Legislator Case Law & Legislation
B19941718505 DK

Bestemmelser om ændring af BL 6-51

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse 1994 17185 Historic

Bestemmelser om ændring af BL 6-51

I medfør af kapitel 4 samt § 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 12. marts 1993, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 191 af 23. maj 1975 (BL 6-02), følgende

1. Pkt. 4.3 affattes således

4.3 Indehavere af privatflyvercertifikat/flyvemaskine må ikke typeuddannes på mere end 3 forskellige flyvemaskintyper, medmindre vedkommende har opnået en flyvetid som luftfartøjschef på flyvemaskine/svævefly på mindst 50 timer. Indehavere af privatflyvercertifikat/flyvemaskine, som i forbindelse med uddannelse til trafikflyvercertifikat skal typeuddannes på en 4. type, er ikke omfattet af begrænsningen.

2. Pkt. 6.3 affattes således

6.3 Første typeuddannelse på flermotoret landflyvemaskine (grunduddannelse) med henblik på at opnå rettighed som luftfartøjschef på typen under IFR-flyvning og første typeuddannelse (grunduddannelse) på flermotoret landflyvemaskine med henblik på at opnå rettighed som luftfartøjschef på typen under VFR-flyvning skal foregå på en flyveskole, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen. Grunduddannelsen skal afsluttes med en praktisk prøve, der er foreskrevet af Statens Luftfartsvæsen.

3. Ikrafttræden

Denne BL træder i kraft den 1. april 1994.

Statens Luftfartsvæsen, den 10. februar 1994

V.K.H. Eggers

/M. Dambæk

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →