Legislator Case Law & Legislation
B19940058005 DK

Bekendtgørelse om betaling for udlevering af oplysninger til private fra edb-registre, der føres for en eller flere kommunale myndigheder (enkeltkommunale og fælleskommunale registre)

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Bekendtgørelse 1994 580 Historic

§ 1. Kommunen kan kræve betaling for udlevering (videregivelse) af oplysninger til private fra enkeltkommunale og fælleskommunale registre efter reglerne i § 2 og § 3.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder kun anvendelse på udlevering af oplysninger, som kan henføres til bestemte personer.

Stk. 3. Bekendtgørelsen gælder ikke for udlevering af oplysninger til den registrerede selv efter kapitel 4 i lov om offentlige myndigheders registre.

Stk. 4. Bekendtgørelsen gælder ikke for udlevering af oplysninger fra folkeregistersystemer.

Bekendtgørelse 1994 580 Historic

§ 2. Betaling kan kræves i følgende tilfælde

1) Ved udlevering af oplysninger efter samtykke fra den oplysningen angår, jf. § 16, stk. 2, nr. 1 og § 17, stk. 2 i lov om offentlige myndigheders registre.

2) Ved udlevering af oplysninger til brug ved forskning, jf. § 16, stk. 2, nr. 5 og § 17, stk. 4.

3) Ved udlevering fra sygehusregistre og andre patient- eller sygdomsregistre af identifikationsoplysninger og oplysninger om diagnoser m.v. til læger til brug ved konkrete forskningsprojekter, jf. § 16 a, stk. 2.

4) Ved udlevering fra de under nr. 3 nævnte registre til brug ved forskning eller planlægning med Sundhedsstyrelsens godkendelse og på nærmere angivne vilkår, jf. § 16 a, stk. 3.

Bekendtgørelse 1994 580 Historic

§ 3. Kommunen kan for fotokopier af uddatamateriale opkræve 10 kroner for første side og 5 kroner for hver følgende side.

Stk. 2. Hvis udlevering af oplysninger ikke kan ske gennem fotokopier, jf. stk. 1, kan kommunen kræve betaling for de direkte omkostninger, inklusive lønudgifter, som udleveringen forårsager.

Bekendtgørelse 1994 580 Historic

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1994. Samtidig ophæves finansministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. juli 1981.

Finansministeriet, Statens Regnskabsdirektorat, den 27. juni 1994

Per Tofte

/ Korinna Frisch Larsen

Bekendtgørelse 1994 580 Historic

Bekendtgørelse om betaling for udlevering af oplysninger til private fra edb-registre, der føres for en eller flere kommunale myndigheder

(enkeltkommunale og fælleskommunale registre)

I medfør af § 20 i lov om offentlige myndigheders registre, jf. LBK.

nr. 654 af 20. september 1991, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →