Legislator Case Law & Legislation
B19940068005 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

§ 1 § 2 § 14. Skibe, der ankommer fra udlandet, og som er i besiddelse af gyldigt fritagelses- eller rotteudryddelsescertifikat, skal ikke undersøges for rott § 15. Skibe, der ankommer fra udlandet, og som ikke er i besiddelse af gyldigt fritagelses- eller rotteudryddelsescertifikat, skal undersøges for rott § 16. Kommer epidemikommissionen efter undersøgelse af skibet til det resultat, at rotteudryddelse skal foretages, afgør kommissionen i hvert enkelt t § 17. Rotteudryddelsen skal foretages således, at beskadigelse af skib og ladning så vidt muligt undgås, og foranstaltningerne bør så vidt muligt ikke § 18. Den i § 15 omhandlede undersøgelse af, om rotteudryddelse skal finde sted, samt den i henhold hertil påbudte udryddelse kan kun foretages i følg § 19. Skibe, der ankommer fra udlandet, og som ikke i medfør af §§ 14 og 15 skal undersøges for rotter eller underkastes rotteudryddelse, kan anmode o § 20. Bestemmelserne i §§ 14-19 finder ikke anvendelse på fiskefartøjer, lystbåde, bjergningsfartøjer, lodsbåde, fyrskibe, orlogsfartøjer, isbrydere, § 21. Skibet afholder efter regning de udgifter, der er forbundet med undersøgelse for rotter, jf. § 15. § 22. Skibet afholder efter regning de udgifter, der er forbundet med udryddelse af rotter, jf. §§ 16 og 17. § 23. Det i §§ 21, stk. 2, og 22, stk. 2, omtalte ekspeditionsgebyr tilkommer vedkommende amtskommune, herunder Københavns Kommune, og erlægges til de Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (14 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1994 680 Historic

§ 1

I Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 502 af 12. december 1979 om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, som ændret ved bekendtgørelse nr. 151 af 14. april 1983, affattes kapitel 3 således

»Kapitel 3

Undersøgelse for og udryddelse af rotter

Ændringsbekendtgørelse 1994 680 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1994.

Sundhedsministeriet, den 13. juli 1994

Torben Lund

/ Kit Eisner

Ændringsbekendtgørelse 1994 680 Historic

§ 14. Skibe, der ankommer fra udlandet, og som er i besiddelse af gyldigt fritagelses- eller rotteudryddelsescertifikat, skal ikke undersøges for rotter.

Stk. 2. For at være gyldige skal de pågældende certifikater være udstedt af epidemikommissionen eller den, kommissionen har bemyndiget hertil, i en af de i § 18 nævnte havne eller af tilsvarende myndighed i en udenlandsk, certifikatberettiget havn. Certifikaterne skal være udstedt på engelsk eller fransk i overensstemmelse med den som bilag 4 optagne formular. Certifikaternes gyldighed er 6 måneder, men kan ved påtegning af epidemikommissionen forlænges med 1 måned, såfremt skibets fører godtgør, at skibet er på rejse til en havn, hvor undersøgelse for eller udryddelse af rotter lettere kan foretages.

Ændringsbekendtgørelse 1994 680 Historic

§ 15. Skibe, der ankommer fra udlandet, og som ikke er i besiddelse af gyldigt fritagelses- eller rotteudryddelsescertifikat, skal undersøges for rotter.

Stk. 2. Kommer epidemikommissionen efter undersøgelse af skibet til det resultat, at der ingen rotter er om bord, eller at rotternes antal om bord er ubetydeligt, udfærdiger epidemikommissionen bevis for fritagelse for udryddelse (fritagelsescertifikat), jf. dog § 23. Sådant certifikat må kun udfærdiges, dersom undersøgelsen er foretaget, når lastrummene er tomme eller alene indeholder ballast eller last, som ikke tiltrækker rotter, og hvis beskaffenhed og placering muliggør en fuldstændig undersøgelse af lastrummene. Til tankskibe kan fritagelsescertifikat dog udfærdiges, selv om skibets tanke er fyldt ved undersøgelsen.

Ændringsbekendtgørelse 1994 680 Historic

§ 16. Kommer epidemikommissionen efter undersøgelse af skibet til det resultat, at rotteudryddelse skal foretages, afgør kommissionen i hvert enkelt tilfælde, hvilken fremgangsmåde der i overensstemmelse med en af Miljøstyrelsen udfærdiget vejledning skal benyttes ved udryddelsen af rotter om bord.

Stk. 2. Uagtet fremvisning af gyldigt fritagelses- eller rotteudryddelsescertifikat skal der foretages rotteudryddelse ved gasning, såfremt der er konstateret rottepest om bord.

Stk. 3. Epidemikommissionen kan endvidere, når særlige grunde taler herfor, lade foretage rotteudryddelse, selv om der foreligger et gyldigt fritagelses- eller rotteudryddelsescertifikat, såfremt skibet kommer fra et pestsmittet område.

Ændringsbekendtgørelse 1994 680 Historic

§ 17. Rotteudryddelsen skal foretages således, at beskadigelse af skib og ladning så vidt muligt undgås, og foranstaltningerne bør så vidt muligt ikke vare over 24 timer.

Stk. 2. Udryddelsen skal så vidt muligt finde sted i skibet med tomme lastrum. Udryddelsen kan dog foretages før losningen, hvis det skønnes, at det under hensyn til ladningens art og anbringelse er muligt fuldstændigt at udrydde rotterne uden losning. I skibe i ballast skal udryddelse ske før eventuel indladning.

Stk. 3. Der kan foretages udrensning for rotter i sådan vareindpakning, hvori rotter må antages særlig at søge tilhold, og der bør i videst muligt omfang drages omsorg for, at rotter ikke sammen med varer, ad fortøjningstrosser eller på anden måde overføres fra skibet til land eller omvendt. Epidemikommissionen kan i dette øjemed pålægge skibet at påsætte rotteskærme på alle fortøjningstrosser eller om fornødent at opankre bort fra kaj.

Stk. 4. Døde rotter må i intet tilfælde kastes i havnen, men skal afleveres på de af epidemikommissionen dertil anviste steder.

Stk. 5. Skibets fører og besætning er forpligtet til at yde al ønsket bistand ved rotternes udryddelse samt at følge epidemikommissionens anvisninger herom.

Stk. 6. Når udryddelsen er tilfredsstillende gennemført, udfærdiger epidemikommissionen dateret bevis for, at rotteudryddelse er foretaget (rotteudryddelsescertifikat), jf. dog § 23.

Stk. 7. Dersom epidemikommissionen finder, at udryddelsen er udført under sådanne forhold, at et tilfredsstillende resultat ikke har kunnet opnås, skal den gøre bemærkning herom i det for skibet udfærdigede rotteudryddelsescertifikat.

Ændringsbekendtgørelse 1994 680 Historic

§ 18. Den i § 15 omhandlede undersøgelse af, om rotteudryddelse skal finde sted, samt den i henhold hertil påbudte udryddelse kan kun foretages i følgende havne: Esbjerg, Frederikshavn, Kalundborg, København, Nakskov, Odense, Rønne, Vejle, Åbenrå, Ålborg og Århus.

Stk. 2. Det påhviler epidemikommissionen i de i stk. 1 nævnte havne at foranstalte undersøgelse for samt eventuel udryddelse af rotter foretaget. I de tilfælde, hvor epidemikommissionen har pålagt den statslige told- og skattemyndighed at bistå med undersøgelse for og udryddelse af rotter, kan told- og skattemyndigheden lade såvel undersøgelse som udryddelse udføre ved autoriseret rottebekæmper efter skibets valg.

Stk. 3. I ikke-certifikatberettigede havne henviser epidemikommissionen skibet til en certifikatberettiget havn til undersøgelse for og eventuel udryddelse af rotter. Dog kan epidemikommissionen, hvis skibets fører ønsker undersøgelse eller eventuelt rotteudryddelse foretaget der på stedet fremfor at sejle til certifikatberettiget havn, rette henvendelse til nærmeste certifikatberettigede epidemikommission, der da er berettiget til at lade de ønskede foranstaltninger foretage under sin ledelse og kontrol og derefter udstede certifikat.

Ændringsbekendtgørelse 1994 680 Historic

§ 19. Skibe, der ankommer fra udlandet, og som ikke i medfør af §§ 14 og 15 skal undersøges for rotter eller underkastes rotteudryddelse, kan anmode om, at undersøgelse for rotter eller rotteudryddelse foretages efter de foranstående regler.

Ændringsbekendtgørelse 1994 680 Historic

§ 20. Bestemmelserne i §§ 14-19 finder ikke anvendelse på fiskefartøjer, lystbåde, bjergningsfartøjer, lodsbåde, fyrskibe, orlogsfartøjer, isbrydere, bugserbåde, færger, skoleskibe, der udelukkende anvendes til uddannelsesformål, samt fartøjer under 20 bruttoregistertons.

Ændringsbekendtgørelse 1994 680 Historic

§ 21. Skibet afholder efter regning de udgifter, der er forbundet med undersøgelse for rotter, jf. § 15.

Stk. 2. Herudover betaler skibet et ekspeditionsgebyr på 500 kr. til dækning af epidemikommissionens omkostninger.

Ændringsbekendtgørelse 1994 680 Historic

§ 22. Skibet afholder efter regning de udgifter, der er forbundet med udryddelse af rotter, jf. §§ 16 og 17.

Stk. 2. Herudover betaler skibet et ekspeditionsgebyr på 500 kr. til dækning af epidemikommissionens omkostninger.

Ændringsbekendtgørelse 1994 680 Historic

§ 23. Det i §§ 21, stk. 2, og 22, stk. 2, omtalte ekspeditionsgebyr tilkommer vedkommende amtskommune, herunder Københavns Kommune, og erlægges til den pågældende certifikatberettigede epidemikommission. Det er en betingelse for, at epidemikommissionen på grundlag af erklæring fra autoriseret rottebekæmper kan udstede fritagelses- eller rotteudryddelsescertifikat, at skibet dokumenterer at have erlagt betaling for undersøgelse og eventuel udryddelse til den autoriserede rottebekæmper, jf. §§ 21 og 22, eller at have stillet sikkerhed for betalingen.«

Ændringsbekendtgørelse 1994 680 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →