Legislator Case Law & Legislation
B19940015505 DK

Bekendtgørelse om fornyelse af præmieobligationslån

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse 1994 155 Historic

§ 1. Til erstatning for det i henhold til lov nr. 213 af 23. maj 1969 udstedte 25-årige præmieobligationslån, der forfalder til tilbagebetaling den 1. oktober 1994, optages et nyt statspræmieobligationslån på 100 mio. kr.

Bekendtgørelse 1994 155 Historic

§ 2. Det nye lån optages således, at gyldigheden af de udstedte 1 million stk. præmieobligationer, hver af pålydende værdi kr. 100, forlænges for en 15-årig periode fra den 1. oktober 1994.

Stk. 2. Obligationerne, der ikke er rentebærende, deltager fortsat i halvårlige præmieudlodninger til et beløb af kr. 3.500.000. Præmiebetaling foregår på grundlag af udtrækning mellem samtlige obligationer af lånet.

Bekendtgørelse 1994 155 Historic

§ 3. Obligationsejere, der ønsker deres præmieobligationslån indløst, er fra den 1. oktober 1994 berettigede til at få obligationerne betalt af statskassen med den pålydende værdi uden fradrag af skat eller afgift til staten.

Stk. 2. Obligationer i henhold til denne bekendtgørelse er forældede, såfremt de ikke er indløst senest den 1. oktober 2012.

Bekendtgørelse 1994 155 Historic

§ 4. Præmieobligationer, som måtte blive indløst efter bestemmelserne i § 3, kan af finansministeren straks eller senere afhændes til dagskurs.

Bekendtgørelse 1994 155 Historic

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1994.

Finansministeriet, den 2. marts 1994

Mogens Lykketoft

/ Per Bremer Rasmussen

Bekendtgørelse 1994 155 Historic

Bekendtgørelse om fornyelse af præmieobligationslån

I medfør af § 2 i lov nr. 133 af 28. marts 1984 om bemyndigelse til optagelse af indenlandske statslån fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →