Legislator Case Law & Legislation
B19940064205 DK

Bekendtgørelse om begrænset varesortiment efter lov om butikstid

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Bekendtgørelse 1994 642 Historic

§ 1. Det i lovens § 3, stk. 1, nævnte begrænsede varesortiment omfatter alene følgende varer

1) Aviser, programmer, magasiner og grundbøger fra radio og TV samt trykte skrifter i øvrigt, hvis pris ikke overstiger den mellem Den danske Forlæggerforening og Den danske Boghandlerforening aftalte frisalgsgrænse.

2) Turistkort, frimærker, papirvarer, spillekort, skrivematerialer, lim, tape og bogomslag.

3) Tændstikker, lightere og tilbehør til sådanne, tobaksvarer, piber og rygeartikler.

4) Cykel- og lommelygter, batterier, elektriske pærer, sikringer og stearinlys.

5) Trækul og briketter.

6) Engangsservice, servietter, smørrebrødspapir, affaldsposer, ueksponerede film, blitzpærer, slides, kassette- og videobånd, kamme, solbriller, strømper, snørebånd, plastikregnhætter og -frakker.

7) Håndsæbe, shampoo, vaske- og opvaskemidler, køkkenruller, barbersager, tandbørster, tandpasta, solcreme, deodoranter, myggestifter, artikler til babypleje, toiletpapir, vat, førstehjælpsartikler, kondomer, trusseindlæg, hygiejnebind og tamponer.

8) Legetøj, hvis pris ikke overstiger 75 kr. inkl. moms og souvenirgenstande.

9) Chokolade- og sukkervarer, is, frugt, herunder dybfrossen frugt og frugtkonserves, grøntsager, herunder dybfrosne grøntsager og grøntkonserves, marmelade, kødkonserves, ost i originalindpakninger, honning, smør, margarine, fedt, æg, sukker, salt, peber, mel, gær, buddingpulver, brød, kager, snackvarer, færdigretter, der kan spises uden yderligere tilberedning i form af f.eks. opvarmning, smørrebrød, mælk, fløde, mælkevarer, ymerdrys og lignende produkter, havregryn, øllebrødspulver, cornflakes og dermed ligestillede produkter, kaffe, te, kakaopulver, mineralvand, most, juice og øl med under 2,8 pct. vol. alkohol.

10) Kranse, blomster, planter og genstande, der har karakter af naturligt tilbehør hertil.

11) Benzin, olie, petroleum, gas og lignende, reservedele, tilbehør til motorkøretøjer og andre varer, der har en naturlig forbindelse med motorkøretøjers anvendelse eller vedligeholdelse.

Bekendtgørelse 1994 642 Historic

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1994.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 7. juli 1994

Ole Bløndal

/ Niels Anker Ring

Bekendtgørelse 1994 642 Historic

Bekendtgørelse om begrænset varesortiment efter lov om butikstid

I medfør af § 3, stk. 1, i lov nr. 169 af 16. marts 1994 om butikstid fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →