Legislator Case Law & Legislation
B19941003820 DK

Teknisk forskrift om transport til søs af bestrålet nukleart brændsel m.m. (INF-koden) (* 1)

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Forskrifter 1994 10038 Historic

§ 1. Transport til søs af bestrålet nukleart brændsel, plutonium og højradioaktivt affald skal udføres som foreskrevet i bilaget til denne forskrift.

Stk. 2. Bilagets bestemmelser er udformet på baggrund af »Code for the Safe Carriage of Irradiated Nuclear Fuel, Plutonium and Highlevel Radioactive Wastes in Flasks on Board Ships, (INF-koden), IMO Resolution A.748(18). De i bilaget anførte bestemmelser fra den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) 1974 med ændringer er bekendtgjort som danske forskrifter i Søfartsstyrelsens tekniske forskrift for skibes bygning og udstyr m.v., Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B.

Forskrifter 1994 10038 Historic

§ 3. Overtrædelse af denne forskrift straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelse.

Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.

Forskrifter 1994 10038 Historic

§ 4. Forskriften træder i kraft den 1. januar 1995.

Søfartsstyrelsen, den 2. december 1994

J. Rasmussen

/G. Nolsøe

Forskrifter 1994 10038 Historic

BILAG

Kode for sikker transport af bestrålet nukleart brændsel, plutonium og højradioaktivt affald i beholdere om bord i skibe

Generelt

1 Denne kode gælder for nye og eksisterende skibe uanset størrelse, inklusive lastskibe med en bruttonnage mindre end 500, som transporterer bestrålet nukleart brændsel, plutonium og højradioaktivt affald i beholdere godkendt i overensstemmelse med »Regler for Sikker Transport af Radioaktivt Materiale«, vedtaget af den Internationale Atomenergiorganisation og transporteret i overensstemmelse med klasse 7 i »Den Internationale Maritime Farligt Gods Kode« (IMDG-Koden), forsendelsestypenummer 10, 11, 12 eller 13.

2 I denne kode forstås ved

.1 »Bestrålet nukleart brændsel« Et materiale, som indeholder uranium, thorium og/eller plutoniumisotoper, og som er blevet anvendt til at opretholde en selvbærende nuklear kædereaktion.

.2 »Plutonium« Slutblandingen af isotoper fra det materiale, som er udvundet af bestrålet ved genoparbejdning.

.3 »Højradioaktivt affald« Flydende affald, som er genereret i et anlæg, der oparbejder bestrålet nukleart brændsel eller fast stof fra efterfølgende trin i udvindingen.

.4 »Administrationen« Søfartsstyrelsen.

3 Hvad angår denne kode, er skibe, som i beholdere transporterer stoffer omfattet af koden, blevet opdelt i tre klasser afhængig af den totale mængde radioaktive stoffer, som må transporteres om bord

Klasse INF 1 -

Skibe, som transporterer stoffer med en samlet radioaktivitet på mindre end 4.000 TB . q

Klasse INF 2 -

Skibe, som transporterer bestrålet nukleart brændsel eller højradioaktivt affald med en samlet radioaktivitet på mindre end 2 x 106 TB , Samt skibe, som transporterer plutonium med en samlet q radioaktivitet på mindre ned 2 x 105 TB . q

Klasse INF 3 -

Skibe, som transporterer bestrålet nukleart brændsel eller højradioaktivt affald, samt skibe, som transporterer plutonium uden restriktioner med hensyn til stoffernes samlede radioaktivitet.

4 Alle skibe uanset størrelse, som transporterer stoffer, der er omfattet af denne kode, skal opfylde bestemmelserne i SOLAS 1974 med ændringer. Yderligere skal de opfylde bestemmelserne beskrevet i tabel 1 og punkterne 7 til 25 vedrørende lækstabilitet, brandsikring, temperaturkontrol i lastrummene, konstruktionsmæssige hensyn, foranstaltninger til sikring af lasten, elektrisk materiel, strålebeskyttelsesudstyr og styring, træning og nødplan om bord.

5 Udover kravene i denne kode, er også bestemmelserne i IMDG-koden gældende.

6 Administrationen skal forsyne skibet med et behørigt dokument som bevis på, at konstruktion og udstyr opfylder bestemmelserne i denne kode.

TABEL 1

Kravene for skibe som transporterer bestrålet nukleart brændsel, plutonium og højradioaktivt affald i beholdere

--------------------------------------------------------------------- Skibsklasse Lækstabilitet Brandsikring Temperaturkontrol ----------------------------------- i lastrum Passager- Last- Passager- Last- skibe *) skibe skibe *) skibe --------------------------------------------------------------------- INF 1 7 7 11 11 14 + 15 + 16 INF 2 8 9 13 14 14 + 15 + 16 INF 3 N/A 10 N/A 12 + 13 14 + 15 + 16 --------------------------------------------------------------------- Skibsklasse Konstruk- Arrangement Elektriske Stråle- Ledelse. tions- til sikring forsyninger beskyt- træning, mæssige af lasten telses- og nød- hensyn udstyr planer om bord --------------------------------------------------------------------- INF 1 17 18 + 19 20 24 25 INF 2 17 18 + 19 21 + 22 24 25 INF 3 17 18 + 19 21 + 22 + 23 24 25 ---------------------------------------------------------------------

Lækstabilitet

7 Til Administrationens tilfredshed, hvilket vil sige, at passagerskibe og lastskibe skal opfylde bestemmelserne i henholdsvis punkt 8 og 9.

8 Afsnit B, kapitel II-1, i 1974 SOLAS-Konventionen som ændret ved MSC Resolution 12(56) og MSC Resolution 26(60) for ro-ro passagerskibe, eller Resolution A.265(VIII).

9 Afsnit B-1, kapitel II-1 i 1974 SOLAS-Konventionen (Resolution MSC.19(58)), uanset skibets længde.

10 Type 1 skibe, som der refereres til i kapitel 2 i IBC-Koden, eller, uanset skibets længde, reglerne i afsnit B-1, kapitel II-1 i 1974 SOLAS-Konventionen (Resolution MSC.19(58)) gældende, med

inddelingsindeks R , som angivet herunder: INF R = R + 0,2 (1 -R) INF

Brandsikring

11 Til Administrationens tilfredshed, hvilket vil sige, at skibene skal opfylde bestemmelserne i kapitel II-2 i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B.

12 Aptering, tjenesterum, kontrolstationer og maskinrum af kategori A, som defineret i regel II-2/3.19 i SOLAS 74 med ændringer, skal være installeret enten foran for eller agten for lastrummene under hensyntagen til skibets generelle sikkerhed.

13 Skibet skal være forsynet med følgende systemer og udstyr, uanset skibets bruttotonnage, d.v.s. også lastskibe med en bruttotonnage mindre end 500

.1 Et vandbrandslukningssystem, som er i overensstemmelse med kravene i regel II-2/4 i SOLAS 74 med ændringer;

.2 Et fastanbragt brandslukningssystem i maskinrummene (som defineret ovenfor), og som er i overensstemmelse med kravene i regel II-2/7 i SOLAS 74 med ændringer;

.3 Fastanbragte kølearrangementer i lastrummene, som er i overensstemmelse med kravene i regel II-2/54.2.1.3 i SOLAS 74 med ændringer; og

.4 Et fastanbragt branddetektor- og brandalarmsystem, som beskytter maskinrummene, apteringen og tjenesterummene, og som er i overensstemmelse med kravene i regel II-2/13 i SOLAS 74 med ændringer.

Temperaturkontrol af lastrummene

14 Der skal forefindes passende ventilation eller afkøling af lukkede lastrum, således at den gennemsnitlige omgivelsestemperatur i sådanne rum ikke på noget tidspunkt overskrider 55 grader C.

15 Ventilations- eller afkølingssystemer, som betjener de lastrum, som er bestemt for transport af stoffer, som er dækket af denne kode, skal være uafhængige af de systemer, som betjener andre rum.

16 De dele, som er væsentlige for driften, såsom ventilatorer, kompressorer, varmeudvekslere, vandkølingsforsyning etc., skal forefindes in dublo for hvert lastrum. Ligeledes skal reservedele være til rådighed til Administrationens tilfredshed.

Konstruktionsmæssige hensyn

17 Den konstruktionsmæssige styrke af dæksarealer og understøtningsarrangementer skal udformes med hensyntagen til den store belastning, som konstruktionen skal kunne bære. I eksisterende skibe skal den konstruktionsmæssige styrke vurderes med henblik på at begrænse områderne, hvor beholdere må stuves.

Arrangementer til sikring af lasten

18 Der forefindes egnede, permanente anordninger til at forebygge, at beholderne bevæger sig i lastrummene. Ved udformningen af permanente anordninger bør der tages hensyn til beholdernes orientering (placering), og der skal tages hensyn til nedenstående accelerationsniveauer for skibet

1.5 g langskibs

1.5 g tværskibs

1.0 g lodret opad

2.0 g lodret nedad

alternativt

hvor beholderne transporteres på åbent dæk eller vogndæk, skal de sikres i overensstemmelse med de principper for sikker stuvning og sikring af tunge, samlede og hjulbaserede (rolling) laster, som er indeholdt i

.1 Assembly Resolution A.714(17) af 6. november 1991, »Code of Safe Practice for Cargo Stowage and Securing«, der indeholder

.2 Assembly Resolution A.581(14) af 20. november 1985, »Guidelines for Securing Arrangements for the Transport of Road Vehicles on Ro-Ro Ships«, og

.3 MSC/Circ.385 af 8. januar 1985 vedrørende bestemmelserne, der skal indføjes i »Cargo Securing Manual«,

der alle skal være om bord på skibene.

19 I de tilfælde hvor kollisionsabsorberende arrangementer anvendes, skal de være således anbragt, at de ikke hæmmer eller hindrer nødvendig luftafkøling (se punkt 14, 15, og 16).

Elektriske forsyninger

20 Til Administrationens tilfredshed, hvilket vil sige, at de elektriske forsyningskrav skal opfylde regel 54, kapitel II-2, i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B.

21 En alternativ kilde til elektrisk kraft, som er i overensstemmelse med kravene i »International Electrotechnical Commission (IEC)», skal forefindes, således at skade, der involverer hovedforsyningen, ikke også får indflydelse på den alternative kilde.

22 Kraften, der er til rådighed fra den alternative kilde, skal være tilstrækkelig til at forsyne følgende driftsområder i mindst 36 timer

.1 Udstyr, der forefindes til vand- og andre kølearrangementer, som der refereres til i punkt 13.3, 14, 15 og 16; og

.2 alle nødhandlingsfunktioner, som er krævet i SOLAS 74 med ændringer.

23 Den alternative kilde refereret til under punkt 21 skal anbringes uden for rækkevidde af en hvilken som helst skade, der kan forudses (se punkt 7, 8, 9 og 10).

Strålebeskyttelsesudstyr

24 Afhængig af aktivitetsgraden af de stoffer, der transporteres, og som er dækket af denne kode, er det muligt, at skibets udformning nødvendigør, at der forefindes yderligere arrangementer eller udstyr til strålebeskyttelse, som er til Administrationens tilfredshed. Kravene fastlægges i hvert enkelt tilfælde.

Ledelse, træning og nødplaner om bord

25 Med hensyn til ledelsen, træningen og de ombordværende nødplaner bør der tages hensyn til udviklingen inden for Den internationale Søfartsorganisation (IMO), så den er til Administrationens tilfredshed, hvilket vil sige, at for alle skibe omfattet af denne forskrift skal rederier og skibe senest den 1. juli 1998 være certificeret i henhold til ISM-koden. I den mellemliggende periode skal der findes procedurer med hensyn til ledelse, træning og nødplaner, som er godkendt af Søfartsstyrelsen.

Forskrifter 1994 10038 Historic

Teknisk forskrift om transport til søs af bestrålet nukleart brændsel m.m. (INF-koden) (* 1)

I medfør af § 2, stk. 5, §§ 4-6, § 7, stk. 1, § 11, stk. 2, § 23 a og § 28 i lov om skibes sikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 400 af 18. juni 1993 som er ændret ved lov nr. 287 af 27. april 1994, og efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 570 af 26. september 1988 og efter forhandling med miljø- og energiministeren fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →