Legislator Case Law & Legislation
B19940079805 DK

Bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer på havanlæg (* 1)

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse 1994 798 Historic

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på havanlæg, som omhandlet i havanlægslovens § 1.

Bekendtgørelse 1994 798 Historic

§ 2. Bekendtgørelsen omfatter stoffer og materialer, omfattet af den til enhver tid af Direktoratet for Arbejdstilsynet fastsatte liste over grænseværdier for stoffer og materialer.

Bekendtgørelse 1994 798 Historic

§ 3. Anvendelse af stoffer og materialer, omfattet af denne bekendtgørelse skal ske i overensstemmelse med de til enhver tid af Direktoratet for Arbejdstilsynet fastsatte anvisninger for anvendelse af grænseværdier for stoffer og materialer.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte grænseværdier skal dog, såfremt en vurdering af arbejdsforholdene i henhold til reglerne om arbejdets udførelse på havanlæg tilsiger det, justeres under hensyntagen til den på havanlæg gældende daglige arbejdstid og arbejdsperiode/friperiode.

Bekendtgørelse 1994 798 Historic

§ 4. Et stof eller materiale, omfattet af denne bekendtgørelse, må ikke anvendes, hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale.

Stk. 2. Når brugen af et erstatningsstof eller -materiale vil medføre ikke uvæsentlige forskelle i tekniske egenskaber eller udgifter, skal der foretages en samlet afvejning af de tekniske og økonomiske konsekvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn.

Stk. 3. Havanlæggets sikkerhedsorganisation skal inddrages i vurderingen af, om erstatning kan foretages.

Stk. 4. Hvis erstatning ikke kan foretages efter stk. 1 eller undlades, fordi en samlet afvejning efter stk. 2 viser, at brugen af et erstatningsstof eller -materiale vil medføre urimelige merudgifter for arbejdsgiveren, skal dette på forlangende dokumenteres over for Energistyrelsen.

Bekendtgørelse 1994 798 Historic

§ 5. Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås. Påvirkningen fra stoffer og materialer under arbejdet skal derfor nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænseværdier skal overholdes.

Bekendtgørelse 1994 798 Historic

§ 6. Overtrædelse af denne bekendtgørelse samt af påbud eller forbud efter bekendtgørelsen straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 2. For overtrædelse af bekendtgørelsen kan der pålægges rettighedshaverne eller operatøren bødeansvar, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes dem som forsætlig eller uagtsom. Overtrædes bekendtgørelsen under samme omstændigheder indenfor andre arbejdsgiveres respektive arbejdsområder, pålægges vedkommende arbejdsgiver bødeansvar som nævnt i 1. punktum. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 3. For overtrædelser begået af aktieselskaber, anpartselskaber, andelsselskaber eller lignende kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Bekendtgørelse 1994 798 Historic

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1994.

Energistyrelsen, den 30. august 1994

Ib Larsen

/ Uffe Danvold

Bekendtgørelse 1994 798 Historic

Bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer på havanlæg (* 1)

I medfør af § 5, stk. 1, § 21, stk. 2 og efter bemyndigelse i henhold til § 9, stk. 2 i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg, samt efter samråd med Søfartsstyrelsen, fastsættes

Bekendtgørelse 1994 798 Historic

(* 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Kommissionens direktiv 91/322/EØF, EF-Tidende 1991, L 177 s. 22.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →