Legislator Case Law & Legislation
B19940080805 DK

Bekendtgørelse om produktionsafgift på sukkerroer

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 1994 808 Historic

§ 1. For sukkerroer der avles her i landet og sælges til fremstilling af hvidt sukker eller til anden industriel forarbejdning skal betales en afgift. Afgiften udgør 13 øre pr. ton rene sukkerroer. Afgiften skal fremgå af salgsafregningen.

Stk. 2. Ved rene sukkerroer forstås vaskede roer, som er befriet for toppen og for urenheder som ukrudt og sten m.v.

Bekendtgørelse 1994 808 Historic

§ 2. Det påhviler køberen af danskavlede sukkerroer at tilbageholde den i § 1, stk. 1, omhandlede afgift ved afregningen med sælgeren efter roeleveringens afslutning. Køberen skal senest 4 uger efter sukkerproduktionens afslutning i det enkelte år afregne samlet for alle køberens kontraktshavere på levering af sukkerroer ved at indbetale afgiften til Sukkerroeafgiftsfonden, c/o Danske Sukkerroedyrkere Axelborg, Axeltorv 3, 1., 1609 København V, på fondens girokonto nr. 856-8200. Indbetalingernes overensstemmelse med køberens afregninger overfor sælger (kontraktshaver) skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte forpligtelser påhviler ligeledes en udenlandsk købers repræsentant her i landet, såfremt afregningen med sælger sker gennem denne repræsentant.

Stk. 3. I tilfælde hvor afregning til sælger sker direkte fra en udenlandsk køber, påhviler det sælger at indbetale den i § 1, stk. 1, nævnte afgift. Sælger skal senest 4 uger efter modtagelsen af afregningsbeløbet - efter sukkerproduktionens afslutning i det enkelte år - indbetale afgiften til Sukkerroeafgiftsfonden, c/o Danske Sukkerroedyrkere Axelborg, Axeltorv 3, 1., 1609 København V, på fondens girokonto nr. 856-8200, idet sælger samtidig skal indsende dokumentation til fonden fra en statsautoriseret eller registreret revisor for afgiftens overensstemmelse med afregningen.

Bekendtgørelse 1994 808 Historic

§ 3. Beløb, der ikke betales rettidigt, tillægges rente på 1,3 procent månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

Bekendtgørelse 1994 808 Historic

§ 4. Der er udpantningsret for forfaldne beløb, herunder for de i § 3 nævnte rentebeløb.

Bekendtgørelse 1994 808 Historic

§ 5. Den, der overtræder eller forsøger at overtræde § 2 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter § 25 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Stk. 2. For overtrædelse, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der efter § 27, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Bekendtgørelse 1994 808 Historic

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1994.

Landbrugsministeriet, den 7. september 1994

P.M.V.

Nils Bernstein

/ Charlotte Arp-Nielsen

Bekendtgørelse 1994 808 Historic

Bekendtgørelse om produktionsafgift på sukkerroer

Efter § 6, stk. 1 og 3, og § 24 i lov om administration af Det

Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for

landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 26. maj 1994,

fastsættes følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →