Legislator Case Law & Legislation
B19940090505 DK

Bekendtgørelse om offentlige taletelefonitjenester, der udbydes via det offentlige telenet

30 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (30)

Kapitel 1 Anvendelse og definitioner Kapitel 1 §1. Denne bekendtgørelse omfatter vilkårene for udbud af offentlige teletjenester, hvor der sker formidling af basal taletrafik for andre via det offe Kapitel 2 Vilkår for udbud af offentlige taletelefonitjenester Kapitel 2 § 2. Offentlige taletelefonitjenester, som er omfattet af § 1, kan af enhver udbydes på de i kapitel 2 og 3 nævnte vilkår, jf. dog stk. 3. Kapitel 3 Vilkår for udbud af offentlige taletelefonitjenester via Kapitel 3 § 3. Udbyderen af en offentlig taletelefonitjeneste, som giver kunderne mulighed for opkald til det offentlige koblede telefoninet i Danmark, skal sik Kapitel 4 Klager og sanktioner Kapitel 4 § 4. Udbyderen af en offentlig taletelefonitjeneste, som giver kunderne mulighed for opkald til det offentlige koblede telefoninet, skal på forespørgs Kapitel 5 Gebyrer Kapitel 5 § 5. Hvis en udbyder af en offentlig taletelefonitjeneste, som giver kunderne mulighed for opkald til det offentlige koblede telefoninet, stiller krav Kapitel 6 Straffebestemmelser Kapitel 6 § 6. Tjenesteudbyderne og deres ansatte må ikke uberettiget videregive eller udnytte oplysninger om andres brug af teletjenester eller om indholdet he Kapitel 7 Ikrafttræden Kapitel 7 § 7. Udbydere af offentlige taletelefonitjenester, som indebærer gensalg eller rent gensalg af transmissionskapacitet på internationale faste kredsløb § 8. Udbud af en offentlig taletelefonitjeneste på internationale faste kredsløb forudsætter, at udbyderen forinden har foretaget gyldig anmeldelse ti § 9. Udbud af en offentlig taletelefonitjeneste, der indebærer rent gensalg af transmissionskapacitet via internationale faste kredsløb, er betinget a § 10. Klager over overtrædelser af bestemmelserne i §§ 3-9 rettes til Telestyrelsen. § 11. Udbydes en offentlig taletelefonitjeneste i strid med bestemmelserne i denne bekendtgørelse, kan Telestyrelsen påbyde tjenesteudbyderen at foret § 12. Til dækning af omkostningerne ved registrering af og tilsyn med anmeldelser, foretaget i medfør af § 8, stk. 1, samt udstedelse af og tilsyn med § 13. Med bøde straffes den, der § 14. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 15. november 1994. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (30 Articles)

Bekendtgørelse 1994 905 Historic

§1. Denne bekendtgørelse omfatter vilkårene for udbud af offentlige teletjenester, hvor der sker formidling af basal taletrafik for andre via det offentlige telenet, i det følgende benævnt offentlige taletelefonitjenester.

Stk. 2. Ved det offentlige telenet forstås den offentlige faste telekommunikationsinfrastruktur, dvs. såvel det offentlige koblede telefoninet som faste kredsløb, herunder internationale faste kredsløb.

Stk. 3. Ved basal taletrafik forstås tidstro fremføring af tale mellem to eller flere monopolskillepunkter.

Stk. 4. Ved det offentlige koblede telefoninet forstås det net, som i Danmark stilles til rådighed af Tele Danmark A/S med henblik på udbud af en offentlig telefonitjeneste, samt andre tilsvarende net i udlandet.

Stk. 5. Ved et fast kredsløb forstås en transmissionsvej, som er stillet til rådighed af Tele Danmark A/S, og som er fast etableret mellem to eller flere monopolskillepunkter.

Stk. 6. Ved et internationalt fast kredsløb forstås en transmissionsvej, som er stillet til rådighed - helt eller delvist - af Tele Danmark A/S, og som er fast etableret mellem to eller flere monopolskillepunkter, og hvor mindst et monopolskillepunkt er placeret i Danmark (eksklusive Færøerne og Grønland), og hvor et eller flere monopolskillepunkter ligger uden for Danmark.

Stk. 7. Ved et monopolskillepunkt forstås den grænseflade i telenettet, hvor teleterminaludstyr eller interne net tilsluttes det offentlige telenet.

Stk. 8. Ved de offentlige mobilnet forstås de mobilnet (NMT og GSM), som i Danmark stilles til rådighed af Tele Danmark A/S og Dansk MobilTelefon I/S.

Stk. 9. Ved gensalg af transmissionskapacitet forstås formidling af trafik, der fremføres via faste kredsløb for derefter at blive distribueret via det offentlige koblede telefoninet til den kaldte abonnent, eller som fremføres via det offentlige koblede telefoninet for derefter at blive distribueret via faste kredsløb til den kaldte abonnent.

Stk. 10. Ved rent gensalg af transmissionskapacitet forstås formidling af trafik opsamlet i det offentlige koblede telefoninet, der videreføres via faste kredsløb og herefter distribueres via det offentlige koblede telefoninet til den kaldte abonnent.

Stk. 11. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på den af Tele Danmark A/S' koncession omfattede offentlige telefonitjeneste. Bekendtgørelsen finder endvidere ikke anvendelse på de offentlige mobile telefonitjenester (GSM og NMT).

Bekendtgørelse 1994 905 Historic

Kapitel 2

Vilkår for udbud af offentlige taletelefonitjenester

Bekendtgørelse 1994 905 Historic

§ 2. Offentlige taletelefonitjenester, som er omfattet af § 1, kan af enhver udbydes på de i kapitel 2 og 3 nævnte vilkår, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Det er endvidere et vilkår, at tjenesteudbyderen er abonnent hos Tele Danmark A/S, og at hans tjeneste tilsluttes det offentlige telenet via en abonnenttilslutning efter de til enhver tid gældende vilkår herfor.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1, kan trafikformidling finde sted mellem samme juridiske persons geografisk adskilte lokaliteter, forudsat at alle anvendte faste kredsløb, herunder internationale faste kredsløb, i forbindelse med trafikformidlingen udelukkende anvendes til den pågældende juridiske persons eget formål. Sådanne tjenester er ikke omfattet af bestemmelserne i kapitlerne 2-6.

Bekendtgørelse 1994 905 Historic

Kapitel 3

Vilkår for udbud af offentlige taletelefonitjenester via

internationale faste kredsløb, herunder gensalg og rent gensalg af transmissionskapacitet

Bekendtgørelse 1994 905 Historic

§ 3. Udbyderen af en offentlig taletelefonitjeneste, som giver kunderne mulighed for opkald til det offentlige koblede telefoninet i Danmark, skal sikre, at alle brugere, der er tilsluttet tjenesten direkte via et fast kredsløb, har mulighed for via den udbudte tjeneste

1) at kunne kaldes op af andre brugere af tjenesten,

2) at kunne kaldes op af abonnenter i den offentlige telefonitjeneste samt at kunne kaldes op af abonnenter i de offentlige mobilnet via det offentlige koblede telefoninet,

3) at få adgang til brug af den af Tele Danmark A/S udbudte skrivetelefontjeneste og denne tjenestes nødkaldenummer, og

4) at kunne foretage gratis opkald til alarmtjenesten 112. Udbyderen skal sikre, at alarmopkaldet dirigeres til den for den pågældende kunde hørende alarmcentral eller dirigeres efter nærmere aftale med alarmmyndighederne og Tele Danmark A/S.

Bekendtgørelse 1994 905 Historic

§ 4. Udbyderen af en offentlig taletelefonitjeneste, som giver kunderne mulighed for opkald til det offentlige koblede telefoninet, skal på forespørgsel over for enhver oplyse de vilkår, herunder hvilken kvalitet samt hvilke takster og leveringstider, der gælder for den pågældende udbyders tjeneste.

Stk. 2. Endvidere skal udbyderen af en offentlig taletelefonitjeneste, som giver kunderne mulighed for opkald til det offentlige koblede telefoninet, over for enhver på forespørgsel præcisere de grænsefladespecifikationer og eventuelle hertil knyttede offentlige standarder, som anvendes i den udbudte tjeneste.

Stk. 3. Giver udbyderens tjeneste ikke kunderne mulighed for opkald til det offentlige koblede telefoninet i Danmark, skal udbyderen på forhånd oplyse sine kunder herom.

Stk. 4. Udbydere af offentlige taletelefonitjenester, som indebærer rent gensalg af transmissionskapacitet på faste kredsløb samt tjenester, som udelukkende baserer sig på brugen af det offentlige koblede telefoninet, må kun forbinde deres tjenester til det offentlige koblede telefoninet gennem digitale abonnenttilslutninger, jf. dog stk. 5

Stk. 5. I de i stk. 4 nævnte tilfælde kan en udbyders tjeneste dog være tilsluttet det offentlige koblede telefoninet gennem analoge abonnenttilslutninger. I så fald påhviler det udbyderen at kompensere for dæmpningsforvrængninger på de analoge abonnenttilslutninger.

Stk. 6. Trafik, som opsamles i de offentlige mobile net, skal passere det offentlige koblede telefoninet forinden formidling via faste kredsløb, herunder internationale faste kredsløb.

Bekendtgørelse 1994 905 Historic

§ 5. Hvis en udbyder af en offentlig taletelefonitjeneste, som giver kunderne mulighed for opkald til det offentlige koblede telefoninet, stiller krav til terminaludstyr som betingelse for brug af den udbudte tjeneste, skal disse krav være offentligt tilgængelige, objektive og ikke-diskriminerende.

Bekendtgørelse 1994 905 Historic

§ 6. Tjenesteudbyderne og deres ansatte må ikke uberettiget videregive eller udnytte oplysninger om andres brug af teletjenester eller om indholdet heraf, som de får kendskab til i forbindelse med udbud af tjenester i henhold til denne bekendtgørelse. De skal tillige træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at oplysningerne ikke er tilgængelige for uvedkommende.

Bekendtgørelse 1994 905 Historic

§ 7. Udbydere af offentlige taletelefonitjenester, som indebærer gensalg eller rent gensalg af transmissionskapacitet på internationale faste kredsløb, må ikke medvirke til, at den opsamlede trafik formidles videre end til det termineringsland, hvor trafikken kobles ud i landets offentlige koblede telefoninet.

Bekendtgørelse 1994 905 Historic

§ 8. Udbud af en offentlig taletelefonitjeneste på internationale faste kredsløb forudsætter, at udbyderen forinden har foretaget gyldig anmeldelse til Telestyrelsen, medmindre tjenesten indebærer rent gensalg af transmissionskapacitet, jf. § 9.

Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger

1) tjenesteudbyderens navn, adresse og evt. telefonnummer,

2) registreringsnummer eller lignende, hvis tjenesteudbyderen er et selskab, og

3) en angivelse af de internationale faste kredsløb, som anvendes i tjenesten.

Stk. 3. En anmeldelse er kun gyldig, hvis de oplysninger, tjenesteudbyderen har meddelt, til enhver tid er fuldstændige og korrekte. Hvis der indtræder ændringer af de forhold, der er givet meddelelse om i henhold til stk. 2, skal tjenesteudbyderen straks give Telestyrelsen meddelelse herom.

Stk. 4. Anmeldelse i henhold til stk. 1-2 og meddelelse om ændringer i henhold til stk. 3 sker ved benyttelse af et skema, som er udarbejdet af Telestyrelsen.

Stk. 5. Anmeldelsesskemaet rekvireres hos Telestyrelsen og returneres i udfyldt og underskrevet stand til Telestyrelsen. Telestyrelsen registrerer de anmeldte offentlige taletelefonitjenester. Registeret er offentligt tilgængeligt.

Bekendtgørelse 1994 905 Historic

§ 9. Udbud af en offentlig taletelefonitjeneste, der indebærer rent gensalg af transmissionskapacitet via internationale faste kredsløb, er betinget af en tilladelse fra Telestyrelsen.

Stk. 2. Afgørende for en tilladelse i medfør af stk. 1 er, at det pågældende land, hvor det faste kredsløb terminerer, vurderes at have en regulering svarende til den, der er fastsat i denne bekendtgørelse. De lande, som i overensstemmelse med 1. pkt. er vurderet til at have en sådan regulering, fremgår af en oversigt, som kan fås ved henvendelse til Telestyrelsen.

Stk. 3. Telestyrelsen fastsætter nærmere vilkår for de i stk. 1 nævnte tilladelser.

Stk. 4. Skriftlig ansøgning om tilladelse i medfør af stk. 1 rettes til Telestyrelsen.

Stk. 5. Hvis der ansøges om tilladelse til udbud af en offentlig taletelefonitjeneste, der er omfattet af stk. 1, og det land, hvor det faste kredsløb terminerer, ikke fremgår af den i stk. 2 nævnte oversigt, afslår Telestyrelsen umiddelbart ansøgningen.

Bekendtgørelse 1994 905 Historic

§ 11. Udbydes en offentlig taletelefonitjeneste i strid med bestemmelserne i denne bekendtgørelse, kan Telestyrelsen påbyde tjenesteudbyderen at foretage de fornødne ændringer.

Stk. 2. Telestyrelsen kan pålægge Tele Danmark A/S at afbryde for tjenestens adgang til det offentlige telenet, hvis

1) et påbud givet efter stk. 1 ikke efterkommes,

2) det ikke umiddelbart er muligt at identificere tjenesteudbyderen, eller

3) hvis der ikke foreligger en gyldig anmeldelse af tjenesten, jf. § 8, stk. 3.

Stk. 3. Overtrædes vilkårene for en tilladelse, jf. § 9, stk. 3, kan tilladelsen tilbagekaldes, hvorefter det kan pålægges Tele Danmark A/S at afbryde for tjenestens adgang til det offentlige telenet.

Stk. 4. Er der sket afbrydelse efter stk. 2 og 3, kan der reetableres adgang til det offentlige telenet, såfremt tjenesteudbyderen foretager de fornødne ændringer for at bringe tjenesten i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelse 1994 905 Historic

§ 12. Til dækning af omkostningerne ved registrering af og tilsyn med anmeldelser, foretaget i medfør af § 8, stk. 1, samt udstedelse af og tilsyn med tilladelser, udstedt i medfør af § 9, stk. 1, betaler udbyderne gebyrer. Gebyrerne fastsættes af Forskningsministeriet og opkræves af Telestyrelsen.

Bekendtgørelse 1994 905 Historic

§ 13. Med bøde straffes den, der

1) overtræder bestemmelserne i §§ 3-7, § 8, stk. 1 og § 9, stk. 1,

2) overtræder vilkår udstedt i medfør af § 9, stk. 3, eller

3) ikke efterkommer påbud givet i medfør af § 11, stk. 1.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.

Bekendtgørelse 1994 905 Historic

§ 14. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 15. november 1994.

Forskningsministeriet, den 2. november 1994

Frank Jensen

/ Jørgen Stig Andersen

Bekendtgørelse 1994 905 Historic

Bekendtgørelse om offentlige taletelefonitjenester, der udbydes via det offentlige telenet

I medfør af § 2, stk. 3, §§ 3, 9a og 10 i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 474 af 1. juni 1994, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →