Legislator Case Law & Legislation
B19940075505 DK

Bekendtgørelse om uddannelserne ved Den Grafiske Højskole

44 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (44)

Kapitel 1 Uddannelsernes formål og struktur Kapitel 1 § 1. Ved Den Grafiske Højskole gennemføres følgende uddannelser Kapitel 2 Uddannelsernes indhold Kapitel 2 § 2. Uddannelsen i grafisk teknik og økonomi har til formål at give de studerende erhvervskompetence på lederniveau i den grafiske kommunikationsindus Kapitel 3 Bedømmelse Kapitel 3 § 3. Uddannelsen i grafisk kommunikation har til formål at kvalificere de studerende til planlægning og udformning af trykt massekommunikation og andr Kapitel 4 Andre bestemmelser Kapitel 4 § 4. Grafisk Arbejdslederuddannelse har til formål at uddanne arbejdsledere og sagsbehandlere til den grafiske kommunikationsindustri. Kapitel 5 Ikrafttræden m.v. Kapitel 5 § 5. Uddannelserne i grafisk teknik og økonomi og grafisk kommunikation har en varighed på 2 år og skal tilrettelægges således, at den studerende kan § 6. Uddannelsen består af en basisblok, en grafisk-teknologisk blok, en økonomisk blok og en organisatorisk blok. § 7. Basisblokken indeholder fag, der er forudsætninger for arbejdet i de øvrige blokke, og som er af betydning for behandling af almene praktiske pro § 8. Den grafisk-teknologiske bloks område er de grafiske produktionsprocessers teknologi. Undervisningen sigter på planlægning og gennemførelse af gr § 9. Den økonomiske bloks område er den grafiske virksomheds økonomi. Undervisningen sigter på oprettelse, vedligeholdelse og anvendelse af økonomiske § 10. Den organisatoriske bloks område er den grafiske virksomheds generelle organisatoriske forhold. § 11. Uddannelsen består af en formblok, en kommunikationsblok, en produktblok og en produktionsblok. § 12. Formblokkens område er kommunikation ved hjælp af typografi, form, farve og illustrationer. § 13. Kommunikationsblokken omfatter indføring i massekommunikationens metoder og midler med henblik på de krav, som stilles til det grafiske medie i § 14. Produktblokkens område er formgivning af det grafiske produkt med henblik på dettes kommunikative opgave, dets udseende og fremstilling. § 15. Produktionsblokkens område er de principper, metoder og praktiske færdigheder, der er en forudsætning for en grafisk formgivers og tilrettelægge § 16. Studerende optages af højskolen blandt de ansøgere, der har gennemført en faglig grafisk grunduddannelse og/eller opfylder et eventuelt krav om § 17. Uddannelsen består af følgende 6 fagområder § 18. Uddybende regler om fagenes indhold, vægt og tidsmæssige placering på Grafisk Arbejdslederuddannelse fastsættes i studieordningen. § 19. Prøverne er enten interne eller eksterne. § 20. Eksamen afholdes som individuelle skriftlige eller mundtlige prøver eller som aflevering af et projekt. § 21. Ved bedømmelse af prøver gives karakterer efter de fælles bestemmelser om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner. § 22. Senest ved udgangen af 2. semester efter studiestart på uddannelserne, jf. § 1, nr. 1 og 2, skal den studerende indstille sig til og bestå en pr § 23. En studerende kan i øvrigt højst indstille sig tre gange til samme prøve eller anden form for bedømmelse. Højskolen kan tillade en indstilling e § 24. Eksamen på uddannelsen i grafisk teknik og økonomi omfatter 8 skriftlige eller mundtlige prøver i udvalgte fag. § 25. Eksamen på uddannelsen i grafisk kommunikation har form af et projekt, der består af en kompleks grafisk kommunikationsopgave. Projektet omfatte § 26. På Grafisk Arbejdslederuddannelse afholdes prøver i de fagområder, de er nævnt i § 17. § 27. Højskolen udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af de aflagte prøver og de opnåede karakterer samt den betegnelse, uddannelsen § 28. Højskolen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelserne i en studieordning. § 29. Højskolen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser i studieordningen godkende, at dokumenterede prøver efter denne bekendt § 30. Undervisningsministeriet kan fravige bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen. § 31. Klager over højskolens afgørelser efter denne bekendtgørelse indgives til højskolen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende § 32. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. september 1994. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (44 Articles)

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

Kapitel 1

Uddannelsernes formål og struktur

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 1. Ved Den Grafiske Højskole gennemføres følgende uddannelser

1) Uddannelsen i grafisk teknik og økonomi.

2) Uddannelsen i grafisk kommunikation.

3) Grafisk Arbejdslederuddannelse.

Stk. 2. Grafisk Arbejdslederuddannelse gennemføres efter reglerne om åben uddannelse.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

Kapitel 2

Uddannelsernes indhold

Uddannelsen i grafisk teknik og økonomi

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 2. Uddannelsen i grafisk teknik og økonomi har til formål at give de studerende erhvervskompetence på lederniveau i den grafiske kommunikationsindustri. Uddannelsen lægger vægt på, at de studerende lærer at anvende og koordinere viden, forståelse og metoder fra de tekniske, økonomiske, organisatoriske og andre fagområder til løsning af komplekse opgaver med både kort og lang tidshorisont. Uddannelsen er fremtidsorienteret med hensyn til både grafisk teknik og alternative mediemuligheder for grafisk kommunikation.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 3. Uddannelsen i grafisk kommunikation har til formål at kvalificere de studerende til planlægning og udformning af trykt massekommunikation og andre grafiske medieformer. Uddannelsen skal udvikle de studerendes kundskaber, både kreative og analytiske evner og færdigheder i grafisk formgivning, tilrettelægning for produktion og opfølgning ud fra hensyntagen til funktion og æstetik samt økonomiske og tekniske muligheder.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

Kapitel 4

Andre bestemmelser

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 4. Grafisk Arbejdslederuddannelse har til formål at uddanne arbejdsledere og sagsbehandlere til den grafiske kommunikationsindustri.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 5. Uddannelserne i grafisk teknik og økonomi og grafisk kommunikation har en varighed på 2 år og skal tilrettelægges således, at den studerende kan fuldføre uddannelsen på 22 måneder.

Stk. 2. Den anførte uddannelseslængde angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund ved planlægning af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Stk. 3. Undervisningen på Grafisk Arbejdslederuddannelse gennemføres som deltidsundervisning og har en varighed, der svarer til ialt 0,56 studenterårsværk.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 6. Uddannelsen består af en basisblok, en grafisk-teknologisk blok, en økonomisk blok og en organisatorisk blok.

Stk. 2. Omfanget af de enkelte blokke fastsættes i studieordningen, således at omfanget af

1) basisblokken er højst 1/4 studenterårsværk,

2) den grafisk-teknologiske blok er mindst 3/4 studenterårsværk,

3) den økonomiske blok er mindst 1/2 studenterårsværk, og

4) den organisatoriske blok er mindst 1/4 studenterårsværk.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 7. Basisblokken indeholder fag, der er forudsætninger for arbejdet i de øvrige blokke, og som er af betydning for behandling af almene praktiske problemstillinger.

Stk. 2. Blokkens fag kan f.eks. omfatte edb, kemi, grafisk kommunikation og fremmedsprog.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 8. Den grafisk-teknologiske bloks område er de grafiske produktionsprocessers teknologi. Undervisningen sigter på planlægning og gennemførelse af grafisk produktion under ligelige hensyn til funktion, økonomi og kvalitet.

Stk. 2. Blokkens centrale fag er pre-press, tryk og færdiggørelse, materialekundskab, miljø og produktionstilrettelægning, herunder grafisk tilrettelægning og faglig kalkulation.

Stk. 3. I blokken kan indgå yderligere fag, der f.eks. er rettet mod specifikke grafiske produkter eller alternative grafiske medieformer.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 9. Den økonomiske bloks område er den grafiske virksomheds økonomi. Undervisningen sigter på oprettelse, vedligeholdelse og anvendelse af økonomiske styringssystemer.

Stk. 2. Blokkens centrale fag er regnskabslære, virksomhedsøkonomi og markedsføring.

Stk. 3. I blokken kan indgå yderligere fag, herunder samfundsøkonomi.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 10. Den organisatoriske bloks område er den grafiske virksomheds generelle organisatoriske forhold.

Stk. 2. Blokkens centrale fag er arbejds- og erhvervsret, ledelseslære og driftsorganisation, herunder produktionsstyring og kvalitetsstyring.

Stk. 3. I blokken kan indgå udredningsarbejde, der i skriftlig form sammenknytter problemstillinger inden for grafisk kommunikation, teknologi, økonomi og organisation.

Stk. 4. I blokken kan indgå yderligere fag, herunder anlægsplanlægning.

Uddannelsen i grafisk kommunikation

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 11. Uddannelsen består af en formblok, en kommunikationsblok, en produktblok og en produktionsblok.

Stk. 2. Omfanget af de enkelte blokke fastsættes i studieordningen, således at omfanget af

1) formblokken mindst er 1/2 studenterårsværk,

2) kommunikationsblokken mindst er 1/4 studenterårsværk,

3) produktblokken mindst er 3/4 studenterårsværk, og

4) produktionsblokken mindst er 1/4 studenterårsværk.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 12. Formblokkens område er kommunikation ved hjælp af typografi, form, farve og illustrationer.

Stk. 2. Blokkens centrale fag er form og farve, skrift og typografi, tegning, fotografering og informationsgrafik.

Stk. 3. I blokken kan indgå yderligere fag, herunder stil- og kunsthistorie samt billedanalyse.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 13. Kommunikationsblokken omfatter indføring i massekommunikationens metoder og midler med henblik på de krav, som stilles til det grafiske medie i en kommunikationsproces.

Stk. 2. Blokkens centrale fag er kommunikationsplanlægning og markedsføring.

Stk. 3. I blokken kan indgå yderligere fag, herunder tekstformulering.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 14. Produktblokkens område er formgivning af det grafiske produkt med henblik på dettes kommunikative opgave, dets udseende og fremstilling.

Stk. 2. Blokkens centrale fag er avis- og tidsskrifttypografi, bogtilrettelægning, emballageudformning, visuel identitet samt blanketkonstruktion.

Stk. 3. I blokken kan indgå yderligere fag, herunder udstilling.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 15. Produktionsblokkens område er de principper, metoder og praktiske færdigheder, der er en forudsætning for en grafisk formgivers og tilrettelæggers arbejde.

Stk. 2. Blokkens centrale fag er billedbehandling, trykteknik, materialekundskab, originalfremstilling, grafisk tilrettelægning, kalkulation og økonomi.

Grafisk Arbejdslederuddannelse

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 16. Studerende optages af højskolen blandt de ansøgere, der har gennemført en faglig grafisk grunduddannelse og/eller opfylder et eventuelt krav om relevant erhvervserfaring, og som højskolen skønner bedst uddannelsesegnede.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 17. Uddannelsen består af følgende 6 fagområder

1) Grafisk produktion.

2) Materialekundskab.

3) Driftsøkonomi.

4) Produktionsstyring.

5) Arbejdsmarkedsforhold.

6) Arbejdsledelse.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 18. Uddybende regler om fagenes indhold, vægt og tidsmæssige placering på Grafisk Arbejdslederuddannelse fastsættes i studieordningen.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 19. Prøverne er enten interne eller eksterne.

Stk. 2. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af rektor. Interne censorer kan ikke udpeges blandt ansatte på højskolen.

Stk. 3. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 20. Eksamen afholdes som individuelle skriftlige eller mundtlige prøver eller som aflevering af et projekt.

Stk. 2. Ved aflevering af et projekt skal den enkelte deltagers bidrag kunne konstateres, sådan at det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 21. Ved bedømmelse af prøver gives karakterer efter de fælles bestemmelser om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 22. Senest ved udgangen af 2. semester efter studiestart på uddannelserne, jf. § 1, nr. 1 og 2, skal den studerende indstille sig til og bestå en prøve for at kunne fortsætte uddannelsen. Til denne prøve kan en studerende højst indstille sig tre gange, dog højst to gange såfremt adgangen til ny prøve i august ikke benyttes, jf. bekendtgørelse om en 1. års prøve. Højskolen kan tillade indstilling en tredie gang eventuelt en fjerde gang, hvis dette er begrundet i usædvanlige forhold.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 23. En studerende kan i øvrigt højst indstille sig tre gange til samme prøve eller anden form for bedømmelse. Højskolen kan tillade en indstilling en fjerde gang, hvis dette er begrundet i usædvanlige forhold.

Stk. 2. Tredie og fjerde gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

Stk. 3. Beståede prøver kan ikke tages om.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 24. Eksamen på uddannelsen i grafisk teknik og økonomi omfatter 8 skriftlige eller mundtlige prøver i udvalgte fag.

Stk. 2. Eksamensfagene udvælges af højskolen, så de er repræsentative for uddannelsen. Skriftlige prøver kan efter højskolens bestemmelse erstattes af eller sammenlægges til større skriftlige arbejder. Skriftlige og mundtlige prøver tæller enkelt, mens sammenlagte prøver tæller med summen af de erstattede prøver.

Stk. 3. Prøverne aflægges normalt ved uddannelsens slutning, dog kan højskolen i studieordningen fastsætte, at prøver i enkelte fag afholdes umiddelbart efter, at undervisningen i faget er afsluttet.

Stk. 4. Der gives 1 karakter for hver prøve.

Stk. 5. For at bestå eksamen på uddannelsen i grafisk teknik og økonomi kræves, at karaktergennemsnittet er mindst 6,0 uden oprunding.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 25. Eksamen på uddannelsen i grafisk kommunikation har form af et projekt, der består af en kompleks grafisk kommunikationsopgave. Projektet omfatter en hovedopgave og 6 hertil knyttede nærmere specificerede biopgaver inden for fag, som er repræsentative for uddannelsen. Projektet udarbejdes inden for 4 uger, hvorefter eksaminanderne forelægger og argumenterer for deres projektløsning.

Stk. 2. Ved bedømmelse gives 1 karakter for hver af opgaverne, idet hovedopgaven tæller dobbelt, medens hver af biopgaverne tæller enkelt.

Stk. 3. For at bestå eksamen på uddannelsen i grafisk kommunikation kræves, at karaktergennemsnittet er mindst 6,0 uden oprunding.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 26. På Grafisk Arbejdslederuddannelse afholdes prøver i de fagområder, de er nævnt i § 17.

Stk. 2. For at gennemføre Grafisk Arbejdslederuddannelse kræves, at der ved hver af de seks prøver opnås mindst karakteren 6.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 27. Højskolen udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af de aflagte prøver og de opnåede karakterer samt den betegnelse, uddannelsen giver ret til. Beviset skal indeholde en beskrivelse af uddannelsen med en redegørelse for dens faglige sammensætning.

Stk. 2. Den, der har bestået eksamen fra uddannelsen i grafisk teknik, og økonomi eller fra uddannelsen i grafisk kommunikation, har ret til at anvende titlen »grafonom« efterfulgt af henholdsvis betegnelsen GTØ eller GK.

Stk. 3. Studerende, der forlader uddannelsen uden at bestå den afsluttende eksamen, har ret til at få attestation for beståede prøver.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 28. Højskolen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelserne i en studieordning.

Stk. 2. En studieordning skal indeholde

1) Beskrivelse af mål, indhold og tidsmæssig omfang af fagblokke og fag.

2) Beskrivelse af undervisningsformerne, defineret ved klasseundervisning, forelæsninger, kurser, øvelser, projektarbejde m.v.

3) Rækkefølge af kurser, øvelser, projektarbejde m.v. og eventuelle bundne forudsætninger, faglige kombinationer og tilvalgsmuligheder i uddannelsesforløbet.

4) Placering af prøver i uddannelsesforløbet.

5) Regler om prøveformer, herunder eventuelt at den studerende kan vælge mellem flere prøveformer.

6) Antallet af prøver og fastsættelse af vægtning af de karakterer, der gives i de enkelte prøver.

7) Regler om 1. årsprøven.

8) Fastsættelse af, hvilke prøver der bedømmes under medvirken af ministerielt beskikkede censorer.

9) Regler om prøvers afholdelse, herunder tilmelding, omprøver, sygeprøver samt regler om de studerendes ret til at deltage i prøver er betinget af deltagelse i undervisningen, gennemførelse af obligatoriske øvelser og aflevering af nærmere fastsatte arbejder.

Stk. 3. Højskolen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af højskolen.

Stk. 4. Inden studieordningen fastsættes og ved væsentlige ændringer heri, tager højskolen kontakt til aftagerrepræsentanter, herunder censorformanden.

Stk. 5. Studieordningen og ændringer af studieordningen sendes til censorer og til Undervisningsministeriet til orientering.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 29. Højskolen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser i studieordningen godkende, at dokumenterede prøver efter denne bekendtgørelse, bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende prøver ved højskolen.

Stk. 2. Højskolen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler godkende, at gennemførte uddannelseselementer eller dele heraf fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 og 2 træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Stk. 4. Bedømmelser af de i stk. 2 nævnte uddannelseselementer kan overføres som Bestået eller som karakterer efter 13-skalaen. Forudsætningen for overførsel med karakter efter 13-skalaen er, at det pågældende uddannelseselement bedømmes efter denne skala ved begge uddannelsesinstitutioner, ellers anvendes Bestået.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 30. Undervisningsministeriet kan fravige bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 31. Klager over højskolens afgørelser efter denne bekendtgørelse indgives til højskolen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Højskolens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Klager over eksamen behandles efter bekendtgørelse om behandling af eksamensklager ved visse videregående uddannelsesinstitutioner.

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

§ 32. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. september 1994.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 555 af 21. august 1987 om uddannelserne ved Den Grafiske Højskole ophæves.

Stk. 3. Højskolen fastsætter nærmere regler for studerende, der er påbegyndt en uddannelse efter de hidtidige regler og afgør, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter de hidtidige regler.

Undervisningsministeriet, den 18. august 1994

Ole Vig Jensen

/ Pia thor Straten

Bekendtgørelse 1994 755 Historic

Bekendtgørelse om uddannelserne ved Den Grafiske Højskole

I henhold til § 2 og §7a i lov om Den Grafiske Højskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 29. juli 1992, og § 2, stk. 7, og § 15, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse m.v.), nr. 508 af 30. juni 1993, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →