Legislator Case Law & Legislation
B19940099705 DK

Bekendtgørelse om dyrlægers indførsel af lægemidler(* 1)

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 1994 997 Historic

§ 1. En dyrlæge, der har etableret sig i et andet EU- eller EØS-land, må til brug for dyr, den pågældende har i behandling, her til landet medbringe veterinære farmaceutiske specialiteter (lægemidler), for hvilke Sundhedsstyrelsen ikke har udstedt markedsføringstilladelse. Dette gælder dog ikke sera og vacciner.

Bekendtgørelse 1994 997 Historic

§ 2. Udvalget og mængden af lægemidler, der medbringes, må ikke overstige, hvad der er nødvendigt for at imødekomme et normalt dagligt behov.

Bekendtgørelse 1994 997 Historic

§ 3. Det enkelte lægemiddels sammensætning skal kvantitativt og kvalitativt svare til sammensætningen af et lægemiddel, hvortil Sundhedsstyrelsen har udstedt markedsføringstilladelse.

Stk. 2. Lægemidlet skal være omfattet af en gyldig markedsføringstilladelse udstedt af de kompetente myndigheder i det land, hvor dyrlægen har etableret sig.

Stk. 3. Lægemidlet skal transporteres af dyrlægen i den originale pakning.

Stk. 4. Dyrlægen skal på forlangende kunne dokumentere, at betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt.

Bekendtgørelse 1994 997 Historic

§ 4. Dyrlægen må kun udlevere lægemidler, indført efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse, til brug for dyr, den pågældende har i behandling, og kun i sådanne mængder, som er nødvendige for at afslutte behandlingen af dyrene. Lægemidlerne må kun udleveres til personer, som ejer eller har ansvaret for de dyr, der behandles, og kun i den udstrækning, det efter de til enhver tid herom gældende regler er tilladt at udlevere lægemidlerne til disse personer.

Bekendtgørelse 1994 997 Historic

§ 5. Med bøde straffes den, der overtræder § 3, stk. 4, eller § 4.

Bekendtgørelse 1994 997 Historic

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1995.

Sundhedsstyrelsen, den 30. november 1994

Knud Kristensen

/ Per Frandsen

Bekendtgørelse 1994 997 Historic

Bekendtgørelse om dyrlægers indførsel af lægemidler(* 1)

I medfør af § 12, stk. 1, og § 44, stk. 2, i lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 10. juni 1992, som ændret ved lov nr. 380 af 18. maj 1994, og § 9, stk. 1, og § 72, stk. 2, i lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som ændret ved lov nr. 451 af 1. juni 1994, fastsættes

Bekendtgørelse 1994 997 Historic

(* 1) Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådsdirektiv 90/676/EØF (EF Tidende L 173/15).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →