Legislator Case Law & Legislation
B19940035405 DK

Bekendtgørelse om produktkontrol med visse kødprodukter

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Bekendtgørelse 1994 354 Historic

§ 1. Denne bekendtgørelse vedrører produktkontrol med al fremstilling på virksomheder autoriseret til eksport til tredjelande af

1) udbenet oksekød, bortset fra stykker emballeret hver for sig,

2) tilberedte eller konserverede svinekødsprodukter,

3) tilberedte eller konserverede oksekødsprodukter,

4) tilberedte eller konserverede fjerkræprodukter og

5) pølser,

hvor der i Det Europæiske Fællesskabs forordninger er fastsat særlige kvalitetskriterier som led i anvendelsen af reglerne om eksportrestitutioner.

Bekendtgørelse 1994 354 Historic

§ 2. Kontrollen varetages af Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Lyngby.

Bekendtgørelse 1994 354 Historic

§ 3. Virksomheder autoriseret til eksport til tredjelande, der vil fremstille de i § 1 nævnte produkter, skal til Plantedirektoratet indsende anmodning om registrering som producent af nævnte produkter, inden produktionen påbegyndes.

Bekendtgørelse 1994 354 Historic

§ 4. Alle produktioner af de i § 1 anførte produkter skal af den producerende virksomhed indberettes til Plantedirektoratet.

Stk. 2. Indberetningen skal foretages på en blanket, der rekvireres hos Plantedirektoratet, eller i anden skriftlig form indeholdende de tilsvarende oplysninger. Indberetningen kan højst omfatte to kalenderugers produktion af de i § 1 omhandlede produkter. Indberetningen skal indsendes til Plantedirektoratet senest den tredje arbejdsdag i den uge, som følger indberetningsperioden. Kopi af indberetningen sendes samtidig til veterinærkontrollen ved virksomheden.

Stk. 3. Produkterne skal på indpakningen være forsynet med tydelig og holdbar angivelse af partikode. Produkterne skal desuden være mærket således, at de kan identificeres partivis. Hvis kodemærkning benyttes, skal kodenøgle opgives til Plantedirektoratet.

Stk. 4. Partikoden skal anføres i produktionsvirksomhedens produktionsbogføring med angivelse af produktkategori, den samlede vægt af produkter med den pågældende partikode samt antal fremstillede enheder med den pågældende partikode. Det skal på grundlag af partikoden være muligt at identificere produktionsdato og den benyttede fremstillingsrecept.

Stk. 5. Ved angivelse af produktet til udførsel skal partikode og produktionsvirksomhedens autorisationsnummer angives i udførselsangivelsen.

Bekendtgørelse 1994 354 Historic

§ 5. Veterinærkontrollen fører kontrol med virksomhedens produktion af produkter, som er omfattet af indberetningspligten.

Stk. 2. Virksomheden skal i tilstrækkelig god tid inden begyndelsen af produktionen skriftligt underrette veterinærkontrollen om tidspunktet for påbegyndelse af produktionen af produkter, som er omfattet af indberetningspligten, om den forventede størrelse af den påtænkte produktion og de fremstillede produkters produktkode i Nomenklaturen over Eksportrestitutioner for Landbrugsprodukter.

Stk. 3. Ved produktioner, som fremstilles under toldkontrol, skal den bevilling, der omfatter produktionen, forevises veterinærkontrollen.

Bekendtgørelse 1994 354 Historic

§ 6. Veterinærkontrollen er berettiget til at udtage stikprøve af virksomhedens produktioner. Prøveudtagningen skal finde sted bl.a. under hensyn til resultaterne fra tidligere undersøgelser. Virksomheden skal stille bl.a. recepter og analyseattester til rådighed for veterinærkontrollen.

Stk. 2. Prøverne kan udtages i alle led af produktionen og frem til produkternes fraførsel fra virksomheden.

Bekendtgørelse 1994 354 Historic

§ 7. Veterinærdirektoratets Laboratorium meddeler skriftligt EF-direktoratet resultatet og vurderingen af de undersøgte prøver. Kopi heraf sendes samtidig til den producerende virksomhed, veterinærkontrollen ved denne virksomhed, Plantedirektoratet og Told & Skat.

Stk. 2. Laboratoriet opbevarer de originale analyserapporter i 5 år.

Bekendtgørelse 1994 354 Historic

§ 8. Såfremt et undersøgt produkt ikke overholder de kvalitetskrav, som gælder for produkter henhørende under den af virksomheden angivne produktkode, skal den producerende virksomhed på anmodning herom og inden for en frist på to uger fra modtagelsen af anmodningen oplyse EF-direktoratet om, hvorledes der er disponeret over produkter med samme partikode.

Bekendtgørelse 1994 354 Historic

§ 9. Overtrædelse af §§ 3 og 4, § 5, stk. 2 og 3,§ 6, stk. 1, og § 8 straffes med bøde.

Stk. 2. Er en overtrædelse begået af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der efter § 27 i lov nr. 414 af 13. juni 1990 om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer mv., pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Bekendtgørelse 1994 354 Historic

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. maj 1994, idet bekendtgørelsen dog først træder i kraft for de i § 1, nr. 4, anførte fjerkræprodukter den 5. september 1994.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 206 af 7. april 1988 om produktkontrol med fedt af svin og visse kødprodukter ophæves.

Landbrugsministeriet, den 10. maj 1994

Bjørn Westh

/ A. Buch Kristensen

Bekendtgørelse 1994 354 Historic

Bekendtgørelse om produktkontrol med visse kødprodukter

I medfør af § 1, stk. 1, §§ 4 og 24 i lov nr. 414 af 13. juni 1990 om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., som ændret senest ved lov nr. 290 af 27. april 1994, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →