Legislator Case Law & Legislation
B19940047105 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse til håndarbejdslærer

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1994 471 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 624 af 3. september 1990 om uddannelse til håndarbejdslærer foretages følgende ændringer

1. I § 14, stk. 1, udgår: »fælles for seminarierne«.

2. § 14, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Opgaverne udarbejdes af det enkelte seminarium og skal godkendes af censor.«

3. I § 18, stk. 1, ændres »Prøver« til: »Prøverne efter § 15«.

4. § 19, 1. pkt., affattes således

»Prøven efter § 14 skal være bestået senest 6 måneder efter afslutningen af 1. studieår, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen.«

5. § 21 affattes således

»§ 21. Reeksamination og sygeeksamen afholdes i de sædvanlige eksamensperioder, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Studerende, der ikke består prøven efter § 14 ved første indstilling, skal have adgang til at aflægge omprøve senest 10 uger efter den første prøve.

Stk. 3. For studerende, der ikke består en prøve efter § 15, eller som er forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom, kan der afholdes ny prøve i umiddelbar forlængelse af eksamensperioden.«

Ændringsbekendtgørelse 1994 471 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1994. § 1, nr. 4, har dog kun virkning for studerende, der er begyndt på uddannelsen den 1. august 1993 eller senere.

Undervisningsministeriet, den 31. maj 1994

P.M.V.

Torben Kornbech Rasmussen

/ Henrik Helsted

Ændringsbekendtgørelse 1994 471 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse til håndarbejdslærer

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →