Legislator Case Law & Legislation
B19940075705 DK

Bekendtgørelse om anmeldelse og oplysningspligt i henhold til lov om betalingskort

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse 1994 757 Historic

§ 1. Anmeldelse af kortudsteder/systemudbyder efter lovens § 6 skal ske på blanketter, der kan rekvireres hos Forbrugerstyrelsen.

Stk. 2. Forbrugerstyrelsen kan tillade, at anmeldelse indgives uden brug af blanket.

Bekendtgørelse 1994 757 Historic

§ 2. Kortudsteders og systemudbyders skriftlige oplysninger efter henholdsvis § 13, stk. 1 og 2 og § 26b, stk. 1 og 2, skal gives samlet og være tydeligt adskilt fra eventuelle andre oplysninger.

Bekendtgørelse 1994 757 Historic

§ 3. Gives oplysninger i forbindelse med et ansøgningsskema om erhvervelse af betalingskort eller tilslutning til betalingssystem, skal det skriftlige materiale være udformet på en sådan måde, at ansøgeren ved overgivelse eller fremsendelse af ansøgningsskemaet kan beholde den del, hvori oplysningerne efter lovens § 13, stk. 1 og 2 eller § 26b, stk. 1 og 2, er angivet.

Bekendtgørelse 1994 757 Historic

§ 4. Oplysningerne i henhold til lovens § 13, stk. 1 og 2, skal gives i adskilte afsnit i følgende rækkefølge

1. Kortets anvendelsesmuligheder.

2. Vilkår, der er knyttet til indehavelse og anvendelse af kortet, herunder oplysninger om, hvor ofte kortindehaver vil modtage kontoudtog.

3. Omkostninger ved erhvervelse og brug af kortet, herunder eventuelle kreditomkostninger opgjort som de årlige omkostninger i procent.

4. Fremgangsmåden ved eventuel vurdering af kreditværdighed.

5. Brug, opbevaring og videregivelse af personlige oplysninger og oplysninger om indkøb m.v.

6. Hvorledes der advares, hvis kortet eller en dertil knyttet autorisation (PIN-kode eller lignende) bortkommer, misbruges eller er i en uberettigets besiddelse.

Stk. 2. Såfremt oplysninger om flere betalingskort eller om forskellige ordninger med samme betalingskort gives samlet, skal oplysninger, der er indbyrdes forskellige for de enkelte betalingskort eller ordninger, angives tydeligt adskilt i teksten i de i stk. 1 angivne afsnit.

Stk. 3. Oplysningerne om kreditmaksimum, afviklingstid, størrelsen af gebyrer, rente m.v. kan gives i et særligt skema, som der skal henvises til i de enkelte afsnit i teksten.

Bekendtgørelse 1994 757 Historic

§ 5. Oplysninger i henhold til lovens § 26b, stk. 1 og 2, skal gives i adskilte afsnit i følgende rækkefølge

1. Systemets anvendelsesmuligheder.

2. Vilkår, der er knyttet til opbevaring og anvendelse af koden og brugernummer, herunder oplysning om, hvor ofte kodeindehaveren vil modtage kontoudtog, og om systemet giver mulighed for at tilbagekalde en ordre.

3. Omkostninger ved tilslutning til og brug af systemet, herunder eventuelle kreditomkostninger opgjort som de årlige omkostninger i procent.

4. Fremgangsmåden ved eventuel vurdering af kreditværdigheden.

5. Brug, opbevaring og videregivelse af personlige oplysninger og oplysninger om indkøb m.v.

6. Tekniske krav til kommunikationsudstyret hos brugeren.

7. Hvorledes der advares, hvis der opstår uregelmæssigheder eller fejl i kommunikationsudstyret, hvis kode eller andet legimitationsmiddel bortkommer, misbruges eller er i en uberettigets besiddelse.

Stk. 2. Oplysninger om kreditmaksimum, afviklingstid, størrelsen af gebyrer, rente m.v. kan gives i et særligt skema, som der skal henvises til i de enkelte afsnit i teksten.

Bekendtgørelse 1994 757 Historic

§ 6. Opgørelse og beregning af kreditoplysninger, jf. lovens § 13, stk. 1, nr. 3 og § 26b, stk. 1, nr. 3, foretages i overensstemmelse med lov om kreditaftaler og Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 970 af 7. december 1992 om fremgangsmåden ved beregning af de årlige omkostninger i procent i henhold til lov om kreditaftaler.

Bekendtgørelse 1994 757 Historic

§ 7. Overtrædelse af §§ 2-6 straffes med bøde.

Stk. 2. Begås overtrædelsen af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådan.

Bekendtgørelse 1994 757 Historic

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. august 1994. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 205 af 19. april 1993 om anmeldelse og oplysningspligt i henhold til lov om betalingskort.

Forbrugerombudsmanden, den 19. august 1994

Hagen Jørgensen

Bekendtgørelse 1994 757 Historic

Bekendtgørelse om anmeldelse og oplysningspligt i henhold til lov om betalingskort

I medfør af § 7, stk. 3, § 13, stk. 3, § 26b, stk. 3 og § 30, stk. 2,

i lov om betalingskort m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 464 af 15.

juni 1992, som ændret ved lov nr. 426 af 1. juni 1994 fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →