vandstrålelængde.

7.3.1 Vandstrålelængden fra strålerør til isolator må ikke være mindre end den i følgende tabel angivne, der svarer til driftsspændingen og den valgte dysediameter. Der må ikke anvendes dyser med større diameter end 14 mm.

For dyser i området 8-14 mm er det for dyser med andre diametre end tabellens tal tilladt at interpolere i tabellen.

Eksempel

En 9 mm dyse ved 145 kV giver 3,7 m vandstrålelængde.

Ved de anførte afstande vil afledningsstrømmen over vandstråler ved 1 000 l S/cm have en effektivværdi på op til ca. 20 mA (spidsværdi ca. 28 mA).

Nominel

drifts-

spænding

kV

Maksimal

drifts-

spænding

kV

Minimal vandstrålelængde

ved dysediameteren d mm

d [ 8

m

d = 10

m

d= 12

m

d= 14

m

[ 60

72,5

2,6

3,4

4,2

5,0

132

145

3,2

4,2

5,2

6,2

150

170

3,5

4,5

5,5

6,5

220

245

4,3

5,4

6,5

7,6

400

420

5,9

7,3

8,6

9,9

7.4 Afstand til andre spændingsførende anlægsdele.

7.4.1 Afstanden fra strålerør til andre spændingsførende anlægsdele end isolatorerne, der spules, skal være mindst som angivet i følgende tabel.

Nominel

drifts-

spænding

kV

Maksimal

drifts-

spænding

kV

Minimal afstand mellem

strålerør og spændingsførende

dele, der ikke spules

m

[ 60

72,5

1,5

132

145

2,3

150

170

2,5

220

245

3,2

400

420

4,5

7.5 Beskyttelse af strålerørsføreren mod afledningsstrøm.

7.5.1 Spuleopstillingen skal kunne henføres til en af følgende to principielle metoder

Metode a

Strålerøret er monteret på et (i reglen mindre) stativ og er jordforbundet. Hvis stativet er metallisk, skal det udgøre en ledende helhed med strålerøret. Strålerørsføreren står på jorden ved siden af stativet og betjener strålerøret med en isolerstang.

Metode b

Strålerøret er monteret på en (i reglen større) metallisk jordforbunden konstruktion, som strålerørsføreren også selv er placeret på. Denne metalliske konstruktion kan f.eks. være en vogn, en platform e.l.

7.5.2

For metode a gælder følgende bestemmelser

Strålerørsføreren skal være iført gummistøvler, isolerende handsker og beskyttelseshjelm.

Strålerøret skal være forbundet til anlæggets jordingssystem med en mindst 16 mm2 Cu-leder.

Strålerøret skal betjenes af strålerørsføreren ved hjælp af en isolerstang med en markeringslængde på mindst 1 m.

7.5.3 For metode b gælder følgende bestemmelser

Strålerørsføreren skal være iført gummistøvler, isolerende handsker og beskyttelseshjelm.

Strålerøret skal være i ledende forbindelse med den metalliske konstruktion, svarende til, at strålerør og konstruktion er indbyrdes forbundet med mindst 16 mm2 Cu. Den metalliske (eventuelt bevægelige) konstruktion skal være jordforbundet med en mindst 16 mm2 Cu-leder.

Strålerørsføreren må fra sin standplads ikke kunne få forbindelse med andre metalliske konstruktioner end den, han står på, og må heller ikke kunne få kontakt med jordoverfladen, mens strålerøret betjenes.

7.6 Beskyttelse af hjælperen mod afledningsstrøm.

7.6.1 Såfremt hjælperen under spuling skal flytte vandslangen, skal han være iført gummistøvler og gummihandsker, og vandslangen må ikke berøres nærmere end 2 m fra strålerøret.

7.7 Beskyttelse af personer mod lysbuer.

7.7.1 Holdleder og hjælper(e) skal være mindst lige så langt fra den spændingsførende del under spuling som angivet i tabellen I 7.3 og skal være uden for rækkevidde af strålerørsføreren og så vidt muligt bag ved denne.

7.8 Øvrige beskyttelsesforanstaltninger.

7.8.1 Hvis der anvendes en ikke ledende vandslange mellem strålerør og pumpe, og slangen er kortere end 15 m, eller hvis der anvendes en ledende slange (dvs. en slange med metalindlæg), skal pumpeaggregatet og vandbeholderen jordforbindes til anlæggets jordingssystem gennem en mindst 16 mm2 Cu-leder.

7.9 Før arbejdets begyndelse.

7.9.1 Holdledere skal give fornøden instruktion til alle ved arbejdet beskæftigede om

arbejdets omfang,

trufne sikkerhedsforanstaltninger,

mindste tilladte afstande mellem strålerør og de spændingsførende dele, hvorpå der skal spules, og mindste tilladte afstande til andre anlægsdele, og

hvilke anlægsdele der eventuelt ikke må spules på.

7.9.2 Holdlederen skal underrette den vagthavende koblingsleder om stedet for spulingens udførelse.

7.9.3 Den vagthavende koblingsleder skal sørge for, at de betjeningsorganer, som normalt anvendes til indkobling af anlægget, forsynes med en advarselstrekant med udråbstegn som angivet i DS 734.1 sammen med et skilt med supplerende tekst som angivet i DS 734.1 med følgende tekst

Vandspuling under spænding

7.9.4 Er et anlæg, hvorpå der ønskes udført vandspuling under spænding, forsynet med automatisk genindkoblingsudstyr, skal dette sættes ud af funktion.

7.9.5 Spuling må ikke påbegyndes, før holdlederen har givet tilladelse dertil.

7.9.6 Inden spuling påbegyndes, skal pumpeaggregat og slanger gennemskylles.

7.9.7 I tilfælde af bestående jordfejl på nettet må spuling ikke påbegyndes.

7.10 Under arbejdet.

7.10.1 Holdlederen skal være til stede under hele arbejdet

7.10.2 Spuling skal påbegyndes i læsiden, således at vandskyen ikke driver over mod de ikke rensede anlægsdele.

Ved lodrette isolatorer skal spulingen påbegyndes fra neden, og den nederste del skal renses helt, før spuling længere oppe på isolatoren påbegyndes.

Ved vandrette isolatorer skal spulingen påbegyndes i den ende, som vender væk fra vinden. Isolatordelen, hvor spulingen påbegyndes, skal renses helt, før spulingen fortsættes på det næste stykke af isolatoren.

7.10.3 Hvis anlægget, hvorpå der spules, udkobles af anlæggets beskyttelsesudstyr, må den vagthavende koblingsleder kun sætte spænding på anlægget efter aftale med holdlederen.

7.10.4 Hvis der indtræder jordfejl på nettet, skal spulingen afbrydes.

7.11 Efter arbejdet.

7.11.1 Når spulingen er tilendebragt, skal anlæggets vagthavende koblingsleder orienteres herom.

Bilag 1

Afsnit 5-5

Afstand (se endvidere risiko- og sikkerhedsafstand)

5.2.1

5.3.2

5.3.3

Bilag 1

Klassificering af AUS

AUS inddeles i tre klasser. I følgende fortegnelse er der angivet de opgaver, som er placeret i de tre klasser. Klassificering af opgaver, der ikke er nævnt i fortegnelsen, foretages af Elektricitetsrådet ved henvendelse herom.

For visse opgaver har DEFU (Danske Elværkers Forenings Udredningsafdeling) udarbejdet arbejdsinstruktioner. Disse er nummereret og samlet i håndbøger, som kan rekvireres fra DEFU, telefon 42 88 14 00.

Såfremt der i fortegnelsen er anført en DEFU-arbejdsinstruktion eller en bestemmelse i Stærkstrømsbekendtgørelsen skal opgaven udføres efter denne, se 3.4.3.

I fortegnelsen for AUS-klasse 1, 3. kolonne, er angivet de opgaver, som driftslederen kan tillade udført af en person, når forholdene tillader det, se 3.3.6.

AUS-klasse 1

Opgave

DEFU-arbejds-instruktion (AI) eller SB-bestemmelse (SB)

Kan af driftslederen tillades udført af en person

Smøring

Maling af anlægsdele (f.eks. tårne)

Grenklipning .

Påsætning af mastehætte

Støvsugning i 10-20 kV indendørs stationer

AI 8.1.1

Spændingsmåling

x

Strømmåling

x

Sammenfasning

x

Måling af ledningshøjder

x

Betjening af betjeningsanordninger, f.eks. ringarme, ved hjælp af isolerstang

SB 5-2, 4.7

x

Tilbagestilling af kortslutningsindikator

x

Tilbagestilling af termometer på transformer

x

Udtagning og isætning af sikringer i spændingsførende holdere

SB 5-2, 4.8.3

x

Kontrol af spændingsløs tilstand

SB 5-4, 3.6

x

Anbringelse af afskærmning

SB 5-5, 3.8.2

Fjernelse af afskærmning

SB 5-5, 5.3.2

Betjening af 50-60 kV AUS-skillesteder (åbning)

AI 8.2.1

Betjening af 50-60 kV AUS-skillesteder (lukning)

AI 8.2.2

Opsætning og nedtagning af kortslutningsindikator på 10-20 kV luftledning

x

Rejsning af ny mast i spændingsforende 10-20 kV luftledning .

Fjernelse af fremmedlegeme i højspændingsnet

x

Fjernelse af spærringer (bomme, gitre o.l.) i åbne anlæg samt fast monterede kapslinger i kapslede anlæg i 10-20 kV station

x

AUS-klasse 2

Opgave

DEFU-arbejds-instruktion

Ændring af konventionelle forbindelsesledninger ved skillested til AUS-montering

AI 9.1.3

Ændring af konventionelle forbindelsesledninger i afgreningsmast til AUS-montering

AI 9.1.5

Ændring af konventionelle forbindelsesledninger på transformertårn, kabelendemuffer, strækningsafbryder og sikringssted til AUS-montering

AI 9.1.10

Fjernelse af konventionelle forbindelsesledninger

AI 9.1.18

Demontering af overspændingsafledere på ledere (ikke-AUS-montering)

AI 9.1.19

Frakobling af AUS-forbindelsesledninger (lodret montering)

AI 9.1.20

Tilkobling af AUS-forbindelsesledninger (lodret montering)

AI 9.1.21

Tilkobling af transportabel transformerstation

AI 9.1.22

Frakobling af transportabel transformerstation

AI 9.1.23

Ophængning og tilkobling af omlægningskabel

AI 9.1.24

Frakobling og nedtagning af omlægningskabel

AI 9.1.25

Ophængning af overspændingsafledere på ledere (AUS-montering)

AI 9.1.26

Demontering af overspændingsafledere på ledere (AUS-montering)

AI 9.1.27

Opsætning og AUS-presning af kontaktbøjler

AI 9.1.28

AUS-presning af forbindelsesledninger

AI 9.1.29

Til- og frakobling af midlertidige uskærmede og/eller 0-6 m skærmede AUS-forbindelsesledninger

AI 9.1.30

Til- og frakobling af midlertidige uskærmede og/eller 0-15 m skærmede AUS-forbindelsesledninger .

AI 9.1.31

Etablering af udligningsforbindelser a.h.t. kontaktstøj

AI 9.1.32

Opsætning af reparationsspiral

AI 9.1.33

Demontering af sidelinie

AI 9.1.34

Demontering af klemme på lederen

AI 9.1.35

Frakobling af AUS-forbindelsesledninger

AI 9.1.40

Tilkobling af AUS-forbindelsesledninger og etablering af disse ved nye anlægsdele

AI 9.1.41

Montering af ekstra felt på KRONE-anlæg type KES 10.

AI 9.1.60

AUS-klasse 3

Opgave

DEFU-arbejds-instruktion

Udskiftning af liniemast, beslag eller isolatorer. Hjælpetravers-metoden

AI 5.1.1

Udskiftning af liniemast, trekant eller isolatorer. Treparstang-metoden

AI 5.1.2

Udskiftning af liniemast med 3 isolatorbøjler til liniemast med trekant. Treparstang-metoden

AI 5.1.2.2

Udskiftning af topisolator

AI 5.1.2.3

Udskiftning af liniemast, beslag eller isolatorer. Treparstang-metoden og brug af sadel med løftearm .

AI 5.1.3

Udskiftning af liniemast med 3 isolatorbøjler til liniemast med trekant. Tre-parstang-metoden og brug af sadel med løftearm

AI 5.1.3.2

Udskiftning af endetræksisolatorer

AI 5.1.4

Indsætning af nyt stykke tråd i lederen ved brug af presseforbindere

AI 5.1.5

Etablering af midlertidigt skillested ved brug af mellemstænger med spiral

AI 5.1.6

Etablering af midlertidigt skillested ved brug af Tension Puller

AI 5.1.7

Etablering af skillested ved brug af endeforankrings-presseforbindere

AI 5.1.8

Etablering af skillested ved brug af afspændingsklemmer

AI 5.1.8.1

Etablering af skillested med endeforankrings-presseforbindere ved brug af 1 eller 2 mellemstænger

AI 5.1.8.2

Udskiftning af en liniemast, trekant DS-DEF Stangmetoden og brug af sadel med løftearm uden at løsne bindingerne

AI 5.1.9

Rejsning af mast i linie ved brug af mellemstænger med rulle

AI 5.1.40

Rejsning af mast i linie ved brug af mellemstænger

AI 5.1.40.1

Udskiftning af mast, isolator, beslag på knækmast (enkelt trekant)

AI 5.1.51

Udskiftning af mast, isolator, beslag på knækmast (dobbelt trekant)

AI 5.1.52

Stikordsregister

Advarselstrekant

7.9.3

Afstande, AUS-klasse 1 (se endvidere risiko- og sikkerhedsafstande)

4.6.1

Afstande, AUS-klasse 2 (se endvidere risiko- og sikkerhedsafstande)

5.6.1

Afstande, AUS-klasse 3 (se endvidere risiko- og sikkerhedsafstande)

6.3.1.2

6.6.1

Afstande ved vandspuling

7.3.1

7.4

7.7.1

7.9.1.3

Anvisning fra en arbejdsleder

3.3.1

Arbejde på spændingsførende anlægsdele (AUS)

3

Arbejdsholdets deltagere

3.4.2

Arbejdsholdets deltagere, AUS-klasse 1

4.5.1

4.5.2

4.6.2

Arbejdsholdets deltagere, AUS-klasse 2

5.5.1

5.5.3

5.6.3

Arbejdsholdets deltagere, AUS-klasse 3

6.5.1

6.5.3

6.6.3

Arbejdsinstruktion

3.2.2.2

3.4

3.5.2

Arbejdsinstruktion, AUS-klasse 1

4.3

4.5.1

4.6.1

Arbejdsinstruktion, AUS-klasse 2

3.4.3

5.3

5.5.1

5.6.1

Arbejdsinstruktion, AUS-klasse 3

3.4.3

6.3

6.5.1

6.6.1

Arbejdsleder

3.3.1

Arbejdspladsens afgrænsning, AUS-klasse 1

4.5.1

Arbejdspladsens afgrænsning, AUS-klasse 2

5.5.1

Arbejdspladsens afgrænsning, AUS-klasse 3

6.5.1

Arbejdsproceduren, AUS-klasse 1

4.3.1.6

Arbejdsproceduren, AUS-klasse 2

5.3.1.6

Arbejdsproceduren, AUS-klasse 3

6.3.1.7

Arbejdsstedet, AUS-klasse 1

4.5.1

Arbejdsstedet, AUS-klasse 2

5.5.1

5.6.1

Arbejdsstedet, AUS-klasse 3

6.5.1

6.6.1

AUS-klasse 1, 2 og 3, definitioner

3.1.1

AUS-klasse 1, 2 og 3, fortegnelser

Bilag 1

AUS-klasse 1, tillægsbestemmelser for

4

AUS-klasse 1, undtagelse

3.2.1

3.3.6

AUS-klasse 2, tillægsbestemmelser for

5

AUS-klasse 2, undtagelse

5.5.2

AUS-klasse 3, tillægsbestemmelser for

6

Barduner

6.5.1

Behandling af isolerstænger, AUS-klasse 1

4.4.2

Behandling af isolerstænger, AUS-klasse 2

5.4.2

Behandling af isolerstænger, AUS-klasse 3

6.4.2

Behandling af værktøj og udrustning

3.5.3

Berøring af ikke jordforbundne metaldele, AUS-klasse 1

4.5.1

Berøring af ikke jordforbundne metaldele, AUS-klasse 2

5.5.1

Berøring af ikke jordforbundne metaldele, AUS-klasse 3

6.5.1

Berøring af vandslange

7.6.1

Beskyttelse, beskyttelsesforanstaltninger, vandspuling

7.5

7.6

7.7

7.8

Beskyttelsesudstyr, anlæggets, AUS-klasse 2 og 3: se relæbeskyttelse.

Beskyttelsesudstyr, anlæggets, vandspuling

7.10.3

Betjeningsorganer, AUS-klasse 2

5.5.2

Betjeningsorganer, AUS-klasse 3

6.5.2

Betjeningsorganer, vandspuling

7.9.3

Bindinger

6.5.1

Blokering af betjeningsorganer, AUS-klasse 2

5.5.2

Blokering af betjeningsorganer, AUS-klasse 3

6.5.2

Bolte på værktøj

6.4.3

Bomuldshandsker AUS-klasse 1

4.6.1

Bomuldshandsker AUS-klasse 2

5.6.1

Bomuldshandsker AUS-klasse 3

6.6.1

Defekter: se fejl eller mangler.

Driftslederen

3.2.2

3.3.6

3.5.2

Driftslederen, AUS-klasse 2

5.2.4

Driftslederen, AUS-klasse 3

6.2.4

Driftsspænding, AUS-klasse 1

4.3.1.1

Driftsspænding, AUS-klasse 2

5.3.1.1

5.5.2

Driftsspænding, AUS-klasse 3

6.3.1.1

Driftsspænding, vandspuling

7.3.1

7.4.1

Efter arbejdet, AUS-klasse 1

4.7

Efter arbejdet, AUS-klasse 2

5.7

Efter arbejdet, AUS-klasse 3

6.7

Efter arbejdet, vandspuling

7.11

Elektricitetsrådet .

3.1.1

3.2.1

3.2.2

3.4.3

Bilag 1

Elektricitetsrådet, AUS-klasse 2

5.2.1

5.2.2

5.2.3

Elektricitetsrådet, AUS-klasse 3

6.2.1

6.2.2

6.2.3

Elleverandør

3.2.1

Elleverandør, AUS-klasse 2

5.2.1

Elleverandør, AUS-klasse 3

6.2.1

Fare, AUS-klasse 1

4.4.3

4.6.1

Fare, AUS-klasse 2

5.4.3

5.6.1

Fare, AUS-klasse 3

6.4.3

6.5.1

6.6.1

Faser/faseledere, AUS-klasse 1

4.6.1

Faser/faseledere, AUS-klasse 2

5.6.1

Faser/faseledere, AUS-klasse 3

6.3.1.2

6.5.1

6.6.1

Fejl eller mangler, AUS-klasse 1

4.4.3

4.5.1

4.5.2

Fejl eller mangler, AUS-klasse 2

5.4.3

5.5.1

5.5.2

5.5.3

5.6.1

Fejl eller mangler, AUS-klasse 3

6.4.3

6.5.1

6.5.2

6.5.3

6.6.1

Før arbejdets begyndelse, AUS-klasse 1

4.5

Før arbejdets begyndelse, AUS-klasse 2

5.5

Før arbejdets begyndelse, AUS-klasse 3

5.6

Før arbejdets begyndelse, vandspuling

7.9

Genindkoblingsudstyr, AUS-klasse 2

5.5.2

Genindkoblingsudstyr, AUS-klasse 3

6.5.2

Genindkoblingsudstyr, vandspuling

7.9.4

Godkendelse, driftslederens

3.5.2

Godkendelse, Elektricitetsrådets

3.4.3

Godkendelse, Elektricitetsrådets, AUS-klasse 2

5.2.1

5.2.2

5.2.3

Godkendelse, Elektricitetsrådets, AUS-klasse 3

6.2.1

6.2.2

6.2.3

Gummihandsker (se endvidere isolerende handsker)

7.6.1

Gummistøvler

7.5.2

7.5.3

7.6.1

Handsker, bomulds-, AUS-klasse 1

4.6.1

Handsker, bomulds-, AUS-klasse 2

5.6.1

Handsker, bomulds-, AUS-klasse 3

6.6.1

Handsker, gummi-

7.6.1

Handsker, isolerende .

7.5.2

7.5.3

Holdestænger .

6.4.4

Holdleder

3.3.2

3.3.6

Holdleder ved AUS-klasse 1, 2 og 3: se "Før arbejdets begyndelse", "Under arbejdet" og "Efter arbejdet".

Holdleder ved vandspuling

7.1.1.1

7.7.1

7.9.1

7.9.2

7.9.5

7.10.1

7.10.3

Identifikationsnummer på isolerstænger, AUS-klasse 2

5.4.1

5.4.3

Identifikationsnummer på isolerstænger, AUS-klasse 3

6.4.1

6.4.3

Indkobling, AUS-klasse 2

5.5.2

5.6.2

Indkobling, AUS-klasse 3

6.5.2

6.6.2

Indkobling, vandspuling

7.9.3

7.10.3

Indstilling/afbrydelse af arbejdet, AUS-klasse 1

4.6.2

Indstilling/afbrydelse af arbejdet, AUS-klasse 2

5.5.1

5.6.1

5.6.2

5.6.3

Indstilling/afbrydelse af arbejdet, AUS-klasse 3

6.5.1

6.6.1

6.6.2

6.6.3

Indstilling/afbrydelse af vandspuling

7.10.4

Instruktion (se endvidere arbejdsinstruktion)

3.4.1

Instruktion, AUS-klasse 1 (se endvidere arbejdsinstruktion)

4.5.1

4.5.2

4.6.2

Instruktion, AUS-klasse 2 (se endvidere arbejdsinstruktion)

5.5.1

5.5.3

5.6.3

Instruktion, AUS-klasse 3 (se endvidere arbejdsinstruktion)

6.5.1

6.5.3

6.6.3

Instruktion, vandspuling

7.9.1

Instruktør, AUS-klasse 1

4.2.2

Instruktør, AUS-klasse 2

5.2.3

Instruktør, AUS-klasse 3

6.2.3

Isolationsevne (se endvidere kontrol af værktøj og udrustning, AUS-klasse 1, 2 og 3)

6.6.1

Isolatorer AUS-klasse 3

6.5.1

Bilag 1

Isolerdele af værktøj og udrustning

3.5.4

Isolerende handsker (se endvidere gummihandsker)

7.5.2

7.5.3

Isolermateriale på værktøj og udrustning AUS-klasse 1

4.4.3

Isolermateriale på værktøj og udrustning AUS-klasse 2

5.4.3

Isolermateriale på værktøj og udrustning AUS-klasse 3

6.4.3

Isolerstangmetode .

3.1.1

Isolerstænger .

3.5.2

Isolerstænger, AUS-klasse 1

4.4.1

4.4.2

4.6.1

Isolerstænger, AUS-klasse 2

5.4.1

5.4.2

5.6.1

Isolerstænger, AUS-klasse 3

6.4.1

6.4.2

6.6.1

Isolerstænger, vandspuling

7.5.2

Jordfejl, AUS-klasse 1

4.3.1.7

4.5.1

Jordfejl, AUS-klasse 2

5.5.1

5.5.2

5.6.1

5.6.2

Jordfejl, AUS-klasse 3

6.5.1

6.5.2

6.6.1

6.6.2

Jordfejl, vandspuling

7.9.7

7.10.4

Jordforbindelse under vandspuling

7.5.1

7.5.2

7.5.3

7.8.1

Klarmelding, AUS-klasse 2

5.5.1

5.5.2

5.6.1

Klarmelding, AUS-klasse 3

6.5.1

6.5.2

6.6.1

Klassificering af AUS

3.1.1

Bilag 1

Klemmer

6.5.1

Bilag 1

Kobling, utilsigtet, AUS-klasse 2 (se endvidere ind- og udkobling)

5.5.2

Kobling, utilsigtet, AUS-klasse 3 (se endvidere ind- og udkobling)

6.5.2

Kontrol af værktøj og udrustning

3.5.4

Kontrol af værktøj og udrustning, AUS-klasse 1

4.4.3

Kontrol af værktøj og udrustning, AUS-klasse 2

5.4.3

Kontrol af værktøj og udrustning, AUS-klasse 3

6.4.3

Kontrol før udførelse af AUS-klasse 1

4.5.1

Kontrol før udførelse af AUS-klasse 2

5.5.1

Kontrol før udførelse af AUS-klasse 3

6.5.1

Kvalifikationer, instruktørens, AUS-klasse 2

5.2.3

Kvalifikationer, instruktørens, AUS-klasse 3

6.2.3

Ledere (se endvidere faseledere)

6.5.1

Bilag 1

Ledningsevne, vands

7.2.1

Lysbue, beskyttelse af personer mod

7.7

Løftestænger

6.4.4

Maksimal driftsspænding: se driftsspænding

Markeringslængde, AUS-klasse 2

5.5.2

Markeringslængde, vandspuling

7.5.2

Master, AUS-klasse 1

4.5.1

Master, AUS-klasse 2

5.5.1

Master, AUS-klasse 3

6.5.1

Bilag 1

Mekaniske kræfter

3.1.1

Mekaniske kræfter/belastninger, AUS-klasse 3

6.3.1.5

6.5.1

Mekanisk styrke: se kontrol af værktøj og udrustning, AUS-klasse 1, 2 og 3

Melding: se klarmelding

Mærkning af betjeningsorganer, AUS-klasse 2

5.5.2

Mærkning af betjeningsorganer, AUS-klasse 3

6.5.2

Mærkning af isolerstænger; AUS-klasse 1

4.4.1

Mærkning af isolerstænger; AUS-klasse 2

5.4.1

Mærkning af isolerstænger; AUS-klasse 3

6.4.1

Mærkning af master og konstruktionsdele, AUS-klasse 1

4.5.1

Mærkning af master og konstruktionsdele, AUS-klasse 2.

5.5.1

Mærkning af master og konstruktionsdele, AUS-klasse 3.

6.5.1

Nabomaster og -spænd

6.5.1

Nominel driftsspænding: se driftsspænding.

Nødvendigt personale

3.3.6

Nødvendigt personale/mandskab, AUS-klasse 1

3.3.6

4.3.1.5

Nødvendigt personale/mandskab, AUS-klasse 2

5.3.1.5

Nødvendigt personale/mandskab, AUS-klasse 3

6.3.1.6

Nødvendigt personale, vandspuling

7.1.1

Opgaver, almindeligt, herunder klassificering

3.1.1

Bilag 1

Opgaver, driftsledertilladelse til, AUS-klasse 2

5.2.4

Opgaver, driftsledertilladelse til, AUS-klasse 3

6.2.4

Opgaver, oplæring og rutine i, AUS-klasse 1

4.5.1

Opgaver, oplæring og rutine i, AUS-klasse 2

5.5.1

Opgaver, oplæring og rutine i, AUS-klasse 3

6.5.1

Oplæring

3.3.4

3.4.2

Oplæring, AUS-klasse 1

4.2.1

4.2.2

4.5.1

Oplæring, AUS-klasse 2

5.2.1

5.2.2

5.2.3

5.5.1

Oplæring, AUS-klasse 3

6.2.1

6.2.2

6.2.3

6.5.1

Overslag .

6.5.1

Personale .

3.2.2.1

3.3

Personale, AUS-klasse 1

4.2

Personale, AUS-klasse 2

5.2

Personale, AUS-klasse 3

6.2

Personale, vandspuling

7.1

Protokol over kontrol af værktoj og udrustning

5.4.3

6.4.3

Relæbeskyttelse, AUS-klasse 2

5.5.2

5.6.2

Relæbeskyttelse, AUS-klasse 3

6.5.2

6.6.2

Reparation af værktøj og udrustning

3.5.5

Reparation af værktøj og udrustning, AUS-klasse 3

6.4.4

Risikoafstand .

3.1.1

Risikoafstand, AUS-klasse 2

5.5.2

Risikolængde .

3.5.2

Rutine

3.3.5

Rutine, AUS-klasse 1

4.5.1

Rutine, AUS-klasse 2

5.5.1

Rutine, AUS-klasse 3

6.5.1

Sagkyndige personer

3.3.3

3.3.4

3.5.4

7.1.1

Sikkerhedsafstande, AUS-klasse 1

4.3.1.3

4.5.1

4.6.1

4.6.2

Sikkerhedsafstande, AUS-klasse 2

5.3.1.3

5.5.1

5.6.1

5.6.3

Sikkerhedsafstande, AUS-klasse 3

6.3.1.3

6.5.1

6.6.1

6.6.3

Sikkerhedsforanstaltninger foretaget af vagthavende koblingsleder, AUS-klasse 2

5.7.2

Sikkerhedsforanstaltninger foretaget af vagthavende koblingsleder, AUS-klasse 3

6.7.2

Sikkerhedsforanstaltninger, vandspuling (se endvidere beskyttelse)

7.9.1.2

Sikkerhedsperson, AUS-klasse 2

5.6.1

Sikkerhedsperson, AUS-klasse 3

6.6.1

Skader på værktøj, udrustning eller anlæg, AUS-klasse 1

4.4.3

4.7.1

Skader på værktøj, udrustning eller anlæg, AUS-klasse 2

5.4.3

5.7.1

Skader på værktøj, udrustning eller anlæg, AUS-klasse 3

6.4.3

6.7.1

Skilt: se advarselstrekant.

Spændingsførende anlægsdele

3

Spændingsførende anlægsdele, AUS-klasse 1

4.5.1

Spændingsførende anlægsdele, AUS-klasse 2

5.5.1

Spændingsførende anlægsdele, AUS-klasse 3

6.5.1

6.6.1

Spændingsførende anlægsdele, vandspuling

7.1.1

7.4

7.7.1

7.9.1

Ståltraverser på træmaster, AUS-klasse 1

4.5.1

Ståltraverser på træmaster, AUS-klasse 2

5.5.1

Ståltraverser på træmaster, AUS-klasse 3

6.5.1

Tegninger, AUS-klasse 2

5.3.1.2

Tegninger, AUS-klasse 3

6.3.1.2

Teleforbindelse til vagthavende koblingsleder, AUS-klasse 1

4.5.1

Teleforbindelse til vagthavende koblingsleder, AUS-klasse 2

5.5.1

Teleforbindelse til vagthavende koblingsleder, AUS-klasse 3

6.5.1

Tilladelse fra driftslederen

3.3.6

Tilladelse fra driftslederen, AUS-klasse 2

5.2.4

Tilladelse fra driftslederen, AUS-klasse 3

6.2.4

Tilladelse fra Elektricitetsrådet

3.2.1

3.2.2

Bilag 1

Tilladelse fra holdlederen, AUS-klasse 1

4.5.2

4.6.2

Tilladelse fra holdlederen, AUS-klasse 2

5.5.3

5.6.3

Tilladelse fra holdlederen, AUS-klasse 3

6.5.3

6.6.3

Tilladelse fra holdlederen, vandspuling

7.9.5

Tilstedeværelse, personers

3.3.6

Tilsyn, AUS-klasse 2 (se endvidere sikkerhedsperson)

5.2.4

Tilsyn, AUS-klasse 3 (se endvidere sikkerhedsperson)

6.2.4

Tordenvejr, AUS-klasse 2

5.5.1

Tordenvejr, AUS-klasse 3

6.5.1

Tovværk .

6.6.1

Træmaster, AUS-klasse 1

4.5.1

Træmaster, AUS-klasse 2

5.5.1

Træmaster, AUS-klasse 3

6.5.1

Udførelse, anvisning på eller instruktion om (se endvidere arbejdsinstruktion)

3.3.1

Udkobling, AUS-klasse 2

5.5.2

5.6.2

Udkobling, AUS-klasse 3

6.5.2

6.6.2

Udkobling, vandspuling

7.10.3

Udrustning: se værktøj og udrustning.

Uforudset situation, AUS-klasse 1

4.6.2

Uforudset situation, AUS-klasse 2

5.6.3

Uforudset situation, AUS-klasse 3

6.6.3

Under arbejdet, AUS-klasse 1

4.6

Under arbejdet, AUS-klasse 2

5.6

Under arbejdet, AUS-klasse 3

6.6

Under arbejdet, vandspuling

7.10

Vagthavende koblingsleder, AUS-klasse 1

4.5.1

Vagthavende koblingsleder, AUS-klasse 2

5.5.1

5.5.2

5.6.1

5.6.2

5.7.1

5.7.2

Vagthavende koblingsleder, AUS-klasse 3

6.5.1

6.5.2

6.6.1

6.6.2

6.7.1

6.7.2

Vagthavende koblingsleder, vandspuling

7.9.2

7.9.3

7.10.3

7.11.1

Vandspuling af højspændingsisolatorer

7

Vedligeholdelse af værktøj og udrustning

3.5.4

Vejrforhold, AUS-klasse 2

5.5.1

5.6.1

5.6.2

Vejrforhold, AUS-klasse 3

6.5.1

6.6.1

6.6.2

Vejrmeldinger, AUS-klasse 2

5.5.2

Vejrmeldinger, AUS-klasse 3

6.5.2

Værktøj

3.1.1

Værktøj og udrustning

3.2.2.3

3.5

Værktøj og udrustning, AUS-klasse 1

4.3.1.4

4.4

4.5.1

4.5.2

4.7.1

Værktøj og udrustning, AUS-klasse 2

5.3.1.4

5.4

5.5.1

5.5.3

5.6.1

5.7.1

Værktøj og udrustning, AUS-klasse 3

6.3.1.4

6.4

6.5.1

6.5.3

6.6.1

6.7.1

København, den 1. maj 1994

Tage Dræbye

/Niels Rotne

Bilag 1

Afsnit 5-2

Afsnit 5-4

Afsnit 5-6

Ansigtsskærm

Afsnit 5-3

Ansvar, arbejdslederens

Afsnit 5-1

Ansvar, driftslederens

Afsnit 5-1

Ansvar, entreprenørens (elinstallatørens)

Afsnit 5-1

Ansættelse af driftsleder

Afsnit 5-1

Anvisning fra en arbejdsleder

Afsnit 5-4

Afsnit 5-5

Afsnit 5-6

Arbejde, generelt

2.27.1

4.5.1

Afsnit 5-1

Afsnit 5-2

Arbejde, generelt, definition

2.27.2

Arbejde, generelt, håndværksmæssig udførelse af

6.3

Arbejde, generelt, kontrol af mekanisk tilstand før

7

Arbejde, generelt, planlægning

6.1.3

6.1.4

6.1.5

Bilag 1

Arbejde nær ved højspændingsanlæg under spænding

1.4

2.9

3.2.1

Afsnit 5-1

Arbejde nær ved spændingsførende anlægsdele (højspænding)

Afsnit 5-5

Arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg under spænding (se endvidere L-AUS)

2.7

Afsnit 5-3

Arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlæg eller -anlægsdele

1.4

2.8

Afsnit 5-4

Arbejde på eller nær ved spændingsløse lavspændingsanlæg eller -anlægsdele

2.6

Afsnit 5-3

Arbejde på højspændingsanlæg under spænding (se endvidere AUS)

1.4

2.10

3.2.1

Afsnit 5-1

Arbejde på spændingsførende anlægsdel (AUS)

Afsnit 5-6

Arbejdshold eller deltagere heri

2.28.5

2.28.10

8.2.2

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Afsnit 5-6

Arbejdsinstruktion

2.13

3.2.2

Afsnit 5-3

Afsnit 5-6

Arbejdsjording

2.24.4

Afsnit 5-4

Arbejdsleder

2.28.3

2.28.10

Afsnit 5-1

Afsnit 5-4

Afsnit 5-5

Afsnit 5-6

Arbejdsplads

2.12

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Afsnit 5-5

Afsnit 5-6

Arbejdsprocedure (AUS)

Afsnit 5-6

Arbejdssted

2.11

6.1.2

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Afsnit 5-5

Afsnit 5-6

Atmosfæriske påvirkninger

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

AUS (se endvidere arbejde på højspændingsanlæg under spænding)

5.3.3

7.1.1

AUS-klasse 1

Afsnit 5-2

Afsnit 5-4

Afsnit 5-5

AUS-klasse 1, 2 eller 3

Afsnit 5-6

Autotransformer

Afsnit 5-4

Baner

5.3.3

Afsnit 5-3

Afsnit 5-6

Behandling af værktøj og udrustning (AUS)

Afsnit 5-6

Behandling af isolerstænger (AUS)

Afsnit 5-6

Berøring

6.1.4

Bilag 1

Afsnit 5-3

Afsnit 5-6

Beskyttelseshandsker

Afsnit 5-3

Beskyttelsesudrustning, personlig

6.1.5

Afsnit 5-3

Beskyttelsesudstyr (relæbeskyttelse)

Afsnit 5-6

Bestigning af bærende konstruktioner

4.5.1

Besøgende

4.5.4

Betjening

1.4

2.27.1

2.27.3

4.2.1

4.5.1

4.5.2

4.6.1

4.6.2

6.1.4

Afsnit 5-2

Afsnit 5-4

Betjeningsgange

4.2.1

Betjeningsorganer, -knapper, -håndtag o.l.

2.27.3

4.4.2

Afsnit 5-1

Afsnit 5-2

Afsnit 5-4

Afsnit 5-6

Betjeningspersonale

4.4.1

Afsnit 5-1

Afsnit 5-2

Afsnit 5-4

Betjeningsstænger

2.27.3

Afsnit 5-2

Bindinger

5.3.2

Afsnit 5-6

Blokering af betjeningsorganer

Afsnit 5-4

Afsnit 5-6

Bolte

5.3.3

Afsnit 5-6

Bomuldshandsker (AUS)

Afsnit 5-6

Buske

5.2.1

5.3.2

Bygning af elforsyningsanlæg

2.16

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Bygninger nær luftledninger

5.3.3

Bygningsarbejde nær elforsyningsanlæg

1.3

Bærefrekvensforbindelser

Afsnit 5-4

Bæreliner

Afsnit 5-3

Bærende konstruktioner, bestigning af

4.5.1

Dataskærm

Afsnit 5-4

Delegering af driftslederansvar

Afsnit 5-1

Demontering

2.16

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Drift, anlæg i

4

Driftsforstyrrelser

4.8.1.1

Afsnit 5-4

Driftsledelse

1.4

Driftsleder

2.28.2

2.28.10

4.5.4

Afsnit 5-1

Afsnit 5-5

Afsnit 5-6

Driftsmæssig jordforbindelse

5.4.1.4

Afsnit 5-4

Driftsomlægninger

Afsnit 5-2

Driftsspænding

2.15

2.30

3.1.1

4.6.2

5.4.1

Afsnit 5-2

Afsnit 5-4

Afsnit 5-6

Afsnit 5-2

Døre

4.2.1

4.3.2

4.4.1

Afsnit 5-2

Effektafbrydere

Afsnit 5-2

Effektivt jordede net

2.15

5.3.2

Efter arbejdet

Afsnit 5-3

Afsnit 5-6

Eftersyn

2.16

4.8.1

5

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Ejer af elforsyningsanlæg

Afsnit 5-1

Elektricitetsrådet

4.1.2

Afsnit 5-1

Afsnit 5-6

Elinstallatør (se endvidere entreprenør)

Afsnit 5-1

Elleverandør

1.3

2.18

4.5.4

8.2.2

Afsnit 5-1

Afsnit 5-6

Endepunktsjording

2.24.5

Afsnit 5-4

Entreprenør

1.3

2.19

Afsnit 5-1

Etablering af sikkerhedsforanstaltninger

2.27.1

3.2.1

Bilag 2

Førstehjælp ved elektricitetsulykker

Udarbejdet af Dansk Røde Kors 1982.

Godkendt af Førstehjælpskomiteen.

Førstehjælpskomiteen består af særligt sagkyndige indenfor kirurgi, medicin og anæstesi.

Komiteen er nedsat af Sundhedsstyrelsen og træffer på dennes vegne afgørelser i spørgsmål om, hvilke førstehjælpsmetoder befolkningen bør lære, ligesom den godkender undervisningsplaner og lærebøger.

Ved el-ulykker følges samme fremgangsmåde som ved alle andre ulykker

Stands ulykken

Giv livreddende førstehjælp

Tilkald Hjælp

Giv almindelig førstehjælp

1 Stands ulykken.

A Lavspændingsanlæg.

Afbryd strømmen, inden den tilskadekomne frigøres.

Kan strømmen ikke afbrydes, frigøres den tilskadekomne fra strømførende dele ved brug af tørt tøj, tørt træ eller et tørt tov, eller mens man står på tørt tøj, tørt træ eller gummi.

B Højspændingsanlæg.

Alarmer 1 1 2 og få strømmen afbrudt.

Afvent besked om, at anlægget er berøringssikkert, inden den tilskadekomne frigøres.

2 Giv livreddende førstehjælp.

Hvis den tilskadekomne virker livløs, skal man straks gå i gang med

+++ FIGURER +++

Trinvis førstehjælp

Kunstigt åndedræt

Det kunstige åndedræt skal begynde øjeblikkeligt, når det er konstateret, at den tilskadekomne ikke trækker vejret, selv om der er sørget for fri luftvej.

Kunstigt åndedræt gives efter

mund til næse metoden

Hovedet holdes stærkt bagoverbøjet (fri luftvej). Hjælperen knæler på begge knæ ned ud for patientens hoved og blæser med sin vidt åbne mund gennem hans næse, mens han ser, at brystkassen løfter sig, som ved en normal indånding.

+++ FIGUR +++

Patientens udånding sker af sig selv, idet hans hoved fortsat holdes stærkt bagoverbøjet.

Hjælperen ånder ind, mens han drejer sit hoved og ser, at patientens brystkasse falder sammen.

Når brystkassen er faldet sammen - blæs igen!

+++ FIGUR +++

Hjælperens mund skal være vidt åben!

+++ FIGUR +++

Hjælperens læber skal under indblæsningen hvile på den bevidstløses kinder, som vist med den røde streg. De må ikke røre hans næsefløje og ikke presse næseborene sammen!

Der gives 5 indblæsninger, hvorefter man undersøger, om åndedrættet er kommet i gang.

+++ FIGUR +++

Hvis det ikke er muligt at blæse gennem næsen, fordi den er stoppet, brug

mund til mund metoden

Hovedet holdes stadig stærkt bagoverbøjet. Hånden, der holder kæben, åbner den bevidstløses mund.

Hjælperen lægger sine læber hen over den let åbnede mund og blæser. Under indblæsningen presses kinden op mod den bevidstløses næsebor og lukker for disse.

Næsen kan lukkes med tommel- og pegefinger på den hånd, der holder issen.

+++ FIGUR +++

Aflåst sideleje

Aflåst sideleje er den rigtige stilling for den bevidstløse, som trækker vejret.

+++ FIGUR +++

I aflåst sideleje vil den bevidstløse kunne trække vejret frit. Slim, blod og opkastning kan løbe ud af munden uden at tilstoppe luftvejen.

Aflåsningen vil hindre, at den bevidstløse ruller tilbage til rygleje!

I aflåst sideleje ligger den bevidstløse på siden med

Underste arm strakt bag ryggen

Underste ben bøjet i hofte og knæ

Øverste arm med hånden under kinden

Øverste ben strakt

Hovedet bøjet bagover

Munden åben

Vending af bevidstløs fra rygleje til aflåst sideleje

Forberedelse

Knæl ved den side, hvortil vendingen skal ske.

Læg den arm, der er nærmest dig selv, og hvorom vendingen skal ske, tæt ind til kroppen med håndfladen under sædet og armen helt strakt.

Bøj det samsidige ben stærkt i hofte og knæ.

Læg den bevidstløses anden arm hen over brystet med hånden op mod det modsatte øre.

+++ FIGUR +++

Vendingen

Fat med den ene hånd om den bevidstløses skulder og med den anden om hoften. Træk lige meget med begge hænder og

drej den bevidstløse om på siden over den strakte arm med et roligt træk.

+++ FIGUR +++

Flyt derefter hånden fra den bevidstløses skulder og støt hans hoved under resten af vendingen

Ret på hovedets stilling, så der er afløb fra næse og mund, og træk underste arm fri fra den bevidstløses ryg og ret evt. på benstillingen.

Kontroller vejrtrækningen.

Pulstagning

Undersøgelse af pulsen foregår bedst på halsen.

Anbring 2., 3. og 4. finger på strubehovedet og før fingerspidserne bagud, til de når den store skråmuskel.

Ved et ganske let tryk her vil halspulsåren kunne føles.

+++ FIGUR +++

Hjertemassage

Først når det er konstateret, at den tilskadekomne

er bevidstløs

ikke trækker vejret

mangler puls

må der gives udvendig hjertemassage.

Denne behandling kan være farlig og må derfor kun udføres af personer, som har modtaget undervisning i førstehjælp og udvendig hjertemassage af en godkendt instruktør.

Forbrændinger

Selv om kun store forbrændinger er direkte livsfarlige, kræver alle forbrændinger en hurtig behandling.

Skyl straks det forbrændte parti med koldt vand - fjern løstsiddende tøj over det forbrændte område.

+++ FIGUR +++

Bliv ved med at skylle, mens andre skaffer et fad, en balje e.l. med kuldslået vand (ca. 15 °C). Dyp det forbrændte parti ned i vandet og hold det der, indtil smerterne er forsvundet - også når det tages op.

Det varer mindst ½ time

Læg derefter et koldt, drivvådt omslag på det forbrændte parti og bring den tilskadekomne til læge eller sygehus.

Brug aldrig brandsalve

3 Tilkald hjælp.

Normal alarmering foregår ved at dreje 1 1 2.

Oplys derefter til alarmcentralen

Hvor ulykken er sket

Hvad der er sket

Hvor mange tilskadekomne

Hvorfra der ringes

4 Giv almindelig førstehjælp.

Under almindelig førstehjælp hører den hjælp, som ikke er direkte livreddende.

Det kan f.eks. være

at lejre en tilskadekommen

at tildække mindre sår

at observere vejrtrækningen

at støtte et knoglebrud osv.

En særlig form for almindelig førstehjælp ved el-ulykker kan være behandling af blinding efter påvirkning fra en stærk lysbue. Der lægges kolde kompresser - dyppet i vand, helst tilsat lidt kogsalt - på øjnene.

Stikordsregister

Registret omfatter også de stikord, der anvendes i afsnit 5-1 til 5-6, idet der er henvist til disse afsnit, i den udstrækning ordene forekommer Paragraffer i afsnit 5-1 til 5-6, hvori ordene forekommer, er anført i stikordsregistrene i disse afsnit.

Adgang, adgangsveje

4.2.1

4.3

4.4.2

4.5.3

Afsnit 5-1

Adskillere

Bilag 2

Gade- og vejbelysningsinstallationer

Afsnit 5-1

Afsnit 5-3

Generatoranlæg

2.32

Afsnit 5-1

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Genindkoblingsudstyr

Afsnit 5-6

Godkendelse, driftslederens

Afsnit 5-6

Godkendelse, Elektricitetsrådets

Afsnit 5-1

Afsnit 5-6

Gnistprøve (kontrol af spændingsløs tilstand)

Afsnit 5-4

Grænse mellem driftslederes ansvar

Afsnit 5-1

Grænse mellem driftslederens og entreprenørens (elinstallatørens) ansvar

Afsnit 5-1

Grænse mellem elforsyningsanlæg og installationer

2.17

Grænser, faste, i lavspændingsluftledninger

Afsnit 5-3

Gummihandsker (se også isolerende handsker)

8.1.1.1

Afsnit 5-6

Gummistøvler

Afsnit 5-6

Handsker, beskyttelses-

Afsnit 5-3

Handsker, bomulds-

Afsnit 5-6

Handsker, isolerende

Bilag 2

Højspændingsisolatorer: se isolatorer.

Højspændingskabler: se kabler.

Højspændingsledninger: se ledninger.

Højspændingsluftledninger: se luftledninger.

Højspændingsnet

4.7.1

Afsnit 5-4

Højspændingssikringer: se sikringer.

Højspændingsstationer: se stationer.

Håndgreb på isolerstænger

3.4.3

3.5

Identifikationsnummer for værktøj (AUS)

Afsnit 5-6

Ildebrand, regler der bør iagttages ved

4.6.2

Indkobling (betjeningsbestemmelser)

4.4.2

Afsnit 5-2

Indkobling (under eller efter arbejde)

Afsnit 5-1

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Afsnit 5-6

Indstilling (afbrydelse) af arbejde

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Afsnit 5-6

Induktion eller influens

Bilag 2

Afsnit 5-1

Lavspændingsgeneratoranlæg: se generatoranlæg.

Lavspændingsinstallationer: se installationer.

Lavspændingskabler: se kabler.

Lavspændingsledninger: se ledninger.

Lavspændingsluftledninger: se luftledninger.

Lavspændingsnet

Afsnit 5-4

Lavspændingssikringer: se sikringer.

Ledere (se endvidere fase- og jordledere)

5.3.2

5.3.3

7.1.1

Bilag 2

Tilslutning af stikledning

Afsnit 5-1

Tilstand, elforsyningsanlægs

Afsnit 5-1

Tilstand, masters

5.3.3

Tilstand, mekanisk

7

Tilstedeværelse, driftslederens

Afsnit 5-1

Tilstedeværelse, personers: se nødvendigt personale.

Tilsyn (se endvidere sikkerhedstilsyn)

Afsnit 5-1

Afsnit 5-2

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Afsnit 5-5

Afsnit 5-6

Tomgangsstrømme

Afsnit 5-2

Tordenvejr

Afsnit 5-4

Afsnit 5-6

To-systems ledninger

Bilag 2

Afsnit 5-1

Under arbejdet

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Afsnit 5-5

Afsnit 5-6

UPS-anlæg

Afsnit 5-1

Utilsigtede bevægelser eller hændelser

3.2.1

Afsnit 5-2

Vagt

Afsnit 5-4

Afsnit 5-5

Vagthavende koblingsleder

2.28.7

Afsnit 5-6

Vandspuling af højspændingsisolatorer

Afsnit 5-6

Vedligeholdelse af elforsyningsanlæg

4.1

5

Afsnit 5-1

Afsnit 5-3

Afsnit 5-4

Vedligeholdelse af gade- og vejbelysningsinstallationer

Afsnit 5-1

Vedligeholdelse af værktøj og udrustning

Afsnit 5-1

Afsnit 5-5

Afsnit 5-6

Veje

5.3.3

Vejarbejde

1.3

Vejrforhold (se endvidere tordenvejr)

Afsnit 5-3

Afsnit 5-6

Vejrmeldinger

Afsnit 5-6

Vindkraftanlæg: se generatoranlæg.

Væltning, sikring mod

7.2.1

Værktøj

3.2.1

3.2.2

3.3.1

4.2.1

6.1.4

BILAG

1 Retningsgivende eksempler på planlægning af opgaver ved drift af elforsyningsanlæg

2 Førstehjælp ved elektricitetsulykker

Stikordsregister

Afsnit 5-1

Driftsledelse

1 Gyldighedsområde

2 Definitioner

3 Driftsleder.

3.1 Ansættelse og godkendelse af driftsleder

3.2 Driftslederens kvalifikationer

3.3 Driftslederens tilstedeværelse

3.4 Anden virksomhed

3.5 Forsyning fra et andet elforsyningsanlæg

3.6 Sammenkobling af elforsyningsanlæg

3.7 Samarbejde med entreprenører (elektroinstallatører)

3.8 Henvendelser ifølge afsnit 5 A

4 Driftslederens pligter og ansvar.

4.1 Almindeligt

4.2 Personale

4.3 Værktøj og udrustning

4.4 Adgang til stationsområder

4.5 Nøgler

4.6 Delegering

5 Arbejdslederens pligter og ansvar.

5.1 Almindeligt

5.2 Instruktion

Stikordsregister

Afsnit 5-2

Inspektion. Betjening

1 Gyldighedsområde

2 Definitioner

3 Inspektion.

3.1 Personale

3.2 Sikkerhedsafstand

3.3 Inspektion af kapslede anlæg

4 Betjening.

4.1 Personale

4.2 Værktøj og udrustning

4.3 Kobling af driftsstrømme

4.4 Indkobling af jordsluttere

4.5 Indkobling på kortslutning

4.6 Koblinger under driftsomlægninger

4.7 Betjening inden for risikoafstanden

4.8 Udtagning og isætning af højspændingssikringer

4.9 Udtagning og isætning af lavspændingssikringer

Stikordsregister

Afsnit 5-3

Arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg

1 Gyldighedsområde

2 Definitioner

3 Sikkerhedsforanstaltninger før arbejde på eller nær ved spændingsløse lavspændingsanlægsdele.

3.1 Almindeligt

3.2 Personale

3.3 Værktøj og udrustning

3.4 Frakobling

3.5 Sikring mod indkobling

3.6 Kontrol af spændingsløs tilstand

3.7 Kortslutning

4. Arbejde på eller nær ved spændingsløse lavspændingsanlægsdele.

4.1 Personale

4.2 Sikkerhedsforanstaltninger

4.3 Instruktion

4.4 Sikring mod indkobling

4.5 Kortslutning

5 Ophævelse af sikkerhedsforanstaltninger efter arbejde på eller nær ved spændingsløse lavspændingsanlægsdele.

5.1 Personale

5.2 Før indkobling efter arbejde

5.3 Indkobling

6 Arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg under spænding (L-AUS).

6.1 Personale

6.2 Værktøj og udrustning

6.3 Sikkerhedsforanstaltninger

6.4 Før arbejdets begyndelse

6.5 Under arbejdet

6.6 Efter arbejdet

BILAG

1 Værktøj og udrustning for L-AUS

Stikordsregister

Afsnit 5-4

Arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlæg

1 Gyldighedsområde

2 Definitioner

3 Sikkerhedsforanstaltninger før arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlægsdele.

3.1 Almindeligt

3.2 Personale

3.3 Værktøj og udrustning

3.4 Koblingslederens opgaver

3.5 Holdlederens opgaver

3.6 Kontrol af spændingsløs tilstand

3.7 Jording og kortslutning

3.8 Jordingssteder

4 Arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlægsdele.

4.1 Personale

4.2 Før arbejdets begyndelse

4.3 Under arbejdet

5 Ophævelse af sikkerhedsforanstaltninger efter arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlægsdele.

5.1 Personale

5.2 Før indkobling efter arbejde

5.3 Indkobling

Stikordsregister

Afsnit 5-5

Arbejde nær ved højspændingsanlæg under spænding

1 Gyldighedsområde

2 Definitioner

3 Sikkerhedsforanstaltninger før arbejde nær ved uindkapslede spændingsførende anlægsdele.

3.1 Almindeligt

3.2 Personale

3.3 Værktøj og udrustning

3.4 Sikkerhedsforanstaltninger

3.5 Advarselsmarkering

3.6 Afspærring

3.7 Afskærmning

3.8 Etablering af sikkerhedsforanstaltninger

4 Arbejde nær ved uindkapslede spændingsførende anlægsdele.

4.1 Personale

4.2 Før arbejdets begyndelse

4.3 Under arbejdet

5 Ophævelse af sikkerhedsforanstaltninger efter arbejde nær ved uindkapslede spændingsførende anlægsdele.

5.1 Personale

5.2 Før ophævelse af sikkerhedsforanstaltninger

5.3 Ophævelse af sikkerhedsforanstaltninger

Stikordsregister

Afsnit 5-6

Arbejde på højspændingsanlæg under spænding (AUS)

1 Gyldighedsområde

2 Definitioner

3 Arbejde på uindkapslede spændingsførende anlægsdele (AUS).

3.1 Almindeligt

3.2 Elektricitetsrådets tilladelse

3.3 Personale

3.4 Arbejdsinstruktion

3.5 Værktøj og udrustning

4 Tillægsbestemmelser for AUS-klasse 1.

4.1 Almindeligt

4.2 Personale

4.3 Arbejdsinstruktion

4.4 Værktøj og udrustning

4.5 Før arbejdets begyndelse

4.6 Under arbejdet

4.7 Efter arbejdet

5 Tillægsbestemmelser for AUS-klasse 2.

5.1 Almindeligt

5.2 Personale

5.3 Arbejdsinstruktion

5.4 Værktøj og udrustning

5.5 Før arbejdets begyndelse

5.6 Under arbejdet

5.7 Efter arbejdet

6 Tillægsbestemmelser for AUS-klasse 3.

6.1 Almindeligt

6.2 Personale

6.3 Arbejdsinstruktion

6.4 Værktøj og udrustning

6.5 Før arbejdets begyndelse

6.6 Under arbejdet

6.7 Efter arbejdet

7 Vandspuling af højspændingsisolatorer.

7.1 Personale

7.2 Vandkvalitet

7.3 Dysediameter og vandstrålelængde

7.4 Afstand til andre spændingsførende anlægsdele

7.5 Beskyttelse af strålerørsføreren mod afledningsstrøm

7.6 Beskyttelse af hjælperen mod afledningsstrøm

7.7 Beskyttelse af personer mod lysbuer

7.8 Øvrige beskyttelsesforanstaltninger

7.9 Før arbejdets begyndelse

7.10 Under arbejdet

7.11 Efter arbejdet

BILAG

1 Klassificering af AUS

Stikordsregister

INDLEDNING

Denne bekendtgørelse "Drift af elforsyningsanlæg" er udstedt af Elektricitetsrådet i medfør af lov nr. 251 af 6. maj 1993 (Stærkstrømsloven) § 7.

Bekendtgørelsen trædes i kraft 1. juli 1994. Samtidig ophæves Stærkstrømsreglementets afsnit 5, 3. udgave og afsnit 5-1 til 5-6, 1. udgave.

"Drift af elforsyningsanlæg" indeholder ajourførte udgaver af de syv afsnit samlet med en fælles indholdsfortegnelse og indledning samt forløbende sidenumre.

I slutningen af hvert afsnit er der et stikordsregister for det enkelte afsnit.

Afsnit 5

Drift af elforsyningsanlæg

Almindelige bestemmelser

1

GYLDIGHEDSOMRÅDE

1.1 Afsnit 5 indeholder de almindelige bestemmelser for drift af elforsyningsanlæg (se 2.16).

Vedrørende grænsen mellem elforsyningsanlæg og installationer, se 2.17.

1.2 Bestemmelserne gælder, hvor andet ikke er anført, både for højspændingsanlæg og for lavspændingsanlæg.

1.3 Bestemmelserne gælder for alle forekommende opgaver (se 2.27), hvad enten de udføres af elleverandørens personale eller af en af elleverandøren engageret entreprenør, se afsnit 5-1, 3.7.

For bygningsarbejde, vejarbejde, landbrugsarbejde m.m. i nærheden af elforsyningsanlæg gælder bestemmelserne i afsnit 5 A.

Sådant arbejde kan dog i stedet udføres efter bestemmelserne for drift af elforsyningsanlæg, såfremt der træffes særlig aftale med elleverandøren, og denne drager omsorg for, at arbejdet foregår på betryggende måde og om nødvendigt under sagkyndig ledelse.

1.4 For drift af elforsyningsanlæg gælder tillige de særlige bestemmelser i

afsnit 5-1, Driftsledelse,

afsnit 5-2, Inspektion. Betjening,

afsnit 5-3, Arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg,

afsnit 5-4, Arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlæg,

afsnit 5-5, Arbejde nær ved højspændingsanlæg under spænding,

afsnit 5-6, Arbejde på højspændingsanlæg under spænding (AUS).

1.5 For drift af stationers egetforbrugs-installationer gælder ved nominelle spændinger til og med 1000 V~ eller 1500 V ??? bestemmelserne i "Elektriske installationer", kapitel 62 og 63. Hvor driftslederen bestemmer det, kan driften dog ske efter bestemmelserne for drift af lavspændings-forsyningsanlæg i nærværende afsnit 5 og 5-1 til 5-3.

1.6 Bestemmelser for udførelse af elforsyningsanlæg findes i "Udførelse af elforsyningsanlæg",

afsnit 2, Stationsanlæg,

afsnit 3, Ledningsanlæg,

afsnit 4, Jordforbindelser m.m. i og ved stations- og ledningsanlæg.

1.7 Bestemmelserne vedrører elforsyningsanlæg findes endvidere i afsnit 1, Administrative bestemmelser.

2

DEFINITIONER

2.1 Advarselsmarkering.

2.1.1 Advarselsmarkering

En i anledning af et arbejde anbragt markering, der skal virke som advarsel mod utilsigtet adgang til et område.

2.1.2 Markeringsudrustning

Advarselsskilte med siksakpil, som angivet i DS 734.2, eller flag med tilsvarende mærkning, eventuelt ophængt i tove eller kæder.

2.2 Afskærmning.

2.2.1 Afskærmning

En i anledning af et arbejde midlertidigt anbragt skærm, som er stabil og har en sådan udstrækning, at det ikke er muligt

hverken ved utilsigtede bevægelser eller utilsigtede hændelser

fra den plads, hvor arbejdet udføres,

- at komme i berøring med spændingsførende dele, herunder også komme til at etablere kortslutning eller jordslutning ved lavspændingsanlæg,

- at komme inden for risikoafstanden ved højspændingsanlæg.

2.2.2 Skærmudrustning

Plader af isolerende materiale og /eller jordforbundne metalplader og -gitre, der hver for sig er forsynet med advarselsskilt med siksakpil, som angivet i DS 734.2.

2.3 Afspærring.

2.3.1 Afspærring

En i anledning af et arbejde anbragt spærring, der skal forhindre adgang til et område.

2.3.2 Spærringsudrustning

Tov, kæder eller bomme med advarselsskilte med siksakpil som angivet i DS 734.2 eller med flag med tilsvarende mærkning.

2.4 Afstande og længder.

2.4.1 Isolationsafstand

Afstand i luft mellem uisolerede spændingsførende ledere indbyrdes eller mellem sådanne ledere og jordforbundne dele.

2.4.2 Risikoafstand

Afstand fra spændingsførende højspændingsanlægsdele, som afhængig af maksimal driftsspænding er fastsat for at give betryggende sikkerhed mod overslag gennem luft ved arbejde på eller nær ved anlægsdelene.

2.4.3 Sikkerhedsafstand

Afstand, som ved et passende sikkerhedstillæg til risikoafstanden sikrer, at ingen person, men kun værktøj og materiel, der er beregnet til formålet, kommer inden for risikoafstanden.

2.4.4 Risikolængde

Mindste længde af et isolermateriale, som afhængig af maksimal driftsspænding giver betryggende isolation.

2.4.5 Markeringslængde

Længde langs et isolermateriale, der angiver, at berøring ikke må finde sted nærmere ved spændingsførende dele end angivet af en markering.

2.5 Arbejde.

Se 2.27.2.

2.6 Arbejde på eller nær ved spændingsløse lavspændingsanlæg.

Arbejde på eller nær ved lavspændingsanlægsdele, som er frakoblet, sikret mod indkobling og for luftledningers vedkommende tillige kortsluttet.

2.7 Arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg under spænding (L-AUS).

Arbejde på spændingsførende lavspændingsanlægsdele samt arbejde nær ved sådanne dele, hvor arbejdsstedet har en sådan beliggenhed, at personer direkte eller med værktøj eller materiel kan komme i berøring med spændingsførende anlægsdele.

2.8 Arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlæg.

Arbejde på eller nær ved højspændingsanlægsdele, som er frakoblet, sikret mod indkobling samt jordforbundet og kortsluttet.

2.9 Arbejde nær ved højspændingsanlæg under spænding.

Arbejde nær ved spændingsførende højspændingsanlægsdele, hvor arbejdspladsen har en sådan beliggenhed, at personer direkte eller med værktøj eller materiel kan komme inden for risikoafstanden.

2.10 Arbejde på højspændingsanlæg under spænding (AUS).

2.10.1 Arbejde på højspændingsanlæg under spænding (AUS)

Arbejde på spændingsførende højspændingsanlægsdele samt arbejde på anlægsdele beliggende inden for risikoafstanden.

2.10.2 Isolerstangmetode

AUS-metode, hvor arbejdet udføres ved hjælp af isolerende stænger, således at personerne under arbejdets udførelse ikke kommer inden for risikoafstanden med legemsdele eller med værktøj eller udrustning, som ikke har betryggende isolation.

2.11 Arbejdssted.

Sted, hvor en person eller et arbejdshold udfører et arbejde.

2.12 Arbejdsplads.

Plads, der omfatter et eller flere arbejdssteder med tilhørende plads til værktøj, udrustning, materialer m.m.

2.13 Arbejdsinstruktion.

Skriftlig eller mundtlig instruktion om, hvad et arbejde omfatter, og hvordan det skal udføres for at være betryggende for personerne.

2.14 Betjening.

Se 2.27.3.

2.15 Driftsspænding (for vekselstrømsanlæg).

Den driftsfrekvente komponent af spændingen mellem anlæggets faser eller mellem fase og jord.

Hvor der i bestemmelserne er angivet spændingsgrænser, menes den nominelle driftsspænding, dvs. den værdi af driftsspændingen mellem anlæggets faser, der benyttes til at betegne anlæggets spændingsniveau, medmindre det udtrykkeligt er anført, at spændingen skal regnes i forhold til jord, eller spændingen direkte er angivet som den maksimale driftsspænding, dvs. den største driftsspænding, der kan optræde mellem faserne under normal drift.

Driftsspændinger til og med 1000 V regnes for lavspænding. Driftsspændinger derover for højspænding.

Ved højspændingsanlæg forudsættes, at den maksimale driftsspænding ikke overstiger de i følgende tabel angivne værdier.

Nominel driftsspænding

kV

Maksimal driftsspænding

kV

3

6

10

15

20

30

50

60

132

150

220

400

3,6

7,2

12

17,5

24

36

72,5

72,5

145

170

245

420

Ved højspændingsanlæg forudsættes endvidere, at der anvendes isolerede eller slukkespolejordede net ved driftsspændinger til og med 60 kV (maksimale driftsspændinger til og med 72,5 kV) og effektivt jordede net ved driftsspændinger over 60 kV (maksimale driftsspændinger over 72,5 kV).

Angående definitioner på isolerede net, slukkespolejordede net og effektivt jordede net, se afsnit 4, 2.12.

2.16 Drift af elforsyningsanlæg.

Alle forefaldende opgaver ved drift, eftersyn og vedligeholdelse af elforsyningsanlæg samt tillige ved bygning og demontering af elforsyningsanlæg, såfremt der er mulighed for, at anlægget kan blive sat under spænding.

Angående nævnte forudsætning, se afsnit 5-3, 1.3, og afsnit 5-4, 1.3.

2.17 Elforsyningsanlæg.

Offentlige eller private anlæg til produktion, transmission og distribution af elektricitet.

Grænsen mellem elforsyningsanlæg og installationer ligger normalt i det punkt, hvor stikledningen begynder, se definitionen på stikledning i "Elektriske installationer", 215.2.1.

2.18 Elleverandør.

Selskab, værk, institution eller firma, der forestår drift af elforsyningsanlæg.

2.19 Entreprenør.

Person, som ikke er ansat hos elleverandøren, men som får overdraget ansvaret for udførelsen af opgaver ved driften af elforsyningsanlæg.

2.20 Frakoblingssted.

Sted, hvor en adskiller eller et skillested er anbragt.

2.21 Friluftsstationsområde.

Område i det fri reserveret til anbringelse og drift af et stationsanlæg, som er udført helt eller delvis med åbent højspændingsmateriel.

Ved kraftværker og større hovedstationer forekommer undertiden områder i det fri, der anvendes til andet formål end det nævnte, f.eks. til interne veje, parkeringspladser, lagerpladser o.l. Sådanne områder regnes ikke for friluftsstationsområder.

2.22 Inspektion.

Se 2.27.4.

2.23 Instruks.

Skriftlig meddelelse, som nærmere præciserer, hvorledes og/eller af hvem givne funktioner eller opgaver udføres.

2.24 Jording og kortslutning.

2.24.1 Jordingssted

Sted, hvor arbejdsjording eller endepunktsjording foretages.

2.24.2 Jording

Forbindelse mellem jord og en eller flere ledere i systemet.

2.24.3 Kortslutning

Forbindelse mellem samtlige ledere i systemet.

2.24.4 Arbejdsjording

Jording og kortslutning ved arbejdsstedet eller jording og kortslutning ved overgange mellem kabelanlæg og luftledningsanlæg.

2.24.5 Endepunktsjording

Jording og kortslutning af alle faser ved frakoblingssteder, hvorfra en anlægsdel kan sættes under spænding.

2.25 Koblingsanlæg.

En generel betegnelse omfattende såvel koblingsapparater og deres kombination (forbindelse) med tilhørende styre-, måle-, beskyttelses- og reguleringsudstyr som sammenbygninger af sådanne apparater og sådant udstyr incl. mellemliggende forbindelser, tilbehør, kapslinger og bærende konstruktioner, som principielt er beregnet til brug i forbindelse med produktion, overføring, fordeling og omformning af elektrisk energi.

Engelsk IEC betegnelse: "Switchgear".

For de nævnte sammenbygninger anvendes også betegnelserne "Fordelingsanlæg" og "Tavleanlæg" eller "Tavler".

2.26 Koblingsskema.

Tegning, tavle, dataskærm e.l., som giver oversigt over et elforsyningsanlæg og dets koblingsmuligheder.

2.27 Opgaver.

2.27.1 Opgave

Fælles betegnelse for alle de hverv, der forekommer ved driften af elforsyningsanlæg, og som omfattes af bestemmelserne i afsnittene 5 til 5-6, herunder etablering og ophævelse af sikkerhedsforanstaltninger, inspektion og betjening af anlæggene samt arbejde på eller nær ved anlæggene.

2.27.2 Arbejde

Opgave, der udføres ved hjælp af værktøj.

Visse andre opgaver, f.eks. transport af værktøj eller materiel, kan give anledning til, at visse af bestemmelserne vedrørende arbejde i afsnittene 5-3 til 5-6 kræves opfyldt, se 6.

2.27.3 Betjening

Opgave, som anlægget konstruktionsmæssigt er indrettet for.

Eksempler

Tryk på betjeningsknapper (eventuelt på fjernbetjeningstavler), aktivering af faste eller løse betjeningshåndtag og -stænger samt udtagning og isætning af højspændings- og lavspændingssikringer, herunder sikringstråde i sikringsæg.

2.27.4 Inspektion

Besigtigelse af anlægsdele, uden at der gribes ind i anlæggets opbygning ved brug af værktøj.

2.28 Personale.

2.28.1 Sagkyndig person

Person, der har et sådant kendskab til og en sådan erfaring i den opgave, som vedkommende skal varetage, at vedkommende ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt kan varetage opgaven på betryggende måde.

Den sagkyndige person skal således bl.a. være blevet gjort bekendt med de bestemmelser i afsnit 5 til 5-6 der vedrører den pågældende opgave.

2.28.2 Driftsleder

Sagkyndig person, som har driftsledelsen af elforsyningsanlægget.

I bestemmelserne betegner udtrykket "driftslederen" tillige en sådan anden sagkyndig person, som driftslederen har delegeret dele af driftsledelsen til.

2.28.3 Arbejdsleder

Sagkyndig person, der af driftslederen skriftligt - f.eks. ved instruks - er udpeget til at tilrettelægge og at lede og føre tilsyn med arbejde på eller nær ved elforsyningsanlæg.

2.28.4 Holdleder

Sagkyndig person på et arbejdshold, der af driftslederen skriftligt - f.eks. ved instruks - er udpeget til at lede arbejdet på arbejdsstedet.

2.28.5 Arbejdshold

To eller flere personer, incl. holdlederen, som i fællesskab udfører et arbejde.

2.28.6 Sikkerhedsperson

Sagkyndig person, der skal føre særligt tilsyn i forbindelse med arbejde på eller nær ved højspændingsanlæg under spænding for at sikre, at sikkerhedsafstanden overholdes.

Sikkerhedspersonen må ikke forveksles med sikkerhedsrepræsentanten, der er defineret i Arbejdsmiljøloven af 23. december 1975, § 6.

2.28.7 Koblingsleder

Sagkyndig person, der af driftslederen skriftligt - f.eks. ved instruks - er udpeget til at lede koblinger i forbindelse med arbejde på eller nær ved højspændingsanlæg.

I forbindelse med arbejde på højspændingsanlæg under spænding, AUS-klasse 2 og 3, benyttes udtrykket "vagthavende koblingsleder", da der som regel kun skal foretages koblinger i særlige situationer.

2.28.8 Koblingsperson

Sagkyndig person, der af driftslederen skriftligt - f.eks. ved instruks - er udpeget til efter ordre fra koblingslederen at udføre koblinger i forbindelse med arbejde på eller nær ved højspændingsanlæg.

2.28.9 Instruktør

Sagkyndig person, der af driftslederen skriftligt - f.eks. ved instruks - er udpeget til at oplære og træne andre i arbejde på eller nær ved anlæg.

2.28.10 Oversigt over personale

+++ FIGUR +++

Sikkerhedsperson kan være arbejdslederen, holdlederen eller en af arbejdsholdets deltagere.

De i 2.28 anvendte betegnelser på personer er funktionsbetegnelser, som alene refererer til bestemmelserne i afsnit 5 til 5-6 stærkstrømsreglementet. De er således ikke stillingsbetegnelser i almindelig forstand.

Driftsleder, arbejdsleder, holdleder, koblingsleder og koblingsperson kan være samme person.

2.29 Sikkerhedsforanstaltning.

Foranstaltning, der tjener til at sikre personer og gods ved arbejde på eller nær ved anlæg.

2.30 Spændingsførende dele.

Alle til et stærkstrømsanlæg hørende dele, som ikke er fuldt berøringssikre.

Eksempler

isolerede ledende dele, som indgår i eller er i forbindelse med anlæggets driftsstrømkreds.

Isolerede ledende dele, som indgår i eller er i forbindelse med anlæggets driftsstrømkreds, såfremt isolationen ikke svarer til driftsspændingen og de foreliggende driftsforhold. Som eksempler kan nævnes viklinger på tørtransformere samt højspændingsledninger og -kabler uden jordforbundet metallisk skærm.

Højspændingsisolatorer.

2.31 Stationsområde.

Fællesbetegnelse for stationsrum og friluftsstationsområder.

2.32 Stationsanlæg.

De til elforsyningsanlæg, herunder også mobile elforsyningsanlæg, hørende produktions-, transformer-, omformer-, reaktor-, kondensator-, fasekompenserings- og koblingsanlæg med dertil hørende styre-, måle-, beskyttelses- og reguleringsudstyr.

Betegnelsen "Stationsanlæg" anvendes både for anlæg i form af komplette elektriske stationer såsom elværker, transformer-, omformer- og koblingsstationer og for anlæg i form af materielarrangementer såsom arrangementer af maskiner, transformere og apparater.

Undtagelse

Strækningsafbrydere, overspændingsafledere, kondensatorer m.v. samt lavspændingssikringer, herunder sikringer i kabelskabe og kabelkasser, som anbringes direkte i ledningsanlæg, regnes ikke som stationsanlæg, men som dele af de pågældende ledningsanlæg.

2.33 Stationsrum.

Rum i indendørsstationer for anbringelse af de til stationerne hørende elektriske anlæg.

Rum, der anvendes til andet formål end det nævnte, herunder til anbringelse af anlæg af ikke elektrisk art, såsom kontorer, lagerrum, værksteder samt kedel- og maskinhaller i hovedstations- og kraftværksbygninger, betragtes ikke som stationsrum, se dog undtagelserne i "Udførelse af elforsyningsanlæg", afsnit 2, 5.1.1.

2.34 Tavle.

2.34.1 Tavle

Se koblingsanlæg 2.25.

2.34.2 Tavlesektion

Afgrænset del af koblingsanlæg, hvor afgrænsningen udgøres af et skab, en kasse eller af plader.

3

AFSTANDE OG LÆNGDER VED HØJSPÆNDINGSANLÆG

3.1 Risikoafstand.

3.1.1 Risikoafstanden fastsættes, afhængig af anlæggets maksimale driftsspænding, til værdierne i følgende tabel.

Nominel

Driftsspænding

kV

Maksimal

Driftsspænding

kV

Risikoafstand

cm

6

10

15

20

30

50-60

132

150

220

400

7,2

12

17,5

24

36

72,5

145

170

245

420

40

40

50

50

60

80

110

130

210

350

Risikoafstanden regnes fra enhver spændingsførende anlægsdel, som ikke er fuldt berøringssikker.

Undtagelse

Ved isolatorer regnes risikoafstanden fra de metalliske dele, som direkte er tilsluttet driftsspændingen.

3.2 Sikkerhedsafstand.

3.2.1 Ved følgende opgaver

inspektion af uindkapslede spændingsførende højspændingsanlægsdele,

arbejde nær ved uindkapslede højspændingsanlæg underspænding, herunder etablering og ophævelse af sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med arbejdet, og

arbejde på højspændingsanlæg under spænding (AUS)

skal der fastsættes en sikkerhedsafstand.

Sikkerhedsafstanden fastsættes ved, at der gives et passende tillæg til risikoafstanden, se 3.5. Tillægget fastsættes under hensyn til arbejdsmetode, værktøj, materiel og sikkerhedstilsynet således, at ingen legemsdel og intet værktøj eller materiel, som ikke har betryggende isolationsevne, kommer inden for risiko afstanden, hverken ved utilsigtede bevægelser eller utilsigtede hændelser. Tillægget til risikoafstanden kan i særlige tilfælde sættes til nul.

3.2.2 Ingen person må med vilje føre nogen legemsdel eller del af værktøj eller materiel inden for de fastsatte sikkerhedsafstande.

Undtagelse

Specialværktøj eller materiel, enten med betryggende isolationsevne og fremstillet til formålet, eller fastgjort på stænger med betryggende isolationsevne.

I en arbejdsinstruktion angives sikkerhedsafstanden, men ikke risikoafstanden.

3.3 Risikolængde.

3.3.1 For ethvert værktøj, hvori der indgår en isolerdel, skal der bestemmes en risikolængde ud fra

isolerdelens materiale, indre opbygning og behandling,

overfladens materiale, udformning og behandling, og

de klimatiske forhold, hvorunder isolerdelen skal anvendes.

Angående pkt. 3 tænkes på indendørs eller udendørs anvendelse (regn). Det kan være nødvendigt at forsyne en isolerdel med skærme for at opnå en passende stor ydre krybestrækning.

3.4 Markeringslængde.

3.4.1 Isolerstænger, som holdes i hænderne under brugen, skal til stadighed være forsynet med en tydelig gul/sort stribet markering, der angiver markeringslængden, se 3.5.

3.4.2 Markeringslængden må ikke fastsættes til mindre end

den for isolerdelen bestemte risikolængde,

1,1 gange den for arbejdet krævede risikoafstand, og

den for arbejdet fastsatte sikkerhedsafstand.

3.4.3 Håndgrebets længde skal være tilstrækkelig til, at stangen kan bruges efter sin hensigt.

3.5. Oversigt over afstande og længder.

+++ FIGUR +++

4

ANLÆG I DRIFT

4.1 Almindeligt.

4.1.1 Elforsyningsanlæg skal drives og vedligeholdes således, at de er i overensstemmelse med de bestemmelser om udførelse af anlæggene, som var gældende på udførelsestidspunktet.

Undtagelse

50-400 kV luftledningsanlæg, der er udført før 1. juli 1980, skal dog drives således, at de tillige opfylder bestemmelsen om højde over almindeligt terræn ved højeste ledertemperatur i "Udførelse af elforsyningsanlæg", afsnit 3, 18.

4.1.2 Eksisterende anlæg, som ændres eller ombygges, skal bringes i overensstemmelse med Stærkstrømsbekendtgørelsens nyeste bestemmelser, jf. "Udførelse af elforsyningsanlæg", se dog afsnit 3, 20 og 32 heri.

Eksisterende anlæg kan af Elektrictetsrådet kræves ændret, f.eks. inden for en nærmere fastsat tidsfrist, se afsnit 1, Administrative bestemmelser.

4.2 Anvendelse af stationsområder.

4.2.1 Stationsområder må kun anvendes til anbringelse af stationsanlæg og dertil hørende egetforbrugsinstallationer, se dog undtagelserne i "Udførelse af elforsyningsanlæg", 5.1.

Undtagelse

Værktøj, udrustning og materiel, der udelukkende tjener til stationsanlæggets drift, når det anbringes således, at betjeningsgange, rum og gange bag tavler og stativer samt adgangen til porte, døre, lemme og nødudgange holdes fri og let passable, og således, at adgangen til og betjeningen af de installerede stationsanlæg ikke hindres eller vanskeliggøres.

friluftsstationer, hvor kun en del af det indhegnede areal er optaget af stationsanlæg, kan det overskydende areal anvendes til andet formål, såfremt der etableres et hegn mellem det areal, der er optaget af stationsanlægget, og det overskydende areal under iagttagelse af bestemmelserne i "Udførelse af elforsyningsanlæg", afsnit 2, 6.1 og 15.3.1, stk. 2.

Adgangsvejen til det overskydende areal må ikke gå gennem det område, der indeholder stationsanlægget.

4.3 Adgangsveje til stationsanlæg.

4.3.1 Adgangsveje til stationsanlæg skal holdes fri og let passable.

4.3.2 Åbning af porte, døre, lemme og nødudgange skal kunne ske uhindret.

4.4 Aflåsning.

4.4.1 Porte, døre og lemme til stationsområder skal holdes aflåst.

Undtagelse

Stationsrum, hvor der er betjeningspersonale til stede.

4.4.2 Betjeningsorganer anbragt på steder, hvor ikke sagkyndige personer har ukontrolleret adgang, skal holdes aflåst.

4.5 Færden i stationsområder.

4.5.1 Spærringer, der er krævet i "Udførelse af elforsyningsanlæg", afsnit 2, 15 og 28, må ikke fjernes eller overskrides, og bærende konstruktioner for højspændings- eller lavspændingsanlæg må ikke bestiges.

Undtagelse

Der kan ses bort fra bestemmelsen, når det sker under iagttagelse af bestemmelserne i afsnittene 5-2 til 5-6 vedrørende inspektion, betjening og arbejde på eller nær ved anlæg.

4.5.2 Stationsområder, hvorfra højspændings- eller lavspændingsanlæg kan betjenes uden nøgle, samt rum med uindkapslede spændingsførende dele (f.eks. bag tavler) må ikke ukontrolleret kunne betrædes af ikke sagkyndige personer.

4.5.3 Personer, der får adgang til stationsområder, skal i fornødent omfang være advaret om faren ved højspændings- og/eller lavspændingsanlæggene samt instrueret om at overholde bestemmelserne i 4.5.1.

4.5.4 Fremmede håndværkere, besøgende o.l., der ikke hører til elleverandørens personale, må kun færdes i stationsområder med driftslederens skriftlige tilladelse.

Undtagelse

Personer i følge med og under opsyn af en sagkyndig person.

4.6 Opslag.

4.6.1 I stationsrum for betjening af anlæg med større eller mere specielle koblingsanlæg eller med mere end to transformere skal der forefindes et ledningsskema af stationsanlægget.

4.6.2 I stationsrum for betjening af anlæg med driftsspændinger over 20 kV skal følgende forefindes

Anvisning på førstehjælp ved ulykker, se 8 og bilag 2.

Ledningsskema af stationsanlægget.

4.7 Koblingsskema.

4.7.1 Der skal forefindes et koblingsskema, der til enhver tid viser højspændingsnettets koblingstilstand.

4.8 Rapporter.

4.8.1 For højspændingsanlæg skal der udfærdiges rapporter over

driftsforstyrrelser, disses art og tidspunkterne for deres indtræden og afhjælpning,

datoer for udførte eftersyn, og

resultaterne af jordingsanlægs eftersyn og eventuelle målinger af overgangsmodstand.

De i pkt. 1 nævnte rapporter skal opbevares i mindst et år og de i pkt. 2 og 3 nævnte rapporter i mindst seks år.

Rapporter kan også være bånd (tape) eller terminaludskrifter.

5

EFTERSYN OG VEDLIGEHOLDELSE

5.1 Almindeligt.

5.1.1 Elforsyningsanlæg skal efterses med passende mellemrum.

5.2 Lavspændingsluftledninger.

5.2.1 Ved eftersyn af lavspændingsluftledninger skal det bl.a. kontrolleres, at træers og buskes afstand til ledningen ikke er for lille.

5.3 Højspændingsluftledninger.

5.3.1 Højspændingsluftledninger skal efterses som anført i 5.3.2 og 5.3.3.

5.3.2 Etårigt og treårigt eftersyn

Luftledninger i effektivt jordede net skal efterses mindst en gang om året.

Luftledninger i slukkespolejordede og isolerede net skal efterses mindst hvert tredje år.

Ved eftersynet skal det bl.a. kontrolleres,

at lederne ikke er beliggende i mindre højde end foreskrevet,

at der ikke er tilvejebragt tilstande, som strider imod bestemmelserne i "Udførelse af elforsyningsanlæg", afsnit 3 om ledningens forhold over for andre objekter,

at træers og buskes afstand til ledningen ikke er for lille, og

at isolatorer, klemmer, bindinger m.m. ikke har synlige fejl.

Hele ledningstraceet skal vandres, køres eller flyves igennem.

Eftersynet udføres normalt med ledningen i drift.

5.3.3 Seksårigt eftersyn

Alle luftledninger skal mindst hvert sjette år efterses særlig grundigt.

Det skal herved kontrolleres, at alle mekaniske dele af sikkerhedsmæssig betydning er i orden, herunder masternes tilstand.

Hvor en ledning krydser veje, baner eller andre ledninger, eller hvor ledningen er bygninger nærmere end de i "Udførelse af elforsyningsanlæg", afsnit 3, 17.2 angivne vandrette afstande, skal isolatorer, klemmer, bolte m.m. efterses særlig omhyggeligt.

Ved stikprøver skal det undersøges, om der er sket kørebrud på ledere eller mekanisk slid på ophængningsarmaturer.

Hele ledningstraceet skal vandres igennem fra mast til mast.

Eftersynet udføres normalt med ledningen i drift bortset fra stikprøverne. Stikprøverne kan eventuelt udføres som AUS, se afsnit 5-6.

5.4 Jordingsanlægs overgangsmodstand.

5.4.1 Overgangsmodstanden til jord skal til stadighed holdes i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 4, 9.

5.4.2 Jordingsanlæggets forbindelser skal gennemgås med henblik på konstatering af korrosion og fejl, dels hvert sjette år, og dels i tilfælde, hvor der har været overslag til jordforbundne dele.

5.5 Afhjælpning af fejl eller mangler.

5.5.1 Fejl eller mangler skal afhjælpes snarest muligt.

5.5.2 Ved konstatering af fejl eller mangler, som indebærer umiddelbar fare for personer eller gods, skal der omgående træffes foranstaltninger til at afværge faren.

6

PLANLÆGNING, INSTRUKTION OG UDFØRELSE

6.1 Planlægning.

6.1.1 Der skal foretages omhyggelig planlægning af enhver opgave ved driften af elforsyningsanlægget til sikring af, at bestemmelserne i afsnit 5 til 5-6 opfyldes.

6.1.2 Der skal dels foretages overordnet planlægning af de personer, der leder og tilrettelægger opgaver ved driften, og dels en detaljeret planlægning på arbejdsstedet af den aktuelle opgaves manuelle udførelse af den eller de personer, der skal udføre opgaven.

6.1.3 Ved planlægning af en opgave på eller nær ved anlæg skal det afklares, om det er hensigtsmæssigt at udføre opgaven

enten med anlægget gjort spændingsløst,

eller med anlægget under spænding.

Af hensyn til lysbuefaren skal arbejde i tavlesektioner i lavspændingsanlæg, hvor spændingsførende dele er beskyttet af overstrømsbeskyttelsesudstyr med en mærkestrøm på 63 A, tilstræbes udført på spændingsløst anlæg.

6.1.4 I tilfælde, hvor personalet ved en opgave, f.eks.

inspektion eller betjening,

arbejde på eller nær ved spændingsløse anlægsdele eller

transport af værktøj og/eller materiel,

vil komme i nærheden af uindkapslede spændingsførende anlægsdele, skal det vurderes, om der er risiko for, at personalet direkte eller med værktøj eller materiel

kan komme i berøring med de spændingsførende dele, herunder også komme til at etablere kortslutning eller jordslutning ved lavspændingsanlæg, eller

kan komme inden for risikoafstanden ved højspændingsanlæg.

6.1.5 Er den i 6.1.4 omtalte risiko til stede, skal den fjernes, inden den pågældende opgave udføres,

enten ved at frakoble de spændingsførende anlægsdele og udføre opgaven som arbejde på eller nær ved spændingsløse anlæg,

eller, når det gælder lavspændingsanlæg, ved at anvende personlig beskyttelsesudrustning og/eller afskærme de spændingsførende dele under iagttagelse af de relevante L-AUS-bestemmelser,

eller ved at udføre den pågældende opgave som arbejde nær ved anlæg under spænding,

eller ved at udføre den pågældende opgave som arbejde under spænding.

I bilag 1 er der givet nogle retningsgivende eksempler på planlægning.

6.2 Instruktion.

6.2.1 Ved enhver opgave ved driften af elforsyningsanlægget skal der gives tilstrækkelig instruktion til sikring af, at bestemmelserne i afsnit 5 til 5-6 opfyldes.

Hvor der ikke i bestemmelserne er krævet skriftlig instruktion, skal instruktionen efter behov gives som mundtlig eller skriftlig instruktion.

6.3 Håndværksmæssig udførelse.

6.3.1 Ethvert arbejde ved et elforsyningsanlæg skal såvel i elektroteknisk som i håndværksmæssig henseende udføres forsvarligt og godt.

6.4 Omhu.

6.4.1 Ved planlægning af en opgave samt instruktion i og udførelse af denne skal der udvises omtanke og omhu med henblik på at undgå fare for personer eller gods.

6.5 Personale. Alderskrav.

6.5.1 Opgaver på eller nær ved anlæg under spænding må kun udføres af personer, der er fyldt 18 år.

7

KONTROL AF ANLÆGGETS MEKANISKE TILSTAND

7.1 Synlige fejl.

7.1.1 Inden arbejde på et anlæg påbegyndes, skal det kontrolleres, at dette er fri for synlige fejl, som kan forårsage ulykker under arbejdet.

Ved luftledningsanlæg kontrolleres master og ledere m.m. i fornødent omfang.

Ved AUS gælder særlige krav, jf. afsnit 5-6.

7.2 Mekanisk tilstand.

7.2.1 Inden arbejde på et anlæg påbegyndes, skal der, ud fra en vurdering af anlæggets mekaniske tilstand, træffes fornødne sikkerhedsforanstaltninger, således at anlæggets enkelte dele (herunder træmaster) kan modstå de mekaniske påvirkninger, som de under arbejdets udførelse vil blive udsat for.

En person, der agter at bestige en træmast, skal forinden sikre sig, at dens mekaniske tilstand (herunder rådtilstanden) er blevet vurderet, og at masten om fornødent er sikret på betryggende måde mod væltning.

8

FORHOLDSREGLER VED ULYKKER

8.1 Undsætning af en tilskadekommen.

8.1.1 Undsætning af en tilskadekommen skal ske efter følgende retningslinier

Lavspændingsanlæg.

Såfremt tilskadekomne er i berøring med spændingsførende ledning eller genstand

Afbryd eller kortslut.

Kan dette ikke ske hurtigt

Frigør den tilskadekomne.

Dette skal ske ved, at man

enten fjerner den pågældende ledning eller genstand ved hjælp af et redskab med træskaft, tørt træ, gummihandsker, tørre handsker eller andet isolerende materiale,

eller flytter den tilskadekomne, mens man enten isolerer sig fra denne ved hjælp af gummihandsker, tørre handsker, tørt tøj e.l. eller isolerer sig fra jord ved at stå på tørt træ, tørt tøj e.l.

Sørg for ikke at berøre hans hud eller ledningen med de bare hænder.

Højspændingsanlæg.

Respekter risikoafstanden og vær opmærksom på skridtspændinger.

Befinder tilskadekomne sig uden for risikoafstanden

Fjern tilskadekomne.

Befinder tilskadekomne sig inden for risikoafstanden

Afbryd, hvis det kan ske hurtigt.

Er dette ikke muligt

Alarmer over radio eller telefon og få anlægget frakoblet.

Afvent besked om, at der er frakoblet.

Jordforbind og kortslut.

Fjern tilskadekomne.

8.2 Førstehjælp ved ulykker.

8.2.1 Livreddende førstehjælp, tilkaldelse af hjælp og almindelig førstehjælp til den tilskadekomne ydes efter de angivne retningslinier i bilag 2, pkt. 2, 3 og 4.

8.2.2 Personale, der er praktisk beskæftiget med stærkstrøm, skal i nødvendigt omfang have gennemgået et kursus i førstehjælp.

Denne uddannelse bør vedligeholdes ved en repetion mindst en gang om året.

Ethvert arbejdshold bør være forsynet med et hensigtsmæssigt apparat til jording og kortslutning og ved luftledningsarbejde tillige et hensigtsmæssigt nedfiringsapparat.

Hos elleverandøren og hos ethvert arbejdshold bør der findes en forbindskasse.

Stærkstrømsbekendtgørelsen

Afsnit 5 til afsnit 5-6, Drift af elforsyningsanlæg

Afsnit 5

Almindelige bestemmelser

Afsnit 5-1

Driftsledelse

Afsnit 5-2

Inspektion. Betjening

Afsnit 5-3

Arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg

Afsnit 5-4

Arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlæg

Afsnit 5-5

Arbejde nær ved højspændingsanlæg under spænding

Afsnit 5-6

Arbejde på højspændingsanlæg under spænding (AUS)

Drift af elforsyningsanlæg

Afsnit 5

Indholdsfortegnelse

Almindelige bestemmelser

Indledning. Ikrafttrædelse

1 Gyldighedsområde

2 Definitioner

3 Afstande og længder ved højspændingsanlæg

3.1 Risikoafstand

3.2 Sikkerhedsafstand

3.3 Risikolængde

3.4 Markeringslængde

3.5 Oversigt over afstande og længder

4 Anlæg i drift

4.1 Almindeligt

4.2 Anvendelse af stationsområder

4.3 Adgangsveje til stationsanlæg

4.4 Aflåsning

4.5 Færden i stationsområder

4.6 Opslag

4.7 Koblingsskema

4.8 Rapporter

5 Eftersyn og vedligeholdelse

5.1 Almindeligt

5.2 Lavspændingsluftledninger

5.3 Højspændingsluftledninger

5.4 Jordingsanlægs overgangsmodstand

5.5 Afhjælpning af fejl eller mangler

6 Planlægning, instruktion og udførelse

6.1 Planlægning

6.2 Instruktion

6.3 Håndværksmæssig udførelse

6.4 Omhu

6.5 Personale. Alderskrav

7 Kontrol af anlæggets mekaniske tilstand

7.1 Synlige fejl

7.2 Mekanisk tilstand

8 Forholdsregler ved ulykker

8.1 Undsætning af en tilskadekommen

8.2 Førstehjælp ved ulykker

Afsnit 5

Drift af elforsyningsanlæg

Afsnit 5

6 - Arbejde på højspændingsanlæg under spænding (AUS)