Bestemmelser om ændring af BL 7-10
Statutory Text (2 Articles)
Bestemmelser om ændring af BL 7-10
I medfør af § 51 og § 82 i Lov om Luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 12. marts 1993, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 93 af 8. marts 1982 om flyvesikringstjeneste, luftrumsorganisation, lufttrafikregler og luftfartsinformationstjeneste, at følgende definitioner benyttes om lufttrafiktjeneste
1. Følgende definitioner tilføjes
Flyvekontrolinstruktion (Air traffic control instruction)
Direktiver udstedt af en flyvekontroltjenesteenhed for at kræve, at en pilot udfører en angiven handling.
Luftfartens mobile tjeneste (Aeronautical mobile service)
En kommunikationstjeneste mellem luftfartsstationer og luftfartøjer, mellem luftfartøjer indbyrdes og mellem luftfartøjer og redningsfartøjer. Automatiske nødradiopejlesendere indgår i denne tjeneste på angivne nødfrekvenser.
2. Ikrafttræden
Denne BL træder i kraft den 28. april 1994.
Statens Luftfartsvæsen, den 6. april 1994
V.K.H. Eggers
/M. Dambæk
Ingen