Teknisk forskrift om transport af farligt gods i henhold til 'Memorandum om transport af farligt gods med ro/ro-skibe i østersøområdet' (* 1) (østersøaftalen)
Statutory Text (5 Articles)
§ 1. Som et alternativ til bestemmelserne i »International Maritime Dangerous Goods Code« (IMDG-koden) kan transport af farligt gods med ro/ro-skibe i dansk indenrigs fart samt i østersøområdet (farvandet syd for linien Skagen-Lysekil) foretages efter bestemmelserne i »Memorandum om transport af farligt gods med ro/ro-skibe i østersøområdet«, revideret i Helsinki den 23.-26. august 1994, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For ro/ro-skibe med en bruttotonnage under 300 i indenrigs fart skal Søfartsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde vurdere det pågældende skibs konstruktion, fartsområde m.v. forinden tilladelse til transport af farligt gods meddeles.
Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte memorandum udgives som en særlig publikation, som på titelbladet er benævnt »Memorandum om transport af farligt gods med ro/ro-skibe i østersøområdet«, 7. udgave, 1995. Publikationen har bognummer ISBN 87-7790-037-5 og forhandles af Iver C. Weilbach & Co. A/S, Toldbodgade 35, 1253 København K, tlf. 33 13 59 27.
§ 2. Et eksemplar af det i § 1 nævnte memorandum skal findes om bord i skibe, der transporterer farligt gods efter dette memorandum.
§ 3. Overtrædelse af §§ 5-9 i det i § 1 nævnte memorandum straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1) voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelse.
Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbyttet, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.
§ 4. Forskriften træder i kraft den 1. februar 1995.
Stk. 2. Teknisk forskrift nr. 11 af 5. november 1993 om transport af farligt gods i henhold til »Memorandum om transport af farligt gods med ro/ro-skibe i østersøområdet« ophæves.
Stk. 3. For gods, der er pakket, stuvet, deklareret og mærket efter det hidtil gældende memorandum og afsendt inden den 1. februar 1995, kan de hidtil gældende regler fortsat anvendes indtil transporten er tilendebragt.
Søfartsstyrelsen, den 29. december 1994.
N. J. Bagge
/G. Nolsøe
Teknisk forskrift om transport af farligt gods i henhold til »Memorandum om transport af farligt gods med ro/ro-skibe i østersøområdet« (* 1)
(østersøaftalen)
I medfør af § 2, stk. 5, § 4, § 7, stk. 1, § 11, stk. 2, § 23a og § 28 i lov om skibes sikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 400 af 18. juni 1993, efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 570 af 26. september 1988 og efter forhandling med miljøministeren fastsættes