Legislator Case Law & Legislation
B19940097205 DK

Bekendtgørelse af forretningsorden for vurderingsråd

18 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (18)

§ 1. Vurderingsrådet består, jf. vurderingslovens § 23, stk. 1, af en vurderingsformand og to vurderingsmænd. Vurderingsrådets funktionsperiode løber § 2. For hver vurderingskreds udnævner Skatteministeren en vurderingsformand. § 3. Sekretariatsbistand til vurderingsrådet varetages af det kommunale vurderingssekretariat. § 4. Vurderingsrådet udøver sin virksomhed i møder. Møderne er ikke offentlige. Båndoptagelser af møderne kan ikke finde sted. § 5. Formanden fastsætter mødets dagsorden, der skal meddeles samtidig med mødeindkaldelsen. § 6. For at et vurderingsråd kan træffe nogen afgørelse, skal vurderingsformanden og mindst 1 medlem deltage i afgørelsen. Har vurderingsformanden for § 7. Vurderingsformanden leder vurderingsrådets møder. § 8. Vurderingsrådet træffer beslutning om, hvorvidt et medlems interesse er af en sådan beskaffenhed, at medlemmet er udelukket fra at deltage i råde § 9. Der føres en protokol, der skal indeholde oplysninger om mødedatoer og de på møderne trufne beslutninger. § 10. Vurderingsrådet skal forud for hver almindelig vurdering vedtage en plan for vurderingsarbejdet i vurderingskredsen og fastlægge vurderingsnivea § 11. Ved den årlige ansættelse skal der med udgangspunkt i de af Told- og Skattestyrelsen udsendte vurderingsforslag foretages en ansættelse af § 12. Klage over et vurderingsråds ansættelse indgives til det pågældende vurderingsråd. Hvis vurderingsrådet på grundlag af klagen finder anledning t § 13. En klageberettiget kan til enhver tid bemyndige en anden person til at varetage sine interesser. Vurderingsrådet betragter herefter - indtil den § 14. Vurderingsrådet foretager i fornødent omfang besigtigelser i forbindelse med udøvelsen af dets opgaver. Ved enhver besigtigelse skal mindst et m § 15. Vurderingsrådets medlemmer skal under ansvar efter straffelovens § 152 udvise ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til de oplysnin § 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (18 Articles)

Bekendtgørelse 1994 972 Historic

§ 1. Vurderingsrådet består, jf. vurderingslovens § 23, stk. 1, af en vurderingsformand og to vurderingsmænd. Vurderingsrådets funktionsperiode løber fra den 1. maj i det år amtsrådets funktionsperiode begynder, til den 30. april i året efter afslutningen af amtsrådets funktionsperiode.

Valg af formand

Bekendtgørelse 1994 972 Historic

§ 2. For hver vurderingskreds udnævner Skatteministeren en vurderingsformand.

Stk. 2. Det nyvalgte vurderingsråd afholder snarest muligt efter udnævnelsen sit første møde. Indkaldelsen til mødet foretages af vurderingsformanden.

Vurderingsrådets Sekretariatsbistand

Bekendtgørelse 1994 972 Historic

§ 3. Sekretariatsbistand til vurderingsrådet varetages af det kommunale vurderingssekretariat.

Stk. 2. Sagsbehandlingen ved vurderingen af enkeltejendomme - bortset fra besigtigelser - foretages af det kommunale vurderingssekretariat på vurderingsrådets ansvar og i dettes navn på grundlag af de maskinelle forslag og de af vurderingsrådet godkendte niveauer og principper. Sekretariatet kan kun sammen med vurderingsrådet eller et medlem af vurderingsrådet deltage i besigtigelser. Vurderingssekretariatet varetager iøvrigt alle under et sekretariat hørende opgaver, herunder oplæg vedrørende områder, niveauer m.v.

Stk. 3. I kommuner med flere vurderingskredse påhviler det vurderingsrådene i samarbejde med vurderingssekretariatet at medvirke til, at vurderingsopgaven afvikles efter så ensartede retningslinier som muligt.

Vurderingsrådets møder

Bekendtgørelse 1994 972 Historic

§ 4. Vurderingsrådet udøver sin virksomhed i møder. Møderne er ikke offentlige. Båndoptagelser af møderne kan ikke finde sted.

Stk. 2. Vurderingsformanden fastsætter tid og sted for rådets møder og foretager indkaldelse hertil så vidt muligt med mindst 7 dages varsel.

Stk. 3. Når mindst 1 medlem forlanger det, skal formanden indkalde til møde.

Bekendtgørelse 1994 972 Historic

§ 5. Formanden fastsætter mødets dagsorden, der skal meddeles samtidig med mødeindkaldelsen.

Beslutningsdygtighed

Bekendtgørelse 1994 972 Historic

§ 6. For at et vurderingsråd kan træffe nogen afgørelse, skal vurderingsformanden og mindst 1 medlem deltage i afgørelsen. Har vurderingsformanden forfald fungerer en anden vurderingsformand indenfor skyldkredsen efter skyldrådsformandens bestemmelse i den forhindredes sted. Hvis et af de øvrige medlemmer af vurderingsrådet er varigt forhindret indkaldes den pågældendes suppleant i dennes sted.

Bekendtgørelse 1994 972 Historic

§ 7. Vurderingsformanden leder vurderingsrådets møder.

Stk. 2. Vurderingsrådets afgørelser træffes ved afstemning. Afstemning foregår ved håndsoprækning og afgøres ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Habilitet

Bekendtgørelse 1994 972 Historic

§ 8. Vurderingsrådet træffer beslutning om, hvorvidt et medlems interesse er af en sådan beskaffenhed, at medlemmet er udelukket fra at deltage i rådets behandling. Det pågældende medlem kan deltage i drøftelse og i afstemning om, hvorvidt medlemmet skal vige sit sæde.

Stk. 2. Et medlem skal straks underrette vurderingsrådets formand, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om medlemmets habilitet.

Mødeprotokol

Bekendtgørelse 1994 972 Historic

§ 9. Der føres en protokol, der skal indeholde oplysninger om mødedatoer og de på møderne trufne beslutninger.

Stk. 2. Der kan i protokollen for de enkelte mødedatoer henvises til de på møderne behandlede planer, lister, enkeltsager m.v. Det kan undlades at indføre beslutningerne i protokollen, hvis beslutningerne entydigt fremgår af påtegninger på planer, lister, enkeltsager m.v.

Stk. 3. Hvis et medlem er uenig i en afgørelse, der er truffet i rådet, kan medlemmet kræve sine indvendinger tilført protokollen.

Vurderingsplan

Bekendtgørelse 1994 972 Historic

§ 10. Vurderingsrådet skal forud for hver almindelig vurdering vedtage en plan for vurderingsarbejdet i vurderingskredsen og fastlægge vurderingsniveauer i vurderingskredsen i overensstemmelse med Ligningsrådets og Told- og Skattestyrelsens anvisninger.

Stk. 2. I vurderingsplanen angives hvilke områder eller typer af ejendomme, der skal udtages til særlig undersøgelse i det pågældende vurderingsår. Omfanget af vurderingssekretariatets bemyndigelse efter vurderingslovens § 31, stk. 3, fastsættes ligeledes i vurderingsplanen. Vurderingsplanen kan ajourføres løbende efter behov.

Stk. 3. Fastlæggelse af vurderingsniveauer indebærer,

1) inddeling i grundværdiområder og andre prisområder,

2) niveauer for erhvervs- og boliglejer, kapitalisationsfaktorer, »tillægsparcelværdiprocenter« for landbrugsejendomme m.v.

Stk. 4. Det påhviler vurderingsformanden at påse, at vurderingsområder og vurderingsniveauer fastlægges under hensyntagen til niveauer i tilgrænsende områder.

Stk. 5. Vurderingsformanden og i fornødent omfang vurderingssekretariatet deltager i møder, der med henblik på at sikre den fornødne koordinering indkaldes af told- og skatteregionen efter aftale med skyldrådsformanden.

Almindelig vurdering

Bekendtgørelse 1994 972 Historic

§ 11. Ved den årlige ansættelse skal der med udgangspunkt i de af Told- og Skattestyrelsen udsendte vurderingsforslag foretages en ansættelse af

1) Beboelse og sommerbeboelse samt ubebyggede grunde,

2) Erhvervsejendomme m.v. med vurderingsforslag.

Stk. 2. Vurderingsrådet foretager en egentlig gennemgang af ejendomme uden vurderingsforslag i overensstemmelse med Ligningsrådets og Told- og Skattestyrelsens anvisninger.

Stk. 3. Arbejdet med enkeltansættelser skal normalt være afsluttet den 31. marts.

Vurderingsrådets medvirken i klagesager

Bekendtgørelse 1994 972 Historic

§ 12. Klage over et vurderingsråds ansættelse indgives til det pågældende vurderingsråd. Hvis vurderingsrådet på grundlag af klagen finder anledning til at genoptage ansættelsen og i den forbindelse opnår enighed med klageren om at fastholde eller ændre ansættelsen, kan vurderingsrådet undlade at videresende klagen til skyldrådet. Med klager, der videresendes, skal følge en erklæring fra vurderingsrådet og eventuelt særligt materiale, der har ligget til grund for ansættelsen.

Stk. 2. I erklæringen skal vurderingsrådet udtale sig om de forhold, der skønnes at være af betydning for bedømmelsen af ejendommens ansættelse. I erklæringen skal der være taget stilling til de i sagen anførte synspunkter og argumenter.

Stk. 3. Kommer vurderingsrådet eller sekretariatet i besiddelse af nye oplysninger, som kan være af betydning for en sag, der er påklaget til Landsskatteretten, skal oplysningerne straks videregives til Landsskatteretten til brug for dennes behandling af sagen.

Bekendtgørelse 1994 972 Historic

§ 13. En klageberettiget kan til enhver tid bemyndige en anden person til at varetage sine interesser. Vurderingsrådet betragter herefter - indtil den klageberettigede meddeler rådet, at bemyndigelsen er tilbagekaldt - den bemyndigede som berettiget til at optræde på den pågældendes vegne.

Besigtigelse

Bekendtgørelse 1994 972 Historic

§ 14. Vurderingsrådet foretager i fornødent omfang besigtigelser i forbindelse med udøvelsen af dets opgaver. Ved enhver besigtigelse skal mindst et medlem af vurderingsrådet deltage. Told- og Skattestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved vurderingsrådets besigtigelser iøvrigt.

Tavshedspligt

Bekendtgørelse 1994 972 Historic

§ 15. Vurderingsrådets medlemmer skal under ansvar efter straffelovens § 152 udvise ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til de oplysninger, som kommer til deres kundskab under varetagelsen af deres hverv som medlemmer af vurderingsrådet. Tavshedspligten ophører ikke med medlemshvervets ophør.

Ikrafttræden

Bekendtgørelse 1994 972 Historic

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996.

Skatteministeriet, den 1. december 1994

Carsten Koch

/ Kaj Lotz

Bekendtgørelse 1994 972 Historic

Bekendtgørelse af forretningsorden for vurderingsråd

I henhold til § 23, stk. 6, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 18. oktober 1994 fastsættes følgende forretningsorden for vurderingsråd: Vurderingsrådets Sammensætning

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →