Legislator Case Law & Legislation
B19940082505 DK

Bekendtgørelse om gravide søfarendes ret til fratræden og fri hjemrejse(* 1)

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse 1994 825 Valid

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på enhver gravid søfarende, som udfører arbejde på dansk skib, med undtagelse af søfarende, der alene arbejder om bord, medens skibet ligger i havn.

Bekendtgørelse 1994 825 Valid

§ 2. En søfarende kan kræve afsked eller fratræden, når det ved lægeerklæring godtgøres, at hun er gravid, og at det ikke kan anses for forsvarligt, at hun fortsætter i sin stilling om bord. Det samme gælder, når det af hensyn til hende selv, den forestående fødsel eller barnet må anses for påkrævet, at tjenesten bringes til ophør.

Stk. 2. Den søfarende kan kræve at fratræde tjenesten efter udløbet af 4. svangerskabsmåned, når hun ikke regelmæssigt vil kunne få fornødent lægetilsyn ved fortsat tjeneste om bord. Den søfarende kan altid kræve at fratræde tjenesten efter udløbet af 6. svangerskabsmåned.

Bekendtgørelse 1994 825 Valid

§ 3. Skibsføreren skal, når en søfarende som følge af graviditet bliver ude af stand til at varetage sin tjeneste, fritage hende for tjeneste om bord og sørge for hendes fratræden.

Bekendtgørelse 1994 825 Valid

§ 4. En søfarende, som kan kræve fratræden efter § 2, og som ønsker at rejse til sin bopæl i Danmark, har ret til fri rejse med underhold for statens regning. Det samme gælder, hvis hun som følge af graviditeten kræver afsked.

Stk. 2. Finder fødslen sted i udlandet, kan Søfartsstyrelsen også efter fødslen yde fri hjemrejse som anført i stk. 1 for såvel moder som barn.

Stk. 3. Ønsker en gravid søfarende at rejse til sin bopæl i Danmark efter stk. 1, skal krav om fri hjemrejse så vidt muligt fremsættes ved fratrædelsen. Begæring om hjemrejse efter stk. 2 skal fremsættes inden 1 måned efter fødslen.

Bekendtgørelse 1994 825 Valid

§ 5. Bliver en søfarende under tjenesten klar over, at hun er gravid, og vil hun gøre brug af retten til fratræden efter § 2, skal hun snarest mulig underrette skibsføreren om, hvornår hun ønsker at fratræde.

Stk. 2. Skibsføreren skal, når han får kendskab til, at en søfarende er gravid, give hende lejlighed til at søge læge for nødvendig svangerskabskontrol i den første havn, hvor dette kan ske. Endvidere påhviler det skibsføreren, i den udstrækning det er muligt før lægeundersøgelsen, at give den søfarende underretning om skibets rejseruter.

Bekendtgørelse 1994 825 Valid

§ 6. Hjemrejse efter § 4 ordnes af dansk udenrigsrepræsentation eller af skibsføreren, dersom der ikke er dansk udenrigsrepræsentation på stedet.

Stk. 2. Det er en forudsætning for at opnå refusion, at der foreligger fornøden dokumentation for afholdte udgifter, og at der er taget rimelige økonomiske hensyn i forbindelse med foranstaltninger efter denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelse 1994 825 Valid

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1994.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 611 af 29. november 1973 om søfarendes ret til at kræve afsked og fri hjemrejse ved graviditet.

Søfartsstyrelsen, den 20. september 1994

Hans Christensen

/ E. Vestergaard

Bekendtgørelse 1994 825 Valid

Bekendtgørelse om gravide søfarendes ret til fratræden og fri hjemrejse(* 1)

I medfør af § 9, § 18 c, stk. 1, jf. § 49, nr. 7, og § 73 i

sømandslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 1989, som

senest ændret ved lov nr. 287 af 27. april 1994, og efter

bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 570 af 26. september 1988

fastsættes

Bekendtgørelse 1994 825 Valid

(* 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv nr. 92/85/EØF, EF-Tidende 1992 L 348 s. 1.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →